En afgift der pålægges importerede varer og serviceydelser. Tolder bruges til at begrænse handel, da de øger priserne på importerede varer og serviceydelser, hvilket gør dem dyrere for forbrugerne. Tolden kan enten være en specifik mængde eller en procentdel af varens værdi. Told giver ekstra værdi til staten og producenter inden for landets grænser på vegne af forbrugerne og udenlandske producenter. Told er et af værktøjerne til at forme handelspolitik.
Regeringer pålægger måske told for at hæve deres omsætning eller for at beskytte indenlandsk industri mod udenlandsk konkurrence, da forbrugere som regel vil købe udenlandskproducerede varer, når de er billigere. Mens forbrugere ikke er juridisk forbudt mod at købe udenlandske varer, gør told bare varerne dyrere, hvilket giver forbrugerne en større lyst til at købe indenlandskproducerede varer. Tolder kan også skabe handelskrige, da eksporterende lande gengælder med deres egen told på importerede varer. Organisationer som World Trade Organization (WTO) er til for at bekæmpe grove toldsatser.
Her er nogle grunde til, hvorfor en regering måske vil pålægge told:
En investeringstilgang der handler om at kigge på ”det store billede” af økonomien og finansverdenen og så gå i dybden med de finere detaljer. Efter at have kigget på det store billede over hele verden, bliver de forskellige industrier og sektorer analyseret for at vælge de, der forventes at overgå markedet. Fra dette punkt bliver aktier hos specifikke virksomheder yderligere analyseret, og de der forventes at blive succesfulde vælges som investeringer.
Der er forskellige kriterier, man kan kigge på, når man bruger top-down tilgangen. For eksempel kan man kigge på faktorer såsom geografi, sektor og størrelse.
Det totale niveau af tilfredshed som en kunde modtager igennem forbruget af en bestemt vare eller serviceydelse. Hver enkelte enhed af en vare eller serviceydelse har sin egen marginale nytte, og den totale nytte er i bund og grund summen af alle de marginale nytter af de enkelte enheder. Klassisk økonomisk teori antager, at alle kunder vil have det højeste totale nytteniveau af de penge, de bruger.
For at bedre forstå total nytte skal man forstå loven om faldende marginal nytte, som fremsætter, at i takt med at der bruges mere af en enkelt vare eller serviceydelse, vil den ekstra (marginale) tilfredsstillelse falde. Den første enhed giver den højeste marginale nytte, den anden har en lavere marginal nytte osv. Derfor vokser den totale nytte langsommere og langsommere med hver ekstra enhed af den samme vare eller serviceydelse.
For at maksimere den totale nytte (som er et naturligt mål for alle forbrugere), så vil forbrugerne søge efter at kombinere forskellige kombinationer af varer og serviceydelser. Givet deres begrænsede ressourcer (penge) vil forbrugerne tage beslutninger med forsøg på at forøge deres totale nytte med hver ekstra enhed.
En person der handler med finansielle værdipapirer på det finansielle marked, enten for sig selv eller for andre. Hovedforskellen mellem en trader og en investor er varigheden for, hvor lang tid personen holder værdipapiret. Investorer har ofte længere tidshorisonter, hvor tradere ofte holder værdipapirer i kortere periode for at tjene penge på kortsigtede trends.
Et hovedproblem ved at handle kortsigtet er kommissionsomkostninger. Fordi tradere ofte handler kortsigtet for at jagte profitter, stabler de ofte store kommissionsgebyrer til mægleren. Dog er disse gebyrer blevet mindre på grund af den øgede konkurrence iblandt børsmæglere.
Det sted hvor handelsaktivitet på børsen foregår. Trading floors findes i bygningerne for diverse børser, såsom New York Stock Exchange og Chicago Board of Trade.
En børs’ trading floor kaldes også ”the pit” på grund af den hektiske aktivitet, der foregår på gulvet. Dog er mange af de eksisterende trading floors begyndt at forsvinde i takt med indtoget af elektroniske handelsplatforme.
Trading floors kan også findes i børsmæglerselskaber, investeringsbanker osv.
Et stykke eller en portion af en aftale eller struktureret finansiering. Denne portion er en af adskillige relaterede værdipapirer, der tilbydes på samme tid men har forskellig risici, gevinster og/eller udløbsdatoer. ”Tranche” er det franske ord for ”stykke”.
Tranche er et begreb, der ofte bruges til at beskrive en specifik obligationsklasse, hvor hver tranche tilbyder forskellige grader af risiko til investoren.
En kurve der viser alle maksimale outputmuligheder for to eller flere goder givet et sæt inputs (ressourcer, arbejdskraft osv.). Transformationskurven antager, at alle inputs bruges effektivt.
Som indikeret på grafen ovenfor repræsenterer punkt A, B og C de steder, hvor produktionen af gode A og gode B er mest effektiv. Punkt X demonstrerer det sted, hvor ressourcerne ikke bruges effektivt i produktionen af begge goder. Punkt Y demonstrerer et output som ikke er opnåeligt med de givne inputs.
Blandt andre faktorer vil arbejdskraft, kapital og teknologi påvirke, hvor produktionens transformationskurve ligger.
Den generelle retning af et marked eller prisen på et aktiv. Trends kan variere fra kortsigtede til mellem til langsigtede. Hvis du kan identificere en trend, kan det være meget profitabelt, fordi du så vil kunne handle efter trenden.
Som en generel strategi, er det bedst at handle i trendens retning, hvilket betyder, at hvis trenden peger op, skal du være meget forsigtig med at handle imod trenden.
En trend kan også påføres renter, direkte afkast, aktier eller et hvilket som helst andet marked, som er karakteriseret med en langsigtet bevægelse i pris eller volumen.
En linje der tegnes over pivot højdepunkter eller under pivot lavpunkter for at vise den aktuelle retning af en kurs. Trendlinjer er en visuel repræsentation af støtte og modstand i enhver tidsramme.
Trendlinjer bruges til at vise retningen og hastigheden af kursen. Trendlinjer bruges både i opadgående og nedadgående trends.
En tradingstrategi der forsøger at fange gevinster via analyse af et aktivs momentum i en bestemt retning. Trendtraderen indtager en lang position, når aktien trender opad (fortløbende højere højdepunkter). Omvendt indtager han/hun en kort position, når aktien er i en nedtrend (fortløbende lavere lavpunkter).
Denne strategi antager, at den nuværende retning af en aktie vil fortsætte i fremtiden. Den kan bruges af både kortsigtede, mellemlangsigtede og langsigtede tradere. Uanset deres valgte tidsramme vil traderne forblive i deres position, indtil de mener, at trenden skifter.