En virksomhed som er finansielt sund og veletableret, og som er kendt over hele landet/verden. Blue chip virksomheder er kendt for ofte at tjene penge selv i krisetider, hvilket hjælper med at bibeholde deres konstante men langsomme vækst. Blue chip virksomheder ligger ofte i milliardklassen og er generelt markedsleder eller i blandt toppen af deres industri. Imens det ikke er et krav, at disse virksomheder betaler udbytte, betaler de fleste et stabilt udbytte hvert år.
Novo Nordisk og Mærsk er i Danmark blue chip virksomheder.
Navnet ”blue chip” stammer fra poker, hvor jetonen med den højeste værdi er blå.
Blue chip aktier bliver set som en mindre ustabil investering i forhold til investering i aktier, der ikke har en blue chip status, da blue chip aktier har en institutionel status i økonomien. Investorer køber blue chip aktier for at skabe stabil vækst i deres porteføljer. Dog betyder det ikke, at der slet ikke er nogen form for risiko i blue chip aktier. Konkurset på Lehman Brothers i 2008 er bevis på, at selv de bedste virksomheder nogle gange ikke kan overleve igennem perioder med ekstremt stress.
Blue chip aktiers kurser følger ofte trenden på det indeks, de er med i (f.eks. Mærsk og C20-indekset).
En klasse af ejerskab i et selskab der har højere krav på aktiver og indtjening end ordinære aktier. Præferenceaktier har generelt et udbytte, der skal udbetales før udbyttet til de ordinære aktionærer, og aktierne har som regel ikke stemmeret.
De præcise detaljer af strukturen af præferenceaktier er forskellige fra selskab til selskab. Men den bedste måde at se præferenceaktier på er som et finansinstrument, der har karaktererne af både gæld (fast udbytte) og egenkapital (potentiel værdistigning).
Der er i særdeleshed fordele og ulemper ved præferenceaktier. Præferenceaktionærer har højere prioritet over indtjening og aktiver end ordinære aktionerer, hvis der nu skulle ske en likvidation, og de har et fast udbytte (som bliver udbetalt før ordinære aktier), men investorer skal sætte disse positive aspekter op mod de negative, der inkluderer ingen stemmeret og mindre potentiale for værdistigning.
Et værdipapir der repræsenterer ejerskab i et selskab. Ejere af ordinære aktier har kontrol over at vælge bestyrelsen og stemme på virksomhedspolitikker. Ordinære aktionærer er i bunden af prioritetsskalaen i ejerskabsstrukturen. Hvis en konkurs og likvidation skulle ske, har ordinære aktionærer kun rettighed til virksomhedens aktiver efter obligationsejere, præferenceaktionærer og andre kreditorer er betalt ud.
På amerikansk ”common stock” og britisk ”ordinary shares”.
Hvis en virksomhed går konkurs, vil de ordinære aktionærer ikke modtage deres penge før kreditorerne og præferenceaktionærerne har modtaget deres respektive del af aktivresterne. Dette gør ordinære aktier mere risikofyldte end præferenceaktier. Den gode side af ordinære aktier er dog, at de som regel overgår obligationer og præferenceaktier i det lange løb.
Processen af at skaffe kapital via salg af aktier i en virksomhed. Finansiering med egenkapital refererer til salg af ejerskab til forretningsformål. Egenkapitalsfinansiering kan variere meget fra et par tusind kroner skaffet af venner og familie til gigantiske IPO’er, der skaffer milliarder med navne som Twitter og Facebook. Begrebet bliver ofte set som finansiering igennem en børsnotering, men det inkluderer også finansiering gennem private virksomheder. Egenkapitals finansiering er modsætning til gældsfinansiering, der handler om at skaffe penge ved at låne.
Finansiering med egenkapital involver ikke kun salg af ordinære aktier men også salg af andre værdipapirer såsom præferenceaktier, konvertible præferenceaktier og warranter.
En ny virksomhed der vokser til et succesfuldt selskab vil have forskellige runder med egenkapitalsfinansiering, som selskabet udvikler sig. Efter opstart tiltrækker virksomheden forskellige typer af investorer undervejs i udviklingen, så virksomheden måske kan benytte sig af forskellige egenkapitals instrumenter for at skaffe kapital.
Angel investorer og venturekapitalister, som generelt er de første investorer i en ny virksomhed, er for eksempel tilbøjelige til at foretrække konvertible præferenceaktier over ordinære aktier. Så snart virksomheden har vokset sig stor, skal den måske overvejes at blive børsnoteret og sælge ordinære aktier til institutionelle og private investorer.
Egenkapitalsfinansieringsprocessen er under regulering, der beskytter køberne af aktierne mod svindlere, der måske skaffer penge igennem umistænksomme investorer og forsvinder med pengene.
En fordeling af en del af virksomhedens indtjening, som er besluttet af bestyrelsen til en klasse aktionærer (A-aktie/B-aktie) Udbyttet er oftest skrevet som det antal kr., hver aktie modtager (udbytte pr. aktie). Det kan også skrives som procentdelen af den nuværende markedspris, som er kaldet direkte afkast.
Udbyttet kan udbetales som ordinært eller ekstraordinært udbytte. Ordinært udbytte sker på grundlag af det årsregnskab, der godkendes på generalforsamlingen. Ekstraordinært udbytte giver selskaber den mulighed at udbetale udbytte i løbet af året og dermed tilpasse kapitalen løbende.
De fleste sikre og stabile virksomheder udbetaler udbytte til deres aktionærer. Aktiekurserne på sådanne virksomheder bevæger sig måske ikke så meget, men udbyttet forsøger at udgøre dette.
Virksomheder med høj vækst udbetaler sjældent udbytte, fordi al deres profit bliver geninvesteret i forretningen for at bibeholde en vækst, der ligger højere end gennemsnittet.
En person, virksomhed eller anden institution der ejer mindst én aktie af en virksomhed. Aktionærer er en virksomheds ejere. De har muligheden for at tjene penge, når det går godt i virksomheden, men det kommer også med potentialet til at tabe, hvis det går dårligt.
Modsat interessenter i I/S selskaber eller enkeltmandsvirksomheder er aktionærer ikke personligt hæftet til virksomhedens gæld eller andre hæftelser. I koncerner spiller aktionærer ikke en stor rolle i virksomheden. Bestyrelsen og ledelsen udfører denne funktion. Aktionærer har dog mulighed for at stemme på virksomhedens vegne om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, og hvad end en evt. fusion bør fuldføres (præferenceaktionærer har som regel ikke stemmeret). Aktionærer drager også fordel af, når virksomheden præsterer godt, og aktiekursen stiger.
Aktionærer har rettigheder, som er defineret i virksomhedens vedtægter. De kan inspicere virksomhedens rapporter, sagsøge selskabet for misgerninger begået af direktører og hvis virksomheden skal likvideres, har de retten til en del af forløbet. Dog har kreditorer, obligationsejere og præferenceaktionærer førsteret over ordinære aktionærer i en likvidation. Aktionærer har retten til at modtage en portion af ethvert udbytte, som virksomheden vil udbetale.
Aktionærer kan deltage i selskabets årlige generalforsamling for at lære om virksomhedens præstation, stemme på hvem der skal sidde i bestyrelsen og andre ting. De kan også høre mødet via telefonkonferencer og stemme via mail eller online.
Markedet hvor aktier af børsnoterede selskaber bliver udstedt og handlet enten igennem børser eller over-the-counter (OTC). Aktiemarkedet er en af de mest afgørende komponenter af et ”frit marked”, da det giver virksomhederne adgang til kapital til gengæld for, at de giver investorerne en del af ejerskabet i virksomheden. Aktiemarkedet gør det muligt at få små mængde penge vokset til store og at skabe velstand uden selv at skulle starte en forretning eller lave de ofringer, der ofte hører med en karriere med høj løn.
Aktiemarkedet lader investorer deltage i de finansielle resultater, som de virksomheder, de har aktier i, skaber. Når virksomheder er profitable, tjener investorer penge igennem udbytte, som selskaberne udbetaler og ved at sælge aktierne, som er steget i kurs/pris. Ulempen er, at man som investor kan tabe penge, hvis virksomhederne (man ejer aktier i) taber penge, eller hvis aktiekursen ryger nedad og man sælger aktien med et tab.
Aktiemarkedet kan splittes of i to hovedsektioner: Det primære marked og det sekundære marked. Det primære marked er hvor nye udstedelser for første gang sælges igennem IPO’er/børsintroduktion. Institutionelle investorer køber oftest disse aktier fra investeringsbanker. Al efterfølgende handel foregår så på det sekundære marked, hvor deltagere inkluderer både institutionelle og private investorer.
Aktier sælges igennem børser. De to største aktiebørser i USA er New York Stock Exchange og Nasdaq. I danmark har vi Københavns Fondsbørs som senere er blevet til NASDAQ OMX København. I dag foregår de fleste handler elektronisk, og selve aktierne bliver næsten også altid holdt i elektronisk form og ikke via fysiske certifikater.
Hvis du gerne vil vide hvordan aktiemarkedet præsterer, kan du kigge på såkaldte indekser af aktier for et helt marked. I Danmark er det mest kendte indeks OMXC20, der indeholder de 20 meste handlede aktier i Danmark. Der er også andre indekser som OMXC Large Cap (dem med store markedsværdier) og OMXC Mid Cap osv.
Et værktøj som investorer og tradere kan bruge til at filtrere aktier baseret på brugerdefinerede indstillinger. Aktiescreenere bliver tilbudt på mange hjemmesider og handelsplatforme. Brugere har for eksempel mulighed for at søge efter aktier via data, der inkluderer pris, markedsværdi, P/E værdi, udbyttesatser og 52 ugers prisbevægelser, gennemsnitlig volumen og gennemsnitlig femårs investeringsafkast (return on investment – ROI).
Investorer kan finde handelsinstrumenter, der møder specifikke kriterier ved brug af en aktiescreener. Investorer bruger screenere til at finde aktier, der kan præstere godt over tid. Aktive tradere bruger måske screenerne til at finde kortsigtede positioner med høje sandsynligheder. Brugere kan indtaste et variabelt antal filtre; jo flere filtre der tillægges, jo færre aktier vil vises på screeneren. Stock screenere tillader investorer og tradere at analysere hundredevis af aktier på kort tid, hvilket gør det muligt at smide de aktier ud, der ikke møder brugerens krav.
Det første salg af en aktie af et privat firma på børsen. IPO’er bliver ofte udstedt af mindre, yngre virksomheder, der søger kapital til at udvide, men de kan også udstedes af store privatejede virksomheder, der gerne vil handles offentligt.
I en IPO skaffer udstederen assistancen af en ydelse af tegningsgaranti, som hjælper med at vælge, hvilken form for værdipapir, der skal udstedes (ordinær eller præference), den bedste udbudspris og den bedste tid at bringe IPO’en på markedet.
Også kendt som ”børsintroduktion”.
IPO’er kan være en risikabel investering. For den individuelle investor er det svært at forudse, hvad aktien vil gøre på den første dag af børsintroduktionen og i den nære fremtid, fordi der ofte ikke er meget historisk data, hvormed man kan analysere virksomheden. De fleste IPO’er er udstedte af virksomheder, der går igennem en kortvarig vækstperiode.
En form for værdipapir der betyder ejerskab i en virksomhed og repræsenterer et krav på en del af virksomhedens aktiver og indtjening.
Der er to typer aktier: Ordinære aktier og præferenceaktier.
Ordinære aktier giver ejeren retten til at stemme ved aktionærmøder og modtage udbytte. Præferenceaktier har generelt ikke stemmeret, men har et højere krav på aktiver og indtjening end ordinære aktier har. Ejere af præferenceaktier modtager for eksempel deres udbytte før ejere af ordinære aktier gør, og de har førsteprioritet, hvis en virksomhed går konkurs og skal likvideres.
En aktionær har et krav på at være en del af virksomhedens aktiver og indtjening. Med andre ord er en aktionær ejer af en virksomhed. Hvor stort ejerskab det er bliver estimeret af antallet af aktier, som ejeren har i forhold til antallet af udestående aktier. Hvis en virksomhed for eksempel har 1.000 udestående aktier og en person ejer 100 aktier, ville denne person eje og have krav på 10% af virksomhedens aktiver.
Aktier udgør fundamentet i næsten enhver portefølje. Historisk set har de overgået de fleste andre investeringer over det lange løb.