Guides

Optimering af skat af afkast fra investering

Det er bestemt ikke uvæsentligt, at indtænke skattebetalingen i de investeringer man foretager. Man kan både optimere sin skat ved at investere i forskellige produkttyper, som beskattes som hhv. aktieindkomst og kapitalindkomst og man kan i visse tilfælde ultimo året nedbringe sin aktieindkomstskat. Har man f.eks. modtaget store udbytter i løbet af året, og har man samtidig urealiserede tab på aktier, så kan man muligvis nedbringe sin aktieskat, hvis man reagerer inden årets udløb.

Hvis man handler med såvel aktier som certifikater og eventuelt andre investeringsprodukter, kan det således i visse tilfælde give mening at “shoppe lidt rundt” mellem de forskellige produkter for at optimere sin skat. Det kan bl.a. give mening i forhold til investering i enkeltaktier, da det er relativt let både at købe disse som egentlige aktier og som certifikater. Dog skal man være opmærksom på, at mange certifikater indeholder et gearingselement og årlige omkostninger til udbyderen, som kan betyde, at en langsigtet investering i et certifikat ikke nødvendigvis er optimalt i sidste ende.

Det er meget individuelt i hvilket omfang man har mulighed for at optimere sin skat, da det bl.a. afhænger af ens anden indkomst, størrelsen af indkomst, tidligere års resultater, en eventuel ægtefælles indkomst mv. Nedenfor gennemgås forskellige situationer, hvor det eventuelt kan være muligt at optimere sin endelige skat. Der ses endvidere på forskellige forhold man skal være opmærksom på f.eks. i relation til tabsbegrænsning og asymmetri mellem skat og fradragsværdi af tab.

Man bør under alle omstændigheder åbne en aktiesparekonto og indbetale maksimalt på denne, hvilket i 2019 er 50.000 kr. Uanset at beløbet ikke er højt relativt set, er skatteprocenten på 17 attraktiv også selvom man lagerbeskattes.

 

Aktieindkomst
Såfremt ens totale realiserede gevinst på aktier og aktiebaserede investeringsforeninger samt udbytter herfra er over progressionsgrænsen, som i 2018 udgør 52.900 kr. (dobbelt op for ægtefæller), betaler man 42% i skat i stedet for 27% af den del af beløbet, der ligger over progressionsgrænsen. I dette tilfælde kan man eventuelt minimere sin skat, hvis man besidder aktier med urealiserede tab.

Har man f.eks. aktier, som man har ejet i en lang årrække og som derfor indeholder store urealiserede aktiegevinster, kan man overveje at realisere en del af disse gevinster, hvis ens samlede aktieindkomst ligger under progressionsgrænsen. Man kan eventuelt indtænke dette i forbindelse med en rebalancering af portefølje, hvis man f.eks. besidder enkelte aktier, som er steget voldsomt og som derved relativt set er kommet til at fylde for meget i porteføljen. Har man en ægtefælle, skal man ligeledes indtænke dennes eventuelle aktieindkomst og bundfradrag. Dog bør man naturligvis altid realisere sine gevinster uanset skattesats, hvis der er tale om aktier, man ikke længere tror på.

Er man i den modsatte situation, hvis man f.eks. har man en portefølje bestående af aktier med et større urealiseret aktietab, og har man samtidig i løbet af året f.eks. modtaget en del aktieudbytter eller realiseret gevinster på andre aktier, kan man inden udgangen af året realisere dele eller det hele af sit urealiseret tab, så man begrænser den samlede aktieindkomstskat. Har man haft realiserede gevinster og udbytter, så man er over grænsen, der udløser 42% beskatning, kan det i endnu højere grad betale sig at realisere eventuelle tab, så man bringer sig under grænsen og derved alene skal betale 27% i skat.

Har man rigeligt med urealiserede tab kan man naturligvis også vælge helt at neutralisere en eventuel skat. I så fald kan man også spare de 27% i skat. Ønsker man på længere sigt at beholde de pågældende aktier, kan man genkøbe kort efter. SKAT’s kriterium er principielt bare, at man skal have løbet en risiko i forbindelse med salg og genkøb. Hvor lang tid der således skal gå afhænger bl.a. af likviditeten i de pågældende aktier. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på de transaktionsomkostninger, der opstår såsom kurtage, mulige depotgebyrer, spreadomkostninger samt risikoen for, at aktien kan nå at stige, inden man får genkøbt. Har man en ægtefælle, skal man ligeledes indtænke dennes eventuelle aktieindkomst og bundfradrag.

 

Kapitalindkomst
Hvis man investerer i værdipapirer og f.eks. finansielle kontrakter, hvor investeringsafkastet beskattes som kapitalindkomst, skal dette opgøres efter lagerprincippet (dvs. man betaler skat af såvel realiserede som urealiserede gevinster). Nettoresultatet medregnes til den personlige indkomst, hvorfor almindelig lønindkomst, renter mv. endvidere skal inddrages i det samlede regnestykke for den enkelte.

Har man i 2018 aktieindkomst ud over bundgrænsen på 52.900 kr. (dobbelt op for ægtefæller), kan det skattemæssigt i stedet være en fordel at fokusere på investeringer, der beskattes som kapitalindkomst med 37,5% i gennemsnit (inkl. 0,7% kirkeskat) op til topskattegrænsen, som er 498.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag) plus bundfradraget på 43.800 kr. (dobbelt op for ægtefæller). Kapitalindkomst herudover beskattes maksimalt med 42% (plus eventuelt 0,7% kirkeskat), hvilket vil sige stort set som aktieindkomst ud over 52.900 kr.

Som alternativ til aktieindkomstbeskattede produkter kan man investere i Exchange Traded Funds (ETF´er) som lagerbeskattes som kapitalindkomst. Skattemæssigt betaler man i gennemsnit lidt under 37% i skat (plus evt. kirkeskat) op til 542.700 kr. (plus ekstra bundfradrag på 43.800 kr. for en ægtefælle). Overskrider man denne grænse skal man betaler de 42% plus evt. kirkeskat af beløb over grænsen. I regnestykket skal man udover kapitalindkomst også indregne ens lønindkomst. Er man gift bliver positiv nettokapitalindkomst over de to bundgrænser automatisk beskattet hos den ægtefælle, som har den højeste indkomst.

Regnestykket kan altså hurtigt blive en lille smule kompliceret og eftersom man ikke aner, hvilket afkast en beholdning af ETF ´eller andet som beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincipper, beløber sig til før udgangen af året, kan det være vanskeligt i praksis. Men har man aktieindkomst over 52.900 kr. (dobbelt op for ægtefæller), vil det som hovedregel kunne betale sig at have kapitalindkomst på op til 43.800 kr. (dobbelt op for ægtefæller) til 37% i skat i stedet for 42%.

Nedenstående tabel viser i oversigtsform størrelsen på ens afkast, beskatningsform og skatteprocent:

Har man slet ingen indkomst ved siden af ens afkast, vil man af kapitalindkomst ikke skulle betale skat op til grænsen for personfradraget på 46.000 kr. Er der tale om en mindreårig har denne et personfradrag på 34.500 kr., hvorfor den mindreårige slet ikke skal betale skat af eventuelt afkast, som beskattes som kapitalindkomst, op til denne grænse. Investerer den mindreårige i stedet i afkast som beskattes som aktieindkomst, vil denne skulle betale 27% i skat op til bundgrænsen af den indkomst som realiseres, herunder også af udbytte. I visse tilfælde vil forældrene til en mindreårig dog selv blive beskattet af det løbende afkast af investeringer i form af kapitalindkomst, men ikke af kursgevinster. Det er f.eks. tilfældet, hvis forældrene har ydet en gave til den mindreårige, som så investeres.

Sammenlignet med investeringer, der beskattes som aktieindkomst, er det afgjort en ulempe, at man lagerbeskattes i relation til investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Ved investeringer i aktieindkomst kan man i princippet udskyde den endelige slutskat i årevis og eventuelt skatteoptimere ved at sælge løbende. Ved at man lagerbeskattes årligt forfalder skatten løbende, og det kan i sidste ende gå ud over det endelige afkast efter skat. Likviditetsmæssigt er det ligeledes en ulempe ligesom den asymmetriske forskel mellem beskatning af gevinster og den mindre skattemæssige værdi af fradrag, er uhensigtsmæssig. Samtidig er det svært at styre størrelsen på den kapitalindkomst man ender op med i slutningen af året, da man ikke har mulighed for selv at regulere resultatet på samme måde, som man kan gøre ved aktieindkomst. Endelig skal man være opmærksom på de tabsbegrænsninger, der eksisterer for produkter som beskattes som finansielle kontrakter. Se mere under afsnittet om certifikater (som er en finansiel kontrakt).

Udover ETF´er det også muligt at investere i certifikater og CFD´er og andre finansielle kontrakter, som ligeledes lagerbeskattes som kapitalindkomst. Disse produkter indeholder dog i modsætning til investering direkte i de enkelte aktier eller fonde ofte (men ikke altid)også et gearingselement samt en modpartsrisiko, som man skal tage højde for. Er der tale om gearing skal der endvidere betales renteudgifter, som ved investering over længere perioder løber op. Er der tale om et certifikat, vil det desuden være forbundet med administrationsomkostninger til udbyderen af certifikatet, som man kan finde i det tilhørende prospekt. Desuden indbefatter finansielle kontrakter som nævnt en vis tabsbegrænsning, som kan betyde, at man ikke i samme år som tabet opstår, kan modregne dette i anden kapitalindkomst.

Har man øvrige renteudgifter på over 50.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller), har man også mulighed for at optimere rentefradragsværdien, som jo netop nedtrappes ved dette niveau, ved at modregne et positivt investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Man kan nedbringe den samlede nettokapitalindkomst til under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) og derved opnå en skatteværdi af rentefradraget på ca. 33% i stedet for kun ca. 26%.

Den nævnte asymmetri i beskatning af hhv. gevinster i forhold til tab, hvor skattesatsen for gevinster kan være op til 42% mens fradragsværdien kan være helt ned til ca. 26% er uhensigtsmæssig set over en årrække, hvor man for den samme investering kan risikere både gevinst og tab.

Del denne artikel

Invested.dk