Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y
Ud Un Us

Udsteder

Globus 60x60Definition af Udsteder

Sælgeren af en option der modtager optionspræmien betalt af køberen.

IE 60x60InvestEd forklarer Udsteder

For eksempel indtager en udsteder en kort position i en call option. Hvis call optionen udnyttes, så skal udstederen sælge den underliggende aktie til strikekursen i optionen. Omvendt, hvis du er udsteder af en put option, siges det, at du indtager en lang position.

At være udsteder er relativt risikabelt. Denne teknik bør ikke bruges af nybegyndere på optionsmarkedet.

Udtrækning

Globus 60x60Definition af Udtrækning

En proces der sker, når en obligation udløber, eller en låntager indfrier sit obligationslån. Her bliver obligationen ”trukket ud”.

IE 60x60InvestEd forklarer Udtrækning

Udtrækningen foregår altid til kurs 100.

Udvanding

Globus 60x60Definition af begrebet ”udvanding”

Udvanding er en reduktion af ejerskabsprocenten af en aktie, som er forårsaget af en udstedelse af nye aktier. Udvanding kan også ske, når ejeren af en aktieoption (såsom medarbejderoptioner) eller andre ejere af lignende derivater udnytter deres option. Når antallet af udestående aktier stiger, så vil hver eksisterende aktionær eje en mindre, udvandet, procentdel af virksomheden, hvilket gør hver aktie mindre værd. Udvanding reducerer også indtjeningen pr. aktie.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”udvanding”

Antag, at en virksomhed har udstedt 100 aktier til 100 unikke aktionærer. Hver aktionær ejer 1% af virksomheden. Hvis virksomheden så indleder en aktieemission og udsteder 100 nye aktier til 100 nye aktionærer, så vil hver aktionær kun eje 0,5% af virksomheden hver. Den mindre ejerskabsprocent formindsker hver aktionærs stemmeret.

Udvanding er måske en mulighed, når virksomheden mangler ekstra kapital. Den potentielle fordel ved en aktieudvanding er, at den ekstra kapital, virksomheden får fra de nye udstedte aktier, kan forbedre virksomhedens rentabilitet og værdien af aktien.

Udviklingsstadie

Globus 60x60Definition af Udviklingsstadie

En virksomhed der befinder sig i et indledende eller tidligt stadie af sit liv. En virksomhed i udviklingsstadiet er karakteriseret ved, at den fokuserer på aktiviteter såsom forskning og udvikling, markedsundersøgelse eller opbygning af produktionsfaciliteter. Disse virksomheder er generelt underfinansieret og leder sandsynligvis efter kapitalkilder.

IE 60x60InvestEd forklarer Udviklingsstadie

Selvom virksomheder i sit udviklingsstadie har begrænset indtjening og omsætning, gør vækstpotentialet dem til attraktive investeringer for risikotolerante investorer. Fordi størstedelen af virksomheder i udviklingsstadiet fejler i at få succes, er det vigtigt at have en diversificeret tilgang, når man investerer i sådanne virksomheder.

Underliggende aktiv

Globus 60x60Definition af Underliggende aktiv

(I) Er i derivater det værdipapir, som skal leveres, når en derivatkontrakt såsom en put- eller call option udnyttes.

(II) Er i aktier de ordinære aktier, som skal leveres, når en warrant/tegningsret udnyttes, eller når en konvertibel obligation eller konvertibel præferenceaktie bliver omdannet til ordinære aktier.

IE 60x60InvestEd forklarer Underliggende aktiv

Prisen på den underliggende aktiv er hovedfaktoren, der bestemmer priserne på derivater, warranter og konvertible. Derfor betyder en ændring i det underliggende aktiv en tilsvarende ændring i prisen på det derivat, som er lænket sammen. I de fleste tilfælde er det underliggende aktiv en aktie (i tilfælde af optioner) eller en råvare (i tilfælde af futures).

Undervurderet

Den overordnede definitionDefinition af Undervurderet

Et finansielt værdipapir eller en anden type investering, der sælges til en kurs, som er formodet at ligge under investeringens reelle værdi. En undervurderet aktie kan evalueres ved at kigge på det underliggende selskabs regnskaber og analysere dets fundamentale faktorer såsom pengestrøm, afkastningsgrad, profit og kapitalstyring for at kunne bedømme aktiens reelle værdi.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Undervurderet

At købe aktier, når de er undervurderet, er en hovedfaktor i Warren Buffetts investeringsstrategi. Det såkaldte value investing er dog ikke et bevist koncept, og der er ingen garanti for, at aktien vil stige i værdi, selvom den ser ud til at være undervurderet. Der er heller ingen korrekt måde at bestemme en akties reelle værdi på – det er i bund og grund et skønspil.

Underwriting

Globus 60x60Definition af Underwriting

(I) Den proces hvor investment bankers skaffer kapital fra investorer på virksomheder og regeringers vegne, som udsteder værdipapirer (både aktier og gæld).

(II) Udstedelsen af forsikringstegninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Underwriting

Bankfolkene underskriver transaktionen, hvilket betyder, at de påtager sig risikoen af at distribuere værdipapirerne. Hvis de ikke kan finde nok investorer, vil de blive nødt til at holde nogle af værdipapirerne selv. Underskriveren tjener penge på prisdifferencen mellem den pris, de betaler udstederen, og hvad de samler sammen fra investorer eller fra dealere, der køber portioner af udstedelsen.

Usystematisk risiko

Globus 60x60Definition af Usystematisk risiko

Den risiko der er ved investeringer i individuelle virksomheder eller sektorer. Usystematisk risiko kan reduceres via diversifikation. Ved at eje aktier i forskellige virksomheder og forskellige industrier såvel som andre typer værdipapirer, såsom obligationer, kan investorer blive mindre påvirket af en begivenhed eller beslutning, som har en stærk påvirkning på en virksomhed, industri eller investeringstype. Eksempler på usystematisk risiko inkluderer en ny konkurrent, en regulerende ændring, en ledelsesændring og en produkttilbagekaldelse.

IE 60x60InvestEd forklarer Usystematisk risiko

For eksempel er den usystematiske risiko i flyindustrien, at medarbejderne kunne strejke, og flyaktien som resultat vil lide af det. Denne risiko påvirker primært luftfartindustrien, flyselskaber og de virksomheder, som flyselskaberne laver forretninger med. Det påvirker ikke hele markedet, og derfor er det en ”usystematisk” risiko.

En investor der kun ejer flyaktier under en sådan hændelse ville stå over for en høj graf af usystematisk risiko. Ved at diversificere sin portefølje med urelaterende beholdninger såsom medicinalaktier og detailaktier vil han/hun stå over for mindre usystematisk risiko. Dog kan en veldiversificeret portefølje ikke undgå risiko helt. Den vil stadig stå over for systematisk risiko, som er den usikkerhed som hele markedet står over for. Selv det at blive væk fra markedet helt vil ikke kunne drive investorens risiko ned til nul, fordi han/hun stadig vil kunne tabe penge på inflation.

Invested.dk