Guides

Skatteregler for finansielle kontrakter, f.eks. certifikater

Skats definition af finansielle kontrakter omfatter en lang række finansielle instrumenter såsom strukturerede produkter, futures og optioner, CFD´er (Contracts for difference), spread betting kontrakter, valutakryds, mini futures, certifikater mv. I denne artikel fokuseres især på sidstnævnte produkttype, men overordnet set behandles de fleste typer af finansielle kontrakter skattemæssigt ens. Dog besidder de enkelte produkttyper i visse tilfælde forskellige egenskaber, hvilket betyder, at der alligevel kan eksistere visse nuancer f.eks. i forhold til udnyttelse af tab. Vedrørende beskatning af de øvrige typer af finansielle kontrakter, herunder især CFD´er, valutahandel (f.eks. valutakryds), futures og optioner henvises i stedet til Skatteguide for tradere, som kan downloades gratis hos vores søstersite her.

Skattemæssigt behandles certifikater og andre finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens regler.

Om certifikater
Certifikater (på engelsk kaldes disse Exhange Traded Notes eller blot ETN) er en fælles betegnelse for forskellige former for børsnoterede investeringsinstrumenter (værdipapirer), hvis værdi følger udviklingen i et underliggende aktiv f.eks. en enkeltaktie, et aktieindeks, råvarer, valuta eller andet. Mange certifikater er gearede mere eller mindre aggressivt, men det behøver ikke være tilfældet. En del certifikater indebærer ligeledes, at man både kan spekulere i kursstigninger og i fald på markedet med varierende gearingsniveau (Bull og Bear certifikater) mens andre afspejler det underliggende aktiv 1:1 (f.eks. et tracker certifikat).

Et certifikat kan både løbe uendeligt eller have en tidsbegrænset løbetid. At certifikatet er børsnoteret betyder, at man kan handle instrumentet på en børs på samme måde som man handler f.eks. aktier. Udstederen af certifikatet vil sørge for, at en market maker løbende stiller priser, så man til enhver tid vil kunne handle certifikatet i børsens åbningstid medmindre særlige markedsforhold gør sig gældende. Man vil herudover typisk altid kunne kræve sit certifikat indløst hos udbyderen.

Et certifikat er juridisk set et usikret gældsinstrument, som kan sammenlignes lidt med en udstedt obligation, hvor der dog ikke løbende finder udlodninger sted. At instrumentet er usikret medfører, at man løber en risiko for at udbyderen af certifikatet går konkurs, hvorved man i yderste konsekvens kan risikere at miste hele værdien af ens værdipapir.

Som følge af certifikaternes konstruktion klassificeres disse af Finanstilsynet, som et komplekst investeringsinstrument, som ikke nødvendigvis er egnet til alle investorer. I hvert fald er det væsentligt, at man til fulde forstår den risiko som produktet indebærer, forinden man foretager en investering. Det er især tilfældet, hvis certifikatet er gearet. Man kan læse om alle risici i udbyderens prospekt ligesom udbyderen har pligt til at udarbejde en kortfattet Central Investor Information om det enkelte certifikat.

 

Beskatning for private, frie midler
Certifikater skal som øvrige finansielle kontrakter beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man årligt beskattes af såvel realiseret som urealiseret afkast. Man skal således for skatteåret opgøre et samlet nettoresultat for alle typer af finansielle kontrakter man har investereret i.

Årets positive nettogevinst for alle typer af finansielle kontrakter skal medregnes i kapitalindkomsten og angives i rubrik 346 på årsopgørelsen, hvis kontrakterne er handlet igennem en dansk baseret broker eller bank.

Har man handlet igennem en udenlandsk bank eller broker, som ikke har aftale med Skat om indberetning, er det i stedet rubrik 434 på oplysningsskemaet for det pågældende land, hvor brokeren er hjemmehørende.

Årets nettotab for alle typer af finansielle kontrakter er kildeartsbegrænsede, og kan derfor kun modregnes eller fratrækkes efter særlige regler. Som udgangspunkt skal tab på f.eks. certifikater først modregnes i årets eventuelle gevinster på andre finansielle kontrakter, uanset hvad de underliggende aktiver består af.

Yderligere tab kan fratrækkes direkte i kapitalindkomsten, hvis tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på certifikater og andre finansielle kontrakter. Gevinster fra indkomstår, der ligger forud for 2002 er ikke omfattet. Fradrag efter denne såkaldte carry-back regel foretages i det indkomstår tabet opstår, hvorfor der således ikke skal foretages en regulering af indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår. Har man et tab, som skal modregnes i tidligere års nettogevinster, skal man oplyse det i rubrik 346 på årsopgørelsen og angive det med et minus (handel via en udenlandsk broker er i stedet rubrik 434 på oplysningsskemaet).

Hvis man for eksempel har haft en positiv nettogevinst på finansielle kontrakter i 2020 på 50.000 kr., som man er blevet beskattet af, og man i 2021 har et nettotab på finansielle kontrakter på -30.000 kr., så kan man i rubrik 346 for 2021 anføre -30.000 kr., hvorved man får fradrag i den personlige indkomst for dette. Det resterende tab på 20.000 kr., skal behandles som anført straks nedenfor.

Tab, som man ikke kan udnytte efter ovenstående, og som hidrører fra certifikater (eller fra andre finansielle kontrakter), der er baseret på børsnoterede aktier og aktieindeks, kan blive modregnet i årets realiserede nettogevinster på børsnoterede aktier mv. Man vælger selv, om der faktisk ønskes modregning i denne type aktieindkomst. Tab som i stedet hidrører fra certifikater (eller fra andre finansielle kontrakter), der er baseret på alle øvrige aktiver f.eks. hvor guld, valuta, bitcoin eller andet er det underliggende aktiv, kan man ikke fratrække i nettogevinsten på børsnoterede aktier mv. Tab på denne type kontrakter skal i stedet overføres til modregning i eventuelt kommende års nettogevinster på alle typer af finansielle kontrakter.

Har man f.eks. realiseret en nettogevinst på børsnoterede aktier på 60.000 kr., hvorved man kommer til at betale 42% marginalskat (progressionsgrænsen er 56.500 kr. i 2021), og man samtidig har haft tab på aktiebaserede certifikater på 20.000 kr. (jf. ovenstående eksempel), kan man f.eks. vælge at modregne 10.000 kr. i gevinsten på aktierne, hvorved man kun skal betale 27% i marginalskat af netto 50.000 kr. Det resterende tab på 10.000 kr. kan man så fremføre til modregning i kommende års gevinster eller også kan man vælge at fratrække hele tabet på 20.000 kr., så man netto kun skal aktieindkomstbeskattes af en gevinst på 40.000 kr.

Har man yderligere tab, kan dette fremføres tidsubegrænset til modregning i senere indkomstår – først i gevinster på finansielle kontrakter og derefter i gevinster på børsnoterede aktier, hvis kontrakterne er aktie- eller aktieindeksbaserede.

Er man gift, har ægtefællen endvidere mulighed for at kunne fratrække ens tab, som ikke allerede er modregnet i anden gevinst. Det foregår direkte i ægtefællens eventuelle tilsvarende gevinster på samme måde som anført ovenfor.

Har man samlet set lidt et tab på finansielle kontrakter, som man ikke kan modregne i øvrige gevinster som skitseret ovenfor, skal man på årsopgørelsen opdele tabet dels i aktie- og aktieindeksbaserede finansielle kontrakter i rubrik 86 og dels i alle øvrige finansielle kontrakter i rubrik 85. Endvidere skal man i rubrik 87 tage stilling til, hvordan man eventuelt vil benytte tabet, og herunder hvor meget af tabet man eventuelt vil anvende.

Skat har udarbejdet en udmærket vejledning til udfyldelse af rubrik 85-87, og om hvordan man oplyser sine gevinster og tab på finansielle kontrakter, som kan findes her. Vejledningen indeholder desuden flere eksempler på, hvordan man holder regnskab med sin saldo for overført tab.

Det kan anbefales, at man f.eks. via et excel-regneark eller lignende selv fører en saldo for år til år, så man bedre opnår overblik over det hele. Selve saldoen vil altid fremgå af ens årsopgørelse.

 

Opgørelse af gevinst og tab
Eftersom gevinster og tab opgøres i henhold til lagerprincippet, medfører det, at man bliver beskattet selvom man ikke har solgt sine kontrakter ved udgangen af året. Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på anskaffelsestidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på realisationstidspunktet). Der sker herved en løbende opgørelse af gevinst og tab for kontrakter, der løber over flere indkomstår.

Det er alene det samlede nettoresultat af alle realiserede og urealiserede finansielle kontrakter, som skal oplyses til Skat på årsopgørelsen. Har man haft omkostninger i forbindelse med købet af sine finansielle kontrakter f.eks. kurtage, skal man lægge omkostningerne til købssummen. Eventuelle omkostninger i forbindelse med salget fratrækker man i salgssummen.

Køb aktier fra hele verden samt mulighed for shorting, hvis markedet falder >>> Brug Markets

 

Indberetning til Skat
Handler man med finansielle kontrakter via en dansk finansiel institution, eller en udenlandsk tilsvarende, som har indgået aftale med Skat om indberetning, har denne pligt til at indberette ens handel. Disse handler er ikke en del af Skats indberetningssystem til aktier og investeringsforeninger, som automatisk kan udregne et nettoresultat, hvorfor man ofte selv er nødt til at foretage denne beregning.

Er der tale om f.eks. børsnoterede certifikater vil de enkelte handler typisk fremgå i løbet af vintermånederne efter skatteårets udløb af detailoplysningerne i Tast Selv systemet (under Personlige oplysninger, Finansielle kontrakter). Andre former for finansielle kontrakter vil ligeledes fremgå her eventuelt som akkumulerede summer.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at man ofte er nødt til selv at foretage den samlede beregning, idet urealiserede tab og gevinster på f.eks. certifikater typisk ikke fremgår. Har man en beholdning ultimo året vil markedsværdien af kontrakten typisk fremgå i stedet, men årets urealiserede gevinst eller tab må man altså selv finde frem til. Når man har foretaget sin beregning og sikret at indberetningerne er korrekte, skal man anføre nettoresultatet i rubrikken og sørge for at beløbet overføres til ens årsopgørelse.

De enkelte kontrakter eller summer af kontrakter tilføjes i øvrigt en kode, så det er muligt at se hvorvidt disse tilhører kategorien aktiebaserede eller kategorien for øvrige kontrakter. Dette er som anført ovenfor væsentligt i forhold, om man kan fratrække et eventuelt tab på realiseret aktieindkomst.

Har man handlet via en udenlandsk finansiel institution, bliver ens handel ikke indberettet. Man skal i den forbindelse endvidere udfylde et oplysningsskema i tilknytning til årsopgørelsen, hvor den udenlandske indkomst i form af finansielle kontrakter skal påføres. Læs evt. mere om hvordan indberetningen præcist foregår i vores artikel om udfyldelse af årsopgørelse.

Uanset om man handler via en dansk broker eller en udenlandsk broker skal man selv sørge for at beregne og indberette et korrekt samlet nettoresultat, som anført ovenfor. Det er væsentligt at være opmærksom på, at såfremt man ikke indberetter et tab, som er opstået igennem handel hos en udenlandsk broker, i rette tid, dvs. inden udløbet af fristen for at selvangive for det pågældende år, mister man retten til at kunne udnytte tabet i eventuel fremtidig gevinst. Som udgangspunkt er denne tidsfrist den 1. juli året efter skatteåret.

 

Beskatning ved handel igennem et selskab
Gevinst på certifikater og andre finansielle kontrakter medregnes i selskabsindkomsten mens tab som hovedregel kan fratrækkes i selskabsindkomsten.

Gevinst og tab skal opgøres i henhold til lagerprincippet. Det vil sige, at finansielle kontrakter beskattes på grundlag af forskellen mellem værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ultimo indkomståret (eller på salgstidspunktet). Man bliver herved løbende beskattet af gevinst og tab for kontrakter, man holder over flere indkomstår. Man får ligeledes fradrag for f.eks. kurtage.


Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for investorer":

>>> Overordnet om skat af afkast fra investering
>>> Årsopgørelse for investorer 2020
>>> Skatteregler for aktier
>>> Skatteregler for investeringsforeninger
>>> Skatteregler for investeringsselskaber, herunder udenlandske fonde såsom ETF´er
>>> Skatteregler for obligationer
>>> Skatteregler for finansielle kontrakter, herunder fx certifikater
>>> Optimering af skat af investeringsafkast
>>> FAQ om skat for investorer
>>> Aktiesparekonto
>>> Fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab
>>> Skattegrænser 2021-2022


Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordforklaring vedrørende skatteregler.

Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og senest ajourført primo 2021.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.

Del denne artikel

Invested.dk