Guides

Optimering af skat af afkast fra investering

Det er bestemt ikke uvæsentligt, at indtænke skatteelementet i de investeringer man foretager. Man kan bl.a. optimere sin skat ved at investere i forskellige skatteregimer såsom pensionsopsparing, aktiesparekonto eller frie midler. Inden for frie midler, som denne artikel har som hovedfokus, kan man eksempelvis optimere via forskellige produkttyper, som beskattes som hhv. aktieindkomst og som kapitalindkomst. Herudover kan man i visse tilfælde ultimo året aktivt nedbringe sin aktieindkomstskat. Har man f.eks. modtaget store udbytter i løbet af året, og har man samtidig urealiserede tab på aktier, så kan man muligvis nedbringe sin aktieskat, hvis man altså reagerer inden årets udløb.

Hvis man handler med såvel aktier som certifikater og eventuelt andre lignende investeringsprodukter, kan det således i visse tilfælde give mening at “shoppe lidt rundt” mellem de forskellige produkter for at optimere sin skat. Det kan bl.a. give mening i forhold til investering i enkeltaktier, da det er relativt let både at købe disse som egentlige aktier og som certifikater. Dog skal man være opmærksom på, at mange certifikater indeholder et gearingselement og årlige omkostninger til udbyderen, som kan betyde, at en langsigtet investering i et certifikat ikke nødvendigvis er optimalt i sidste ende.

Det er meget individuelt i hvilket omfang man har mulighed for at optimere sin skat, da det bl.a. afhænger af ens anden indkomst, størrelsen af indkomsten, tidligere års resultater, en eventuel ægtefælles indkomst mv. Nedenfor gennemgås forskellige situationer, hvor det eventuelt kan være muligt at optimere sin endelige skat. Der ses endvidere på forskellige forhold man skal være opmærksom på f.eks. i relation til tabsbegrænsning og asymmetri mellem skat og fradragsværdi af tab.

Man bør under alle omstændigheder åbne en aktiesparekonto og indbetale maksimalt på denne, hvilket i 2019 er 50.000 kr. Uanset at beløbet for nogle måske ikke virker højt relativt set, er skattesatsen på 17% attraktiv sammenlignet med hhv. 27% og især 42% også selvom man lagerbeskattes.

I forhold til pensionsopsparing beskattes afkast i disse ordninger med 15,3% årligt, hvilket er en attraktiv sats sammenlignet med de skattesatser, som gælder for frie midler. Men midlerne på en pensionsordning er bundet til pensionsalderen, så det er alene midler man regner med at skulle forsøde ens alderdom, som bør placeres her. Man har særligt en skattefordel, hvis man på indbetalingstidspunktet kan fratrække indskud på liv- og ratepensionsordninger i topskatten og kan undgå at betale topskat, når ordningerne kommer til udbetaling. Heldigvis kan man fordele udbetalingerne over en lang årrække (op til 25 år), så umiddelbart har man gode muligheder for at udnytte dette alt efter hvor store ens pensionsordninger er.

Som nævnt har denne skatteartikel primært fokus på optimering af skatten af frie midler, hvilket det nedenfor skal handle om i detaljer.

 

Aktieindkomst
Såfremt ens totale realiserede gevinst på aktier og aktiebaserede investeringsforeninger samt udbytter herfra er over progressionsgrænsen, som i 2019 udgør 54.000 kr. (i 2020 er beløbet 55.300 kr.) (dobbelt op for ægtefæller), betaler man 42% i skat i stedet for 27% af den del af beløbet, der ligger over progressionsgrænsen. I dette tilfælde kan man eventuelt minimere sin skat, hvis man besidder aktier med urealiserede tab. Fra og med 2020 vil gevinster og udbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber såsom ETF´er også skulle tælles med i aktieindkomsten, hvis de pågældende ETF´er er opført på Skats positivliste. Læs mere om dette her.

Har man f.eks. aktier, som man har ejet i en lang årrække og som derfor indeholder store urealiserede aktiegevinster, kan man overveje at realisere en del af disse gevinster, hvis ens samlede aktieindkomst ligger under progressionsgrænsen. Man kan eventuelt indtænke dette i forbindelse med en rebalancering af portefølje, hvis man f.eks. besidder enkelte aktier, som er steget voldsomt og som derved relativt set er kommet til at fylde for meget i porteføljen. Har man en ægtefælle, skal man ligeledes indtænke dennes eventuelle aktieindkomst og bundfradrag. Dog bør man naturligvis altid realisere sine gevinster uanset skattesats, hvis der er tale om aktier, man ikke længere tror på.

Er man i den modsatte situation, hvis man f.eks. har man en portefølje bestående af aktier med et større urealiseret aktietab, og har man samtidig i løbet af året f.eks. modtaget en del aktieudbytter eller realiseret gevinster på andre aktier, kan man inden udgangen af året realisere dele eller det hele af sit urealiseret tab, så man begrænser den samlede aktieindkomstskat. Har man haft realiserede gevinster og udbytter, så man er over grænsen, der udløser 42% beskatning, kan det i endnu højere grad betale sig at realisere eventuelle tab, så man bringer sig under grænsen og derved alene skal betale 27% i skat.

Har man rigeligt med urealiserede tab kan man naturligvis også vælge helt at neutralisere en eventuel skat. I så fald kan man også spare de 27% i skat. Ønsker man på længere sigt at beholde de pågældende aktier, kan man genkøbe kort efter. Skattestyrelsens kriterium er principielt bare, at man skal have løbet en risiko i forbindelse med salg og genkøb. Hvor lang tid der således skal gå afhænger bl.a. af likviditeten i de pågældende aktier. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på de transaktionsomkostninger, der opstår såsom kurtage, mulige depotgebyrer, spreadomkostninger samt risikoen for, at aktien kan nå at stige, inden man får genkøbt. Har man en ægtefælle, skal man ligeledes indtænke dennes eventuelle aktieindkomst og bundfradrag.

 

Kapitalindkomst
Hvis man investerer i værdipapirer og f.eks. finansielle kontrakter, hvor investeringsafkastet beskattes som kapitalindkomst, skal dette opgøres efter lagerprincippet (dvs. man betaler skat af såvel realiserede som urealiserede gevinster). Nettoresultatet medregnes til den personlige indkomst, hvorfor almindelig lønindkomst, renter mv. endvidere skal inddrages i det samlede regnestykke for den enkelte.

Har man i 2019 (se 2020 tal her) aktieindkomst ud over bundgrænsen på 54.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller), kan det skattemæssigt i stedet være en fordel at fokusere på investeringer, der beskattes som kapitalindkomst med knap 37% i gennemsnit (plus evt. kirkeskat på 0,7% i gennemsnit) op til topskattegrænsen, som er 513.400 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag) plus bundfradraget på 44.800 kr. (dobbelt op for ægtefæller). Skattesatsen varierer en del fra kommune til kommune, hvor man f.eks. i Rudersdal og Frederiksberg kommune betaler under 35% mens man i f.eks. Langeland kommune betaler ca. 40% (alle satser er uden evt. kirkeskat). Kapitalindkomst udover den nævnte grænse beskattes maksimalt med 42% (plus eventuelt kirkeskat), hvilket vil sige stort set som aktieindkomst ud over bundgrænsen.

Som alternativ til aktieindkomstbeskattede produkter kan man f.eks. investere i Exchange Traded Funds (ETF´er) eller akkumulerende investeringsforeninger, som lagerbeskattes som kapitalindkomst. Fra og med 2020 vil en del af disse blive beskattet som aktieindkomst, hvis de enkelte fonde opfylder visse kriterier.  Udover kapitalindkomst, hvor man også skal tage højde for eventuelle renteudgifter f.eks. til realkreditlån eller andet, skal man også indregne ens lønindkomst. Er man gift bliver positiv nettokapitalindkomst over de to bundgrænser automatisk beskattet hos den ægtefælle, som har den højeste indkomst.

Regnestykket kan altså hurtigt blive en lille smule kompliceret og eftersom man ikke aner, hvilket afkast en beholdning af ETF´er eller andet som beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincipper, beløber sig til før udgangen af året, kan det være vanskeligt i praksis. Størrelsen af aktieindkomst er nemmere at vurdere særligt hen imod slutningen af året. Har man realiseret aktieindkomst over 54.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller), vil det herefter som hovedregel kunne betale sig at have kapitalindkomst på op til 44.800 kr. (dobbelt op for ægtefæller) til ca. 37% i skat i stedet for 42%. Beløbet kan eventuelt være højere alt efter størrelsen af ens øvrige indkomst ligesom den marginale skattesats kan være lavere.

Nedenstående tabel gældende for 2019 viser i oversigtsform størrelsen på ens afkast, beskatningsform og skatteprocent:

Har man slet ingen indkomst ved siden af ens afkast, vil man i 2019 af kapitalindkomst ikke skulle betale skat op til grænsen for personfradraget på 46.000 kr. Er der tale om en mindreårig har denne et personfradrag på 35.300 kr., hvorfor den mindreårige slet ikke skal betale skat af eventuelt afkast, hvis der investeres i produkter som beskattes som kapitalindkomst, og den mindreårige ikke har lønindkomst ved siden af. Investerer den mindreårige i stedet i afkast som beskattes som aktieindkomst, vil denne skulle betale 27% i skat op til bundgrænsen af den indkomst som realiseres, herunder også af udbytte. I visse tilfælde vil forældrene til en mindreårig dog selv blive beskattet af det løbende afkast fra investeringer i form af udbytter og renter, men ikke af kursgevinster. Det er f.eks. tilfældet, hvis forældrene har ydet en gave til den mindreårige, som så investeres.

Sammenlignet med investeringer, der beskattes som aktieindkomst, er det afgjort en ulempe, at man lagerbeskattes i relation til investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Ved investeringer i aktieindkomst kan man i princippet udskyde den endelige slutskat i årevis og eventuelt skatteoptimere ved at sælge løbende. Ved at man lagerbeskattes årligt forfalder skatten løbende, og det kan i sidste ende gå ud over det endelige afkast efter skat. Likviditetsmæssigt er det ligeledes en ulempe ligesom den asymmetriske forskel mellem beskatning af gevinster og den mindre skattemæssige værdi af fradrag, er uhensigtsmæssig. Samtidig er det svært at styre størrelsen på den kapitalindkomst man ender op med i slutningen af året, da man ikke har mulighed for selv at regulere resultatet på samme måde, som man kan gøre ved aktieindkomst. Endelig skal man være opmærksom på de tabsbegrænsninger, der eksisterer for produkter som beskattes som finansielle kontrakter. Se mere under afsnittet om certifikater (som er en finansiel kontrakt).

Udover ETF´er det også muligt at investere i certifikater og CFD´er og andre finansielle kontrakter, som ligeledes lagerbeskattes som kapitalindkomst. Disse produkter indeholder dog i modsætning til investering direkte i de enkelte aktier eller fonde også en modpartsrisiko, som man skal tage højde for og ofte, men ikke altid, også et gearingselement. Er der tale om gearing skal der endvidere betales renteudgifter, som ved investering over længere perioder løber op. Er der tale om et certifikat, vil det desuden være forbundet med administrationsomkostninger til udbyderen af certifikatet, som man kan finde i det tilhørende prospekt. Desuden indbefatter finansielle kontrakter som nævnt en vis tabsbegrænsning, som kan betyde, at man ikke i samme år som tabet opstår, kan modregne dette i anden kapitalindkomst.

Har man øvrige renteudgifter på over 50.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller), har man også mulighed for at optimere rentefradragsværdien, som jo netop nedtrappes ved dette niveau, ved at modregne et positivt investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Man kan nedbringe den samlede nettokapitalindkomst til under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) og derved opnå en skatteværdi af rentefradraget på ca. 33% i stedet for kun ca. 25,6%.

Den nævnte asymmetri i beskatning af hhv. gevinster i forhold til tab, hvor skattesatsen for gevinster kan være op til 42% mens fradragsværdien kan være helt ned til ca. 26% er uhensigtsmæssig set over en årrække, hvor man for den samme investering kan risikere både gevinst og tab.


Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for investorer":

>>> Overordnet om skat af afkast fra investering
>>> Indberetning til Skattestyrelsen og udfyldelse af selvangivelse
>>> Skatteregler for aktier
>>> Skatteregler for investeringsforeninger
>>> Skatteregler for udenlandske fonde, herunder ETF
>>> Skatteregler for obligationer
>>> Skatteregler for finansielle kontrakter, herunder certifikater
>>> Optimering af skat af afkast fra investering
>>> FAQ om skat for investorer
>>> Aktiesparekonto
>>> Fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab
>>> Skattegrænser 2018-2019


Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordforklaring vedrørende skatteregler.

Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og senest ajourført april 2019.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.

Del denne artikel

Invested.dk