Alibaba er en interessant investeringscase. Mange investorer har brændt fingrene på aktien, da virksomhedens aktiekurs i et års tid har været faldende, primært drevet af øget regulering fra den kinesiske regering. Investorernes usikkerhed er yderligere forværret af gældsproblemer i ejendomsbranchen.
Spørgsmålet er om disse faktorer har gjort Alibaba undervurderet – undervalued – sådan, at virksomheden repræsenterer en attraktiv investeringsmulighed? Det er der meget der tyder på. Flere af verdens absolut bedste value investorer har i hvert fald købt op i aktien i 2021 – blandt disse kan nævnes Charlie Munger, Mohnish Pabrai og Ray Dalio, som alle i årtier konsistent har slået markedet med deres høje afkast. Aktieprisen er siden da trykket endnu mere, og dette kan repræsentere en god købsmulighed. I efteråret 2020 kostede en Alibaba-aktie over 300 USD, og prisen er siden faldet med omkring 50 % (primo oktober 2021). Det vil sige, at du kan købe dig ind i aktien endnu billigere end superinvestorerne, som startede deres opkøb, allerede da prisen var faldet til omkring 220 dollars.
Alibaba er Kinas næststørste virksomhed, er grundlagt i 1999 og består faktisk af over 100 virksomheder, heriblandt mange selvstændige start-up virksomheder. Disse kan overordnet inddeles i 3 primære grene – e-handel, finans og cloud computing. Alibaba har på månedsbasis ca. 900 mio. kinesiske brugere og har derudover ca. 250 millioner brugere uden for Kina.
I skrivende stund er den totale værdi af virksomheden (market capitalization eller market cap) ca. 400 mia. USD og aktiekursen er omkring 160 USD. Virksomheden tjente i sidste kvartal ca. 8 USD per aktie, svarende til en P/E lidt under 20. Aktien er altså billigere end en anden stor kinesisk techvirksomhed, Tencent, der har en P/E på 42, og en smule under JD.com, der har en P/E på omkring 22, og som også er et kinesisk tech-selskab i superligaen. Ud af en market cap på 400 mia. dollars har Alibaba 71 mia. dollars i kontanter/likvider og desuden ca. 1/3 ejerskab af Ant Financial svarende til ca. 100 mia dollars. De tal fortæller os alt andet lige, at Alibaba spiller en stor rolle i Kina, er relativt billig og har en sund økonomi.
Investorernes største bekymring ved at investere i Kina er den øgede regulering fra den stærke kinesiske regering. Reguleringen har trykket hele aktiemarkedet.
Siden december 2020 er der indført mere end 40 regulativer, der primært er rettet mod de kinesiske techgiganter. Disse har primært til formål at øge kontrol og gøre forholdene mere lige for kineserne, konkret at begrænse monopoldannelse, øge datasikkerheden, øge kravene til kinesiske virksomheders deling af data med regeringen, og senest begrænsning af aflønning af private tutorer – et udbredt fænomen pga. den store konkurrence om studiepladser -, samt opsyn med online indhold, og bedre rettigheder for online virksomheders chauffører. Alibaba fik i foråret 2021 en bøde på 2,8 mia USD for at misbruge sin position som markedsleder – virksomheden forbød de handlende at åbne en online butik på rivaliserende platforme. Ant Financial – der bl.a. ejer betalingstjenesten Alipay og er delvist ejet af Alibaba – blev i 2020 i sidste øjeblik blokeret af den kinesiske regering fra at gå på børsen i Kina.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
En anden af investorernes bekymringer er, at flere virksomheder i ejendomsbranchen har problemer med at betale af på deres gæld. Fx er ejendomsudvikleren Evergrande netop blevet suspenderet på børsen i Hong Kong, og det er uvist om regeringen vil intervenere for at redde virksomheden. Kinas gæld er i det sidste årti vokset, hvilket har været med til at drive Kinas vækst som nu verdens andenstørste økonomi. I forhold til USA og Europa er det især virksomhedernes gæld der er vokset, og reglerne blev yderligere lempet under pandemien i 2020, hvor regeringen gjorde det lettere for kinesiske virksomhedernes at låne.
En tredje bekymring for investorer er, at Alibaba kunne blive delisted (fjernet fra børsen) på amerikanske børser såsom New York Stock Exchange, fordi USA’s regulatorer (SEC) på det seneste er blevet nægtet adgang til kinesiske virksomheders audits, angiveligt af sikkerhedsårsager. I tilfælde af en amerikansk delisting må man forvente, at institutionelle investorer som hedgefonde og pensionsselskaber vil trække sig ud af aktien. Det vil alt andet lige få aktieprisen til at falde, men uden i øvrigt at ændre på virksomhedens forretning, hvorfor det vil give os som investorer mulighed for at købe flere aktier billigere, og dermed øge vores afkast på lang sigt. En delisting sker almindeligvis, når en virksomhed bliver bliver opkøbt eller dens værdi falder under en minimumsgrænse og tager i øvrigt 3 år om at træde endeligt i kraft. Som ejer af en delisted aktie mister man ikke sine penge, aktien vil stadig kunne stadig handles på de såkaldte over-the-counter børser (OTC).
Hvis man som investor er bekymret for delisting på ikke-kinesiske børser, kan man istedet købe aktien på en kinesisk børs, fx på Kinas Hong Kong Stock Exchange, via markets.com eller andre brokere der tilbyder dette (søg efter ALIBABA HK).
Når ovenstående er sagt, må man gøre sig klart, hvilket styre man investerer i. I juni 2020 udtrykte omkring 50 uafhængige FN-eksperter fx vidtrækkende bekymring over den kinesiske regerings undertrykkelse af fundamentale rettigheder, især for etniske og religiøse minoriteter, samt retsforfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere. Og som altid, når man investerer, kan alt ske, inklusive at uforudsete risici kan manifestere sig, såkaldte black swan-elementer.
Grundlæggende er der her tale om en klassisk situation, hvor virksomhedens aktie er trykket ned af investorernes usikkerhed om Kina. Markedet har tendens til kun at se et par kvartaler frem og overreagerer derfor ofte. Som nævnt fremstår Alibaba dog som en sund virksomhed med stærke fundamentale nøgletal. Så selvom investeringen er forbundet med stor usikkerhed og høj volatilitet, giver den lave pris dig lav risiko på lang sigt og potentiel stor upside.
Jeg opfatter ikke de mange regulativer som et forsøg på at kvæle virksomheder, men snarere et udtryk for regeringens ønske om at opnå stabil vækst for Kina på den lange bane. Det ser man også udtrykt i landets skattestruktur, hvor virksomhedsskatten er flad på 25 %, men med store fradrag (50 % eller ca. 5 års skattefrihed) for landbrug, infrastruktur, miljø, energibesparelse, softwareudvikling og produktion af integrerede kredsløb, altså computerchips. Skattestrukturen gør det altså attraktivt for iværksættere at opstarte virksomheder inden for disse områder, som driver vækst.
Markedet mistolker Kinas reguleringer som antikapitalistisk, ifølge amerikansk milliardærinvestor og hedge fund manager Ray Dalio. Dalio har selv besøgt Kina årligt gennem næsten 40 år og har i perioden observeret en klar trend mod en markedsøkonomi, hvor mange iværksættere og kapitalister er blevet rige. Regulativerne kan i denne sammenhæng ses som Kinas forsøg på at sprede landets velstand ud til endnu flere og opnå større stabilitet. Dermed har reguleringen potentiale til at gavne Alibaba på lang sigt, ved at tilvejebringe mere stabile forhold for techgiganterne og deres brugere.
Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her |
Alibaba har for nyligt annonceret, at virksomheden vil donere 15 mia. USD over de næste 5 år til Xi Jinping’s common prosperity vision om at nedbringe uligheden, blandt andet ved at øge den almene kinesiske borgers indkomst og adgang til diverse services. Alibaba er således den seneste af en række techgiganter, der – mere eller mindre frivilligt? – har taget initiativ til at støtte Kinas mål om at dele den rigdom man har opnået gennnem det seneste årti, muliggjort af bl.a. det mobile internet boom.
Alibaba giver sine investorer eksponering til Kinas ledende cloudbaserede tjenester, og til e-handel, hvor virksomheden både tjener handlende og forbrugere – dermed kan den formidle kontakten med meget lave omkostninger – ligesom fx Amazon gør.
I Alibaba’s ‘DNA’ ligger det langsigtede mindset, og virksomheden har bevist sin evne til at reinvestere fremfor at levere profit. Det er et stærkt træk at have evnen til at lide tab på kort sigt, for så til gengæld at kunne øge sin profit endnu mere på lang sigt. Denne strategi har fx Amazon anvendt – virksomheden havde i lang tid ikke overskud, men fokuserede på at øge sin markedsandel.
Alibaba udviser mange af de faktorer der skal til for at opretholde et konsistent afkast år efter år, så vi som investorer virkelig kan få fordelen af renters rente-princippet, altså en såkaldt compounding machine. Det giver os en skattefordel, at vi ikke behøver gentagne gange at sælge vores aktier, for så at og købe op i en anden aktie. Derimod sker compoundingen inden for Alibaba i kraft af, at Alibaba ejer mere end 100 virksomheder, hver med mulighed for stor upside.
I kraft af sin strategi har Alibaba opnået sine store brugerantal, hvilket er svært at efterligne – denne netværkseffekt repræsenter en slags ‘voldgrav’, der gør det svært Alibaba’s konkurrenter at erobre markedsandele.
Investeringscasen Alibaba er ret interessant fra et makroøkonomisk perspektiv, særligt i og med at Kina af mange forventes at overtage USA’s position som verdens førende økonomiske stormagt omkring 2028. Den stigende inflation i USA er drevet af, at landet i de seneste par år har trykt penge i en hidtil uset grad. Dette har accelereret landets stigende gæld, som i skrivende stund er på over 28.000 milliarder USD. Alle lande har gæld, men Kina er mindre forgældet end USA i forhold til landenes BNP.
I denne sammenhæng er det igen værd at lytte til Ray Dalio, som har kigget på, hvordan gæld historisk har påvirket lande og deres rolle i verdensordenen. I Dalio’s optik udgør USA’s gæld og den stigende inflation et problem, der kan udfordre den amerikanske dollars rolle som verdens sikre og stabile møntfod (reserve currency). Dalio pointerer, at Kina i de seneste årtier har rykket sig hastigt i retning af en kapitalistisk tilgang, og Kina er i denne sammenhæng en potentiel arvtager til denne rolle. Sådan fremsættes det i Dalio’s bog Big Debt Crises som han skrev i 2018. Bogen er frit tilgængelig som download på https://www.principles.com/ – her finder du også Dalio’s enkle, men informative animerede video om, hvordan tandhjulene i økonomien påvirker hinanden, ‘How the Economic Machine Works’.
Hvis du er usikker på Alibaba som investering, kan du vælge en handelsstrategi der lader dig komme risiciene i møde ved at drage fordel af eventuelle fald i aktieprisen. En måde kan være at dele dit køb op i mindre dele. Du vælger et samlet beløb du vil investere. Det beløb deler du op i 3 mindre køb. Så definerer du, hvor lavt du forventer, aktieprisen kan falde, lad os sige 110 USD.
Forudsat, at der ikke er sket fundamentale ændringer i investeringscasen, lader denne strategi dig købe aktien endnu billigere og således med lavere risiko. Ulempen er, at du måske aldrig får købt mere end 1/3 af de Alibaba-aktier du ønsker, fordelen er at din risiko holdes ekstra lav.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Det er uvist hvor længe den faldende tendens for Alibaba og andre kinesiske tech-aktier vil fortsætte. For at investere i Alibaba må du derfor være forberedt på populært sagt at æde noget kortsigtet smerte – men på lang sigt er det efter min mening sandsynligt, at du vil blive belønnet. Alibaba er en investering med høj usikkerhed og volatilitet på kort sigt, men med lav risiko på lang sigt. I value investor’ens perspektiv repræsenterer aktien en klassisk low ris
Alibaba på en månedsgraf