Basal investering

Passiv investering - indeks og ETF

Mange uerfarne aktiehandlere har den opfattelse, at det hele tiden gælder om at finde den rigtige aktie – guldægget – der pludselig kan stige stige voldsomt i værdi og sikre ens afkast. Men som privat investor er det meget svært at finde de helt rigtige aktier, fordi man har en meget begrænset viden om de enkelte selskaber. Samtidig er det dyrt hele tiden og købe og sælge aktier, fordi man hver gang betaler kommission.

Talrige undersøgelser viser, at det slet ikke kan betale sig at være drevet at tilfældige luner og hele tiden skifte sin portefølje ud. Hvis investorerne bare skifter deres aktier ud en enkelt gang om året, så vil deres afkast kun stige halvt så hurtigt sammenlignet med dem, der holder fast i de aktier, de nu engang har købt.

For at undgå at blive påvirket af følelser og tilfældige luner, kan det være en god idé at investere i en passiv fond - en såkaldt ETF, der er eksponeret mod en bestemt gruppe af aktier, et såkaldt indeks.

Se superinvestorernes porteføljer som medlem af invested.dk Skriv dig op

Hvad er et indeks

Et indeks består af en imaginær portefølje af værdipapirer, som repræsenterer et bestemt marked eller en portion af et marked, for eksempel hedder aktieindekset over de 25 mest omsatte aktier i Danmark, C25. Hvert indeks har sin egen beregningsmetode i forhold til vægtning af de enkelte aktier.

Et indeks kan blandt andet bruges til at måle, om et bestemt marked generelt stiger eller falder. Det såkaldte MSCI-indeks forsøger at måle verdensmarkedet. MSCI står for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der styres af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel.

Aktie- og obligationsmarkedsindekser bruges også til at konstruere indeksbaserede investeringsforeninger og exchange-traded funds (ETF’er), hvis porteføljer afspejler nogle bestemte indekser.

Siden 1961 er den globale økonomi vokset støt hvert eneste år. Eneste lille afbrydelse fandt sted under finanskrisen i 2009, hvor verdensøkonomien faldt en lille smule med 1,7 procent. Men allerede året efter fandt økonomien sig atter til rette, og siden er økonomien igen bare vokset og vokset.

Selvom den globale økonomiske optur ikke altid er ensbetydende med stigning i alverdens aktiemarkeder, så følges økonomien og aktiemarkedet alligevel nogenlunde ad, og i de sidste 10 år er verdens aktiemarkeder i gennemsnit vokset med ca. 4,2 procent om året. Ser man på det amerikanske aktiemarkedet er den gennemsnitlige stigning væsentlig højere.

Hvis man som investor ønsker at få del i denne stigning kan man med fordel sætte sine penge i de såkaldt ETF'er.

Hvad er en ETF

En ETF (Exchange Traded Fund) er en børsnoteret investeringsfond, som passivt følger et underliggende marked eller andet, og som derfor har meget lave omkostninger til forvaltning. I modsætning til aktive investeringsfonde er formålet med ETF’en ikke at slå markedet, men derimod at ramme gennemsnittet af markedet. ETF’en kan følge et indeks, for eksempel verdensindekset, som vi omtalte ovenfor, og dermed kan det også for private investorer være en god mulighed for at få del i den løbende stigning på aktiemarkedet. Hvis du investerer i en ETF, vil de løbende udgifter altså være mindre, fordi du ikke betaler en forvalter for at forsøge at slå markedet, hvilket alligevel også er noget, som de færreste formår over en længere tidsperiode.

Invested.dk giver adgang til masser af gratis LIVE webinarer om investering Skriv dig op

Det giver dig mere at geninvestere. Med en ETF oplever du ikke, at du pludselig bliver ramt af et enkelt, dårligt regnskab, som du vil gøre, hvis du har investeret i enkeltaktier. På den måde spreder du automatisk din risiko, når du investerer i en ETF.

Blandt ulemperne kan man sige, at du heller ikke kommer ud for, at du pludselig rammer en vinderaktie, for med ETF’en følger du bare markedsudviklingen på de største aktier. Det er sådan, konceptet er.

Ønsker man en god risikospredning, så kan man købe en ETF, f.eks. en, der følger verdensindekset. Man kan også købe en ETF, som følger et lokalt indeks som f.eks. det danske C25, eller et amerikansk indeks som S&P 500.

 

Invested.dk