Vindmølleproducenten Vestas er blandt Danmarks mest kendte virksomheder og også en verdensomspændende vindmølleproducent med globalt lederskab inden for fremstilling af vindenergi. Vestas har over 24.000 ansatte rundt om i verden, og havde en omsætning på ca. 75 mia. kr. i 2017.
Omkring 50% af omsætningen stammer fra Europa og Afrika, mens Amerika medvirker med 42% og Asien bidrager med de sidste 9%. Vestas har hovedsæde i Aarhus, men de har både salgs-, service- og produktionsafdelinger rundt om i hele verden. Vestas vision strækker sig længere end blot til vindenergi. Selskabet stræber efter at blive en af de globale leder inden for bæredygtige energiløsninger, der arbejder for en overkommelig og bæredygtig fremtid for alle.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Vestas Windsystem Systems A/S (VWS) blev introduceret på børsen, Nasdaq Copenhagen, i 1998. Vestas må siges at være en volatil aktie, da den har gennemgået nogle store aktieudsving igennem tiden. Aktiekursen har faktisk formået at stige og falde med over 100% på enkelte år. Det største aktieudsving fandt sted omkring finanskrisen; Fra 2005 til starten på finanskrisen i 2008 formåede aktiekursen at stige fra 67 kr. til 660 kr. Dette svarer til et afkast på 885% på bare 4 år. Finanskrisen ramte dog Vestas hårdt i 2008, hvilket medførte store nedjusteringer for Vestas. Dette faldt ikke i god jord hos investorerne, som sendte aktiekursen helt ned til en kurs på 25 kr. i 2012. Vestas vendte udviklingen i de efterfølgende år, og nåede i 2017 op omkring en top i ca. 630 DKK. Vestas aktien kan for eksempel handles her.
Vestas blev grundlagt i 1945 af Peder Hansen. Virksomheden begyndte faktisk ikke under navnet Vestas, men derimod Vestjysk-Stålteknik A/S, hvilket senere forkortedes til Vestas, som vi kender det i dag. Som man kan høre på navnet, begyndte virksomheden ikke med at være en vindmølleproducent. Vestjysk-Stålteknik var en fabrikant af hårde hvidevarer og landbrugsudstyr. Det var først under oliekrisen i 1970’erne, at Vestas kastede blikket mod en alternativ energi-løsning i form af vindenergi. Dette skulle senere vise sig at være et meget lukrativt marked. Vestas producerede sin første vindmølle i 1979, og årene efter strømmede det ind med ordrer på vindmøller.
I 1980’erne valgte Vestas at ekspandere til USA, hvilket tydede på en lys fremtid for virksomheden. Den lyse fremtid blev dog hurtigt gjort mørkere, da Vestas i 1986 måtte gå i betalingsstandsning, grundet et bortfald af nogle særlige skattelove i Californien, som ellers gjorde det særdeles attraktivt at bygge vindmøller. For at komme videre og betale kreditorerne, som havde over 100 mio. kr. til gode, blev Vestas nødsaget til at sælge store dele af sin produktion. Finn Hansen, som var den daværende administrerende direktør, blev udskiftet med Johannes Poulsen, og Vestas blev omdannet til Vestas Wind Systens A/S. Vestas startede nu på et nyt kapitel, hvilket er det, som vi kender i dag, hvor fokus er på vindenergi.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
I 1990’erne havde Vestas for alvor vind i sejlene og aktiekursen steg. Vestas leverede stigninger i omsætningen år efter år, og de udenlandske markeder såsom Storbritannien, Tyskland, Spanien, og ikke mindst Mellemøsten åbnede op for store fremtidsperspektiver for virksomheden. Året 2001 skulle vise sig at blive et betydeligt år for Vestas. I januar 2001 blev Vestas nemlig håndplukket som leverandør af vindmøller til det hidtil verdens største ”offshore-projekt” i Nordsøen, hvilket er kendt som Horns Rev Havmøllepark i dag. Den forventede ordrer skulle efter sigende have været på 1 mia. kr.
I 2002 valgte Johannes Poulsen at træde tilbage som administrerende direktør, hvilket efterlod posten til den tidligere økonomidirektør Svend Siggard. Det efterfølgende år valgte Vestas at fusionere med den danske konkurrent NEG Micon, og dermed skabe verdens største vindmølleproducent. Fusionen forløb dog ikke gnidningsfrit, da virksomheden blev nødsaget til at foretage store nedjusteringer med en nervøs aktiekurs til følge.
Dette førte til at Ditlev Engel i 2005 indtrådte som den nye administrerende direktør. Ditlev Engel formåede at indarbejde strategien ”The Will to Win med en række finansielle målstæninger. Denne nye strategi satte om noget gang i Vestas, da virksomheden opnåede en imponerende vækst fra 2005 indtil finanskrisen i 2008. Aktiekursen toppede lige før finanskrisen i kurs 700.
Finanskrisen ramte Vestas meget hårdt og aktiekursen faldt helt ned omkring 20, hvilket medførte en nedlæggelse af diverse produktionsanlæg i udkants Danmark samt afskedigelse af ca. 5.000 medarbejdere i 2009-10. Krisen hos Vestas stoppede dog ikke der, da virksomheden i 2012 blev nødsaget til at afskedige yderligere 2.335 medarbejdere.
I 2013 blev Vestas nødt til at ændre kurs, hvis virksomheden skulle fortsætte. Dette medførte en fyring af Ditlev Engel, grundet flere år med dårlige resultater, som havde akkumuleret sig til et stort underskud. Anders Runevand, som var administrerende direktør for telefoniaktieselskabet LM Ericsson, blev manden til at overtage denne stilling. Dette skulle vise sig at være en god beslutning, da Vestas igen kom i vækst og kunne deltage i kampen om at være den største vindmølleproducent i verden.