Økonomiteori

Depression

Globus 60x60Definition af Depression

En slem og langvarig nedtur i økonomisk aktivitet. Inden for økonomisk teori bliver en depression ofte defineret som en ekstrem recession, der varer to eller flere år. En depression bliver karakteriseret via økonomiske faktorer såsom en betydelig stigning i arbejdsløsheden, et fald i den tilgængelige kredit, et faldende output, konkurser, misligholdelser på statsobligationer, reduceret handel og vedvarende volatilitet i valutaværdien. Under en depression falder forbrugertilliden og investeringerne, hvilket får økonomien til at fryse.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og modtag e-bog med 7 overskuelige metoder til investering >> Meld mig ind

IE 60x60InvestEd forklarer Depression

En depression er en vedvarende og slem recession. Hvor en recession er en normal del af en konjunkturcyklus og varer nogle måneder, er en depression et ekstremt fald i den økonomiske aktivitet, der varer i flere år. Økonomer er meget uenige i, hvor længe en depression varer. Nogle mener, at en depression kun omfatter perioden, der plages af faldende økonomisk aktivitet. Andre økonomer mener dog, at depressionen varer indtil det punkt, hvor den økonomiske aktivitet er blevet normal igen.

Den Store Depression begyndte kort efter den Sorte Tirsdag den 24. oktober i 1929. Aktiemarkedsboblen var bristet, hvilket skabte et enorm salgspres med en rekord handelsvolumen på 12,9 millioner aktier. USA var allerede i en recession, og den efterfølgende tirsdag den 29. oktober, 1929, faldt Dow Jones (DJIA) med 12%, hvilket markerede starten på Den Store Depression.

Mange investorers porteføljer blev komplet værdiløse. Selvom Den Store Depression startede i USA, spredte den økonomiske indflydelse sig til hele verden i over et årti. Den amerikanske arbejdsløshed steg til næsten 25% i 1933.

Kort tid efter Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident i 1932, blev the Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC) skabt for at beskytte indskyderes konti. Samtidig blev the Securities and Exchange Commission (SEC) skabt for at regulere det amerikanske aktiemarked.

Invested.dk