Den generelle retning af et marked eller prisen på et aktiv. Trends kan variere fra kortsigtede til mellem til langsigtede. Hvis du kan identificere en trend, kan det være meget profitabelt, fordi du så vil kunne handle efter trenden.
Som en generel strategi, er det bedst at handle i trendens retning, hvilket betyder, at hvis trenden peger op, skal du være meget forsigtig med at handle imod trenden.
En trend kan også påføres renter, direkte afkast, aktier eller et hvilket som helst andet marked, som er karakteriseret med en langsigtet bevægelse i pris eller volumen.
Et finansielt værdipapir eller en anden type investering, der sælges til en kurs, som er formodet at ligge under investeringens reelle værdi. En undervurderet aktie kan evalueres ved at kigge på det underliggende selskabs regnskaber og analysere dets fundamentale faktorer såsom pengestrøm, afkastningsgrad, profit og kapitalstyring for at kunne bedømme aktiens reelle værdi.
At købe aktier, når de er undervurderet, er en hovedfaktor i Warren Buffetts investeringsstrategi. Det såkaldte value investing er dog ikke et bevist koncept, og der er ingen garanti for, at aktien vil stige i værdi, selvom den ser ud til at være undervurderet. Der er heller ingen korrekt måde at bestemme en akties reelle værdi på – det er i bund og grund et skønspil.
Det antal af en virksomheds aktier der holdes af aktionærerne inklusiv aktieblokke, der holdes af institutionelle investorer samt begrænsede aktier, som er ejet af virksomhedens ledere og insidere. Udestående aktier vises på en virksomheds balance. Antallet af udestående aktier bruges i beregninger af eksempelvis et selskabs markedsværdi såvel som indtjening pr. aktie (EPS) og pengestrøm pr. aktie (CFPS).
En virksomheds antal af udestående aktier er ikke fast men kan derimod variere igennem tiden.
Et selskabs antal af udestående aktier vil stige, hvis selskabet udsteder flere aktier. Virksomheder udsteder som regel aktier, når de vil skaffe kapital igennem en egenkapitals finansiering eller ved at udnytte medarbejderoptioner. Udestående aktier falder, hvis selskabet køber aktier tilbage fra offentligheden via et tilbagekøbsprogram.
Antallet af udestående aktier vil fordobles, hvis virksomheden laver et 1 til 2 aktiesplit. Det kan også halveres, hvis selskabet laver et omvendt 2 til 1 aktiesplit. Aktiesplits laves ofte for at justere aktiekursen, så den er inden for købsintervallet for den private investor. En fordobling af antallet af udestående aktier får også likviditeten til at stige. Omvendt, vil en virksomhed ofte lave et omvendt aktiesplit for at få aktiekursen op til minimumskravet for en børsnotering. Imens det lave antal af udestående aktier måske dæmper likviditeten, kunne det også afskrække shortsælgere, da det bliver sværere at låne aktier til shorting.
Når en virksomhed har lavet flere aktiesplits igennem årtierne, er det mest på grund af, at de har haft konstant vækst. Dette er ofte tilfældet hos blue chip aktier. Det skal dog understreges at et stigende antal aktier ikke er en garanti for succes. Virksomheden skal stadig levere indtjeningsvækst.
Selvom udestående aktier er en determinant for en akties likviditet, afhænger det stadig af aktiens ”float”. En virksomhed der har 100 millioner udestående aktier, men 95 millioner af disse aktier er ejet af insidere og institutioner, så er ”floaten” kun 5 millioner, hvilket måske begrænser aktiens likviditet.
Et begreb der bruges i teknisk analyse til at beskrive en stigning i et værdipapir, derefter et fald og derefter endnu en stigning til samme niveau som den første stigning, som til sidst bliver efterfulgt af et fald.
En dobbelt top har formen som bogstavet ”M”. De to nåede højdepunkter hedder modstandsniveauet.
En klasse af ordinære aktier der enten har flere eller færre stemmerettigheder end A-aktier. Selvom A-aktier ofte har flere stemmerettigheder end B-aktier, er det ikke altid tilfældet. Selskaber vil ofte forsøge at forklæde ulemperne ved at eje aktier med færre stemmer ved at kalde disse aktier ”A-aktier” og dem med flere stemmer ”B-aktier”.
Hvis du har B-aktier i et selskab, vil du oftest have lidt mindre indflydelse samt en mindre magt i diverse afstemninger til generalforsamlinger.
En detaljeret beskrivelse af en virksomheds forskellige aktieklasser er inkluderet i selskabets vedtægter.
En virksomhed der handles som en aktie på børser og investerer direkte i ejendomme enten via fast ejendom eller lån. REIT’er får særbehandling hvad angår skatter og udbetaler ofte et højt udbytte til investorerne.
Egenkapital REIT
Disse investerer i og ejer ejendomme. Deres omsætning kommer hovedsageligt fra husleje.
Mortgage REIT (mREIT)
Disse investerer i ejendomslån. REIT’erne låner penge til realkreditlån. Indtægterne kommer fra renter på realkreditlånet. Med andre ord køber de realkreditlån.
Hybrid REIT
Hybrid REIT’er kombinerer de to investeringsstrategier ved både at investere i ejendomme og lån.
Individuelle kan investere i REIT’er ved enten at købe deres aktier direkte på en åben børs eller ved at investere i investeringsforeninger, der specialiserer sig i ejendomme. En ekstra fordel ved at investere i REIT er det faktum, at mange af dem medfører en plan for automatisk geninvestering. Iblandt mange andre ting investerer REIT’er i indkøbscentre, kontorbygninger, lejligheder, varehuse og hoteller. Nogle REIT investerer specifikt i ét område af ejendomme (f.eks. kun indkøbscentre) eller i en specifik lokalitet som en region eller et land. Investering i REIT er en likvid, udbyttebetalende måde at deltage i ejendomsmarkedet på.
Den totale kroneværdi af et selskabs udestående aktier. Markedsværdi/markedskapitalisering beregnes ved at gange en virksomheds udestående aktier med den nuværende aktiekurs. Finansverdenen bruger dette tal til at bestemme et selskabs størrelse i forhold til omsætning eller totale aktiver.
Hvis et selskab har 35 millioner udestående aktier, der hver har en aktiekurs på 100 kr., så er markedsværdien i selskabet 3,5 milliarder (35.000.000 x 100 kr./aktie).
Aktierne hos store, mellem og små virksomheder er kendt som henholdsvis large-cap, mid-cap og small-cap. De varierer i deres korrekte definition.
En klasse af ordinære aktier der enten har flere eller færre stemmerettigheder end klasse b-aktier. Selvom klasse a-aktier ofte har flere stemmerettigheder end b-aktier, er det ikke altid tilfældet. Virksomheder vil nogle gange forsøge at forklæde ulemperne ved at eje aktier med færre stemmerettigheder ved at kalde disse aktier ”a-aktier” og de med flere stemmerettigheder ”b-aktier”.
Hvis du har a-aktier i en virksomhed, vil du oftest have lidt mere indflydelse samt en større magt i diverse afstemninger til generalforsamlinger.
En detaljeret beskrivelse af en virksomheds forskellige aktieklasser er inkluderet i selskabets vedtægter.
Refererer til aktier med en relativt lille markedsværdi. Definitionen af hvor lille/stor markedsværdien skal være for en børsnoteret virksomhed for at blive kaldt en small cap aktie varierer meget. I Danmark har vi dog et indeks ved navn OMXC Small Cap, der indeholder de mest handlede small cap aktier i Danmark.
En af de største fordele ved at investere i small-cap aktier er muligheden for at overgå institutionelle investorer. Fordi investeringsforeninger har begrænsninger, der gør at de ikke kan købe for store portioner af en virksomheds udestående aktier, vil investeringsforeninger ikke have mulighed for at give small cap aktier en meningsfuld position i fonden.
Er i USA et børsnoteret selskab, der har en markedsværdi på ca. 50-300 mio. $. Micro-cap virksomheder har større markedsværdi end nano caps og mindre end small, mid, large og mega-cap virksomheder. Virksomheder med større markedsværdier har automatisk ikke også højere aktiekurser. Generelt menes det, at de selskaber der har større markedsværdier er mindre risikofyldte investeringsmæssigt end dem med mindre markedsværdi men har også et mindre potentiale for store gevinster.
Både nano og micro caps er kendt for deres volatilitet og bliver derfor bliver set som mere risikofyldte end virksomheder med større markedsværdi. Markedsværdien er den totale værdi af virksomhedens udestående aktier i alt, som bliver beregnet ved at gange selskabets aktiekurs med antallet af udestående aktier.