Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Købekraft

Globus 60x60Definition af Købekraft

(I) Værdien af en møntenhed udtrykt med den mængde varer eller serviceydelser, én møntenhed kan købe. Købekraften er vigtig, fordi inflation forringer den mængde varer og serviceydelser, man ville kunne købe.

(II) I investeringsmæssig sammenhæng kan det være den mængde penge, man har tilbage på sin marginkonto til at købe værdipapirer for.

IE 60x60InvestEd forklarer Købekraft

(I) For at måle købekraften kan man sammenligne med et prisindeks såsom forbrugerprisindekset (FPI). En simpel måde at tænke på købekraft på, er at forestille sig man har tjent lige så mange penge som sin bedstefar. Man kunne tydeligvis overleve for meget færre penge for et par få generationer siden, men på grund af inflationen ville man skulle have en bedre løn i dag for bare at opnå samme levestandard.

(II) Lad os sige, at du har 10.000 kr. i egenkapital på din mæglerkonto, og din mægler tillader dig, at du gearer med 2:1. Hvis du ikke har købt nogen værdipapirer endnu, vil din købekraft være 20.000 kr.

Købekraftsparitet

Globus 60x60Definition af Købekraftsparitet

En økonomisk teori der bruger, at ligevægtskursen mellem to valutaer vil udligne valutaernes købekraft på langt sigt.

Den relative version af købekraftsparitet udregnes som:

S = P1/P2

Hvor:

”S” repræsenterer kursen af valuta 1 over for valuta 2.

”P1” repræsenterer prisen på en bestemt vare i landet med valuta 1.

”P2” repræsenterer prisen på en bestemt vare i landet med valuta 2.

IE 60x60InvestEd forklarer Købekraftsparitet

Med andre ord tilpasses kursen sådan, at en identisk vare i to forskellige lande har samme pris, når det udtrykkes i samme valuta.

For eksempel burde et stykke slik, der koster 1 kr. i Sverige, koste 0,80 kr. i Danmark, når kursen mellem Sverige og Danmark er 0,80 DKK/SEK.

Købeloven

Globus 60x60Definition af Købeloven

En dansk lov der regulerer forholdet mellem køber og sælger i en handel. Disse gælder både i erhvervsmæssige og forbrugerkøbsmæssige situationer.

IE 60x60InvestEd forklarer Købeloven

Købeloven bestemmer, at sælgeren har pligt til at levere varen; i den rette stand og mængde, på rette sted, til rette tid, så køberen får retten til varen.

Købeloven fastsætter også regler for, hvem det går ud over, hvis varen eksempelvis går i stykker undervejs, eller hvis det bliver sværere end fastlagt at overholde en aftale. Derudover fortæller købeloven, hvad parterne kan gøre, hvis den anden part misligholder det aftalte.

Formålet med købeloven er, at det skal være sikkert at handle, og at der altid er nogle vilkår at falde tilbage på, når der opstår en situation, parterne ikke har aftalt noget om.

Københavns Fondsbørs

Globus 60x60Definition af Københavns Fondsbørs

Center for handel med børsnoterede danske værdipapirer. I første omgang omfattede disse værdipapirer blot aktier og obligationer men er senere blevet udvidet til at omfatte derivater som optioner, futures mm.

Børsvirksomheden startede i Christian IV’s børsbygning, som blev bygget 1620’erne, men det var først i 1808 under Mæglerforordningen, at der blev tale om en organiseret markedsplads for værdipapirer.

Handlen blev overført til et elektronisk handelssystem i 1988 og blev flyttet til Nikolaj Plads i København.

IE 60x60InvestEd forklarer Københavns Fondsbørs

I 2005 blev Københavns Fondsbørs solgt til OMX-gruppen og indgik derefter i OMX’ Nordiske Børs, som senere blev overtaget af Nasdaq. Børsen hedder nu Nasdaq OMX.

Købstilbud

Globus 60x60Definition af Købstilbud

Et tilbud om at købe nogle eller alle af aktionærernes aktier i et selskab. Prisen der bliver tilbudt er som regel med et pristillæg til markedsprisen.

IE 60x60InvestEd forklarer Købstilbud

Købstilbud kan enten være venlige eller uvenlige fra virksomhedens side.

Invested.dk