Et sæt regler der bruges til at fuldføre en opgave i et bestemt antal trin. Et eksempel kunne være en opskrift, som er en algoritme til at tilberede et måltid. Algoritmer er essentielle for, at computere kan bearbejde information. Derfor er algoritmer blevet en central del af vores dagligdag, hvad end det handler om at bestille en bog online, købe flybilletter eller bruge en søgemaskine.
Algoritmer bruges i dag i finansverdenen på områder såsom prisansættelser på lån, aktiehandel og styring af aktiv-passiv forhold.
Et handelssystem der gør brug af meget avancerede matematiske modeller til at tage handelsbeslutninger på finansmarkedet. De strikse regler som er bygget ind i modellen forsøger at bestemme det optimale tidspunkt til at placere en ordre med den mindste påvirkning på værdipapirets kurs. Store blokke af aktier købes ofte ved at opdele ordren i mindre blokke, så den komplekse algoritme kan bestemme, hvornår de mindre blokke bedst skal udføres.
Brugen af algoritmisk handel foregår mest hos store institutionelle investorer på grund af de store mængder værdipapirer, de handler hver dag. Komplekse algoritmer tillader disse investorer at få fat i den bedst mulige kurs uden betydeligt at påvirke aktiekursen og øge handelsomkostningerne.