Hvorfor hverken dig eller investeringseksperterne slår markedet

Selvom det kan lyde forholdsvis nemt at slå markedsafkastet, når du handler aktier, så er det i realiteten dog næsten umuligt. Megen forskning på området tyder på, at hverken private investorer eller investeringseksperter i gennemsnit formår at slå markedet efter omkostninger.

Det er kun indeksfondene, der formår at følge med markedet på den lange bane. Hos invested.dk afholder vi derfor gratis webinar den 20. juni om investering i netop indeksfonde.

Stol ikke blindt på investeringseksperterne

De færreste børseksperter formår at slå markedet på den lange bane. Det ser ikke bedre ud for private. Lige nu kan du deltage i et webinar hos invested.dk, hvor du lærer at droppe enkelt-aktier og i stedet satse direkte på markedsudviklingen. Tilmeld dig her.

Det amerikanske anderkendte kreditvurderingsbureau, Standard & Poors Indiced vs Active rapport (SPIVA), har for nyligt undersøgt performance af en lang række aktivt forvaltede investeringsfonde.

Konklusionen var entydig. Hverken de aktive- aktie eller obligationsfonde formåede at slå markedet efter omkostninger. Faktisk tabte hele 70 % af alle undersøgte fonde til markedet sidste år (år 2018). Endnu værre så det ud over længere horisonter. De sidste 5 år tabte 85 % til markedet og efter 15 år tabte hele 92 % til markedet.

I gennemsnit tabte hver fond efter omkostninger 1,36 % til markedet i 2018. Med tanke på renters-rente effekten, vil du på længere sigt miste rigtigt meget i afkast, sammenlignet med hvis du havde investeret i passive indeksfonde. Indeksfonde er i disse år i stærk fremgang globalt set samt i Danmark. Denne fremgang kan skyldes den store underperformance i de aktive investeringsfonde. Hos invested.dk afholder vi derfor gratis webinar den 20. juni om investering i netop passive indeksfonde.

Spil ikke plat eller krone med din formue ved selv at investere

Det er ikke kun investeringseksperterne, der ikke slår markedet. Et spillergén kombineret med en overdreven selvtillid kan som privatinvestor koste din formue rigtig dyrt i investeringsøjemed.

Mange mennesker lider af et spillergén, som de ofte har svært ved selv at kontrollere. De spiller eksempelvis poker på nettet, køber lottokuponer i kiosken, går på casino og/eller tipper. Nogle af disse får afløb for deres spillelyst på aktiemarkedet, hvor de sommetider bilder sig selv ind, at de er den nye Warren Buffet og at de er i stand til at slå markedet betydeligt. De læser måske Børsen hver dag og har en omgangskreds, hvor aktiesnakken hyppigt florerer, og det tror de hjælper dem med at finde ”vinderaktierne”.

De lider altså både af en spillelyst samt en overdreven selvtillid og dermed tro på, at de er i stand til at slå markedet (vel at mærke efter omkostninger).

Undersøgelser viser at den overdrevne selvtillid fører til hyppigere handel, hvilket er meget omkostningsfuldt med tanke på handelsomkostningerne derved.

Forskning i USA har vist, at de 20 % mest handlende personer, underperformede markedet med hele 10 % (risikojusteret nettoafkast) om året.

Det er dog ikke kun de mest handlende, der ikke formår at slå markedet. Over en bred kam underperformede den gennemsnitlige investor markedet med mere end 3 % om året.
En årlig gennemsnitlig underperformance på over 3 % er stærkt formueforringende, hvis markedet over lang sigt årligt forventes at stige med gennemsnitligt 5-8 % (hvilket markeder historisk set har gjort).

Chancerne er altså meget ringe for at slå markedet, hvis du enten selv vil forvalte dine penge ved selv at handle eller du får dine penge forvaltet aktivt af investeringseksperter. Selvom det ikke er umuligt at slå markedet, så kan være du er bedst tjent med at investere i passive indeksfonde. Hos invested.dk afholder vi derfor gratis webinar den 20. juni om investering i netop passive indeksfonde.

Denne artikel baserer sig på data fra bogen “Behavioral Finance (Lucy F. Ackert & Richard Deaves) (2014), og artiklen er skabt i samarbejde med NORD.Investments. 


Sådan kan man satse højt på et regnskabstal

Nu på onsdag den 3. april aflægger den store danske bioscience-koncern Chr. Hansen regnskab for anden kvartal. Ved sidste regnskab i januar gik det relativt voldsomt for sig med først et stort fald og siden en stor stigning på omkring 8%.

Regnskabsaflæggelser kan i det hele taget være en lækkerbisken for aktiehandlere, der ønsker en relativt hurtig gevinst. I det tilfælde kan man nemlig følge en såkaldt PEAD-strategi, hvor man køber op i aktierne i de virksomheder, hvor regnskabet overrasker positivt.  Undersøgelser viser nemlig, at aktierne har tendens til at bevæge sig i samme retning som overraskelsen udløser (positivt eller negativt) i op til 60 dage efter regnskabsaflæggelsen. Tendensen kaldes også Post Earnings Announcement Drift (PEAD).

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

På baggrund af PEAD-strategien kan man altså købe op i en virksomhed med et regnskab, der overrasker. Normalt vil man købe aktier, men man kan også benytte sig af såkaldte Bull/bear-certifikater med gearing, hvis man ønsker ekstra fart på investeringen.

Et eksempel på PEAD sås tydeligt i kursen på det amerikanske selskab Twilio, der her vises på en dagsgraf. Pilen markerer dagen for det overraskende og positive regnskab.

Hvis man for eksempel køber et certifikat i Chr. Hansen med gearingsfaktor 5, ja, så kan man gange sin gevinst (og naturligvis også sit tab) med faktor 5 i forhold til aktien procentuelle stigning eller fald.

Hos Nordnet og hos de fleste store netbanker kan finde den type bull/bear-certifikator, hvor man kan geare sine positioner. I tilfældet med Chr. Hansen kan certifikaterne for eksempel have navnene:

BULL CHR X5 VNT (certifikat fra Vontobel med gearing 5, hvis du tror på stigning i Chr. Hansen.)
BEAR CHR X5 VNT (certifikat fra Vontobel med gearing 5, hvis du tror på fald i Chr. Hansen.)

Du kan læse mere om Vontobels certifkator her. (sponsoreret)

Ideen er altså at købe aktier eller bull-certifikater i virksomheder, der byder på de største positive overraskelser i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse. PEAD-strategien  er blandt andet beskrevet af Brandt and Kishore (Fuqua School of Business, Duke University), og viser, at man kan opnå et godt afkast, hvis man benytter metoden systematisk. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Bevægelser efter regnskabsoverraskelser

Hvis man bruger Bull/bear-certifikater i forbindelse med PEAD-strategien kan afkastet øges markant, men man bør dog ikke holde certifikaterne mere end nogle få dage pga. udgifterne i forbindelse med certifikatet. Men hvis man køber på grund af et regnskab, spekulerer man netop også i en hurtig gevinst.

Chr. Hansens regnskab for første kvartal, der blev offentliggjort i januar viste nogle svaghedstegn, i forhold til hvad markedet havde forventet. Regnskabet førte først til skuffelse og kursfald, men få minutter senere til stigning.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

Det daværende regnskab var derfor ikke helt oplagt i forhold til PEAD-strategien. Men havde man formået at købe for 50.000 kroner bull-certifikater i Chr. Hansen med gearingsfaktor 5 i kurs 585 DKK, netop da regskabet kom ud den 17. januar 2019, så havde man kunnet inkassere 15000 kroner i kursgevinst få minutter senere, hvor kursen strøg op i 626 DKK. Men det kræver held og is i maven. Hvis man i stedet havde købt i kurs 585 DKK og holdt i 60 dage som PEAD-strategien lægger op til, ja, så havde kursgevinsten været omkring 17%, der så igen kunne ganges med faktor 5, hvis du f.eks. havde købt BULL CHR X5 VNT-certifikaterne. (herfra skal også trækkes udgifter til certifikatet)

Benytter man sig af certifikator til gearing, skal man vide, er der ofte er relativt høje entry-omkostninger (5-6%), så man skal føle sig relativt sikker i sin sag, når man satser på et regnskabstal.

Se kalenderen for danske virksomheders regnskabsdatoer her

Se kalenderen for amerikanske selskabers regnskabsdatoer her


Carl Ichan – en aggressiv og succesfuld investor

Carl Icahn er en af verdens mest kendte og succesfulde aktører på Wall Street. Han er kendt for sin frembrussende adfærd som ”Corporate raider” i 1980’erne, samt en nærmest aktivistisk tilgang til rollen som aktionær. Mange investorer følger hans beslutninger og køber ind i de samme virksomheder, som han retter sit fokus mod. Når markedet forventer, at Carl Icahn vil investere i et selskab, er det ikke unormalt, at aktiekursen stiger alene på rygterne. Dette fænomen er kendt som ”The Icahn lift”. Hans præstationer inden for investering har alt i alt akkumuleret en formue på omkring 17 milliarder dollars, hvilket gør ham til en af de rigeste personer i verden.

Som medlem af Invested.dk kan du få tilgang til nogle af Icahns vigtigste aktiepositioner.

Investerings filosofi

Icahns tilgang til investering er blevet sammenfattet af ham selv på følgende måde:

“Min investeringsfilosofi er generelt, med undtagelser, at købe noget, når ingen andre ønsker det.”

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Carl Icahn prøver på den måde at købe ind i virksomheder med aktiekurser, der afspejler et ringe ”price-to-earnings ratios” eller med en bogført værdi, der overstiger selskabets markedsværdi. På den baggrund vil Carl Icahn aggressivt gå ind og opkøbe aktier i selskabet for at opnå en kontrollerende stilling. Denne stilling og indflydelse i virksomheden vil han dernæst bruge til at tvinge sine beslutninger igennem i virksomheden for at øge aktionæreværdien.

Biografi

Carl Icahn

Carl Icahn blev født den 16. februar 1936 i den fattige og hårde Far Rockaway-bydel i Queens, New York. Hans mor var en lærer fra Brooklyn, og hans far var uddannet advokat med ambitioner om at blive operasanger. Det skete dog aldrig.

Icahn viste sig hurtigt som en meget begavet student, men da han begyndte at ansøge om college-pladser, understregede hans forældre, at de kun ville betale, hvis han blev accepteret af ert eliteuniversitet såsom Harvard, Princeton eller Yale. Carl Icahns lærere på Far Rockaway High School mente i lighed med forældrene, at chancerne for at blive optaget på et af de såkaldte ”Ivy League colleges” ikke var særligt gode for en knægt fra Queens.

Men Carl Icahn blev ikke slået ud. Han valgte at ansøge, og endte med at blive accepteret af hvert eneste college, som han ansøgte. Han valgte at studere på Princeton, og hans far måtte derfor betale regningen. De grundlæggende udgifter i forbindelse med selve opholdet, måtte han dog selv sørge for.

For at få råd til det hele tog Carl Icahn et sommerjob på Cabana-klubben i Rockaways, hvor han senere blev inviteret til at spille poker med nogle af Cabana-klubbens ejere. Det var i den forbindelse, at hans intelligens for alvor kom til udtryk.

”Først vidste jeg ikke engang, hvordan man spillede poker, hvilket selvfølgelig også straffede mig, da jeg blev ryddet ud flere gange. Jeg gik derefter hjem og læste tre bøger om poker på to uger, og derefter var jeg 10 gange bedre end mine modstandere. For mig var det et stort spil med store indsatser. Hver sommer vandt jeg omkring 2.000 dollars, hvilket måske svare til 50.000 dollars i dag,” har Icahn siden fortalt.

Efter Princeton blev Icahn optaget hos NYU Medical School, hvor han dog efter tre år fandt ud af, at han var fejlplaceret. Han droppede derfor ud i 1960, hvorefter han brugte det næste år i hæren. I 1961 begyndte karrieren inden for den finansielle verden, da han tog et job som børsmægler for Dreyfus & Co.

De efterfølgende år skiftede Icahn job flere gange og blev blandt andet optionsmanager, hvorefter han i 1964 stod for optionsafdelingen hos Gruntal & Co. Her blev Icahn efterhånden klar til at gå sine egne veje og åbnede til sidst sin egen mæglervirksomhed. Han henvendte sig til sin onkel, Elliot Schnall, der for nylig havde solgt sin succesfulde virksomhed. Carl Icahn havde tjent mange penge for Elliot Schnall gennem diverse investeringstips, og derfor besluttede Elliot Schnall at låne Carl Icahn de 400.000 dollars, som skulle til for at købe en plads på New York Stock Exchange. For pengene kunne Carl Icahn åbne sin nye virksomhed Icahn & Co., der fokuserede på options-handel og arbitrage med speciale i såkaldte ”takeover opportunities”. Det var her, at han for alvor begyndte at tjene store summer.

I 1978 var Carl Icahn klar til at gøre mere end bare investere i virksomheder med potentiale for takeover. Han besluttede sig rent faktisk for selv at gå ind og udøve ”Corporate raiding”, hvilket allerede var udbredt i 1980’erne. Formålet med ”Corporate raiding” er at angriberen/aktionæren vil prøve at opnå en kontrollerende position i en virksomhed ved at købe store aktieandele. De store aktieandele vil automatisk medføre stor indflydelse, hvilket aktionæren dernæst vil bruge til drastisk at manipulere virksomhedens ledere og ledelsesmæssige beslutninger. Planen var at øge virksomhedernes aktieværdi gennem sin indblanding.

Nabisco med det kendte Orio-brand er en af de virksomheder, der fik Icahns metoder at føle.

Carl Icahn retfærdiggjorde sin overtagelser ved at forklare, at de gavnede de almindelige aktionærer. Nogle gange fusionerede han sin ”Corporate raiding” med såkaldt ”greenmailing”, hvor han købte en masse aktier i en virksomhed, hvorefter disse virksomheder blev tvunget til at tilbagekøbe deres egne aktier til en dyrere kurs for at fjerne truslen om et takeover.

I de år kom mange virksomheder til at kende Carl Icahns metoder, og det var langt fra altid populært hos direktører, konsulenter og bestyrelsesmedlemmer i de virksomheder, der blev angrebet. Men metoden var ikke desto mindre nøglen til Icahns store succes.

”Meget få mennesker havde den vedholdenhed, som jeg havde. Jeg er en meget konkurrencedygtig fyr. Lidenskabelig eller besat, hvad end du vil kalde det,” har Carl Icahn udtalt.

Icahn i dag

Fra midten af 1980’erne og igennem 90erne og 00’erne havde Carl Icahn opnået kontrollerende stillinger i et hav af forskellige virksomheder, heriblandt Nabisco, Texaco, Blockbuster, USX, Marvel Comics, Revlon, Fairmont Hotels, Time Warner, Herbalife og Motorola. Ved hvert eneste tilfælde søgte Carl Icahn enten at erhverve, splitte op eller sælge dele af virksomheden for at maksimere virksomhedens aktieværdi.

I 2004 valgte Carl Icahn at tage kontakt til nye investorer for at finansiere sin corporate raiding, samt greenmail-strategier. Han rejste i alt 3 milliarder dollars, og pengene brugte han til at starte en hedgefond, kaldet Icahn Partners. Det viste sig hurtigt at være en meget profitabel strategi. Udover sine egne investeringer tjente Carl Icahn 2,5% af alle de penge, som var investeret med ham i hedgefonden, samt 25% af overskuddet, der blev genereret. I 2007 var fonden vokset til 5 milliarder dollar. Ved hjælp af midlerne i Icahn Partners og sin egen kapital, valgte han at gå i krig mod store virksomheder såsom Blockbuster Video, Mylan Laboratories og Time Warner.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Carl Icahn var dog ikke immun over for finanskrisen i 2008, og krisen fik fonden til at styrtdykke i med mere end 35%, hvilket fik mange af hans investorer til at trække deres penge ud. I 2011 valgte Carl Icahn at returnere investeringerne fra sin hedgefond til investorerne. Han fortsatte herefter med at investere sine egne penge og tog store positioner i forskellige teknologi-virksomheder som Netflix, Apple og eBay mellem 2011 og 2014.

I dag er Carl Icahn grundlægger og kontrollerende aktionær af Icahn Enterprises, der er et diversificeret konglomerat baseret i New York. Virksomheden har investeringer i forskellige brancher, herunder energi, metaller, jernbanevogne, kasinoer, mademballage og ejendomme. Icahn Enterprises er også moderorganisationen til Icahns investeringsfirma kaldet Icahn Capital Management LP.

Som medlem af Invested.dk kan du se nogle af Icahns vigtigste aktiepositioner.


Sådan overlever du dit første år som trader

Dit første år som trader markerer en kritisk periode, som sætter sandsynligheden for, om du får langsigtet succes eller fejler på finansmarkederne. Det er en tid, hvor der skal udforskes og eksperimenteres, hvor du kommer til at teste nye idéer med rigtige penge, ofte med smertefulde resultater. Det er også her, du skal opbygge et stærkt fundament med færdigheder og teknikker, som vil vare for evigt.

Du kan skære ned på læringskurven og forbedre dine odds for at overleve ved at kende til hovedaspekterne ved tradingspillet, før du indtager din første position. Så snart du kender de faktiske risici, skal du implementere den rette tankegang, der vil beskytte din kapital, imens du arbejder dig igennem de psykologiske udfordringer, du vil stå over for.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Før du handler

Som det første skal du opbygge en passende kapital, før du laver din første handel. Trading handler i højere grad om at lave flere handler, end investering gør, og det er derfor vigtigt, at omkostninger såsom kommissioner ikke vil påvirke din psyke og være en for stor udfordring for at få din position i plus.

Nye positioner kan blive meget slemme meget hurtigt og ramme dit stop loss eller række længere end din risikotolerance, hvilket tvinger dig ud af markedet. Dette kan ske adskillige gange på en typisk handelsuge.

Lav en tradingplan, der skitserer din markedstilgang, strategi, mål og risikostyringsteknikker. Juster og ændr på denne plan, så snart du begynder at handle, så du kan se, hvad der virker, og hvad der ikke gør, hvilket vækster din erfaring og dine færdigheder. Lav en journal, der rapporterer dine markedsobservationer, og hvordan de påvirker din plan. Gem de vigtigste ændringer til weekenden, hvor store profitter eller tab ikke vil blinde dig i at lave følelsesmæssigt radikale ændringer i din tradingplan.

Din tradingfordel ligger i en bestemt teknik, observation eller tilgang, som giver dig en fordel over for de andre spillere på markedet. Det er svært at skabe en langsigtet fordel, før du har dig en historik med vindere og tabere, men du kan sagtens tage din første skridt på rejsen uden at lave din første handel. Start med at læse Market Wizards og The New Market Wizards af Jack D. Schwager. Dette vil eksponere dig for en samling af kløgtige personer, som har opnået stor succes på de finansielle markeder.

Forsøg ikke at kopiere deres teknikker, for de vil sandsynligvis ikke virke i dette algoritme-drevet miljø. Fokuser i stedet på deres markedstilgang og psykologis tilstand. Bemærk hvordan selvtilliden præger deres handlinger, fordi de har fjernet al følelsesmæssig baggage og er fuldt engagerede i deres tradingplaner og altid kigger på tallene i modsætning til at blive kastet rundt af impulser.

 

Efter du er begyndt at handle

 

Placer fysiske stop-loss ordrer, hvis du ikke kan kontrollere dine positioner igennem dagen, og hvis du kigger i realtid, så skriv de kurser ned, der vil tvinge dig til at tage dit tab. Start med en enkelt position på et enkelt marked og se, hvor meget mental og psykisk energi det kræves at administrere disse handler. Hæv din eksponering på markedet gradvist og se altid efter, om din følelser kan håndtere den øgede risiko.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Hold øje med de brede faktorer, der kan påvirke dine positioner som for eksempel de store markedsindekser og økonomiske rapporter. Evaluer dagligt dine handler og resultater og tag noter til det, du ser. Glem alt om at handle med gearing dit første år, og forstå, at det er et avanceret værktøj, der kræver vitale risikostyringsfærdigheder.

Lav en detaljeret logbog af alle dine handler og resultater og tag statistik på det. Du vil ændre dine strategier og handelsinstrumenter ofte det første års tid for at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Sæt ikke din lid til dine følelser, når du organiserer denne vigtige information. Fokuser i stedet på vindings- og tabsprocenterne af hver strategi.

Kontroller dine omkostninger omhyggeligt dit første år. Behøver du virkelig det dyre grafprogram, eller kan du godt nøjes med det billige webprogram? Sikr dig også, at din mægler matcher din markedstilgang.

 

Konklusion

Statistikken er kraftigt imod alle tradere det første år. For at overleve dit første år som trader, bør du have en systematisk tilgang til at opbygge den rette kapital, lave en solid tradingplan og udføre de første elementer af en god risikobaseret markedsstrategi.


Hvordan bruger hedgefonde gearing?

stor bygning med hedgefondforeningHedgefonde bruger forskellige former for gearing for at skabe et højere afkast. De køber værdipapirer på margin, hvilket betyder, at de gældssætter en mæglers penge for at lave større investeringer. De investerer ved brug af kreditbevillinger i håb om, at deres afkast vil overstige renteudgifterne. Hedgefonde handler også derivater, som de ser på med asymmetrisk risiko: Det maksimale tab er meget mindre end den potentielle gevinst.

 

Hvad er hedgefonde?

Hedgefonde består af store puljer penge, der typisk kommer fra ultra-rige personer eller institutionelle investorer, som fondsforvalteren bruger til at jagte høje afkast via uortodokse investeringsstrategier. Disse strategier indebærer at kigge på undervurderede og overvurderede værdipapirer og derefter tage en lang eller kort position baseret på undersøgelsen samt at bruge optionsstrategier såsom dobbelte præmieforretninger og intervalkontrakter for at kapitalisere på markedsvolatiliteten uden at skulle gætte rigtigt med hensyn til bevægelsens retning.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Køb på margin

En særdeles populær hedgefondmetode for at skabe høje investeringsafkast er ved at købe værdipapirer med gearing. En marginkonto er lig med lånte penge fra en mægler, som bruges til at investere i værdipapirer. Handel på margin forstærker den potentielle gevinst, men det forstærker samtidig også den potentielle risiko. Tag for eksempel en investor, der køber aktier for 10.000 kr., som består af 5.000 af sine egne penge og 5.000 på margin. Aktiens kurs stiger til 20.000 kr. I stedet for blot at fordoble sine penge, hvilket er tilfældet med de 10.000, så har investoren firdoblet sit afkast ved brug af gearing. Antag nu i stedet, at kursen falder til 2.000 kr. I dette tilfælde sælger investoren aktien for et tab på 3.000 og skal tilbagebetale 5.000 kr. til sin mægler med et totalt tab på 8.000 kr. plus renter og kommissioner. På grund af denne gearing har investoren tabt flere penge end med sin originale investering.

 

Kreditbevilling

Når hedgefonde investorer i værdipapirer via brug af kreditbevillinger, så er det med samme princip som med margin, men hvor fonden i stedet låner pengene fra en tredjepart. Så længe den underliggende investering stiger i værdi, er dette en vindende strategi. Dog kan én dårlig investering skabe katastrofale tab, især når man tager renteomkostningerne for lånet i betragtning.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Derivater

Et finansielt derivat er en kontrakt, som er udledt af et underliggende værdipapir. Futures, optioner og swaps er alle eksempler på derivater. Hedgefonde investorer i derivater, fordi de tilbyder asymmetrisk risiko.

Antag, at en aktie handles til 1.000 kr, og fondsforvalteren forventer, den vil stige kraftigt. Ved at købe 1.000 aktier direkte, risikerer han at tabe 1 mio. kr., hvis han gætter forkert, og aktien styrtdykker. Ved i stedet at købe en lille fraktion af aktiekursen, køber han en call option for 1.000 aktier. Dette giver ham muligheden for at købe aktien til dagens kurs på ethvert tidspunkt før en forudbestemt dato. Hvis han gætter korrekt, og aktien stiger, så udnytter han optioner og tjener et hurtigt profit. Hvis han gætter forkert, og aktien ligger stille, eller værre kollapser, så lader han bare optionen løbe ud, og hans tab vil være begrænset til den lille præmie, han har betalt for den.


Sådan tjener du penge på Wyckoff-måden

Den legendariske tekniker Richard Wyckoff skrev om de finansielle markeder på samme tid som Charles Dow, Jesse Livermore og andre ikoniske personligheder i de tidlige årtier af det 20. århundrede. Hans banebrydende tilgang til teknisk analyse har overlevet i den moderne æra og har guidet tradere og investorer på bedste vis i at vælge vindende aktier, de bedste tidspunkter at købe dem på og de mest effektive former for risikostyring.

Hans observationer af kursbevægelser smeltede sammen til Wyckoff Market cyklussen, som giver et overblik over nogle kerneelementer i udviklingen af en trend, der markeres via akkumulering og distribution. Cyklussen består af fire faser: akkumulering, markup, distribution og markdown. Han skitserer også et sæt regler, som bør bruges i forbindelse med hver fase for yderligere at kunne identificere kursens lokalitet inden for det brede spektrum af optrends, nedtrends og sidelæns markeder.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

Wyckoff-reglerne

Wyckoffs første regel fortæller tradere og investorer, at markedet og individuelle værdipapirer aldrig bevæger sig på samme måde to gange. I stedet opstår trends via en bred mængde lignende kursmønstre, der har uendelige variationer af størrelser, detaljer og forlængelser, hvor hver inkarnation ændrer sig lige præcist nok til at overraske og forvirre markedsdeltagerne. Mange moderne tradere vil kalde dette for et formskiftende fænomen, der altid er et skridt foran søgen efter profit.

Den anden regel omtaler det meget misforståede emne om markedsrelativitet og fortæller tradere og investorer, at kontekst betyder alt på finansmarkederne. Med andre ord kan man kun vurdere kursbevægelserne i dag ved at sammenligne dem med, hvad der skete i går, sidste uge, sidste måned og sidste år. En følgeslutning til denne regel angiver, at man vil frembringe ukorrekte konklusioner, hvis man som det eneste kigger på i dags kursbevægelser.

Wyckoff skabte nogle simple men meget kraftfulde observerende regler med hensyn til trendgenkendelse. Han fastlagde, at der fandtes tre former for trends: op, ned og flad og tre tidsrammer: kortsigtet, mellemlangsigtet og langsigtet. Han observerede, at trends varierede betydeligt i de forskellige tidsrammer, hvilket satte rammen for fremtidige teknikere i at skabe kraftfulde tradingstrategier baseret på trendenes samspil. Alexander Elders Triple Screen metode, som blev skitseret i Trading for a Living giver et pragtfuldt eksempel som opfølgning på dette arbejde.

 

Wyckoffs markedscyklus

illustration af en optrend efter akkumulation

Den nye cyklus begynder med en akkumuleringsfase, der skaber et handelsinterval. Mønstret viser ofte et fejlpunkt eller et spring, der viser et købs- eller salgsklimaks før en stærk trend, der før eller senere kommer forbi den modsatte ende af intervallet. Det sidste fald består af, at algoritmer udløser en masse stop-loss ordrer, når kursen bryder under bunden, som efterfølgende kommer tilbage over støttelinjen (punktet på grafen som hedder spring).

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

Markupfasen kommer bagefter, som måles via hældningen af den nye optrend. Tilbagetrækninger til nye støtteniveauer tilbyder købsmuligheder, som Wyckoff kalder for throwbacks (modstand), hvilket minder meget om de buy-the-dip mønstre, der er meget populære på de moderne markeder i dag. Reakkumuleringsfasen afbryder markupfasen med små konsolideringsmønstre. Hvis tilbagetrækningerne er meget skarpere, kalder Wyckoff dem for korrektioner. Markup og akkumulering fortsætter, indtil disse korrektive faser ikke kan skabe nye højdepunkter.

illustration af nedtrend efter distribution

Dette svigt signalerer starten af distributionsfasen med samme trendkanal som akkumuleringsfasen, men som er markeret af, at de smarte spillere tager deres profit og igen stiller sig på sidelinjen. Dette efterlader værdipapiret i de svages hænder, som er tvunget til at sælge, når intervallet/kanalen fejler via et nedbrud og ny markdownfase. Denne pessimistiske periode skaber throwbacks til nye modstandsniveauer, som kan bruges til at time shorthandler.

Hældningen af den nye nedtrend måler markdownfasen. Denne fase skaber sin egen redistributionsfase, hvor trenden pauser, mens værdipapiret tiltrækker nye positioner, som før eller senere vil blive solgt. Markdownfasen slutter til sidst, når den næste trendkanal eller base signalerer starten af en ny akkumuleringsfase.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Konklusion

Richard Wyckoff udviklede i starten af det 20. århundrede nogle nøgleprincipper i at læse den tekniske del af aktiemarkedet, som vi i denne artikel hurtigt har skitseret. Disse tidsløse koncepter fortsætter gang på gang med at uddanne tradere og investorer næsten 90 år senere.


Strategier i algoritmisk valutahandel

Som resultat af de nylige kontroverser har valutamarkedet været under en del prøvelser. Fire enorme banker er blevet kendt skyldige i at konspirere mod at manipulere valutakurser, som lovede tradere glimrende afkast med en relativt lille risiko. Helt partikulært har verdens største banker aftalt at manipulere prisen på dollaren og euroen fra 2007 til 2013.

Valutamarkedet er bemærkelsesværdigt ureguleret til trods for de 5 mia. dollars værd af transaktioner, der foregår hver dag. Som resultat har regulatorerne anmodet om vedtagelse af algoritmisk handel: et system der bruger matematiske modeller på en elektronisk platform til at udføre handler på finansmarkedet. På grund af den høje volumen i de daglige transaktioner skaber algoritmisk valutahandel en bedre gennemsigtighed og effektivitet, og det fjerner den menneskelige tilbøjelighed.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Et mangfoldigt antal forskellige strategier kan bruges af tradere eller virksomheder på valutamarkedet ved brug af algoritmer. For eksempel har auto hedging at gøre med at bruge algoritmer til at risikoafdække en portefølje eller lukke positioner på effektiv vis. Foruden auto hedging findes også statistisk trading, algoritmisk udførelse, direkte markedstilgang og højfrekvenshandel (HFT), som alle kan bruges i valutahandel.

 

Auto hedging

I investering er risikoafdækning (hedging) en simpel måde at beskytte sine aktiver på mod betydelige tab ved at reducere det potentielle tab, hvis noget uventet skulle ske. Når vi taler algoritmisk handel, så kan risikoafdækning automatiseres for at reducere traderens eksponering over for risiko. Disse automatiserede ordrer følger bestemte modeller til at administrere og overvåge risikoniveauet i porteføljen. På valutamarkedet er de primære metoder til risikoafdækning via spotkontrakter og valutaoptioner. Spotkontrakter er købet eller salget af en valuta med øjeblikkelig levering. Valutaspotmarkedet er vokset markant fra starten af 00’erne på grund af opstandelsen af de algoritmiske platforme. Den hastige vækst af information, som reflekteret i markedskurserne, tillader især muligheder for arbitrage at opstå. Disse muligheder opstår, når valutakurserne kommer ud af balance. Triangulær arbitrage, som det kendes på valutamarkedet, er processen i at konvertere én valuta tilbage til sig selv via flere andre valutaer. Algoritmiske tradere og højfrekvenstradere kan kun identificere disse muligheder via automatiserede programmer.

Som et derivat kan valutaoptioner operere på samme måde som en enhver anden form for option. Valutaoptionen giver holderen retten til at købe eller sælge et valutapar til en bestemt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Computerprogrammer har automatiserede binære optioner som en alternativ måde at risikoafdække mod valutahandler. Binære optioner er en form for option, hvor gevinsten er et af to udfald: enten lukkes handlen i nul eller til en forudbestemt strikekurs.

 

Statistisk analyse

I finansindustrien forbliver statistisk analyse et vigtigt værktøj til at måle kursbevægelserne i et værdipapir over tid på. På valutamarkedet bruges tekniske indikatorer til at identificere mønstre, som kan hjælpe med at forudsige fremtidige kursbevægelser. Princippet af at historien udspilles på samme måde igen og igen, er det fundamentale koncept i teknisk analyse. Da valutamarkedet har åbent 24 timer om dagen, øger den robuste mængde information den statistiske signifikans ved prognoser. Og på grund af den øgede videreudvikling af computerprogrammer er mange algoritmer blevet skabt i overensstemmelse med tekniske indikatorer, såsom MACD og RSI.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Algoritmisk udførelse

Algoritmisk handel kræver en eksekverbar strategi, som kapitalforvalterne kan bruge til at købe og sælge store mængder af aktiver. Handelssystemer følger et forudbestemt sæt af kriterier og regler og programmeres til at udføre ordrer under bestemte kurser, risikoniveauer og tidshorisonter. På valutamarkedet tillader en direkte markedstilgang, at buy-side tradere kan udføre handler direkte i markedet. Direkte markedstilgang forekommer via elektroniske platforme, hvilket ofte sænker mængden af omkostninger og handelsfejl. Handel på markedet er typisk begrænset til mæglere og market makere, men direkte markedstilgang kan give buy-side selskaber adgang til sell-side infrastruktur, hvilket kan give klienterne bedre kontrol over deres handler. På grund af den algoritmiske handels og valutamarkedets natur foregår ordreudførelserne utroligt hurtigt, hvilket gør, at traderne kan gribe de hurtige muligheder.

 

Højfrekvenshandel

Som det mest omdiskutable emne i algoritmisk handel er højfrekvenshandel (high frequency trading) blevet mere og mere populært på valutamarkedet. Højfrekvenshandel har at gøre med udførslen af et stort antal transaktioner meget hurtigt ved hjælp af komplekse algoritmer. Som de finansielle markeder fortsætter med at blive udviklet, så tillader hurtige markedsudførsler, at tradere kan drage fordel af adskillige muligheder. På valutamarkedet er et stort antal højfrekvensstrategier designet til at genkende profitable arbitrage- og likviditetssituationer. Ordrerne udføres hurtigt, og traderne kan arbitrere ved at skabe risikofri profit. På grund af højfrekvenshandlens hurtighed kan arbitrage også laves på tværs af spot- og futurekurserne på samme valutapar.

Fortalere for højfrekvenshandel på valutamarkedet belyser ofte dens rolle til at skabe likviditet og gennemsigtighed på markedet. Likviditet tenderer til at køre løbende og koncentreret, da der på valutamarkedet findes et relativt lille antal produkter set i forhold til aktier. Der findes likviditetsstrategier, der sigter efter at finde ubalancer i ordrerne i bestemte valutapar. En ubalance opstår, når der er et overflødigt antal købs- eller salgsordrer i et bestemt aktiv eller valuta. I dette tilfælde agerer højfrekvenstraderne som likviditetsydere og tjener spredningen ved at arbitrere forskellen mellem købs- og salgskursen.

 

Konklusion

Mange mennesker kræver en bedre regulering og gennemsigtighed på valutamarkedet set i lyset af de seneste skandaler. Den voksende vedtagelse af algoritmiske handelssystemer kan effektivt øge denne gennemsigtighed. Foruden gennemsigtighed er det også vigtigt, at valutamarkedet forbliver likvidt med lav kursvolatilitet. Algoritmiske strategier såsom auto hedging, statistisk analyse, algoritmisk udførelse, direkte markedstilgang og højfrekvenshandel kan afsløre inkonsekvenser i kurserne, hvilket kan skabe profitable muligheder for de tradere, der gør brug af disse strategier.


Har du ingen valutastrategi selv? Prøv mirror trading

Hvis du er træt af at kigge efter den perfekte tradingstrategi, og at dine følelser kommer i vejen (du går ud af dine vindere for hurtigt og ikke skærer taberne fra), så er det måske på tide at overveje mirror trading, også kaldet copy trading. Efter at være blevet ekstremt populært på valutamarkedet er mirror trading en måde, hvorpå man kan kopiere eller efterligne de metoder, som vindende tradere bruger. Det lyder vel meget simpelt og brugbart, men før man som trader begynder at kaste rigtige penge efter denne strategi, er der nogle få ting, som skal overvejes.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Mirror trading

Mirror trading er en tradingmetode, hvor en trader ud fra en bred mængde strategier og personligheder vælger den person og strategi, som han/hun ønsker at implementere i sin egen konto. Metoden ved denne strategi bliver så placeret/udført på traderens konto, så strategien bliver handlet på den måde, den skal. Traderen vil muligvis kunne ændre på nogle af variablerne i strategien, men det ultimative mål ved mirror trading er at fjerne følelserne i et tradingsystem og stå tilbage med den potentielle profit (eller tab).

 

Fordelene

Mirror trading er langt mere gennemsigtigt end andre automatiserede tradingmetoder. Her er nogle af fordelene:

  • Traderen kigger på hundredevis af potentielle strategier og har så mulighed for at vælge en strategi, som ligger tæt op af sine mål for sin konto, pension eller finansielle ambitioner.
  • Liveresultater kan ses ved strategien, før den overhovedet er implementeret. Folk der sælger andre automatiserede ”tradingbots” vil sjældent offentliggøre data, der er up-to-date. Mirror tradingstrategier viser generelt opdateret præstation dagligt, så traderen ved, hvordan en strategi faktisk præsterer, før han/hun bruger den.
  • Traderen kan se ekstra kriterier, såsom hvilke valutapar der bliver handlet, hvor mange handler programmet har lavet (meget vigtigt, da vi ønsker at se, hvordan strategien præsterer over mange handler, og ikke kun en håndfuld), de vindende og tabende handler, i hvor lang tid programmet har kørt og den gennemsnitlige gevinst og det gennemsnitlige tab. En af de vigtigste data er det maksimale tab (i pips). Dette er det største tab, en trader kan forvente at tabe ved at bruge programmet. Dette skal vægtes over for de gennemsnitlige gevinster og gevinstprocenten såvel som den kapital, traderen har til rådighed. Som trader bør man undgå systemer, hvor det maksimale tab kan slå dem helt ud, uanset hvor gode de andre statistikker ser ud.
  • Følelserne bliver bragt ud af spil. Traderen skal ikke bekymre sig om, hvornår han/hun skal træde ind og ud.
  • Generelt set (afhængig af platform) bliver der også handlet, når traderens computer er slukket. Derfor er vigtigt, at man som trader er komfortabel med den valgte strategi.
  • Traderen kan fortsætte med at lave manuelle handler oveni den automatiske strategi.

Når man ser på fordelene, er det meget vigtigt, at man som trader dykker ned i, hvad hver strategi kan tilbyde, og hvad den kan ødelægge på éns konto. Dette kan kun virkelig bestemmes, hvis strategien har en lang historik og har udført et stort antal handler. Resultaterne bør også være liveresultater og ikke på en demokonto. Og mest vigtigt må de tabende handler ikke kunne slå éns konto helt ud.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Ulemperne

Det virker lidt som en drøm, at man kan have et program, der kan tjene en penge, når man sover. Men der er også ulemper, som man bør være opmærksom på.

  • Ikke alle rapporterede resultater er fra live trading. Det er op til traderen selv at læse, hvordan resultaterne er blevet opnået, og om alle de handler, strategien har lavet, er reflekteret i resultaterne.
  • Markederne ændrer sig hele tiden. Hvis et valutapar har bevæget sig et bestemt interval i lang tid, og det nu er begyndt at trende, så vil resultaterne måske ikke reflektere, hvordan strategien vil præstere på et trendende marked.
  • Resultaterne er generelt baseret på strategens konto. Som trader bør man være opmærksom, hvis man handler en meget mindre konto, da man kan slås helt ud bare ved få tabende handler.
  • Strategien fortsætter med at være drift, indtil du vælger, at den skal stoppe. Det betyder, at man som trader bør være vagtsom, når man ser på sin konto og præstation.
  • Lukkede positioner reflekterer ikke den absolutte risiko for traderen. Lad os for eksempel sige, at det maksimale tab står som -100 pips, men at der én gang senere hen har været en smutter, som har tabt -200 eller -300 pips. Det er ekstremt vigtigt at vide, hvor meget en strategi er villig til at lade en handel løbe løbsk.

 

Sådan kommer du i gang med mirror trading

Ikke alle mæglere tilbyder mirror trading. Derfor skal man som trader først finde en velanskrevet mægler, der tilbyder denne service. Tredjepartselskaber findes også, som arbejde med mange understøttende mæglere til at placere de automatiserede handler på traderens konto.

IronFX er en global og prisvindende mægler, som er førende inden for online trading. Hos dem har du mulighed for at åbne en mirror konto, hvor du ud fra et slags socialt netværk kan håndplukke forskellige strategier. Det er måske den nemmeste måde, du kan komme i gang på, da du ikke skal downloade eller køre nogen software.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Konklusion

Det er en vigtig beslutning at tage, når man overvejer mirror trading. Det er trods alt dine penge. Man bør nøje gennemgå statistikkerne og sikre sig, at den valgte strategi reflekterer éns risikotolerance og disponible kapital. Det er relativt nemt og ligetil at opsætte en mirror trading strategi, og det vil generelt tage mindre end en uge. Før man dog vælger at trade, bør man være opmærksom på, at markederne hele tiden skifter, og tidligere præstation ikke er en absolut indikator for fremtidig præstation.


Turtle trading: En markedslegende

Meget få mennesker associerer filmen ”Bossen og Bumsen” fra 1983 som en af de bedste historier nogensinde. Men mange ved ikke, at i samme år, som filmen blev udgivet, blev et virkeligt, lignende eksperiment lavet af de legendariske tradere, Richard Dennis og William Eckhardt. Som resultat beviste eksperimentet, at alle kan lære at trade.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

Turtle-eksperimentet

I starten af 1980’erne var Dennis velkendt i finansverdenen som en overvældende succes. Han havde forvandlet en nette sum af 5.000 dollars til mere end 100 mio. dollars. Ham og hans partner Eckhardt diskuterede ofte deres succes. Dennis mente, at alle kunne lære at handle på futuresmarkedet, hvor Eckhardt nærmere mente, at Dennis havde en speciel evne, der skabte hans succes.

Eksperimentet blev sat op af Dennis for at finde svar på denne debat. Dennis fandt en gruppe mennesker, som han skulle lære hans regler til, og så ville han have dem til at handle med rigtige penge. Dennis troede så stærkt på sine idéer, at han til sidst endte med at give dem sine egne penge, som de kunne handle for. Træningen varede i to uger og blev repeteret om og om igen. Han kaldte sine elever ”skildpadder” efter sin erindring om nogle skildpaddefarme, han havde besøgt i Singapore og besluttede så, at han kunne vokse disse tradere så hurtigt og effektivt som farmskildpadder.

 

Skildpadderne findes

For at afgøre væddemålet satte Dennis en reklame i The Wall Street Journal, hvorefter tusindvis af mennesker ansøgte om at lære at handle råvarefutures. Kun 14 tradere ville komme igennem det første ”turtle”-program. Ingen kendte de nøjagtige kriterier, som Dennis brugte, men processen inkluderede en række sandt-eller-falskt spørgsmål som dem nedenfor:

  1. De store penge kan tjenes i trading, når man kan gå langt ved lavpunkterne efter en stor nedtrend.
  2. Det er ikke behjælpeligt at kigge på hver eneste kurs på det marked, man handler på.
  3. Andres meninger om markedet er gode at følge.
  4. Hvis man har 10.000$ at risikere, så bør man risikere 2.500$ pr. handel.
  5. Ved indtagelse af en position bør man vide præcist, hvor man bør likvidere sin position, hvis et tab forekommer.

Bare så du ved det, så er 1 og 3 falske, og 2, 4 og 5 er sande ifølge turtle-metoden.

 

Reglerne

”Skildpadderne” blev undervist i specifikt, hvordan man kan implementere en trendfølgende strategi. Idéen er, at ”trenden er din ven”, så du bør købe futures, der bryder ud på oversiden af handelsintervaller og shorte nedbrud. I praksis betyder dette for eksempel, at man kunne købe et nyt 4-ugers højdepunkt. Nedenstående graf viser en typisk turtle trading strategi.

Eksempel på en handel i turtle trading

Denne handel blev lavet ved et nyt 40-dages højdepunkt. Udgangssignalet var en lukning under det 20-dages lavpunkt. Dennis’ nøjagtige parametre blev holdt hemmelige i mange år og er nu beskyttet af forskellige ophavsrette. I bogen ”The Complete Turtle Trader: The Legend, the Lessons, the Results” (2007) dækker forfatteren Michael Covel over nogle af de specifikke regler:

  • Kig på kurser i stedet for at afhænge af information fra fjernsynet eller avisen.
  • Hav noget fleksibilitet i at sætte parametrene for dine købs- og salgssignaler. Test forskellige parametre på forskellige markeder og find ud af, hvad der bedst virker fra dit personlige perspektiv.
  • Planlæg din udgang, som du planlægger din indgang. Vid, hvornår du vil tage profit, og hvornår du vil skære dit tab.
  • Brug average true range til at beregne volatilitet og brug denne til at variere din positionsstørrelse. Indtag større positioner i mindre volatile markeder og formindsk din eksponering på de mest volatile markeder.
  • Aldrig risikér mere end 2% af din konto på en enkelt handel.
  • Hvis du gerne vil skabe store afkast, så bør du være bekvem med store tab.
Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Virkede det?

Ifølge den forhenværende ”skildpadde”, Russell Sands, tjente Dennis’ to klasser som gruppe mere end 175 mio. dollars på kun fem år. Richard Dennis havde uden tvivl bevist, at man som begynder kan lære at trade med succes. Sands hævder, at systemet stadig virker og siger, at hvis du startede med 10.000 dollars i begyndelsen af 2007 og fulgte de originale turtle-regler, ville du have sluttet året med 25.000 dollars.

Selv uden Dennis’ hjælp kan privatpersoner bruge de basale turtle-regler i deres egen trading. Den generelle idé er at købe udbrud og lukke handlen, når kursen begynder at konsolidere eller vende rundt. Shorthandler bør laves under samme princip, fordi et marked både står over for optrends og nedtrends. Hvor alle tidsrammer kan bruges som et indgangssignal, bør udgangssignalet være betydeligt kortere for at maksimere de profitable handler.

Til trods for den store succes er bagsiden ved turtle trading mindst lige så stor som fordelen. Tab kan forventes med ethvert handelssystem, men de har det med at være specielt dybe i trendfølgende strategier. Grunden til dette er, at de fleste udbrud har det med at være falske bevægelser, hvilket resulterer i et stort antal tabende handler. Som resultat forventer udøverne at have ret 40-50% af gangene og være klar til store tab.

 

Konklusion

Historien om hvordan en gruppe ikke-tradere lærte at trade efter stor profit er en af de største aktiemarkedslegender. Det er også en rigtig god lektie i, hvordan det at holde sig til et specifikt sæt beviste kriterier kan hjælpe tradere med at skabe større afkast.


Risiko og gevinst ved investering med margin

Hvad hvis du nu ser en virkelig god investeringsmulighed men ikke har pengene til at putte i den? Vidste du, at det er muligt at låne pengene til at lave denne investering? – en praksis der hedder investering med margin, eller gearing.

Det er meget normalt, at folk låner store summer penge, når de investerer i deres hus. I dette tilfælde er huset sikkerhedsstillelsen i lånet. Så længe ydelserne til lånet betales, så vil husejeren få lov til at blive. Hvis værdien af ejendommen samtidig stiger i værdi, så vil investeringen vokse.

Investering med margin virker på en lignende måde, bortset fra at sikkerhedsstillelsen i dette tilfælde vil være aktier eller andre værdipapirer, som du køber.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Det at købe på margin har dog et dårligt rygte. I 1920’erne var denne praksis en del af grundene til aktiemarkedets krak, da der kom en stor mængde margin calls, hvilket skabte et enormt salg på markedet.

 

Hvordan det virker

Så hvordan virker det? En investor vil måske gerne købe 150 aktier i Apple Inc., fordi han/hun tror, at kursen vil stige. Han/hun har ikke penge nok til at købe 150 aktier, hvilket er 100$ værd (600 kr.). Derfor vælger investoren at smide 10.000$ (60.000 kr.), hvilket er nok til at købe 100 aktier. Hans børsmæglerselskab låner ham/hende de sidste 5.000$, hvor aktierne i sig selv er sikkerhedsstillelsen.

Den lånte mængde er som regel baseret på mæglerens marginkrav, hvilket i sig selv er en procentdel af den investerede mængde (10.000$ i dette tilfælde), som et børsmæglerselskab vil have, investoren har som egenkapital – i bund og grund aktier eller kontanter, som kan sælges for at dække lånet. Børsmæglerselskabers krav varierer, men de starter som regel ved 50%.

I dette eksempel er mæglerens krav 50%, så den lånte mængde er på et maksimum af 5.000$. Hvis kravet var 60%, så ville den højest mulige mængde, investoren kunne låne, være 4.000$ (100%-60%) x (investeret mængde).

Mæglere vil også have det, der kaldes et vedligeholdelseskrav (eller vedligeholdelsesmargin), som er hvor meget, der kræves at være egenkapital for at forhindre aktierne i at blive solgt for at dække lånet, mens investoren venter på at se, om hans/hendes sats er et godt sats. Det betyder, at aktien kan falde, men kun en bestemt mængde før børsmægleren begynder at kræve penge eller værdipapirer for at dække denne gæld. Vedligeholdelseskrav varierer, men de svarer generelt til 30-40% af den lånte mængde.

Hvis de nævnte Apple aktier nu eksempelvis stiger til 120$, så vil investoren måske overveje at sælge dem og tage profitten, fordi aktierne nu er 18.000$ værd. Investoren ville få 13.000$, fordi de 5.000 var lånt af børsmægleren og skal betales tilbage. I realiteten vil der også være nogle renter.

 

Margin calls

Hvis Apple aktien dog vælger at falde til 50$, så vil den totale værdi af aktierne være 9.000$. Det efterlader mægleren med et 5.000$ udestående lån, der er dækket af aktier, som nu er mindre værd. For at afhjælpe dette vil børsmæglerselskabet bede investoren om flere penge, eller de vil sælge aktierne. Dette kendes som et margin call. Hvis investoren ikke kan komme med flere penge inden for 24 timer, vil alt blive solgt for at dække lånet og betale investoren tilbage til et tab. Investoren ville tabe de 5000$, som han/hun lånte af børsmægleren plus aktierne og vil så stå tilbage med 4.000$. Det totale tab: 6.000$ plus eventuelle renter. Havde den samme investor bare købt de 100 Apple aktier og solgt dem med det samme, da kursen ramte 50$ (ikke en god strategi i noget tilfælde), så ville tabet have været begrænset til 5.000$.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Sådan beregner man

Hvis du gerne vil vide, hvilken kurs du vil få et margin call til, er der her en formel, som er nem at huske:

Kurs for margin call = (aktiekurs da aktierne blev købt) x (1 – marginkrav) / (1 – vedligeholdelseskrav).

Det lyder måske indviklet, men det er det ikke. I ovenstående eksempel antager vi, at børsmægleren har et vedligeholdelseskrav på 30%. I dette tilfælde ville aktierne til kurs 100$ blive ganget med (0,5) / (0,7), hvilket giver 0,7142, så margin callet ville komme ved kurs 71,42$.

Investering med margin kan også gøres op i, hvor meget man som investor kan tåle at tabe, ligesom med enhver anden aktieinvestering. Der er dog det twist, at det er med lånte penge, så der er derfor mindre muligheder for at vente og håbe på, at aktien kommer tilbage, hvis den begynder at falde.

 

Konklusion

Investering med margin kan forstærke din profit, hvis satset er godt. Hvis ikke, kan det skrue op for dine tab og koste dig dyrt. For de fleste investorer er det en risikabel forretning, og man bør sandsynligvis ikke bruge det uden at have styr på en strategi, såsom at bruge stop loss.