Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Årsrapport

Globus 60x60Definition af Årsrapport

En omfattende rapport af et selskabs præstation, som skal arkiveres hos Erhvervsstyrelsen og bliver reguleret af Årsregnskabsloven. Årsrapporten indeholder virksomhedens regnskab, hvori al information er tilgængelig. Rapporten viser også virksomhedens udvikling og oplysninger om de begivenheder, der har påvirket virksomhedens regnskab.

Betegnes i USA som ”10K”.

IE 60x60InvestEd forklarer Årsrapport

Børsnotererede virksomheder er derudover påkrævet fra børsens side om at offentliggøre løbende redegørelser, dels i form af kvartalsregnskaber, dels i form af jævnlige børsmeddelelser om forhold, der har væsentlig betydning for virksomhedens drift.

Årsregnskabsanalyse

Globus 60x60Definition af Årsregnskabsanalyse

Processen af at bedømme og evaluere en virksomheds årsregnskab, hvorpå man opnår forståelse for det finansielle helbred i virksomheden og kan tage mere effektive beslutninger. Årsregnskabet rapporterer finansiel data; men denne information skal evalueres igennem årsregnskabsanalyse for at være mere brugbar for investorer, aktionærer, ledere og andre interesserede parter.

IE 60x60InvestEd forklarer Årsregnskabsanalyse

Årsregnskabsanalyse er en evaluerende metode til at bedømme de fortidige, nuværende og fremtidige præstationer i en virksomhed. Forskellige teknikker bliver ofte brugt til analyse af årsregnskabet såsom horisontal analyse, hvilket sammenligner to eller flere år af finansiel data i både kroner og procentform. Der kan også foretages vertikal analyse, hvor hver kategori af posterne på balancen bliver vist som en procentdel af den totale konto. Der kan også foretages forholdsanalyse, der udregner statistiske forhold mellem data.

Asset allocation

Globus 60x60Definition af Asset allocation

En investeringsstrategi hvor man balancerer risiko med gevinstpotentiale ved at rette porteføljens aktiver hen mod investorens mål, risikotolerance og investeringshorisont.

De tre hovedaktiver – aktier, aktiver med fast indtægt og likvide midler – har forskellige niveauer af risiko og gevinst, så hver klasse vil opføre sig forskelligt igennem tiden.

IE 60x60InvestEd forklarer Asset allocation

Der er ikke nogen enkelt formular, der kan finde den rette asset allocation for hver individuelle investor. Dog mener mange finansielle professionelle, at asset allocation er en af de vigtigste beslutninger, en investor skal tage. Med andre ord er valget af individuelle aktier mindre vigtigt end, hvordan du fordeler din kapital på aktier, obligationer og likvide midler, hvilket kan være hoveddeterminanten i dine resultater.

At-the-money

Globus 60x60Definition af At-the-money

En situation hvor en options strikekurs er identisk med prisen på det underliggende værdipapir. Både call – og put optionerne vil på samme tid være ”at-the-money”. Hvis vores hypotetiske aktie ABC for eksempel ligger på 75 kr., så vil ABC 75 call optionen være at-the-money, og det samme vil ABC put optionen. En at-the-money option har ingen indre værdi men har måske stadig tidsværdi. Volumen i optionens handel er som regel høj, når optionen er at-the-money.

IE 60x60InvestEd forklarer At-the-money

”At-the-money” er et af de tre begreber, der bruges til at beskrive forholdet mellem en options strikekurs og det underliggende værdipapirs pris. De to andre er ”in-the-money” (optionen har indre værdi) og ”out-of-the-money (optionen har ingen indre værdi). Begrebet ”near-the-money” bruges også sommetider til at beskrive, at optionen er meget tæt på at være ”at-the-money”.

Automatisk geninvestering – Geninvesteringsplan

Globus 60x60Definition af Automatisk geninvestering – Geninvesteringsplan

En plan som tilbydes af nogle virksomhed, der tillader en investor at geninvestere sit udbytte ved at købe ekstra aktier på udbyttedatoen.

Forkortes på engelsk til ”DRIP” (dividend reinvestment plan).

IE 60x60InvestEd forklarer Automatisk geninvestering – Geninvesteringsplan

En sådan plan er en rigtig måde at øge værdien af sin investering på. De fleste automatiske geninvesteringsplaner tillader dig at købe aktier gebyrfrit og til en lavere kurs end den nuværende aktiekurs.

Average true range – ATR

Globus 60x60Definition af Average true range – ATR

En volatilitetsmåling introduceret af Welles Wilder i sin bog: New Concepts in Technical Trading Systems.

True range indikatoren er den største af de følgende:

– Nuværende højdepunkt minus nuværende lavpunkt.
– Den absolutte værdi af det nuværende højdepunkt minus den forrige lukkekurs.
– Den absolutte værdi af det nuværende lavpunkt minus den forrige lukkekurs.

Average true range er et glidende gennemsnit (generelt 14-dages) af ovenstående.

IE 60x60InvestEd forklarer Average true range – ATR

Wilder udviklede oprindeligt indikatoren til råvarer, men den kan også bruges til aktier og indekser. Enkelt set, står aktivet over for høj volatitlitet, når ATR er høj og lav volatilitet, når ATR er lav.

B-aktie

Globus 60x60Definition af B-aktie

En klasse af ordinære aktier der enten har flere eller færre stemmerettigheder end A-aktier. Selvom A-aktier ofte har flere stemmerettigheder end B-aktier, er det ikke altid tilfældet. Selskaber vil ofte forsøge at forklæde ulemperne ved at eje aktier med færre stemmer ved at kalde disse aktier ”A-aktier” og dem med flere stemmer ”B-aktier”.

IE 60x60InvestEd forklarer B-aktie

Hvis du har B-aktier i et selskab, vil du oftest have lidt mindre indflydelse samt en mindre magt i diverse afstemninger til generalforsamlinger.

En detaljeret beskrivelse af en virksomheds forskellige aktieklasser er inkluderet i selskabets vedtægter.

Balance

Globus 60x60Definition af Balance

En finansiel opgørelse der opsummerer et selskabs aktiver, passiver og egenkapital ved et specifikt tidspunkt. Disse tre balancesegmenter giver investorerne en idé om, hvad virksomheden ejer og skylder såvel som den mængde, der er investeret af aktionærerne.

Balancen skal følge følgende formel:

Aktiver = Passiver + Egenkapital

IE 60x60InvestEd forklarer Balance

Det hedder en balance, fordi de to sider ligger i balance. En virksomhed skal betale for alle de ting den har (aktiver) ved enten at låne penge (passiver) eller få dem fra aktionærer (aktionærernes egenkapital).

Hvert af de tre segmenter fra balancen vil have mange poster, der dokumenterer værdien i hver. Poster såsom varebeholdninger, likvide beholdninger og ejendomme er på aktivsiden af balance, mens der på passivsiden er poster som langfristet gæld og prioritetsgæld. De præcise poster på balancen varierer fra virksomhed til virksomhed og fra industri til industri, og der er ikke én skabelon, der redegør for forskellighederne mellem forskellige typer forretning.

Bankstormløb

Globus 60x60Definition af Bankstormløb

En situation hvor et stort antal kunder i en bank eller andet pengeinstitut trækker deres penge ud på én gang på grund af bekymringer om bankens solvens. Når flere og flere kunder trækker deres penge ud, så stiger sandsynligheden for et bankkrak, hvilket får endnu flere kunder til at hæve deres penge. I ekstreme tilfælde er bankens reserver ikke tilstrækkelige til at dække hævningerne. Et bankstormløb er rettere et resultat af panik i stedet for en sand insolvens hos banken.

IE 60x60InvestEd forklarer Bankstormløb

Fordi banker kun typisk holder en lille procentdel af sine indlån som likvide kontanter, skal de øge disse kontanter for at imødekomme indskydernes hævninger. Ofte bliver banken nødt til at sælge nogle af sine aktiver, hvilket sommetider er til en lavere pris, end hvis banken ikke skulle sælge aktivet hurtigt. Disse tab på aktiverne kan gøre banken insolvent.

Garantifonden for Indskydere og Investorer (Indskydergarantifonden) dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter i tilfælde af, at disse går konkurs med op til et beløb svarende til 750.000 kr. Enkelte former for indlån, såsom pensions- og børneopsparinger, dækkes fuldt ud.

Barriereoption

Globus 60x60Definition af Barriereoption

En form for option hvor fortjenesten afhænger af, om det underliggende aktiv har nået eller overskredet en forudbestemt kurs. En barriereoption kan være en knock-out, hvilket betyder, at den kan udløbe værdiløst, hvis det underliggende aktiv overskrider en bestemt kurs, hvilket begrænser profitten for holderen men begrænser tabet for udstederen. Det kan også være en knock-in, hvilket betyder, at den ingen værdi har, indtil det underliggende aktiv når en bestemt kurs.

IE 60x60InvestEd forklarer Barriereoption

Barriereoptioner bliver set som en form for eksotisk option, fordi de er mere komplekse end basale amerikanske eller europæiske optioner.

Invested.dk