Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Den Europæiske Centralbank – ECB

Globus 60x60Definition af Den Europæiske Centralbank – ECB

Den centralbank som er ansvarlig for det monetære system i Den Europæiske Union (EU) og valutaen euro. Banken blev grundlagt i Tyskland i juni 1998 og arbejder med andre nationale banker hos EU’s medlemslande for at skabe en pengepolitik, der hjælper med at bibeholde prisstabiliteten i EU.

IE 60x60InvestEd forklarer Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank har været ansvarlig for pengepolitikken i EU siden den 1. januar 1999, da euroen blev indført. ECB’s ansvar er at udarbejde pengepolitik, lede valutaen, holde valutareserver, udstede pengesedler og mange andre ting.

Den Internationale Valutafond – IMF

Globus 60x60Definition af Den Internationale Valutafond – IMF

En international organisation skabt med det formål at:

1. Fremme international finansiel stabilitet og monetært samarbejde.
2. Facilitere international handel.
3. Fremme høj beskæftigelse og bæredygtig økonomisk vækst.
4. Reducere fattigdom.

IE 60x60InvestEd forklarer Den Internationale Fattigdom – IMF

IMF spiller tre store roller i det globale monetære system. Fonden undersøger og overvåger økonomiske og finansielle udviklinger, låner penge til lande med betalingsbalanceproblemer og kommer med teknisk assistance og træning til lande, der ønsker det.

Den Store Depression

Globus 60x60Definition af Den Store Depression

En økonomisk recession der begyndte den 29. oktober 1929 som følge af krakket på det amerikanske aktiemarked. Den Store Depression skabte sine rødder i USA men spredte sig hurtigt til Europa og resten af verden. Den varede næsten et årti og skabte massiv fattigdom, hungersnød, arbejdsløshed og politisk uro.

IE 60x60InvestEd forklarer Den Store Depression

NYSE krakkede den 24. oktober 1929 på en dag, som kendes som den Sorte Torsdag. Tusindvis af mennesker tabte næsten hele værdien af deres investeringer. Trenden fortsatte, og den efterfølgende tirsdag, sorte tirsdag, faldt Dow Jones Industrial Average med 12%, hvilket markerede starten af Den Store Depression. Den internationale handel faldt drastisk sammen med indkomsten, skatteindtægterne og priserne.

Mange økonomer mente, at Den Store Depression var bevis på, at ukontrolleret kapitalisme var en farlig ideologi. Dette gjorde, at nogle nationer ændrede deres politiske strukturer, såsom Tyskland der indførte fascismen.

Depotkonto

Globus 60x60Definition af Depotkonto

En ordning mellem en investor og et børsmæglerselskab (eksempelvis en bank), der tillader, at investoren kan indsætte et beløb og foretage investeringer gennem mægleren, som så udfører transaktionerne på vegne af investoren. Investoren ejer de aktiver, der ligger på depotkontoen.

IE 60x60InvestEd forklarer Depotkonto

Der findes forskellige typer depotkonti og børsmæglerselskaber; investorer kan vælge typen af depotkonto og mægler ud fra, hvad der bedst passer til investorens krav. Nogle børsmæglere med fuld service tilbyder omfattende investeringsråd og tager til gengæld også større gebyrer for deres service, mens andre online mæglere helt enkelt bare bidrager med en sikker interface, som investorer kan handle igennem, som til gengæld tager mindre gebyrer for det. Depotkonti kan også variere med hensyn til hastighed af ordreudførelserne, analyseredskaber, antal af finansinstrumenter og grænsen for, hvor meget investorer kan handle på margin.

Depression

Globus 60x60Definition af Depression

En slem og langvarig nedtur i økonomisk aktivitet. Inden for økonomisk teori bliver en depression ofte defineret som en ekstrem recession, der varer to eller flere år. En depression bliver karakteriseret via økonomiske faktorer såsom en betydelig stigning i arbejdsløsheden, et fald i den tilgængelige kredit, et faldende output, konkurser, misligholdelser på statsobligationer, reduceret handel og vedvarende volatilitet i valutaværdien. Under en depression falder forbrugertilliden og investeringerne, hvilket får økonomien til at fryse.

IE 60x60InvestEd forklarer Depression

En depression er en vedvarende og slem recession. Hvor en recession er en normal del af en konjunkturcyklus og varer nogle måneder, er en depression et ekstremt fald i den økonomiske aktivitet, der varer i flere år. Økonomer er meget uenige i, hvor længe en depression varer. Nogle mener, at en depression kun omfatter perioden, der plages af faldende økonomisk aktivitet. Andre økonomer mener dog, at depressionen varer indtil det punkt, hvor den økonomiske aktivitet er blevet normal igen.

Den Store Depression begyndte kort efter den Sorte Tirsdag den 24. oktober i 1929. Aktiemarkedsboblen var bristet, hvilket skabte et enorm salgspres med en rekord handelsvolumen på 12,9 millioner aktier. USA var allerede i en recession, og den efterfølgende tirsdag den 29. oktober, 1929, faldt Dow Jones (DJIA) med 12%, hvilket markerede starten på Den Store Depression.

Mange investorers porteføljer blev komplet værdiløse. Selvom Den Store Depression startede i USA, spredte den økonomiske indflydelse sig til hele verden i over et årti. Den amerikanske arbejdsløshed steg til næsten 25% i 1933.

Kort tid efter Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident i 1932, blev the Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC) skabt for at beskytte indskyderes konti. Samtidig blev the Securities and Exchange Commission (SEC) skabt for at regulere det amerikanske aktiemarked.

Deregulering

Globus 60x60Definition af Deregulering

Deregulering er en reduktion af eliminering af statsmagten i en bestemt branche eller industri, som regel med intentionen om at skabe mere konkurrence i den bestemte industri.

IE 60x60InvestEd forklarer Deregulering

Områder som igennem tiden er blevet omfattende dereguleret er telefon- og flyindustrien.

Derivat

Globus 60x60Definition af Derivat

Et værdipapir hvis pris er afhængig af eller udledt af et eller flere underliggende aktiver. Derivatet er i sig selv en kontrakt mellem to eller flere parter. Dets værdi bestemmes af udsving i det underliggende aktiv. Det mest normale underliggende aktiv vil være aktier, obligationer, valutaer, renter eller indekser.

IE 60x60InvestEd forklarer Derivativ

Futures, optioner og swaps er de mest almindelige typer derivater. Derivater er kontrakter og kan bruges som underliggende aktiver. Der er endda derivater, som er baseret på vejrdata såsom mængden af regn eller solrige dage i en bestemt region.

Derivater bliver generelt brugt til at risikoafdække, men kan også bruges til spekulation. For eksempel vil en europæer, der køber amerikanske aktier over en amerikansk børs (bruger amerikanske dollars) stå over for en valutakursrisiko. For at risikoafdække denne risiko kunne investoren købe valutafutures for at låse den specifikke valutakurs for det fremtidige aktiesalg.

Detailvirksomhed

Globus 60x60Definition af Detailvirksomhed

En handelsvirksomhed der handler med private forbrugere.

En detailvirksomhed køber varer hos producenter eller gennem grossistvirksomheder.

IE 60x60InvestEd forklarer Detailvirksomhed

En handelsvirksomhed kan deles op i to kategorier: Engrosvirksomheder og detailvirksomheder. Engrosvirksomheder, også kaldet grossister, videresælger varer til andre virksomheder, hvor detailvirksomheder videresælger varer til de private forbrugere.

Eksempler på detailvirksomheder er supermarkeder, tøjbutikker, byggemarkeder osv.

Differencekontrakt – Contract for differences – CFD

Globus 60x60Definition af Differencekontrakt – Contract for differences – CFD

En indretning i en futurekontrakt hvor aftalen ligger i kontante betalinger i stedet for leveringen af fysiske goder eller værdipapirer.

IE 60x60InvestEd forklarer Differencekontrakt – Contract for differences – CFD

Dette er generelt en nemmere måde at aftale på, fordi tab og gevinster betales med kontanter. CFD’er giver investorer alle fordelene og ricisi ved at eje værdipapirer uden faktisk at eje dem.

En CFD er et ”uægte” produkt (et derivat), hvilket betyder, at man ikke køber og sælger de rigtige aktier. Derfor kan man eksempelvis ikke udnytte de stemmerettigheder og aktionærfordele, som ellers følger med ejerskabet af en aktie. I stedet handler man en kontrakt på en aktie og bliver afregnet kontant for differencen mellem købs- og salgsprisen på den pågældende kontrakt.

Direkte afkast

Globus 60x60Definition af Direkte afkast

Indkomstafkastet af en investering. Dette refererer til de rente eller det udbytte der modtages fra et værdipapir og er som regel udtrykt som en procent baseret på investeringens omkostning, dens nuværende markedsværdi eller den nominelle værdi.

IE 60x60InvestEd forklarer Direkte afkast

Dette ret simple begreb kan være ret forvirrende for investorer.

Hvis du køber en aktie for 30 kr., og dens nuværende kurs og årlige udbytte er henholdsvist 33 kr. og 1 kr., så vil det nuværende direkte afkast være 3% (1/33).

Invested.dk