Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Regulering

Globus 60x60Definition af Regulering

Kontrol af en situation ved hjælp af regler og love. Når politikere ser et potentielt problem i eksempelvis en bestemt branche eller industri, så håndterer de som regel dette problem ved at regulere området.

IE 60x60InvestEd forklarer Regulering

Den omfattende deregulering der foregik fra 90’erne frem til 2006 var med til at overophede folks privatøkonomi og aktiebeholdninger i henholdsvis 2007 og 2000 under IT-boblen. De store konsekvenser som finanskrisen i 2007 bragte med sig skabte et stort incitament fra politikerne om at regulere og stramme reglerne for bank- og realkreditindustrien.

Rekonstruktion

Globus 60x60Definition af Rekonstruktion

En situation hvor en virksomhed ikke er i stand til at betale sine kreditorer, det de skylder, og derfor er nødt til midlertidigt at standse sine betalinger. Her er det muligt at begære en rekonstruktion, hvis formål er enten at skabe solvens eller skabe en passende afvikling af virksomhedens aktiviteter.

IE 60x60InvestEd forklarer Rekonstruktion

For at begære en rekonstruktion skal denne sendes til Skifteretten, der muligvis sætter en rekonstruktør på, typisk i form af en advokat.

Relativ styrke indeks – RSI

Globus 60x60Definition af Relativ styrke indeks – RSI

En teknisk momentumindikator der sammenligner styrken af de seneste stigninger med de seneste fald i forsøg på at bestemme overkøbte og oversolgte tilstande i et aktiv. Det udregnes på følgende måde:

RSI = 100 – 100 / (1 + RS)

RSI = Gennemsnittet af x antal positive dage / gennemsnittet af x antal negative dage.

eksempel på brug af RSI

Som du kan se på grafen ovenfor, spænder RSI mellem 0 og 100. Et aktiv antages at være overkøbt, når RSI når 70-niveauet, hvilket betyder, at aktivet måske er blevet overvurderet og kan stå over for et tilbagefald. Ligeså, hvis RSI når 30, så er det en indikation af, at aktivet måske bliver oversolgt, og derfor sandsynligvis er blevet undervurderet.

IE 60x60InvestEd forklarer Relativ styrke indeks – RSI

En trader der bruger RSI bør være opmærksom på, at store stigninger og fald i kursen på et aktiv vil påvirke RSI ved at skabe falske købs- eller salgssignaler. RSI bruges bedst som en komponent til andre indikatorer.

Rentabilitet – Lønsomhed

Globus 60x60Definition af Rentabilitet – Lønsomhed

Et udtryk for økonomisk fordelagtighed. Hvis den opnåede meromsætning er større end den forårsagede meromsætning.

Udspringer fra ordet ”rente”.

IE 60x60InvestEd forklarer Rentabilitet – Lønsomhed

Det er i bund og grund en virksomheds evne til at skabe et profit ud fra en investering.

Rente

Globus 60x60Definition af Rente

Gebyret for privilegiet om at låne penge, som regel udtrykt som en årlig procentsats. Gælder udlån såvel som indlån.

Det beregnes ved at bruge to metoder: Nominel rente og effektiv rente.

IE 60x60InvestEd forklarer Rente

Långivere tjener penge fra renter, og låntagere betaler dem.

Rentedækning

Globus 60x60Definition af Rentedækning

Et nøgletal der bruges til at bestemme, hvor nemt en virksomhed kan betale rente på udestående gæld. Nøgletallet beregnes ved at dividere en virksomheds indtjening før renter og skat (EBIT) for en periode med virksomhedens renteomkostninger for samme periode.

Rentedækning = EBIT / Renteomkostninger

IE 60x60InvestEd forklarer Rentedækning

Jo lavere nøgletallet er, jo sværere har virksomheden det med at betale gæld. Når en virksomheds rentedækning er 1,5 eller lavere, er dens evne til at opfylde renteomkostninger måske tvivlsom. En rentedækning på under 1 indikerer, at virksomheden ikke omsætter nok til at opfylde renteomkostningerne.

En virksomhed der lige knap dækker sine renteomkostninger kan nemt gå konkurs, hvis indtjeningen lider selv en enkelt måned.

Rentes rente

Globus 60x60Definition af Rentes rente

Rente som er beregnet efter første hovedstol inklusiv summerede renter af foreløbige perioder af et indskud eller lån. Rentes rente vil få et indskud eller lån til at vokse med en højere hast end en simpel rente, som kun er beregnet af hovedstolen.

Graden af hvor hurtigt de summerede renter vokser kommer an på frekvensen af summeringen. Jo højere antal summeringsperioder, jo højere rentes rente. Altså, mængden af rentes rente på 100 kroner med 10% årlig tilskrivning vil være lavere end rentes rente på 100 kroner med 5% halvårlig tilskrivning.

IE 60x60InvestEd forklarer Rentes rente

Formlen for at beregne kapital efter rentes rente er

Udregning af rentes rente

  • n er antallet af terminer
  • p er den procentvise rente pr. termin.
  • K0 er den oprindelige kapital
  • Kn er kapitalens størrelse efter de n terminer

Rentes rente vil betydeligt booste eb investeringsgevinst på langt sigt. Imens et indskud på 100.000 der modtager 5% simpel rente ville tjene 50.000 i rente over 10 år, ville rentes rente af 5% på 10.000 indtjene 62.889,46 over den samme periode.

Albert Einstein kaldte efter sigende rentes rente for verdens 8. vidunder og/eller mandens bedste opfindelse. Dog kan rentes rente også arbejde imod forbrugere, der har taget lån med meget høje rentesatser (såsom kreditkort gæld) En gæld på 20.000 med en rente på 20% (tilskrevet månedligt) ville resultere i en total rentes rente på 4.388 over et år, hvilket er omkring 365 om måneden.

Renteswap

Globus 60x60Definition af Renteswap

En aftale mellem to parter hvor en strøm med fremtidige rentebetalinger byttes med en anden baseret på en bestemt hovedstol. Renteswaps bytter ofte en fast betaling for en variabel betaling, som er forbundet til en rente (f.eks. LIBOR-renten). En virksomhed vil typisk benytte sig af renteswaps for at begrænse eller holde styr på deres sårbarhed overfor udsving i renten eller for at få en marginalt lavere rente, end den ville have uden swappen.

IE 60x60InvestEd forklarer Renteswap

Renteswaps er i bund og grund en byttehandel af én pengestrøm med en anden.

En renteswap er en individuel aftale, hvilket betyder, at den ikke er standardiseret. Der er tale om et OTC-produkt, der ikke handles på en børs, men indgås med en finansiel modpart.

Reporente

Globus 60x60Definition af Reporente

Er i Danmark Nationalbankens 14-dages rentesats for såkaldte genkøbsforretninger i statsobligationer med de danske private banker.

IE 60x60InvestEd forklarer Reporente

En repo-aftale er når finansielle institutioner sælger ud af deres værdipapirer og samtidig indgår i en aftale, at sælgeren tilbagekøber det pågældende værdipapir inden for en kort frist til samme kurs plus tillæg for tidsrummet (reporente).

Restgæld

Globus 60x60Definition af Restgæld

Det beløb som man skylder væk. Restgælden beregnes som regel efter hvert termin, hvor afdraget bliver trukket fra hovedstolen.

IE 60x60InvestEd forklarer Restgæld

Antag for eksempel, at en person låner 1.000.000 kr. med en fast ydelse pr. termin på 3.000 kr. Efter 1. termin vil denne persons restgæld være 997.000.000 kr. (1.000.000 – 3.000).

Invested.dk