Guides

Skatteregler for aktier

Beskatning af private (frie midler)
Gevinst på børsnoterede aktier (dvs. som er optaget til handel på en reguleret markedsplads) – danske som udenlandske – samt udbytte af disse skal medregnes til aktieindkomsten.  Man beskattes som udgangspunkt efter realisationsprincippet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Gevinst eller tab skal angives i rubrik 66 på selvangivelsen.

Handel med investeringsbeviser, der beskattes som aktieindkomst, behandles i de fleste tilfælde skattemæssigt på samme måde som børsnoterede aktier. Certifikater på enkeltaktier behandles i stedet efter reglerne i kursgevinstloven og beskattes som en finansiel kontrakt, se nærmere under Skat - Certifikater. Visse investeringsbeviser og aktier udstedt af investeringsselskaber og akkumulerende foreninger, som ikke betaler udbytte, og visse udenlandske fonde f.eks. Exchange Traded Funds, ETF´er, beskattes i stedet som kapitalindkomst, hvorfor de i stedet skal indberettes i rubrik 38. Fra 2020 vil der formentlig gælde andre regler for visse af disse fonde. Der henvises til afsnittet som omhandler udenlandske fonde for mere om dette.

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Læs mere

Tab kan modregnes i gevinst og udbytte fra andre aktier, som er optaget til handel på en reguleret markedsplads og aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsbeviser. Er man gift, vil et ikke benyttet tab overføres til en ægtefælle og tab herudover kan modregnes i kommende års gevinster og udbytte fra børsnoterede aktier og lignende, som beskattes som aktieindkomst.

Handel via dansk finansiel institution
Såfremt man handler værdipapirer i en dansk finansiel institution, eller en udenlandsk tilsvarende, som har indgået aftale med SKAT om indberetning, skal denne indberette alle køb og salg til Skattestyrelsen. Skattestyrelsens Tast selv beregningssystem til aktier og investeringsforeninger vil ofte kunne beregne et forslag til nettoresultat, som dog kan være fejlbehæftet, idet systemet bl.a. ikke kan håndtere aktiesplits. Man har selv pligt til at kontrollere, om oplysningerne er korrekte og om en eventuel beregning af nettoresultatet i rubrik 66 er korrekt, forinden man godkender sin selvangivelse.

Handel via udenlandsk finansiel institution
Handler man aktier igennem en udenlandsk finansiel institution, vil hovedreglen være, at der ikke sker indberetning af ens foretagne handler til Skattestyrelsen (medmindre institutionen har indgået særskilt aftale om dette). Det medfører at man selv skal sørge for indberetning. Man vil desuden skulle udfylde et oplysningsskema i tilknytning til årsopgørelsen (udvidet selvangivelse), og man vil derfor skulle indberette i andre rubrikker end de ovenfor nævnte. Se mere om dette under Indberetning til Skattestyrelsen og udfyldelse af årsopgørelse.

Typisk vil den udenlandske institution have udarbejdet en oversigt, som man kan anvende, hvis man mener den er opgjort korrekt, herunder at der ikke er sket sammenblanding af investeringsprodukter, som skattemæssigt behandles forskelligt. Det må tilrådes at gemme dokumentation for beregningerne.

Har man oparbejdet et tab kan dette kun trækkes fra, hvis Skat i tide har fået oplysning om købet, hvilket senest skal ske den 1. juli året efter købet har fundet sted. Læs mere hos SKAT om muligheden for udnyttelse af tab her. Får man ikke registreret sit køb i rette tid, fortaber man retten til at kunne fratrække tabet i kommende års gevinster. Derfor er det meget væsentligt, at man informerer Skat om eventuelle urealiserede beholdninger af f.eks. aktier ultimo året, hvis man handlet via en udenlandsk broker.

 

Opgørelse af gevinst og tab på aktier
Man opgør gevinst og tab for de enkelte aktiehandler ved at fratrække salgssummen med købssummen. Direkte handelsomkostninger såsom kurtage kan modregnes. Har man handlet i udenlandsk valuta skal resultatet endvidere omregnes til danske kroner. Ofte vil en aktuel valutakurs fremgå af f.eks. handelsnotaen eller andet, og ellers kan man hos nationalbanken finde daglige, officielle valutakurser, som man kan anvende. Aktier, som man ejede den 31. december 2005, skal opgøres særskilt efter FIFO princippet – først ind, først ud.

Har man handlet aktier i samme selskab over flere omgange, skal anskaffelsessummen for aktierne normalt opgøres efter gennemsnitsmetoden (gennemsnitlig anskaffelseskurs - GAK). Det betyder, at den samlede anskaffelsessum for alle aktier divideres med antallet af aktier i hvert enkelt selskab. Anvender man Skattestyrelsens beregningssystem, vil der være taget højde for dette. Det kan bl.a. være en fordel i forhold til beregningen, hvis man f.eks. har købt aktier i samme selskab, som ligger i forskellige værdipapirdepoter hos forskellige banker.

Udbytte fra aktier
Udbytte fra aktier beskattes som aktieindkomst. Når man modtager udbytte fra børsnoterede aktier og investeringsbeviser, tilbageholdes 27% i udbytteskat automatisk. Når et udenlandsk selskab udbetaler udbytte, tilbageholdes ofte en kildeskat til det land, hvor det pågældende selskab hører hjemme alt efter hvad der er bestemt i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst for landet. For svenske selskaber beløber denne skat sig til de normale 15%. I sådanne tilfælde vil den udbytteskat, som er betalt til dette land, normalt automatisk på årsopgørelsen blive modregnet i den danske skat.

Udbytte skal angives på årsopgørelsens rubrik 62, 63, 65 og 68 alt efter valuta og art. Skattestyrelsen har i de fleste tilfælde de nødvendige oplysninger om udbytte, men i visse tilfælde kan udenlandsk udbytte og tilbageholdt skat give anledning til mangelfulde oplysninger. Hvis man får tilbageholdt mere end f.eks. 15% (eller hvad der måtte fremgå af dobbeltbeskatningsaftalen med det pågældende land), skal man selv hos det pågældende land søge refusion for tilbageholdt udbytte udover dette. Eksempelvis tilbageholder Norge 25%, og man skal derfor selv tilbagesøge de 10% hos de norske skattemyndigheder. Har man flere udenlandske aktier kan dette godt være omstændeligt og tage en del tid. Ofte kan man afvente årets generalforsamlinger og samle de forskellige refusioner sammen og sende afsted på en gang til de forskellige lande.

Unoterede aktier - aktier som ikke er optaget til handel på en reguleret markedsplads
Gevinst og tab ved realisation af aktier, som ikke er børsnoterede, beskattes ligeledes som aktieindkomst og påføres rubrik 67 på årsopgørelsen. Men tab på disse kan ikke modregnes i gevinst på børsnoterede aktier. Aktier, som er optaget til handel på en ikke reguleret markedsplads såsom Nasdaq First North betragtes i skattemæssig henseende som en unoteret aktie.

Vil du have ekstra fart på investeringen? Prøv certifikater fra Vontobel Læs mere

Tab på unoterede aktier kan trækkes fra anden aktieindkomst, som ikke hidrører fra børsnoterede aktier. Af eventuel negativ aktieindkomst fra unoterede aktier beregnes en ”negativ skat”, der kan modregnes i den skat, der betales af anden skattepligtig indkomst. Det er en betingelse for fradrag i anden skattepligtig indkomst, at de omhandlede aktier ikke i ejertiden har været børsnoterede. Se nærmere om unoterede aktier og konkursaktier hos SKAT under ”Når du sælger aktier og andre værdipapirer”.

Særlige overgangsregler for visse skattefrie aktier
Gevinst af børsnoterede aktier m.v., man har købt senest pr. 31. december 2005, og som er omfattet af den særlige skattefri ”100.000 kr.”-overgangsordning, kan realiseres skattefrit efter mindst 3 års ejertid. Tab på disse aktier er hverken fradrags- eller modregningsberettiget.

Aktier udstedt af investeringsselskaber
Gevinst på aktier udstedt af investeringsselskaber beskattes i stedet som kapitalindkomst. Eksempler på denne type selskaber er bl.a. Formueplejes kapitalforeninger. Fra 2020 vil visse af disse selskaber muligvis i stedet skulle beskattes som aktieindkomst, hvis de lever op til kriterierne for dette.

Tab på aktier i investeringsselskaber kan fradrages i kapitalindkomsten.

Gevinst og tab opgøres i henhold til lagerprincippet og angives i årsopgørelsens rubrik 38. Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på salgstidspunktet). Der sker altså en beskatning af såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab.

Beskatning i selskabsform
Gevinster og tab hidrørende fra aktier indgår i selskabsindkomsten og beskattes som udgangspunkt efter lagerprincippet.

Et tab kan trækkes fra direkte i selskabsindkomsten. Beskatning af udbytte indgår ligeledes i selskabsindkomsten.

Der gælder herudover særlige regler for bl.a. såkaldte porteføljeaktier, hvor selskabet ejer mere end 10% af det enkelte selskab.


Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for investorer":

>>> Overordnet om skat af afkast fra investering
>>> Indberetning til Skattestyrelsen og udfyldelse af selvangivelse
>>> Skatteregler for aktier
>>> Skatteregler for investeringsforeninger
>>> Skatteregler for udenlandske fonde, herunder ETF
>>> Skatteregler for obligationer
>>> Skatteregler for finansielle kontrakter, herunder certifikater
>>> Optimering af skat af afkast fra investering
>>> FAQ om skat for investorer
>>> Aktiesparekonto
>>> Fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab
>>> Skattegrænser 2018-2019


Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordforklaring vedrørende skatteregler.

Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og senest ajourført april 2019.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.

Del denne artikel

Invested.dk