En stigning i værdien af et kapitalaktiv (investering eller ejendom), der giver det en højere værdi end købsprisen. Gevinsten er ikke realiseret, før aktivet er solgt. En kapitalgevinst kan være kortsigtet (et år eller mindre) eller langsigtet (mere end et år) og skal beskattes. Omvendt er der et tab, når aktivets værdi er blevet mindre end købsprisen.
Langsigtet kapitalgevinst bliver som regel lavere beskattet end almindelig indkomst. Dette er gjort for at opfordre til entreprenørskab og investering i økonomien.
Et økonomisystem baseret på det private ejerskab af kapital- og produktionsinputs og på produktionen af varer og serviceydelser for profit. Produktionen af varer og serviceydelser er baseret på udbuddet og efterspørgslen på det generelle marked (markedsøkonomien) i stedet for centraliseret planlægning (planøkonomi). Kapitalisme bliver generelt karakteriseret via konkurrence mellem producenter. Andre facetter, såsom statens indblanding mht. reguleringer, varierer mellem de forskellige kapitalismemodeller.
Kapitalismen steg i popularitet efter slutningen af de feudale økonomier og er blevet det dominante økonomiske system i udviklede lande.
Kapitalisme bliver ofte tæt forbundet med økonomisk vækst, da produktionen og priserne bestemmes af markedet i stedet for regeringerne. Private ejendomsrettigheder giver privatpersoner friheden til at producere varer og serviceydelser, som de kan sælge på markedet.
Kapitalismen er blevet kritiseret for dens underliggende fokus på profit, og hvordan dette fokus kan skabe sociale og økonomiske uligheder i samfundet.
En nedskrivning af et selskabs aktie-/anpartskapital. Dette kan gøres ved, at selskabet opkøber egne aktier og annullerer dem.
En kapitalnedsættelse kan foretages med tre formål: Til dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller nedlæggelse til en særlig reserve.
Efter en kapitalnedsættelse vil antallet af aktier i selskabet blive reduceret.
En opgørelse over de kapitalbevægelser der udligner under- eller overskud på de løbende poster i et lands betalingsbalance.
Lad os for eksempel sige, at et land importerer for 150 mia. kr. og eksporterer for 100 mia. kr. Det vil sige, at underskuddet på de løbende poster er 50 mia. kr. Dette underskud bliver dækket ved lån i udlandet svarende til 50 mia. kr., som postes som indtægt på kapitalposterne. Kapitalposterne får dermed et overskud på 50 kr., som kan modregnes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.
En form for lån i et pengeinstitut hvor man kan trække et variabelt beløb op til et aftalt maksimumbeløb. Omkostningerne ved en kassekredit består af en renteudgift af det trukne beløb, og der kan i nogle tilfælde opkræves en provision af det aftalte maksimumbeløb.
Hos mange virksomheder er en kassekredit meget betydningsfuld, hvad angår kortfristet finansiering. Selvom kassekreditten som regel finansierer kortfristede investeringer, er det sådan set en langsigtet finansiering, da virksomheder sjældent betaler kassekreditten helt ud.
Renten på en kassekredit er som regel højere end på andre former for lån.
En virksomheds hovedstyrker og strategiske fordele. Kernekompetencer er en kombination af den viden og de tekniske kapaciteter, som kan gøre en virksomhed konkurrencedygtig på markedet. Teoretisk set skal en kernekompetence kunne få en virksomhed til at udvide til nye markeder såvel som at komme med en betydelig fordel for kunderne. Det bør også være svært for konkurrenterne at kopiere den.
Som nystartet virksomhed vil man først prøve at identificere og så fokusere på sine kernekompetencer. Disse kernekompetencer vil give virksomheden den bedste chance for at skabe fortsættende vækst, da det er disse faktorer, der differentierer virksomheden fra dens konkurrenter.
Oftest ligger kernekompetencen et bestemt sted i værdikæden.
En økonomisk teori der har at gøre med det totale forbrug i en økonomi og dets effekt på produktionen og inflationen. Keynesianisme blev opfundet af den britiske økonom John Maynard Keynes i 1930’erne som et forsøg på at forstå Den Store Depression. Keynes talte for at øge det offentlige forbrug og sænke skatterne for at stimulere efterspørgslen og trække den globale økonomi ud af depressionen. Derved skabtes begrebet ”keynesianisme” som et koncept af, at optimal økonomisk præstation kan opnås – og økonomiske kriser undgås – ved at påvirke den samlede efterspørgsel via stabilisering og økonomisk indblanding fra staten. Keynesianismen ses som at fokusere på ”efterspørgselssiden”, der fokuserer på ændringer i økonomien på kort sigt.
Før den keynesianske teori var tankegangen i den klassiske økonomiske tankegang, at cykliske svingninger i beskæftigelsen og produktionen ville være beskedne og selvjusterende. Hvis den samlede efterspørgsel ifølge denne teori faldt, så ville den resulterende svaghed i produktionen og arbejde fremme et fald i priserne og lønningerne. Et lavere inflationsniveau samt lønningsniveau ville øge arbejdsgivernes incitament til at lave kapitalinvesteringer og ansætte flere mennesker, hvilket ville stimulere beskæftigelsen og genoprette den økonomiske vækst.
Alvoren og omfanget af Den Store Depression testede dog denne hypotese i stor grad. Keynes skrev i sin bog ”General Theory of Employment, Interest and Money” samt andre værker, at strukturelle rigiditeter og bestemte karakteristika ved markedsøkonomier ville forværre den økonomiske svaghed og få den samlede efterspørgsel til yderligere at falde.
Et mønster der bruges i teknisk analyse, hvor der tegnes trendlinjer over og under en kursgraf, der konvergerer i en pilform. Mange tekniske analytikere bruger kileformede mønstre, når de analyserer kort- til mellemlangsigtede grafer, og mønsteret bruges som regel som en indikator for et skift i den store kurstrend.
Tekniske analytikere ser et udbrud af kilemønstret som enten bullish (et udbrud over den øvre trendlinje) eller bearish (et nedbrud under den nedre linje). En kileform, der peger opad (stigende kile), bruges til at analysere en opadgående kurstrend inden for en overordnet nedadgående trend. En ligevægtig kile ses som en periode med konsolidering, som ikke vil skifte den nuværende store trend. En nedadgående kile bruges til at analysere en nedadgående trend inden for en overordnet optrend.
En særligt begrænset bestemmelse i en aftale, kontrakt, testamente eller lignende, som kan indskrænke eller ophæve betingelser i disse.
Et eksempel kunne være en kundeklausul, der forbyder en part at have erhvervsmæssig forbindelse til en tidligere arbejdsgivers kunder eller forretningsrelaterede forbindelser.
En optionskontrakt der først fungerer som en normal option, når et bestemt prisniveau er nået.
Teknisk set er denne form for kontrakt ikke gyldig, før det bestemte prisniveau rammes, så hvis den ikke rammes, har kontrakten aldrig eksisteret. Det er en form for barriereoption.