Ordliste vedrørende skatteregler

Aktieavancebeskatningsloven
Den skattemæssige behandling af aktier, anparter og andre lignende værdipapirer er primært reguleret i Aktieavancebeskatningsloven.

Aktier optaget til handel på reguleret markedsplads/børsnoterede aktier
Tidligere benævntes børsnoterede aktier menes

Aktier, der er optaget til handel på en reguleret markedsplads. blev tidligere af Skat benævnt børsnoterede aktier. Modsætningen til børsnoterede aktier/aktier optaget til handel på en reguleret markedsplads er unoterede aktier, det vil sige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Disse behandles skattemæssigt lidt anderledes, men beskattes stadig som aktieindkomst. Skattesyrelsen tager løbende stilling til, hvad de enkelte markedspladser udgør, og en samlet liste kan findes på dette link.

Carry back-reglen
Tab på finansielle kontrakter kan som udgangspunkt alene modregnes i gevinst fra andre finansielle kontrakter. “Carry back”-reglen medfører, at tab kan fradrages i anden kapitalindkomst i det omfang, at tabet ikke overstiger tidligere indkomstårs beskattede nettokursgevinster på finansielle kontrakter. Fradrag efter “carry back” afhænger derfor af beskatningen tilbage i tid til og med indkomståret 2002. Endvidere gælder særlige regler for tab på aktie- og aktieindeksbaserede kontrakter, som for eksempel kan modregnes i gevinster på aktier optaget til handel på en reguleret markedsplads.

Certifikater/Exchange Traded Notes (ETN)
Et certifikat er et børsnoteret investeringsinstrument, hvis værdi følger udviklingen i et underliggende aktiv for eksempel en aktie, et aktieindeks, råvarer eller andet. Certifikater/ETN anses skattemæssigt for at være en finansiel kontrakt efter reglerne i kursgevinstloven, hvorfor gevinster skal beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet.

Investerer man i et certifikat, løber man en emittentrisiko. Det vil sige, at man bærer risikoen, hvis den som har emitteret produktet, går konkurs. Det er typisk større banker, der står bag denne type produkter. På Nasdaq OMX har Nordea Bank, Danske Bank, Handelsbanken med videre ladet en lang række certifikater børsnotere.

CFD
En CFD (Contract for difference) er et investeringsinstrument, hvis værdi følger udviklingen i et underliggende aktiv for eksempel en aktie, et aktieindeks, råvarer eller andet. CFD’er handles som marginprodukt. Skattemæssigt anses CFD´er for at være en finansiel kontrakt, hvorfor gevinster skal beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet.

Exchange Traded Funds (ETF)
En ETF er en passivt forvaltet investeringsforening, der handles offentligt på børsen på samme måde som aktier og investeringsbeviser. En ETF vil passivt afspejle et underliggende indeks og anses skattemæssigt typisk for at være et investeringsselskab og beskattes derfor som udgangspunkt på samme måde som en akkumulerende investeringsforening. Blackrocks Ishares og Deutsche Banks X-trackers er eksempler på udbydere af sådanne fonde. Der findes også ETF’er der gør brug af gearing for eksempel visse XACT-fonde. Går man efter en fond med UCITS i navnet, vil denne leve op til EU lovgivningen på området og stort set være opbygget som de danske investeringsforeninger.

Finansielle kontrakter
Når visse betingelser er opfyldt anses et investeringsprodukt som værende omfattet af kursgevinstloven, og skal derfor behandles som en finansiel kontrakt. Det betyder bl.a., at tab kun kan fratrækkes i anden kapitalindkomst i begrænset omfang. Certifikater, og CFD´er eksempler på finansielle kontrakter. Skattestyrelsen har udarbejdet en fin vejledning om finansielle kontrakter, som kan findes her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=333

Investeringsforeninger
Ved en investeringsforening forstås en sammenslutning af investorer, der eksempelvis investerer i aktier eller obligationer. Investeringsforeninger opdeles overordnet i udloddende såkaldte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB) og akkumulerende investeringsselskaber. Der findes både aktivt og passivt forvaltede foreninger og en underskov af specialforeninger, hedgefonde osv. Investeringsforeninger beskattes både som aktieindkomst og kapitalindkomst alt efter hvad foreningen investerer i.

Kursgevinstloven
Kursgevinstloven omfatter den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv.

Lagerprincippet
Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på salgstidspunktet). Der sker således en løbende opgørelse af gevinst og tab for kontrakter, der løber over flere indkomstår.

Realisationsprincippet
I modsætning til lagerprincippet indebærer realisationsprincippet, at beskatning først indtræder, når den pågældende gevinst eller det pågældende tab er realiseret for eksempel via et salg.

Strukturerede obligationer
Visse obligationer beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Det gælder visse obligationer, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, råvarer og andre aktiver m.v. I skattemæssig henseende kaldes sådanne obligationer “strukturerede obligationer”. Obligationer, hvor indfrielseskursen fx reguleres i forhold til udviklingen i en bestemt aktie, et aktieindeks eller et råvareindeks, er omfattet af begrebet “strukturerede obligationer”. Obligationer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, beskattes dog efter reglerne for almindelige obligationer/fordringer. Sådanne obligationer kaldes i skattemæssig henseende “valutaindekserede obligationer”.