Definition af BlankolånEt forbrugslån som går uden om banker og realkreditinstitutter. Disse udstedes ofte mod nul sikkerhed, og renten er typisk høj.
InvestEd forklarer BlankolånBlankolån gives og optages normalt i lave beløb fra 500 kr. og op til nogle hundrede tusinder. Disse lån er kendte for at være dyre i og med, at låntager typisk ikke stiller sikkerhed for lånet. Disse lån kan nemt tages over nettet, og i mange tilfælde behøver man ikke forklare, hvad pengene skal bruges til.
Blankolån kendes også under navne som kviklån eller forbrugslån. Man kan som regel ansøge om disse lån online, og man får typisk svar med det samme eller i løbet af få døgn. Det er altid en god idé at søge tilbud fra forskellige udbydere, da der er stor forskel på, hvor dyre de forskellige lån er. Man skal kigge på det samlede tilbagebetalingsbeløb også kaldet ÅOP.
Hvis du har ønske om at optage denne type lån, kan det være en god idé at bruge en låneberegner for at kende dine udgifter.
Du skal dog være opmærksom på at de fleste udbydere har en aldersgrænse på 20 år. Hvis du er registreret som en dårlig betaler i RKI / Experian, er det ofte ikke muligt at få et lån. Experian holder styr på såkaldte “dårlige betalere”, så pengeinstitutter, udlejningsselskaber og andre virksomheder, der ønsker at kende til din kreditværdighed, kan tjekke, om du er registreret som dårlig betaler.
Definition af BlokhandelEn ordre eller handel der lægges til at sælge eller købe en stor mængde værdipapirer. En blokhandel involverer en betydelig mængde aktier eller obligationer, der handles til en arrangeret pris mellem parter uden for det åbne marked, for at lindre påvirkningen af, at sådan en stor ordrer rammer ordrebåndet.
Også kendt som ”blokordre”.
InvestEd forklarer BlokhandelDa hedgefonde og institutionelle investorer ofte er de, der handler med store summer værdipapirer på daglig basis, er det ofte de, der lægger blokhandler.
Definition af Blow-off topEt grafmønster der indikerer en stejl og hurtig stigning i et værdipapirs kurs og handelsvolumen efterfulgt af et stejlt og hurtigt fald i kursen og volumen. De hurtige bevægelser kan komme i takt med en offentliggørelse af en nyhed eller af ren spekulation.
InvestEd forklarer Blow-off topEt blow-off top indikerer som regel, at et værdipapirs kurs vil stå til at falde, hvor en blow-off bottom som regel indikerer, at et værdipapirs kurs vil stå til at stige.
Definition af Blue ChipEn virksomhed som er finansielt sund og veletableret, og som er kendt over hele landet/verden. Blue chip virksomheder er kendt for ofte at tjene penge selv i krisetider, hvilket hjælper med at bibeholde deres konstante men langsomme vækst. Blue chip virksomheder ligger ofte i milliardklassen og er generelt markedsleder eller i blandt toppen af deres industri. Imens det ikke er et krav, at disse virksomheder betaler udbytte, betaler de fleste et stabilt udbytte hvert år.
Novo Nordisk og Mærsk er i Danmark blue chip virksomheder.
InvestEd forklarer Blue ChipNavnet ”blue chip” stammer fra poker, hvor jetonen med den højeste værdi er blå.
Blue chip aktier bliver set som en mindre ustabil investering i forhold til investering i aktier, der ikke har en blue chip status, da blue chip aktier har en institutionel status i økonomien. Investorer køber blue chip aktier for at skabe stabil vækst i deres porteføljer. Dog betyder det ikke, at der slet ikke er nogen form for risiko i blue chip aktier. Konkurset på Lehman Brothers i 2008 er bevis på, at selv de bedste virksomheder nogle gange ikke kan overleve igennem perioder med ekstremt stress.
Blue chip aktiers kurser følger ofte trenden på det indeks, de er med i (f.eks. Mærsk og C20-indekset).
Definition af Boble(I) En økonomisk cyklus som er karakteriseret ved en hurtig ekspansion efterfulgt af en kontraktion.
(II) En stigning i aktiekurserne der som regel er mere end de fundamentale faktorer er berettiget til (som regel i en bestemt sektor), som bliver efterfulgt af et drastisk fald i kurs, da et massivt salgspres forekommer.
InvestEd forklarer BobleBobler bliver skabt i økonomier, værdipapirer, aktiemarkeder og industrier på grund af en ændring i måden, deltagerne driver forretning på. Dette kan være en reel ændring, som forekom i bobleøkonomien i Japan i 1980’erne, da bankerne til dels var dereguleret. Det kan også være et paradigmeskift, som skete i dotcom boblen i de sene 90’ere og starten af 00’erne. Igennem boomet købte folk teknologiaktier til høje kurser med troen om, at de kunne sælge dem til endnu højere kurser, indtil selvtilliden blev tabt, hvilket skabte et enormt børskrak.
Definition af Bogført værdi(I) Den værdi som et aktiv har på en balance. Beregnes ved at tage aktivets kostpris minus den samlede afskrivning.
(II) Likvidationsværdien af en virksomhed som beregnes ved totale aktiver minus immaterielle aktiver (patenter, goodwill) og passiver.
(III) Det foreløbige udlæg for en investering. Dette tal kan enten være brutto eller netto af omkostninger såsom børsmæglergebyr, kommission og omsætningsskat (den skat der skal betales ved salg af investeringen).
InvestEd forklarer Bogført værdi(II) Ved at sammenligne med virksomhedens markedsværdi, kan den bogførte værdi indikere, om en aktie er over- eller undervurderet.
(III) Den bogførte værdi er i privatøkonomi prisen, som bliver betalt for et værdipapir eller gældsbevis.
Definition af Bogført værdi pr. aktieEt nøgletal der bruges af aktionærer i en virksomhed til at bestemme det sikkerhedsniveau, som er forbundet med hver enkelt aktie, efter al gæld er betalt som følge heraf.
Udregnes således:
InvestEd forklarer Bogført værdi pr. aktieSkulle virksomheden pludselig gå i oplysning, indikerer dette nøgletal den kroneværdi, som er tilbage til aktionærerne, efter alle aktiver er likvideret og alle kreditorer betalt.
Med andre ord er det den mængde penge, som en aktionær ville få, hvis virksomheden skulle likvideres.
Har virksomheden præferenceaktier, skal denne egenkapital trækkes fra den totale egenkapital, så det kun er de ordinære aktier, der medregnes.
Definition af BoligbobleEn stigning i huspriserne skabt af efterspørgsel, spekulation og troen på, at den nylige historie er en sikker forudsigelse af fremtiden. Boligbobler starter som regel med en stigning i efterspørgslen (et skift til højre i efterspørgselskurven) i tider med et begrænset udbud, hvilket tager relativt lang tid at følge efter. Spekulanter indtager markedet med troen om at skabe et kortsigtet profit. Dette driver efterspørgslen længere op. Før eller senere nås et punkt, hvor efterspørgslen falder (et skift til venstre i efterspørgselskurven) eller stagnerer, på samme tid som udbuddet stiger, hvilket resulterer i et skarpt fald i priserne – og boblen brister.
InvestEd forklarer BoligbobleTraditionelt set er boligmarkedet ikke så tilbøjeligt til at skabe bobler som andre finansmarkeder på grund af de høje transaktions- og vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med at eje et hus. Dog kan en kombination af lave renter og nem kredittilgang bringe låntagere ind på markedet for at skrue op for efterspørgslen. En stigning i renten og en stramning af kredittilgangen kan formindske efterspørgslen og få en boble til at briste.
Definition af Bollinger bånd – Bollinger BandEt bånd der plotter to standardafvigelser væk fra en kurves bevægelsesgennemsnit, som blev udviklet af den velkendte tekniske trader John Bollinger.
InvestEd forklarer Bollinger bånd – Bollinger BandFordi standardafvigelser måler volatilitet, tilpasser Bollinger båndet sig til markedstilstandene. Når markedet bliver mere ustabilt, vil båndet brede sig (bevæge sig væk fra gennemsnittet), og når markedet er mere stabilt, vil båndet forsnævres (bevæge sig tættere på gennemsnittet). Når Bollinger båndet forsnævrer sig, er det ofte brugt som et tegn for tekniske tradere, at volatiliteten snart vil stige kraftigt.
Dette er en af de mest populære teknikker til teknisk analyse. Jo tættere prisen bevæger sig til det øvre bånd, jo mere er markedet overkøbt, og jo mere prisen bevæger sig hen mod det nedre bånd, jo mere er markedet oversolgt.
Definition af BørsDet handelssted hvor værdipapirer, råvarer, derivater og andre finansielle instrumenter handles. Kendefunktionen af en børs er at sikre en ordentlig handel såvel som at skabe effektiv prisinformation på de handlede værdipapirer. Børser giver virksomheder, stater osv. en platform, hvor de kan sælge værdipapirer til offentligheden.
En børs kan være en fysisk lokalitet eller en elektronisk platform.
InvestEd forklarer BørsDer ligger børser overalt i verden, og nogle af de mere kendte er New York Stock Exchange, Nasdaq, London Stock Exchange, Tokyo Stock Exchange og Københavns Fondsbørs. Der foregår mere og mere handel på de elektroniske markeder, da de bliver mere og mere avancerede.
Hver børs har bestemte noteringskrav, som en virksomhed eller anden entitet skal opfylde for at blive noteret på børsen.