Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Risikopræmie

Globus 60x60Definition af begrebet ”risikopræmie”

En risikopræmie er det afkast over det risikofrie afkast, som forventes af en investering. Et aktivs risikopræmie er en form for kompensation for, at investoren i aktivet tager en større risiko sammenlignet med det risikofrie aktiv.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”risikopræmie”

For eksempel indebærer obligationer af høj kvalitet fra veletablerede koncerner lille konkursrisiko. Derfor vil disse obligationer betale en lavere rente end de, der udstedes af usikre selskaber, som indebærer en højere risiko.

Risikopræmie på aktier

Globus 60x60Definition af begrebet ”risikopræmie på aktier”

Risikopræmien på aktier (også kaldet equity risk premium) er den præmie på afkast, som aktiemarkedet giver over den risikofrie rente, såsom en 10-årig statsobligation. Dette overskydende afkast kompenserer investorerne for at påtage sig en højere risiko ved at investere i aktier frem for sikre obligationer. Størrelsen på præmien vil variere afhængig af risikoniveauet i den bestemte portefølje og vil samtidig ændre sig afhængig af, hvordan risikoen i markedet varierer.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”risikopræmie på aktier”

Risikopræmien på aktier er blot af teoretisk størrelse og kan ikke kendes præcist, fordi man ikke ved, hvordan en bestemt aktie eller aktiemarked som helhed vil præstere i fremtiden. Præmien kan kun estimeres ved at kigge tilbage i fortiden over en bestemt periode, som regel over en lang tidsperiode.

Der opstår dog et problem, når man kigger tilbage på et bestemt indeks’ præstation over den risikofrie rente i fortiden. Dette problem kendes som ”survivorship bias”, da aktierne i indekset hele tiden udskiftes, så de udskiftede aktier (på grund af konkurs eller andet) ikke tæller med længere.

Risikotolerance

Globus 60x60Definition af Risikotolerance

Den mængde udsving i en investerings afkast, en investor er villig til at holde ud. Risikotolerance er en vigtig komponent i investering. Man bør som investor have en realistisk forståelse for sine evner og villighed til at modstå store svingninger i værdien på sine investeringer. Investorer, der påtager sig for meget risiko, kan gå i panik og sælge på det forkerte tidspunkt.

IE 60x60InvestEd forklarer Risikotolerance

Faktorer der påvirker en persons risikotolerance er for eksempel den tidshorisont, man vil investere på, den fremtidige indtjeningsevne og hvilke aktiver, man ellers har (såsom et hjem, en pensionsopsparing eller en arv). Generelt set, kan man påtage sig mere risiko, når man har flere aktiver bag sig.

RKI register

Globus 60x60Definition af RKI register

Et register der indeholder dårlige betalere, som bruges af både virksomheder og det offentlige. RKI registret ejes af firmaet Experian.

IE 60x60InvestEd forklarer RKI register

Næsten alle selskaber der låner penge ud eller giver kredit er medlem af RKI registret. Du kan oftest ikke få lån eller kredit af virksomheder, hvis du er registreret i RKI. Virksomheder bruger nemlig dette register til at se, hvilke danskere der ikke overholder deres forpligtelser.

Der var i 2013 ca. registreret 221.000 danskere i RKI.

Robert C. Merton

Globus 60x60Definition af Robert C. Merton

En amerikansk økonom der vandt Nobelprisen, Memorial Prize in Economic Sciences, i 1997 sammen med Myron Scholes for sin metode i at bestemme optioners værdi via Black-Scholes modellen. Fischer Black, der var medforfatter af Black-Scholes formlen, som modellen er baseret på, døde i 1995. Merton udviklede også en intertemporal capital asset pricing model baseret på William Sharpes capital asset pricing model (CAPM). CAPM er en måde at beregne forventede investeringsafkast på baseret på en mængde af risiko.

IE 60x60InvestEd forklarer Robert C. Merton

Merton blev født i 1944 i New York City og fik sin Ph.D i økonomi fra Massachusetts Institute of Techology, hvor han studerede under Paul Samuelson. Han underviste hos MIT i næsten to årtier efter han fik sin grad, hvor han derefter underviste i to årtier på Havard. Sammen med Scholes og andre grundlagde Merton hedge fonden Long-Term Capital Management, som gik fra utrolig succes til spektakulær fiasko og blev offer for skattesvig.

Rollover

Globus 60x60Definition af Rollover

Et rollover er når, du gør følgende:

(I) Geninvesterer penge fra et udløbet værdipapir til et nyt værdipapir, som er det samme eller lignende.

(II) Flytter en valutaposition til den efterfølgende leveringsdato, hvor et rollover opkræver et gebyr.

IE 60x60InvestEd forklarer Rollover

(I) Hvis vi antager, at en option, som er ved at udløbe, er mere fordelagtig at holde, kan du vælge at købe eller sælge den senere udløbende option.

(II) Valutagebyret kommer ud fra differencen mellem renter mellem de to møntenheder, som er i det givne valutapar. Nogle gange kan investorer profitere, hvis de køber den møntenhed, der har den største af de to renter. Valutamægleren kræver ofte, at investorer skal bibeholde en bestemt marginposition for at tjene på et rollover.

Invested.dk