Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y
Im In

Interbankmarked

Globus 60x60
Definition af Interbankmarked

Det finansielle system mellem banker og finansielle institutioner hvilket ikke inkluderer private investorer og mindre handelsparter. Mens noget af interbankhandlen bliver foretaget på store kunders vegne, kommer det meste af handlen fra bankernes egne konti.

IE 60x60InvestEd forklarer Interbankmarked

Der handles ofte store beløb på ganske kort tid. For eksempel foregår en meget stor del af omsætningen på valutamarkedet på det internationale interbankmarked. Renten på interbankmarkedet i London kaldes LIBOR (London Inter-Bank Offered Rate).

Interessent

Globus 60x60Definition af Interessent

En entitet (person, virksomhed, institution eller lignende) der har en betydning for en virksomheds drift. En interessent vil typisk være virksomhedens kunder, leverandører eller medarbejdere. Dog inkluderer moderne teorier også ekstra interessenter såsom samfundet generelt, staten og brancheforeninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Interessent

Der opstår nemt et problem, når der er mange interessenter i en virksomhed, der hver har sine egne interesser og formål med virksomheden. I de fleste tilfælde vil disse interesser være i konflikt med hinanden.

Hovedmålet for virksomheden vil fra aktonærernes side være at maksimere profitten og forøge aktionærværdien. Da lønninger er en kritisk inputomkostning for de fleste virksomheder, vil virksomheden måske ønske at holde disse omkostninger nede. Det kan indebære en negativ konsekvens for en anden af virksomhedens vigtige interessentgrupper, nemlig medarbejderne. De mest effektive virksomheder har succes med at inddrage alle interessenters interesser i beslutningerne.

Interessentselskab

Globus 60x60Definition af Interessentselskab

En virksomhed der drives og ejes af to eller flere personer. Disse kaldes interessenter. Der stilles ikke et kapitalkrav fra deltagernes side, og hver deltager hæfter personligt med deres private formue. Da alle deltagere hæftes personligt, betyder det, at de hæftes solidarisk.

Forkortelsen for et interessentselskab er I/S.

IE 60x60InvestEd forklarer Interessentselskab

Skattemæssigt skal hver interessent medtage resultatet på deres egne selvangivelser.

Intradag

Den overordnede definitionDefinition af Intradag

En anden måde at sige ”inden for dagen” på. Prisbevægelser som er intradag er specielt vigtige for kortsigtede tradere, der gerne vil lave mange handler over en enkelt handelssession.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Intradag

Begrebet bruges ofte når man taler om nye højdepunkter og lavpunkter i et værdipapir. For eksempel betyder ”et nyt intradag højdepunkt”, at et værdipapir er nået til et nyt højdepunkt i forhold til de andre priser inden for samme handelssession. Tradere kigger meget på intradagspriser ved at kigge på realtidsgrafer for at kunne drage fordel af de kortsigtede prissvingninger.

Invested.dk