Hvordan værdiansætter jeg aktier i et privat aktieselskab?

Aktier i et privatejet aktieselskab er som regel svære at værdiansætte på grund af manglen af en centraliseret markedsplads for aktierne. I modsætning til børsnoterede selskaber, der har en nemt tilgængelig aktiekurs, så bliver aktionærer i private selskaber nødt til at bruge forskellige metoder til at tilnærme sig den reelle værdi af deres aktier. Eksempler på sådanne metoder inkluderer, discounted cash flow (DCF) modellen, den interne rente, at finde de netto materielle aktiver og mange andre.

Den mest brugte og nemmeste metode er at sammenligne det private aktieselskabs nøgletal med nogle sammenlignelige børsnoterede selskaber. Hvis du kan finde en eller flere virksomheder på omtrent samme størrelse og med ca. samme forretningsmodel, så kan du bruge forskellige nøgletal som price/earnings, som du kan pålægge det private selskab

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Lad os for eksempel sige, at din virksomhed laver telefoner, og du finder et børsnoteret selskab på omtrent samme størrelse, der også laver telefoner. Du har nem adgang til det børsnoterede selskabs finansielle opgørelser og nøgletal. Hvis det børsnoterede selskab har en P/E på 15, så betyder det, at investorerne er villige til at betale 15 kr. for hver krones overskud, virksomheden tjener pr. år. Med dette simple eksempel kan denne værdi pålægges det private aktieselskab. Hvis din virksomhed tjener 2 kr. pr. aktie, så kan du gange dette med 15, og du vil ende på en aktiekurs, der siger 30 kr. Hvis du ejer 20.000 aktier, så vil din aktiebeholdning udgøre 600.000 kr. Du kan bruge denne metode med mange andre nøgletal også som: bogført værdi, omsætning, driftsoverskud osv. Nogle metoder bruger flere forskellige nøgletal på én gang, hvor man til sidst tager gennemsnittet for de estimerede aktiekurser.

En DCF-analyse er ligeledes en populær måde at estimere en aktiekurs på. Denne metode benytter sig af forskellige begreber som tidsværdien af penge til at forudsige virksomhedens fremtidige pengestrømme, som så diskonteres med en bestemt diskonteringsrate for at komme frem til en passende nutidsværdi af disse pengestrømme. Dette er dog en mere kompleks metode end den komparative metode

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Hvornår kan det så være nødvendigt at estimere værdien af sin aktiebeholdning i et privatejet aktieselskab? Det kan være i situationer, hvor man måske ønsker at videresælge sin position, af arvmæssige grunde mm. Derudover findes der mange forskellige virksomheder i form af corporate finance huse og konsulenthuse, der specialiserer sig i at værdiansætte private aktieselskaber.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål


Behavioural finance: En guide

den mentalle kamp under finansielle beslutninger

Ifølge traditionel finansteori er alle mennesker i verden rationelle og agerer rationelt i deres beslutninger. Der findes dog adskillige eksempler på, hvor vi menneskers følelser og psykologi påvirker vores beslutninger, hvilket får os til at agerer på uforudsigelige og irrationelle måder.

Behavioural finance er lige netop, hvad dette emne handler om, og ligeså denne guide. Det er et område, der forsøger at forklare, hvorfor folk tager irrationelle finansielle beslutninger.

Når du har læst denne guide, håber jeg, at du vil have fået en bedre forståelse for de anomalier, som de konventionelle finansteorier ikke har kunne forklare. Jeg håber også, at du vil have fået en indsigt i de underliggende grunde og bias, som får folk til at agere irrationelt (og ofte imod deres egne bedste interesser). Dette vil til sidst kunne give dig en stor fordel, når du selv skal tage beslutninger, der kan have betydning for din egen økonomi

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Behavioural finance: Historien bag

Før vi dykker ned i de specifikke koncepter bag behavioural finance, vil det være nyttigt at tage et blik på baggrunden af dette emne. Vi vil i denne sektion sammenligne teorien med konventielle finansteorier samt introducere dig for vigtige bidragydere på området og til sidst høre, hvad kritikerne har at sige.

Hvorfor er det nødvendigt med behavioural finance?

Når vi taler om konventionelle finansteorier, er det typisk de, som er baseret på rationelle og logiske metoder, såsom CAPM-modellen eller den EMH. Disse teorier antager, at folk (for det meste) tænker rationelt og forudsigeligt.

I lang tid så man disse teorier som passende i at forudsige og forklare bestemte begivenheder. Men som tiden gik, begyndte akademikerne i finansiering og økonomi at finde uregelmæssigheder og adfærd, der ikke kunne forklares med de brugte teorier. De fandt ud af, at verden godt kunne være et rodet sted med markedsdeltagere, der agerer uforudsigeligt.

Prøv at overveje, hvor mange mennesker, der køber lottokuponer i håbet om at ramme den store gevinst. Fra et rent logisk synspunkt, giver det ikke mening at købe en lottokupon, da chancen for at vinde er så lille, som den er. Til trods for det køber millioner af mennesker verden over stadig disse kuponer.

Disse anomalier fik akademikerne til at kigge på kognitiv psykologi for at få et bedre indblik i folks adfærd.

Vigtige bidragydere

Ligesom med alle andre videnskabelige områder er der bestemte mennesker, der i særlig grad er kommet med store teoretiske og empiriske bidrag. Den følgende sektion giver dig et hurtigt overblik over de største navne inden for behavioural finance.

Daniel Kahneman og Amos Tversky

Psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky ses som opfinderne af dette område. Siden de slog sig sammen i 1960’erne, har de udgivet omkring 200 bøger, der mest handler om psykologiske koncepter inden for finansielle beslutninger. I 2002 modtog Kahneman Nobel-prisen i Economic Sciences for sit bidrag.

Kahneman og Tversky fokuserede på forskning inden for kognitiv bias og heuristik, som får folk til at engagere sig i uforudsigelig og irrationel adfærd. Deres mest populære værker inkluderer deres ”prospect theory” og syn på tabsaversion – hvilket vi vil snakke mere om senere i denne guide.

Richard Thaler

Mens Kahneman og Tversky bidrog med de tidlige teorier inden for dette felt, ville det dog ikke være det samme uden Richard Thaler.

Igennem sine studier blev Thaler mere og mere opmærksom på manglen af folks reelle adfærd i de konventionelle økonomiske teorier. Efter at have læst et uddrag af Kahneman og Tversky’s værk om prospect theory indså Thaler, at det ikke var nok med de traditionelle teorier.

Thaler begyndte så at samarbejde med Kahneman og Tversky, hvor de sammen blandede økonomi og finans med psykologi for at udvikle koncepter, såsom mental accounting og andre bias.

Kritikere

Selvom behavioural finance har fået et stort antal tilhængere igennem de seneste år, er det ikke uden kritikere. Tilhængere af den efficiente markedshypotese er oftest de største af slagsen.

Den efficiente markedshypotese ses som en af fundamenterne bag moderne finansteori. Dog tager hypotesen ikke højde for irrationalitet, fordi den antager, at markedskursen af et værdipapir altid reflekterer al relevant information, som er offentligt tilgængeligt på et givent tidspunkt.

Den mest bemærkelsesværdige kritiker af behavioural finance er Eugene Fama, som opfandt hypotesen. Professor Fama antyder, at selvom enkelte irrationaliteter kan stride imod moderne teorier, så bør det effektive marked ikke skiftes ud med behavioural finance.

Faktisk mener han, at mange af de anomalier, der findes i de konventielle teorier kan ses som kortsigtede sandsynligheder, der over tid bliver korrigeret. I 1998 skrev Fama en artikel ved navn ”Market Efficiency, Long-Term Returns and Behavioural Finance”, hvor han argumenterer, at mange af antagelserne i behavioural finance modstrider hinanden, og at feltet generelt består af en masse uregelmæssigheder, der faktisk kan forklares via markedseffektivitet

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Behavioural finance: Uregelmæssigheder

I denne sektion vil vi tale lidt om de uregelmæssigheder, der kan forekomme inden for finansverdenen, som understøtter behavioural finance teorien.

Januar-effekten

Januar-effekten er opkaldt efter det fænomen, hvor det gennemsnitlige månedlige afkast for små virksomheder er højere i januar end nogen anden måned på året. Dette strider imod den efficiente markedshypotese, som antyder, at aktier bør bevæge sig ”tilfældigt”.

Dog viste et studie lavet af Michael S. Rozeff og William R. Kinney i 1976 kaldet ”Capital Market Seasonality: The Case of Stock Returns”, at det gennemsnitlige afkast for små virksomheder i januar var omkring 3,5%, hvor afkastet for andre måneder var omkring 0,5%. Dette antyder, at den månedlige præstation af små aktier følger et konsistent mønster, som strider imod den konventionelle finansteori.

En plausibel forklaring af det højeste afkast i januar for små aktier er, at investorerne sælger deres tabsgivende aktier i december for at låse deres tabsskat fast, hvilket får afkastene til at komme tilbage i januar, hvor investorerne har mindre incitament til at sælge.

Vinderens forbandelse

En stærk antagelse i finansverdenen er, at investorer og tradere tænker rationelt nok til at kunne estimere den sande værdi af et aktiv og vil byde og sælge dette aktiv som følge heraf.

Dog medfører uregelmæssigheder som ”vinderens forbandelse” (en tendens hvor det vindende bud i en auktion overgår den indre værdi af det købte aktiv), at dette ikke altid er tilfældet.

Rationelle teorier antager, at alle de deltagere på markedet, som er involverede i budprocessen, vil have adgang til al relevant information og vil regne sig frem til samme værdiansættelse. Enhver forskel i prisansættelsen vil antyde, at en anden faktor, som ikke direkte er forbundet til aktivet, påvirker budprocessen.

Ifølge Richard Thalers artikel om vinderens forbandelse i 1988 er der to primære faktorer, der underminerer den rationelle budproces: antallet af bydende og buddenes aggressivitet. Jo flere bud der for eksempel er involverede i processen betyder, at man bliver nødt til at byde mere aggressivt for at fraråde andre fra at byde. Uheldigvis øjer denne aggressivitet også chancen for at ens bud vil overskride værdien af aktivet.

Usikkerhed med risikopræmien

En uregelmæssighed der har fået stor opmærksomhed i finansverdenen er spørgsmålet om risikopræmien. Ifølge CAPM-modellen bør investorer, der holder mere risikable aktier, kompenseres med et højere afkast.

Studier har vist, at aktier over en 70-årig periode gennemsnitligt har overgået statsobligationer med et afkast på 6-7%. Aktiers gennemsnitlige reelle afkast har været 10%, hvor obligationer har været 3%. Dog findes der mange akademikere, der mener, at 6% er ekstremt højt og vil indebære, at aktier er betydeligt mere risikable end obligationer. Konventionelle økonomiske modeller har bestemt, at denne præmie bør være meget lavere. Denne mangel på konvergens mellem forskellige økonomiske modeller og empiriske resultater repræsenterer en faldgrube hos akademikerne for at forklare, hvorfor risikopræmien er så høj.

Behavioural finance’s svar på spørgsmålet om risikopræmien drejer sig om folks tendens til at besidde en tabsaversion, hvor de er mere fokuserede på tab end gevinst (og ser kortsigtet på en investering). Hvad der sker er, at investorerne fokuserer for meget på den kortsigtede volatilitet i deres aktieportefølje. Mens det ikke er ualmindeligt at en aktie svinger nogle procentpoint på kort sigt, så vil en tabsavers investor måske ikke reagere rationelt, når aktiekursen falder hurtigt. Derfor menes det, at aktier skal besidde en høj nok risikopræmie, der tager højde for investorens tabsaversion.

Konventionel finansteori tager ikke højde for alle de situationer, der kan forekomme i den virkelige verden. Det betyder dog ikke, at de traditionelle teorier ikke kan bruges, men det betyder mere, at behavioural finance kan hjælpe med at afklare, hvordan finansmarkederne fungerer.

Behavioural finance: Anchoring

I de næste sektioner vil vi kigge på otte koncepter, som satte standarden for behavioural finance. Når du læser dem, så tænk over, om du har fanget dig selv i at falde for nogle af disse bias. Vi starter ud med anchoring.

Anchoring

Ligesom at et hus skal bygges på et solidt fundament, så bør idéer og meninger også bygges på relevante og korrekte fakta. Det er dog ikke altid tilfældet. ”Anchoring” har at gøre med folks tendens til at forbinde/anchor deres tanker med en bestemt reference, også selvom det ikke har nogen relevans med den givne situation. Anchoring forekommer oftest, når folk står over for og skal tackle nye situationer.

Diamant-anchor

Tag følgende eksempel: Man siger normalt, at en forlovelsesring skal koste omkring to månedslønne. Tro det eller ej, men denne ”standard” er det mest ulogiske eksempel på anchoring. Selv om det at bruge to månedslønne kan fungere som et godt udgangspunkt, er det et komplet irrelevant referencepunkt skabt af smykkeindustrien for at maksimere deres profit, og ikke en værdiansættelse af kærlighed.

Mange mænd har ikke råd til at betale to månedslån for en ring samtidig med at skulle betale diverse leveomkostninger. Som resultat af dette kommer mange mænd i gæld for at imødekomme denne ”standard”.

Akademiske beviser

Flere akademiske studier har bevist anchoring-effekten, også i eksempler hvor det kan forekomme helt tilfældigt.

I 1974 skrev Kahneman og Tversky en artikel ved navn ”Judgment Under Uncertainty: Heuristics And Biases”, som blev bygget på et studie, hvor et hjul med tallene 1 til 100 blev drejet rundt. Et antal forsøgspersoner blev spurgt, om procentdelen af de afrikanske landes del af FN var højere eller lavere end tallet på hjulet. Derefter blev forsøgspersonerne bedt om at komme med et faktisk estimat. Tversky og Kahneman fandt ud af, at det tilfældige tal som hjulet landede på havde en stor indflydelse på forsøgspersonens efterfølgende estimat. Hvis hjulet for eksempel landede på 10, så var det gennemsnitlige estimat 25%, og hvis hjulet landede på 60, var det gennemsnitlige estimat 45%. Som du kan se, havde det tilfældige tal en anchoring-effekt på forsøgspersonens svar, og hjulet havde intet som helst at gøre med spørgsmålet.

Anchoring i investering

Anchoring forekommer ofte i finansverdenen, da mange investorer baserer deres beslutninger på irrelevante tal og statistikker. For eksempel investerer nogle investorer i aktier, der er faldet meget på kort tid. I dette tilfælde, ”anchor” denne investor den nye kurs til den forrige top og tror med det samme, at faldet i aktiekursen signalerer en stor rabat.

Det kan dog i nogle tilfælde være rigtigt, at markedet kan overreagere på visse situationer, hvor man som investor kan drage fordel af de kortsigtede udsving. Men aktier falder også ofte i værdi, fordi deres underliggende fundamentale aspekter falder i værdi.

Undgå anchoring

Når vi har at gøre med anchoring, er det utroligt vigtigt med en grundig og kritisk tangegang. Vær ekstra forsigtig med de tal, du bruger til at analysere en akties potentiale. Succesfulde investorer baserer ikke bare deres beslutninger på et eller to benchmarks. De evaluerer virksomheden fra en lang række perspektiver

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Behavioural finance: Mental accounting

Mental accounting forekommer, når mennesker opdeler deres penge i separate konti baseret på et subjektivt kriterie afhængig af formålet med hver konto. Ifølge teorien giver folk forskellige funktioner til hver aktivgruppe, hvilket ofte medfører en irrationel og skadelig effekt på deres forbrugsbeslutninger og anden adfærd.

Selvom mange mennesker falder for mental accounting, så indser de ofte ikke, hvor ulogisk denne tankegang faktisk er. For eksempel er der nogle, der gemmer ”ekstra penge” i et syltetøjsglas, som er sat til side til en ferie, mens de stadig går rundt med gæld på deres kassekredit.

I dette eksempel bliver pengene i syltetøjsglasset set anderledes and de penge, den samme person bruger til at betale af på sin kassekredit, selvom dette overordnet set reducerer personens nettoformue. I dette tilfælde ville den mest logiske adfærd være at betale af på gælden ved at bruge pengene i syltetøjsglasset.

Dette lyder måske simpelt nok, men hvorfor er der så så mange mennesker, der agerer på denne måde? Spørgsmål ligger i den personlige værdi, folk giver bestemte aktiver. For eksempel føler den givne person måske, at de penge der spares op til et nyt hus eller børnenes efterskole er for ”vigtige” at slippe. Som resultat af dette vil denne ”vigtige” konto måske slet ikke blive rørt, selv om det kan drage økonomiske fordele med sig.

Dilemmaet om forskellige konti

For at illustrere forskellige kontis betydning i mental accounting, så tænk på følgende eksempel: Du har for nyligt givet dig selv et ugentlig frokostbudget og vil gerne bruge 30 kr. på en sandwich til frokost. Da du venter i køen i kantinen, sker et af følgende: 1) Du finder ud af, at du har et hul i din lomme, og du har tabt de 30 kr., eller 2) du køber sandwichen, men da du tager din første bid, falder du, og sandwichen ender på gulvet. I sådanne tilfælde, vil du da købe en sandwich mere?

Logisk set bør dit svar i begge scenarier være det samme. Men ifølge mental accounting er det ikke altid sådan.

På grund af mental accounting vil de fleste mennesker i første scenarie ikke se de tabte penge som en del af deres frokostbudget, fordi pengene ikke er blevet brugt eller allokeret til denne konto. Derfor vil de være mere tilbøjelige til at købe en ny sandwich i det første scenarie end i det andet scenarie.

Logisk set bør penge være ombyttelig, uanset deres formål.

Mental accounting i investering

Mental accounting forekommer ofte i investering. For eksempel opdeler nogle investorer deres investeringer mellem en sikker portefølje og en spekulativ portefølje for at undgå de negative afkast, som de spekulative investeringer kan skabe på den samlede portefølje. Problemet med denne praksis er, at uanset om investoren deler porteføljerne op eller ej, vil det samlede afkast altid være det samme og have samme påvirkning på investorens formue.

Undgå mental accounting

Hovedpointen ved denne sektion er at understrege, at penge er ”fungible”. Alle penge er de samme. Husk på, at det i nogle tilfælde giver bedre mening at betale af på din gæld, før du begynder at spare op.

 

Behavioural finance: Bekræftelse og bagklogskab

Bekræftelses-bias

Det kan være svært at møde noget eller nogen uden af at en forudbestemt mening. Dette førstehåndsindtryk kan være svært at ryste af sig, fordi folk også har det med selektivt at filtrere og fokusere mere på den information, der understøtter deres meninger samtidig med at ignorere resten. Denne form for selektiv tankegang kaldes ofte for bekræftelses-bias.

Når vi har med investeringer at gøre, kigger den typiske investor ofte mest efter den information, der understøtter sine originale meninger og tanker om investeringen i stedet for at finde information, der modstrider dem. Som resultat kan denne bias ofte resultere i fejlagtige beslutninger, fordi denne ensformige information har det med at forvrænge investorens referencepunkt og give ham/hende et ufærdigt billede af situationen.

 

Bagklogskab

En anden udbredt bias er det velkendte bagklogskab, som forekommer i situationer, hvor en person tror (efter det er sket), at fortidens hændelser var helt forudsigelige og helt åbenlyse, hvor de faktisk ikke kunne være forudsagt.

Mange hændelser ser åbenlyse ud i bagklogskabens lys. Psykologer forbinder bagklogskab med vores indre behov for at finde en mening med verden ved at finde på forklaringer, der får os til at tro, at noget er forudsigeligt. Selvom denne form for nysgerrighed kan være brugbar i mange sammenhænge (for eksempel i videnskab), så kan den i mange tilfælde også være farlig.

For eksempel findes der mange mennesker, der nu mener at IT-boblen i slutningen af 1990’erne var åbenlys. Dette er et klart eksempel på bagklogskab. Bagklogskab kan potentielt være en af de mest farlige tankegange for almene investorer og tradere, da det kan føre til overmodighed.

Behavioural finance: Gambler’s fallacy

Når vi har med sandsynligheder at gøre, så kan en mangel på forståelse lede til forkerte antagelser og forudsigelser. En af disse forkerte antagelser har navnet ”gambler’s fallacy”.

I denne situation tror en person fejlagtigt, at en bestemt hændelse er mindre sandsynlig i at forekomme efter en række andre lignende hændelser. Denne form for tankegang er ukorrekt, fordi fortidige hændelser ikke ændrer sandsynligheden for, at bestemte hændelser vil ske i fremtiden.

Tag for eksempel eksemplet med 20 møntkast, som alle har givet ”krone”. Under gambler’s fallacy vil en person måske forudsige, at det næste møntkast sandsynligvis vil lande på ”plat”. Denne form for tankegang er fejlagtig, da chancen altid vil være 50%.

Gambler’s fallacy i investering

Det er ikke svært at forestille sig, at investorer og tradere godt kan falde for gambler’s fallacy, når vi har at gøre med investeringer. For eksempel tror nogle investorer på, at de bør likvidere en position efter den steget nogle handelssessioner i træk, fordi de ikke mener, at den kan fortsætte med at stige. Omvendt vil en investor måske være tilbøjelig til holde fast i en aktie, der er faldet i mange sessioner, fordi de mener, at den ikke kan fortsætte med at falde

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Behavioural finance: Lemmingeeffekt

En af de mest kendte begivenheder i finansverdenen af bristet af IT-boblen. Det var dog ikke første gang, at en sådan situation var forekommet på markederne.

Hvordan kan en sådan situation blive ved med at forekomme?

Svaret til dette spørgsmål kan beskrives med det, folk kender som lemmingeeffekten, hvor folk tenderer til at efterligne en større gruppes adfærd, og hvor den givne person separat set ikke ville have taget samme beslutning, hvis han/hun var alene om det.

Der findes en række grunde til, hvorfor lemmingeeffekten opstår. Den første er gruppepres. Du ved sikkert fra erfaring, at dette kan være meget stærkt. Det er fordi, mennesket er socialt og har et naturlig trang til at blive accepteret af gruppen.

Den anden grund til lemmingeeffekten er den lille sandsynlighed for at en så stor gruppe kan tage fejl. Hvis du selv tror, at det gruppen gør er forkert, kan du måske alligevel vælge at følge med, fordi du måske tror, de ved noget, du ikke gør.

IT-boblen

Lemmingeeffekten kom i fuld effekt i slutningen af 1990’erne, da masser af venturekapitalister og privatinvestorer blev besatte af at investere store summer penge i internetrelaterede selskaber, selv mange af disse IT-selskaber (på daværende tidspunkt) ikke bestod af nogen solid forretningsmodel. Drivkraften der fik disse investorer til at skyde deres penge efter så usikre virksomheder var, at alle andre gjorde det samme.

En stærk gruppementalitet kan selv også påvirke de professionelle. Det ultimative mål for en formueforvalter er at følge en investeringsstrategi, der maksimerer kundens investerede formue. Problemet ligger i den mængde overvågning formueforvalteren får fra kunden, så snart en ny investeringsidé dukker op. Kunden kan måske have hørt om en ny idé og presser forvalteren til at følge en lignende strategi.

Omkostningerne ved lemmingeeffekten

Lemmingeeffekten er ikke nogen særlig rentabel investeringsstrategi. Investorer der følger en sådan strategi skal samtidig konstant købe og sælge nye instrumenter for at følge med de nyeste og hotteste investeringstrends. Dette medfører på samme tid betydelige handelsomkostninger, der kan æde enhver potentielt profit. Det er også utroligt svært at vurdere, om man hopper ind i trenden, når den faktisk er ved at slutte.

Behavioural finance: Overdristighed

Forskeren James Montier skrev i 2006 en artikel ved navn ”Behaving Badly”, hvor han fandt ud af, at 74% af de 300 undersøgte professionelle formueforvaltere troede på, at de leverede en præstation over gennemsnittet. De resterende 26% så dem selv som gennemsnitlige. Det vil altså sige, at 100% af de spurgte formueforvaltere enten troede de ramte gennemsnittet eller lå over. 50% af kan åbenlyst se tikke ligge over gennemsnittet, og det er en klar indikation af det irrationelle høje niveau af overdristighed, disse formueforvaltere besad.

Denne form for overdristighed forekommer dog ikke kun hos formueforvaltere. Husk på, at der er en hårfin grænse mellem selvtillid og overdristighed.

Overdristig investering

Overdristighed kan være altafgørende for din evne til at vælge de rigtige aktier i det lange løb. I en artikel ved navn ”Volume, Volatility, Price, and Profit When All Traders Are Above Average” skrevet af Terrence Odean i 1998 belyste, at overdristige investorer generelt laver flere handler end deres knap så selvsikre kolleger.

Odean fandt ud af, at overdristige investorer/traderer tenderer til at tro, at de er bedre end andre til at vælge de bedste aktier samt hvornår, man skal gå ind eller ud af en position. Uheldigvis fandt Odean også ud af, at de tradere der laver flest handler i markedet, gennemsnitligt også skaber det laveste afkast.

Behavioural finance: Overreaktioner

En konsekvens af at have følelserne med, når man handler på markedet er at overreagere på ny information. Ifølge hypotesen om markedseffektivitet, vil ny information øjeblikkeligt reflekteres i aktiekursen. For eksempel bør gode nyheder hæve aktiekursen med det samme.

Realiteten har det dog med at modstride denne teori. Ofte overreagerer markedsdeltagerne forudsigeligt på ny information, hvilket kan skabe for store svingninger i aktiekursen. Ydermere viser det sig, at denne volatilitet ikke vil fungere som en permanent trend.

Vindere og tabere

I 1985 udgav finansakademikerne Werner De Bondt og Richard Thaler en artikel ved navn ”Does the Market Overreact?”. I denne artikel undersøgte de afkastene på NYSE over en 3-årig periode. Ud fra disse aktier udvalgte de de 35 bedst præsterende aktier i en ”vinderportefølje” og de værste 35 aktier i en ”taberportefølje”. Herefter undersøgte De Bondt og Thaler så hver porteføljes præstation overfor benchmark de næste tre år.

Overraskende set fandt de ud af, at taberporteføljen overgik markedsindekset, mens vinderporteføljen underpræsterede. Den samlede afkastforskel i de to porteføljer var 25% over den 3-årige periode. Med andre ord blev vinderne til taberne, og omvendt.

Hvordan kunne det ske? I både vinder- og taberporteføljen havde investorerne overreageret. I tilfældet med taberaktierne, overreagerede investorer på dårlige nyheder og pressede kursen ned for hurtigt. Efter noget tid indså investorerne, at deres pessimisme ikke var berettiget, og aktierne begyndte at komme tilbage igen.

Behavioural finance: Prospect theory

Når der skal tages en beslutning, tager en person både højde for ulemperne og fordelene ved den givne beslutning, hvilket er lig med nettoeffekten. Økonomer bruger ofte begrebet ”nytte” til at beskrive den tilfredshed, vi får af en given beslutning.

Dog viser forskellige undersøgelser, at vi faktisk ikke altid tager beslutninger på denne rationelle måde. I 1979 udviklede Kahneman og Tversky en idé ved navn prospect theory, som belyste, at folk værdisætter ulemper og fordele forskelligt.

Ifølge prospect theory vil tab have en større følelsesmæssig påvirkning end en lige så stor gevinst. For eksempel bør en gevinst på 50 kr. give samme tilfredshed som et tab på 50 kr. ville give i utilfredshed. Dog siger prospect theory, at tabet på 50 kr. vil gøre mere ondt end gevinsten på 50 kr. vil give glæde. Denne teori kan opsummeres med nedenstående graf.

graf der viser eksempel på tabsaversion

 

Prospect theory i finansverdenen

Prospect theory kan bruges til at forklare diverse ulogiske finansielle adfærdsmønstre. Der findes for eksempel mennesker, der ikke ønsker at sætte penge i banken (hvor de kan tjene renter) eller nægter at arbejde over tid, fordi de ikke vil betale mere i skat. Selvom disse mennesker kunne få en finansiel fordel fra begge eksempler, er prospect theory med til at forklare, at fordelen (nytten) ved den finansielle beslutning ikke er nok til at overgå de følelser, der er involverede, når man betaler skat.

Prospect theory forklarer også dispositionseffekten, som er investorers tendens til at holde tabende aktier for lang tid og vindende aktier for kort tid. Den mest logiske metode ville være at holde fast i de vindende aktier og sælge de tabende aktier hurtigt.

I forbindelse med ovenstående eksempel kan vi nævne en undersøgelse lavet af Kahneman og Tversky, hvor de undersøgte, hvor villige folk var til at tage imod garanterede 500 kr. frem for den mere risikable mulighed, hvor de enten ville få 1000 kr. eller 0 kr. Størstedelen ville vælge at tage imod de garanterede 500 kr., selvom nettoeffekten i realiteten er den samme. Dette forklarer, hvorfor investorer ofte sælger deres vindende aktier for tidlige. Det er typisk eksempel på en risikoavers adfærd.

Behavioural finance: Konklusion

Hvad end vi taler om mental accounting, anchoring eller lemmingeeffekten, så er der stor chance for, at vi alle på et eller andet tidspunkt er faldet for en af de irrationelle adfærdsmønstre, som er nævnt i denne guide. Nu hvor du har fået en bedre forståelse for nogle af disse bias, så er det på tide at tænke over dem i dine egne finansielle beslutninger og investeringer. Det vil helt sikkert gøre din færd mere lukrativ.

Her er en opsummering af det, denne guide har handlet om:

  • Konventionelle finansteorier er baserede på, at folk handler logisk og rationelt. I takt med at flere og flere anomalier opstod, begyndte akademikerne at sætte spørgsmålstegn ved denne antagelse.
  • Tre af de største bidragydere til dette felt er Daniel Kahneman, Amos Tversky og Richard Thaler.
  • Anchoring handler om, at vi mennesker har det med at forbinde vores tanker med et referencepunkt, der ofte ikke har relevans til det givne problem.
  • Mental accounting er folks tendens til at opdele deres penge i separate konti baseret på, hvad pengene skal bruges til.
  • Folk tenderer til at være bagkloge og se en åbenlyshed i fortidige situationer, som måske ikke er der.
  • Gambler’s fallacy har at gøre med en ukorrekt fortolkning af statistik, hvor man tror, at en tilfældig hændelse kan påvirke sandsynligheden for en anden tilfældig hændelse.
  • Lemmingeeffekten repræsenterer folks præference i at efterligne en større gruppes adfærd og handlinger.
  • Overdristighed omhandler folks tendens til at overvurdere ens evner i at udføre en opgave.
  • Overreaktioner forekommer, når man reagerer på en nyhed i større grad, end nyheden berettiger.
  • Prospect theory blev udviklet af Kahneman og Tversky, som i bund og grund handler om, at folk er irrationelt risikoaverse i deres finansielle beslutninger.


De største investorer: En guide

liste over største investorer i historien

Det at blive en succesfuld investor kræver uddannelse, tålmodighed og måske en smule held.

Historisk set har markedet givet et solidt afkast pr. år på 12%. De ikoner vi vil præsentere i denne guide repræsenterer toppen af finansverdenen. Hver har i stor grad slået markedet. De har tjent en formue på deres succes, og de har hjulpet millioner af mennesker med at opnå lignende afkast.

Disse investorer varierer meget i strategi og investeringsfilosofi. De er alle kommet med nye og innovative måder at analysere deres investeringer på, og nogle af dem har valgt investeringer udelukkende på mavefornemmelser.

Læs videre, hvis du vil lære mere om disse enestående investorer, og hvordan de har tjent deres formuer.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

De største investorer: John (Jack) Bogle

Født: Montclair, New Jersey, 1929

Karriere: Wellington Management Company, Vanguard Group, Inc., Vanguard Group’s BogleFinancialMarketsResearchCenter.

Jack Bogle dimitterede fra Princeton University i økonomi i 1951. Han brugte meget tid på at studere investeringsforeninger igennem sin studietid, hvilket kulminerede i hans afhandlingstese og lagde fundamentet for den populære indeksfond.

Jack lærte forretningen af investeringer ved at arbejde for rådgivningsfirmaet Wellington Management fra 1951 til 1974 og stiftede Vanguard et år senere, hvor han forblev CEO og bestyrelsesformand, indtil han stoppede i 1999. Som direktør for Vanguard’s BogleFinancialMarketsResearchCenter fortsætter han med at skrive og undervise i investeringer.

I ”The Vanguard Experiment: John Bogle’s Quest to Transform the Mutual Fund Industry” (1996) beskriver forfatteren, Robert Slater, Bogle’s liv som ”evolutionær, ikonoklastisk og kompromisløst engageret i sine principper i at sætte investoren i første række og konstruktivt kritisere fondindustrien for en skik, der skrider imod investorens interesse”.

Investeringsstil

Kort sagt ligger Jack Bogle’s investeringsfilosofi i at opnå et solidt afkast ved at investere i brede indeksfonde, som er karakteriserede som passivt styrede fonde med lave omkostninger. Han har i mange år anbefalet den almene investor at fokusere på de følgende temaer:

  • Simpel investering
  • Minimering af omkostninger
  • Fordelene ved langsigtet investering
  • Rationel analyse og undvigelse af følelsesmæssig investering
  • Indeksinvesteringer for den almene investor

Den berømte investor Jim Cramer har om Bogle sagt: ”Efter at have brugt et helt liv på at vælge aktier, så bliver jeg nødt til at indrømme, at Bogle’s argumenter for indeksfonde har fået mig til at overveje at slutte mig til ham i stedet for at prøve at slå ham”.

Berømte citater

“Time is your friend; impulse is your enemy.”

“If you have trouble imaging a 20% loss in the stock market, you shouldn’t be in stocks.”

“When reward is at its pinnacle, risk is near at hand.”

 

De største investorer: Warren Buffett

Født: Omaha, Nebraska, 1930

Karriere: Buffett-Fald & Company, Graham-Newman Corporation, Buffett Partnership, Ltd., Berkshire Hathaway, Inc.

Warren Buffett dimitterede fra University of Nebraska i 1950 med en Bachelor of Science. Efter at have læst ”The Intelligent Investor” af Benjamin Graham, ville han gerne studere under Graham, hvilket han gjorde på Columbia University, hvor han fik sin Master of Science i 1951.

Han tog derefter tilbage til Omaha og stiftede investeringsselskabet Buffett-Falk & Company og arbejdede som sælger fra 1951 til 1954. Under denne tid knyttede Buffett et stærkt bånd til Graham, som var generøs med sine tanker og sin tid. Denne forbindelse mellem den tidligere professor og studerende gjorde til sidst, at Buffett fik et job hos Grahams firma i New York, Graham-Newman Corporation, hvor Buffett arbejdede som aktieanalytiker fra 1954 til 1956. Disse to år var grundlag for Buffetts succesfulde investeringsstil.

Da Buffett gerne ville arbejde selvstændigt tog han igen tilbage til Omaha og startede et partnerselskab i en alder af 25 med en startkapital på 100.000 dollars. Fra 1956 til 1969 da partnerselskabet blev opløst, havde investorerne (inklusiv Buffett selv) fået et afkast på 3000%. Før den endelige beslutning om at opløse selskabet havde buffett opkøbt den tabsgivende tekstilvirksomhed, Berkshire Hathaway, i New Bedford, Massachusetts i 1965. Efter at have købt Berkshire fik Buffett formået at vende forretningen rundt ved at fokusere på den finansielle struktur i virksomheden. Berkshire beholdte sin tekstilforretning men blev også brugt som et holdingselskab for andre investeringer.

Det var i krakket i 1973-74, der gjorde, at Berkshire fik muligheden for at købe andre virksomheder til lave priser. Buffett begyndte at købe stort ind, hvilket inkluderede en position i Washington Post. Resten er historie, og i dag er Berkshire Hathaway en gigantisk beholdning af alle mulige forskellige forretninger.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Investeringsstil

Warren Buffett’s investeringsstil kan beskrives som disciplinær, tålmodig og værdisøgende, og den har konstant slået markedet i årtier.

John Train, som er forfatter af ”The Money Masters” (1980) giver læseren en kortfattet beskrivelse af Buffett’s investeringstilgang, og den lyder: ”Essensen af Warren’s tankegang er, at forretningsverdenen er opdelt i små vidunderlige virksomheder, der alle er værd at investere i til en vis pris, og et stort antal dårlige og middelmådige virksomheder, der ikke er attraktive som langsigtede investeringer. Det meste af tiden er virksomheden ikke det værd, som den sælges for, men i sjældne tilfælde foræres virksomheden næsten væk. Når det sker, skal man købe kraftigt op uden at tage højde for udsigten af den makroøkonomiske situation.”

Buffetts kriterier for ”vidunderlige forretninger” indebærer blandt andet følgende:

  • De har et stærkt kapitalafkast uden for meget gæld.
  • De er nemme at forstå.
  • Deres profit afspejles i pengestrømmen.
  • De har stærke brands og derfor en frihed i at sætte priserne.
  • Det kræver ikke et geni at køre forretningen.
  • Indtjeningen er forudsigelig.
  • Ledelsen er ejer-orienteret.

Berømte citater

“All there is to investing is picking good stocks at good times and staying with them as long as they remain good companies.”

“Look at market fluctuations as your friend rather than your enemy. Profit from folly rather than participate in it.”

“If, when making a stock investment, you’re not considering holding it at least ten years, don’t waste more than ten minutes considering it.”

“Rule No.1 is never lose money. Rule No.2 is never forget rule number one.”

“Shares are not mere pieces of paper. They represent part ownership of a business. So, when contemplating an investment, think like a prospective owner.”

 

De største investorer: Philip Fisher

Født: San Fransisco, Californien, 1907, døde i 2004

Karriere: Fisher & Company

Philip Fisher’s karriere begyndte i 1928, da han droppede ud af Stanford Business School for at arbejde som aktieanalytiker for Anglo-London Bank i San Francisco. Han skiftede i kort tid til en børsvirksomhed, før han startede sit eget investeringsselskab Fisher & Company i 1931. Han styrede virksomheden indtil hans pension i 1999 i en alder af 91, efter at skabt ekstraordinære afkast til sine investorer.

Selvom han begyndte at investere 50 år før navnet Silicon Valley blev kendt, så var han specialiseret i at investere i innovative virksomheder drevet af udvikling og forskning. Han praktiserede langsigtet investering og stræbede efter at købe fantastiske virksomheder til fair priser. Han var en meget privat person, der kun gav meget få interviews, og han var meget selektiv med de investorer, han tog ind. Han var ikke et velkendt ansigt, før han udgav sin første bog i 1958.

Investeringsstil

Fisher opnåede et fantastisk investeringshistorik igennem sine over 70 år ved at investere i veldrevne virksomheder af høj kvalitet, som han holdt langsigtet. For eksempel købte han Motorola-aktien i 1955 og solgte den ikke før sin død 2004.

Hans berømte ”15 punkter” til investering var delt op i to kategorier: Ledelseskvalitet og forretningskvalitet. Vigtige kriterier for god ledelse inkluderede integritet, konservativ bogføring, tilgængelighed og godt langsigtet perspektiv, åbenhed for forandring, glimrende finanskontrol og god personlig politik.

Vigtige kriterier for forretningskvalitet inkluderede vækstfokus, høje profitmarginer, høje kapitalafkast, fokus på forskning og udvikling, fremragende salgsforståelse, ledende markedsandel og navnebeskyttede produkter.

Hans mest berømte bog hedder ”Common Stocks And Uncommon Profits”, og Warren Buffett har flere gange dedikeret denne bog til en del af sin succes. Fisher var særligt god til at netværke og bruge sine kontakter til at skaffe information og perspektiv af en virksomhed.

 

Berømte citater

“I don’t want a lot of good investments; I want a few outstanding ones.”

“I remember my sense of shock some half-dozen years ago when I read a [stock] recommendation to sell shares of a company . . . The recommendation was not based on any long-term fundamentals. Rather, it was that over the next six months the funds could be employed more profitably elsewhere.”

 

De største investorer: Benjamin Graham

Født: London, 1894, døde i 1976

Karriere: Newburger, Henderson & Loeb, Graham-Newman Corporation

Benjamin Graham ankom til USA som et-årig immigrant fra England i 1895. Han voksede op i Manhattan og Brooklyn, New York. Hans far døde, da han var ni år gammel, og familiens pressede økonomi fik Graham til at bruge et livs fokus på finansiel sikkerhed.

Han dimitterede fra Columbia University i 1914 og gik med det samme i gang med at arbejde for Wall Street virksomheden, Newburger, Henderson & Leob som budbringer. Han blev partner i firmaet i 1920.

I 1926 stiftede Graham et investeringspartnerskab sammen med Jerome Newman og begyndte at undervise på Columbia i finansiering, hvilket han stoppede med i 1956. Det er blevet fortalt, at Graham tabte alt under krakket på Wall Street i 1929, men hans filosofi overlevede, og han kom hurtigt tilbage.

Benjamin Graham lærte nogle værdifulde lektier under krakket, og i 1934 var han med til at skrive den tykke bog ”Security Analysis”, hvilket bliver set som en klassiker inden for investeringsverdenen. Graham-Newman partnerskabet blomstrede og skabte et årligt afkast på 17% indtil dets opløsning i 1956.

Investeringsstil

Det er svært at sammenfatte Benjamin Graham’s investeringsstil med få sætninger. Jeg vil klart anbefale dig at læse hans berømte bog ”The Intelligent Investor” for fuldt ud at forstå hans investeringsprincipper.

Kort fortalt går Graham’s ”value investing” principper ud på, at virksomheden bør være betydeligt mere værd, end det investoren betaler for den. Han troede på dybdegående analyse, hvilket i daglig tale betegnes som fundamental analyse. Han ledte efter virksomheder med stærke balancer, lav gæld, profitmarginer højere end gennemsnittet og solide pengestrømme.

Han opfandt begrebet ”margin of safety” for at beskrive sin investeringsstrategi, som handler om at finde undervurderede virksomheder, hvis aktier midlertidigt er faldet, men hvis fundamentale aspekter i det lange løb er intakte. Margin of safety er forskellen mellem investeringens pris og dens indre værdi.

Berømte citater

“It is absurd to think that the general public can ever make money out of market forecasts.”

“To achieve satisfactory investment results is easier than most people realize; to achieve superior results is harder than it looks.”

” Most of the time stocks are subject to irrational and excessive price fluctuations in both directions as the consequence of the ingrained tendency of most people to speculate or gamble … to give way to hope, fear and greed.”

“Even the intelligent investor is likely to need considerable willpower to keep from following the crowd.”

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

De største investorer: William H. Gross

Født: Middleton, Ohio, 1944

Karriere: Pacific Mutual Life Insurance Company, Pacific Investment Management Company (PIMCO), Janus Capital Group

William Gross dimitterede fra Duke University med en eksamen i psykologi i 1966. En del af hans ”uformelle” uddannelse inkluderede en hel sommer, hvor han spillede professionelt blackjack i Las Vegas. Efter sin dimission var han officer for den amerikanske flåde i Vietnam, og derefter tog Gross på business school og fik sin MBA i 1971 fra University of California, Los Angeles. Han fik sin CFA-grad, mens han arbejdede som investeringsanalytiker for Pacific Mutual Life i Los Angeles fra 1971 til 1976. Gross grundlagde og var investeringschef for Pacific Investment Management Company (PIMCO), verdens største fixed-income investeringsselskab indtil september 2014.

Investeringsstil

William Gross’ strategi bygger på langsigtet investering i både aktier og obligationer. Han tror på at det have en udsigt på 3-5 år tvinger en investor til at tænke langsigtet og undgå ”følelsesmæssige svingninger, der kan få enhver investor til at gør det nøjagtigt mest forkerte på de mest irrationelle tidspunker i markedet”.

Berømte citater

”Finding the best person or the best organization to invest your money is one of the most important financial decisions you’ll ever make.”

“Do you really like a particular stock? Put 10% or so of your portfolio on it. Make the idea count … Good [investment] ideas should not be diversified away into meaningless oblivion.”

 

De største investorer: Carl Icahn

Født: New York City, 1936

Karriere: Icahn & Company, Icahn Enterprises L.P. (NYSE:IEP), Icahn Partners (hedgefond), kontrollerende ejerskab i adskillige store selskaber,

Carl C. Icahn Center for Science at Princeton University

Icahn voksede op i en middelklasse-familie i Queens, New York City. Han gik på Princeton University på et stipendium og dimitterede i 1957 med en eksamen i filosofi. Han gik derefter på New York University’s School of Medicine men droppede ud.

Han tog så et startjob som børsmægler i New York for Dreyfus & Company i 1961. Syv år senere købte han sig en plads på New York Stock Exchange og begyndte så sin finanskarriere ved mest at handle optioner. Det tog dog ikke længe for Icahn at udvikle sig til en aktivistinvestor, der begyndte at tage ejerskabspositioner i børsnoterede virksomheder for at tvinge ændringer igennem, der kunne øge værdien af hans aktier.

Icahn begyndte sine aktivistinteresser i slutningen af 1970’erne og skød papegøjen med sin fjendtlige overtagelse af TWA i 1985. Han var kendt som en ekstremt hård forhandler og klog strateg, hvis personlighed og stædighed ofte distraherede hans modstandere. Han kom ud i store stridigheder i blandt andet virksomheder som Texaco, Western Union, Viacom, Revlon, Time Warner og Motorola.

Investeringsstil

Icahn’s strategi består af at finde en virksomhed, han synes er dårligt styret og hvis aktie handles til under dens indre værdi. Han trives bedst, når markedet falder, fordi han køber, når alle andre sælger. Han akkumulerer nok ejerskab i aktien til at forhandle sig til en plads i bestyrelsen. Ofte er hans første krav at fyre den administrerende direktør og sommetider at splitte virksomheden op i mindre dele og sælge dem. Icahn er dog en så fulgt en investor, at han ofte ikke behøver gøre noget. Når det ofte kommer ud i offentligheden, at Icahn har købt sig en ny position i en virksomhed, har han så mange følgere, at aktiekursen på hans aktier stiger uanset.

 

De største investorer: Jesse L. Livermore

Født: South Acton, Massachusetts, 1877, døde i 1940

Karriere: Selvstændig trader

Da Livermore var teenager flygtede han fra et liv som landmand. Han tog til Boston for at starte en lang karriere inden for aktiehandel ved at opslå aktiekurser for Paine Webber børsvirksomheden.

Han begyndte så at handle for sine egne penge, og i en alder af 15 havde han angiveligt skabt sig en formue på 1.000 dollars, hvilket var mange penge dengang. Over de næste adskillige år tjente han penge ved at vædde imod såkaldte ”bucket shops”, som ikke håndterede reelle handler – det var nærmere et spillehus for aktier.

Livermore gjorde det så godt, at han blev udvist fra alle disse bucket shops i Boston, hvilket gjorde, at han tog til New York i en alder af 20, hvor han fik opbygget sig et ry som en Wall Street berømthed. Hans finansielle op- og nedture endte til sidst med et tragisk selvmord i en alder af 63.

Investeringsstil

Jesse Livermore havde ikke nogen særlig uddannelse eller erfaring inden for trading. Han var selvlært. Det var hans store succeser og nedture, der gjorde, at hans principper og strategier stadig kan findes i markedet den dag i dag. Livermore var en velkendt ekspert i at ”read the tape”, hvilket kommer stærkt til udtryk i Wall Street klassikeren ” Reminiscences of a Stock Operator”, der omhandler Livermore.

Citater

“The average man doesn’t wish to be told that it is a bull or a bear market. What he desires is to be told specifically which particular stock to buy or sell. He wants to get something for nothing. He does not wish to work. He doesn’t even wish to have to think.”

“Profits always take care of themselves but losses never do.”

“When it comes to selling stocks, it is plain that nobody can sell unless somebody wants those stocks. If you operate on a large scale, you will have to bear that in mind all the time.”

 

De største investorer: Peter Lynch

Født: Newton, Massachusetts, 1944

Karriere: Fidelity Investments, Inc., Fidelity Management & Research Company

I 1965 dimitterede Peter Lynch fra Boston College, hvor han studerede historie, psykologi og filosofi. Han tjente to år i militæret før han gik på og dimitterede fra Wharton School på University of Pennsylvania med en MBA i 1968.

Han fik så arbejde for Fidelity Investments som investeringsanalytiker, før han til sidst blev firmaets chefanalytiker fra 1974 til 1977. Lynch blev bestyrer af en lille fond ved navn Magellan Fund i 1977 og opnåede historiske investeringsresultater indtil hans pension i 1990.

Investeringsstil

Peter Lynch er ofte blevet beskrevet som en ”kamæleon”, og han var kendt for at bruge mange forskellige investeringsstrategier. Det siges, at hans arbejdskalender ikke havde nogen begyndelse og slutning. Han talte med topledere, andre fondmanagere, industrieksperter og analytikere 24/7.

Ved siden af sin hårde arbejdsmoral gjorde Lynch konstant brug af otte fundamentale principper, når han valgte aktier. Denne tjekliste lyder:

  • Vid hvad du ejer.
  • Det er nyttesløst at forudsige økonomien og renten.
  • Du har masser af tid til at identificere og finde fantastiske virksomheder.
  • Undgå skud i tågen.
  • God ledelse er meget vigtigt – køb gode virksomheder.
  • Vær fleksibel og ydmyg, og lær fra dine fejl.
  • Før du køber noget, bør du kunne forklare, hvad det er, du køber.
  • Der er altid noget at bekymre sig over.

Når Peter Lynch valgte aktier, holdt han sig til det, han kendte og nemt kunne forstå. Han investerede kun langsigtet og undgik kortsigtede udsving.

Berømte citater

“Investing without research is like playing stud poker and never looking at the cards.”

“Go for a business that any idiot can run – because sooner or later, any idiot is probably going to run it.”

“If you stay half-alert, you can pick the spectacular performers right from your place of business or out of the neighborhood shopping mall, and long before Wall Street discovers them.”

 

De største investorer: William O’Neil

Født: Oklahoma City, Oklahoma, 1933

Karriere: Hayden, Stone & Company, William O’Neil & Company, Inc., O’Neil Data Systems, Inc., Investor’s Business Daily

Bill O’Neil læste erhvervsøkonomi på Southern Methodist University. Efter sin tjeneste i militæret begyndte hans karriere som børsmægler hos Hayden, Stone & Company i 1958, hvor han udviklede investeringsstrategien CANSLIM, der gjorde ham til den bedst præsterende mægler i firmaet.

Hans professionelle og finansielle succes fik ham til at starte sit eget børsmæglerselskab kaldet William O’Neil & Co. i 1963. Som 30-årig var han den yngste ejer af en plads på New York Stock Exchange.

I 1983 stiftede han det finansielle tidsskrift Investor’s Daily, som blev til Investor’s Business Daily i 1991.

 

Investeringsstil

O’Neils strategi består af en blanding af kvantitative og kvalitative strategier. Kort sagt er hans strategi at finde de vækstaktier, som har størst potentiale for hurtig profit.

I bund og grund er Bill O’Neil’s motto: ”Køb de stærke, sælg de svage”. Hans kriterier for at købe aktier kan opsummeres med systemet, CANSLIM:

C – Seneste kvartalsresultat (current quarterly earnings) er steget kraftigt fra samme kvartal sidste års resultat (mindst 25%).

A – Årlig indtjeningsvækst (annual earnings increase) på intet mindre end 25% (P/E er ikke vigtig)

N – Nye produkter, ny ledelse og nye højdepunkter. Aktier med en god historie.

S – Udbud og efterspørgsel (supply and demand). Jo mindre aktier der er tilgængelige, des mere vil kunne drive aktien op i kurs. Kig efter aktier med mindre end 10 til 12 millioner udestående aktier.

L – ”Leaders and laggards”. Hold dig til de gode aktier, der overgår de dårlige.

I – Institutionelt ejerskab. Fokuser på de virksomheder, der bliver overset af de største institutionelle investorer.

M – Markedstrend. Køb aktier under store nedture, men undgå af købe efter et kort fald på 10%, hvor der kan være mere i vente.

 

Berømte citater

“The whole secret to winning and losing in the stock market is to lose the least amount possible when you’re not right.”

“What seems too high and risky to the majority generally goes higher and what seems low and cheap generally goes lower.”

 

De største investorer: David Dreman

Født: Winnipeg, Manitoba, Canada, 1936

Karriere: Rauscher Pierce Refsnes Securities Corp., J&W Seligman, Value Line Investment Service, The Journal of Psychology and Financial Markets, International Foundation for Research in Experimental Economics (IFREE), Dreman Value Management, L.L.C.

David Dreman dimitterede fra University of Manitoba (Canada) i 1958. Efter sin dimission arbejdede han som chefanalytiker for Rauscher Pierce, investeringschef for Seligman og chefredaktør for Value Line Investment Service. I 1977 stiftede han sit første investeringsselskab, Dreman Value Management, Inc.

 

Investeringsstil

Dreman tog ”contrarian” investering til sig på den hårde måde. I 1969 da Dreman arbejdede som analytiker, fulgte han strømmen i de virksomheder, som steg kraftigt på grund af stærk indtjening, hvilket gjorde, at han tabte 75% af hele hans formue. Som resultat af dette begyndte Dreman at blive fascineret af, hvordan psykologien påvirker investoradfærden på markedet, og siden da har han været contrarian-investor.

I et interview for Kiplinger’s Personal Finance Magazine i 2001 forklarede han sin strategi: ”Jeg køber aktier, når de er faldet meget. Jeg er meget striks med min disciplin. Jeg køber altid aktier med lave P/E-værdier, lave K/I-værdier, hvilket historisk set har overgået markedet i meget lang tid.”

 

Berømte citater

“One of the big problems with growth investing is that we can’t estimate earnings very well. I really want to buy growth at value prices. I always look at trailing earnings when I judge stocks.”

“If you have good stocks and you really know them, you’ll make money if you’re patient over three years or more.”

“Psychology is probably the most important factor in the market – and one that is least understood.”

“I paraphrase Lord Rothschild: ‘The time to buy is when there’s blood on the streets.”

 

De største investorer: George Soros

Født: Budapest, Ungarn, 1930

Karriere: F.M. Mayer, Wertheim & Company, Arnhold & S. Bleichroeder, Soros Fund Management

Soros rejste fra Ungarn i 1947 for at tage til England, hvor han dimitterede fra London School of Economics i 1952 og fik så en underposition i en investeringsbank i London. I 1956 immigrerede han til USA og fik positioner som analytiker og porteføljemanager hos New York firms of F.M. Mayer (1956-59), Wertheim & Co. (1959-63) og Arnhold & S. Bleichroeder (1963-73).

Soros startede så sin egen hedgefond i 1973 ved navn Soros Fund Management, som senere blev til den velkendte og respekterede Quantom Fund. I næsten to årtier drev han denne aggressive og succesfulde fond, hvor han angiveligt skabte afkast på over 30% om året og i to år afkast over 100%.

I slutningen af 1980’erne stoppede han sin daglige ledelse af Quantum fonden og blev til en betydningsfuld filantrop via sin Open Society Foundation.

 

Investeringsstil

George Soros var en mester i at læse de store makroøkonomiske trends via handel i særligt obligationer og valutaer. Som investor var Soros en kortsigtet spekulant, der satsede store summer penge på begge sider af finansmarkedet. Han troede på, at markedet bedst kan beskrives som kaotisk. Kurserne på aktier, valutaer osv. afhænger af mennesker – både professionelle og uprofessionelle – der køber og sælger disse aktiver. Disse personer handler på deres følelser.

Han mente også, at markedsdeltagerne påvirker hinanden og bevæger sig i flokke. Han sagde, at han for det meste fulgte denne flok men ledte altid efter en mulighed for at komme foran og tjene en formue. Hvordan kunne han vide, hvornår det var den rette tid? Soros har altid sagt, at han havde en instinktiv fysisk reaktion, når tiden var inde.

 

Berømte citater

“Playing by the rules, one does the best he can, irrespective of the social consequences. Whereas in making the rules, people ought to be concerned with the social consequences and not with their personal interests.”

“It’s not whether you’re right or wrong that’s important, but how much money you make when you’re right and how much you lose when you’re wrong.”

“I rely a great deal on animal instincts.”

 

De største investorer: Thomas Rowe Price, Jr.

Født: Linwood, Maryland, 1898, døde i 1983.

Karriere: Mackubin Goodrich & Co., T. Rowe Price Associates, Inc.

Thomas Rowe Price brugte sine tidlige år med at kæmpe mod Depressionen, og lektien han lærte var ikke at blive ud af aktier men at holde fast i dem. Thomas så på de finansielle markeder som cykliske. Han begyndte at investere i gode virksomheder på langt sigt, hvilket var relativt uhørt dengang. Hans investeringsfilosofi var, at man som investor bør fokusere mere på individuelle aktier i det lange løb. Disciplin, vedholdenhed og dybdegående analyse var fundamentet for hans succesfulde investeringskarriere.

Price dimitterede fra Swathmore College med en eksamen i kemi i 1919, før han opdagede, at han bedre kunne lide at arbejde med tal end kemikalier. Han begyndte en karriere inden for investering, da han begyndte at arbejde for børsmæglerselskabet Mackubin Goodrich i Baltimore, hvilket i dag kendes som Legg Mason. Price endte som investeringschef.

Efter et stykke tid blev Price frustreret over, at firmaet ikke var enig i hans definition af vækstaktier, så Price stiftede T. Rowe Price Associates i 1937. Han var kendt for altid at sætte sine investorer i første række og kun belønne sig selv, hvis han præsterede.

I 1950 grundlagde han sin første investeringsforening, T. Rowe Price Growth Stock Fund. Han forblev fondens CEO indtil sin pension i slut 1960’erne. Han solgte til sidst virksomheden i starten af 1970’erne, men fonden beholdte navnet og er i dag en af USA’s førende investeringshuse.

 

Investeringsstil

Thomas Rowe Price’s investeringsfilosofi var baseret på streng disciplin, vedholdenhed og fundamental analyse. Han genopfandt ”growth investing” ved at fokusere på velstyrede virksomheder i frugtbare industrier med indtjening og udbytte, som var forventet at vokse hurtigere end inflationen og den overordnede økonomi. John Train, forfatter af ”The Money Masters”, har skrevet, at Price kiggede efter følgende karakteristika i vækstaktier:

  • Overlegen evne til at udvikle produkter og markeder.
  • Mangel på direkte konkurrence.
  • En immunitet over for reguleringer.
  • Lave lønomkostninger men velbetalte medarbejdere.
  • Mindst 10% afkast af investeret kapital (ROIC), konstant høje profitmarginer og en overlegen vækst i indtjeningen pr. aktie.

Price og hans fond fik stor succes ved at fokusere på de såkaldte vækstaktier. I 1965 havde han brugt næsten 30 år som vækstinvestor. Men i slutningen af 1960’erne blev han opmærksom på markedets store entusiasme for disse samme aktier, og han begyndte derfor at skifte orientering. Det var på dette tidspunkt, at Price så småt begyndte at sælge sine interesser i T. Rowe Price Associates.

 

Berømte citater

“It is better to be early than too late in recognizing the passing of one era, the waning of old investment favorites and the advent of a new era affording new opportunities for the investor.”

“If we do well for the client, we’ll be taken care of.”

“Change is the investor’s only certainty.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

 

De største investorer: Michael Steinhardt

Født: Mount Kisco, New York, 1941

Karriere: Calvin Bullock, Loab Rhoades & Co, Steinhardt Partners

Som teenager begyndte Michael Steinhardt at læse aktiegrafer og hænge ud på børskontorer. Han dimitterede fra high school i en alder af 16 og gik derefter på Wharton School of Finance i tre år, hvorefter han dimitterede i 1960.

Han begyndte sin karriere på Wall Street som analytiker for investeringsforeningen Calvin Bullock og børsmæglerselskabet Loab Rhoades & co. I 1967 startede Michael sammen med to andre kommende børsstjerner, Howard Berkowitz og Jerrold Fine, en hedgefond i New York, som blev kaldt Steinhardt, Fine, Berkowitz & Co. Under Steinhardt’s ledelse havde fonden konstant succes i at identificere makrotrends og handle efter disse. I 1979 forlod Berkowitz og Fine partnerskabet, som så i stedet blev til Steinhardt Partners.

Steinhardt’s spektakulære karriere sluttede i 1995, da han besluttede at lukke forretningen med sin formue og rygte intakt, efter hans fond havde skabt et afkast på 21% det sidste år.

 

Investeringsstil

Steinhardt havde et langsigtet investeringsperspektiv, men var for det meste også en kortsigtet trader. Han satsede på store bevægelser via et miks af forskellige værdipapirer og instrumenter sammen med et større hold af tradere og analytikere. Steinhardt var stor tilhænger af at bruge sin intuition samt arbejde hårdt og grundigt.

 

Berømte citater

“I always used fundamentals. But the fact is that often, the time frame of my investments was short-term.”

“I do an enormous amount of trading, not necessarily just for profit, but also because it opens up other opportunities. I get a chance to smell a lot of things. Trading is a catalyst.”

 

Ticker Aktiv Købspris Investeret beløb DKK Markedspris Salgspris % Ændring Afkast DKK Købsdato
1,552.00




19.04.18
1,088.00




19.04.18
167.00




19.04.18
137.35




24.04.18
305.75




24.04.18
220.22




24.04.18
188.29




04.05.18
3,945.00




24.09.18
71.40




28.09.18







 

 


De bedste finansielle nøgletal til at analysere bankaktier

Nogle af de finansielle nøgletal, som investorer og analytikere flittigt bruger til at investere virksomheder i bankindustrien, er loan-to-assets ratio og afkastningsgraden. Det har altid været en udfordring at investere bankaktier, fordi deres forretning fungerer på en fundamentalt anderledes måde end så mange andre virksomheder. Hvor almene forretninger primært producerer og sælger produkter, så er det, bankerne primært sælger, penge.

En banks finansielle opgørelser er typisk mere komplicerede end de virksomheder, der engagerer sig i enhver anden form for forretning. Ud over de velkendte nøgletal som kurs/indre værdi og price-to-earnings kigger professionelle investorer også på mere industrispecifikke målinger, som mere præcist kan bestemme investeringspotentialet i de individuelle banker.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

 

Bankindustrien

Den almene bankindustri inkluderer de banker, der kommer med serviceydelser som lønkonti, opsparing og depotkonti sammen med låneydelser til private forbrugere. De fleste banker fungerer dog også som kommercielle banker, der servicerer erhvervsentiteter ud over private. Disse separeres typisk fra investeringsbanker.

De største private banker i verden består af JPMorgan Chase, Wells Fargo, HSBC, Citigroup, Bank of America, Banco Santander osv.

 

Net interest margin

Net interest margin er en særligt vigtig indikator, når man analyserer banker, fordi nøgletallet viser en banks nettoprofit på rentetjenende aktiver, såsom lån og værdipapirer. Fordi den rente, der tjenes på disse aktiver, er den primære omsætningskilde for en bank, så giver dette nøgletal en god indikation af bankens overordnede rentabilitet, og en højere margin er typisk lig med en mere rentabel bank. Et antal faktorer som renten og bankens aktivtyper kan betydeligt påvirke net interest marginen. Nøgletallet beregnet som summen af bankens renteindtægter minus relaterede omkostninger, som så divideres med det gennemsnitlige antal af de indtjenende aktiver.

 

Loan-to-assets ratio

Loan-to-assets er et andet industrispecifikt nøgletal, der kan hjælpe investoren med at lave en komplet analyse af en banks drift. Banker der har en relativt høj loan-to-assets ratio udleder flere af deres indtægter fra lån og investeringer, hvor banker med et lavt niveau udleder en større del af deres totale indtægter fra mere diversificerede, ikke-rentetjenende kilder, såsom aktivforvaltning og trading. Banker med lavere loan-to-assets klarer sig måske bedre, når renterne er lave og kreditten er stram, såsom i økonomiske nedture.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

 

Afkastningsgraden

Afkastningsgraden bruges meget i analyse af banker, fordi en pengestrømsanalyse er sværere præcist at konstruere. Dette nøgletal ses som et vigtigt rentabilitetsnøgletal, der indikerer den profit pr. krone, banken tjener på sine aktiver. Fordi bankaktiver i stor grad består af de penge, banken låner ud, så er pr. krone afkastet en vigtig måling af bankens styringsevne. Afkastningsgraden er virksomhedens endelige resultat efter skat divideret med dens totale aktiver. Det er vigtigt at pointere, at banker er meget lånefinansiere, så selv en relativt lavt afkastningsgrad på 1% eller 2% kan sagtens indikere en god rentabilitet for banken.


Hvordan beregnes EBITDA?

Når revisorer, analytikere og investorer analyserer en virksomheds finansielle sundhed, kigger de ofte grundigt på virksomhedens finansielle opgørelser og balance for at skabe et overordnet billede af virksomheden rentabilitet. Der findes flere forskellige målinger og nøgletal, der bruges til at måle rentabilitet. Typisk kigger analytikere på de standardiserede rentabilitetsmålinger, der er indeholdt i GAAP (de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper), fordi de er nemt sammenlignelige på tværs af forskellige virksomheder og industrier. Der findes dog også nogle ikke-GAAP målinger.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

En af disse ikke-GAAP målinger er indtjening før renter, skat, afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA). Denne beregning bruges til at måle en virksomhedens driftsrentabilitet, fordi den kun kigger på de omkostninger, som er nødvendige til at drive virksomheden på dagsbasis.

Da driftsprofitten er rapporteret på virksomhedens resultatopgørelse, er den nemmeste måde at beregne EBITDA på at starte med den samlede indtjening og arbejde baglæns.

EBITDA = Nettoresultat + Renter + Skatter + Nedskrivninger + Afskrivninger

Antag en virksomhed, der har et nettoresultat på 1.000.000 kr., skatteudgifter på 30.000 kr., renteudgifter for 6.000 kr. samt samlede af- og nedskrivninger på 50.000 kr. Med disse beregninger er EBITDA for regnskabsåret 1.086.000 kr.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål


Hvordan beregner man en virksomheds egenkapital?

Virksomhedens egenkapital beregnes ved at trække virksomhedens passiver fra dens aktiver. Virksomhedens egenkapital bruges i fundamental analyse til at bestemme virksomhedens nettoværdi og den mængde penge, som er tilbage til aktionærerne, efter hele virksomhedens gæld er blevet betalt.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Sådan beregner du virksomhedens egenkapital

En virksomheds totale aktiver er lig alle omsætningsaktiverne og anlægsaktiverne. Dens totale passiver er alle kortfristede og langfristede gældsforpligtelser. For at beregne virksomhedens egenkapital lægger man værdierne for de totale omsætningsaktiver og anlægsaktiver sammen. Derefter trækker man værdierne for de kortfristede og langfristede gældsforpligtelser (passiver) fra.

For eksempel havde Apple d. 27. september 2014 omsætningsaktiver for 68,531 mia. dollars og anlægsaktiver for 163,308 mia. dollars. Derfor havde Apple totale aktiver for 231,839 mia. dollars.

Apple havde totale kortfristede gældsforpligtelser for 63,448 mia. dollars og langfristede gældsforpligtelser for 56,844 mia. dollars. Apple havde derfor totale passiver for 120,292 mia. dollars.

For at beregne Apples egenkapital, skal man trække deres totale passiver fra deres aktiver. Apple havde en egenkapital på 111,547 mia. dollars (241,839 – 120,292).

Apples konkurrent, Google, havde i samme periode totale aktiver for 125,781 mia. dollars og totale passiver for 26,966 mia. dollars. De havde altså en egenkapital på 98,815 mia. dollars (125,781 – 26,996).


Er overskudsgraden det bedste nøgletal for rentabilitet?

Selvom overskudsgraden er en vigtig måling for de fleste investorer og analytikere, er det generelt set ikke den bedste eller mere definitive måling af en virksomheds rentabilitet. Overskudsgraden er et nøgletal, der ofte bruges til at bestemme, hvor effektivt en virksomhed drives. Denne måling giver en god indikation af, hvor velledet en virksomhed er, da en vis kontrol over driftsomkostningerne i forhold til omsætningen er en essentiel del af styringen af en virksomhed.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

En virksomheds overskudsgrad beregnes ved at dividere virksomhedens overskud før skatter og finansielle omkostninger (EBIT) med omsætningen. En stigende overskudsgrad er en indikation af, at virksomheden er velledet og vokser med en konstant hast. Den bliver dog ikke helt set som den bedste måling af en virksomheds overordnede rentabilitet.

Analytikere kigger generelt på virksomhedens bundlinje, profitmarginen, som medregner skatte- og renteudgifter samt andre omkostninger. Ved at finde profitmarginen kan man som investor eller analytiker se den endelige mængde af omsætningen, som er blevet til profit. Nettoprofitten er ultimativt den, der bestemmer en virksomheds evne til at vokse og udvide dens marked. Den er også med til at bestemme hvor stor en del af overskuddet, virksomheden vil udbetale til sine aktionærer i form af udbytte.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål


Skal balancen altid være i balance?

Ja, en balance skal altid være i balance. Navnet ”balance” er et resultat af det faktum, at aktiverne altid er lig passiverne.

Aktiverne på balancen består af de værdier, en virksomhed ejer eller vil modtage i fremtiden og som er målbare. Passiverne er det, virksomheden skylder, såsom skatter, debitorbogholderi, lønninger og gæld. Egenkapitalen viser virksomhedens overførte resultat og den kapital, som er blevet indskudt af aktionærerne.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Balancen mellem aktiverne, passiverne og egenkapital giver pludselig mere mening, hvis man benytter et simpelt eksempel. Antag, at virksomheden køber en bil for 100.000 kr. I dette tilfælde vil virksomheden måske bruge et lån på 50.000 kr. (gæld) og egne kontanter på 50.000 kr. (egenkapital) til at købe den. Aktiverne er i alt 100.000 kr. værd, hvor gælden er 50.000 kr. og egenkapitalen er 50.000 kr. I dette simple eksempel er aktiverne lig gælden plus egenkapitalen.

Den store grund til at balancen altid er i balance er det dobbelte bogholderis princip. Dette system posterer alle transaktioner i mindst to forskellige konti og fungerer derfor som et sikkerhedstjek for, at alle posteringer er konstante. Antag på baggrund af tidligere eksempel, at virksomheden sælger bilen for 100.000 kr. I dette tilfælde vil aktivkontoen falde med 100.000 kr., hvor de kontante beholdninger (eller tilgodehavender) vil stige med 100.000 kr., så alt stadig er i balance. (Dette er et simpelt eksempel. Hvis du ønsker at lære mere, så læs: Nærlæsning af balancen.)

Hvis balancen, du kigger på, ikke er i balance, bør dette være en advarsel om, at der er et problem med en eller flere posteringer.


Hvad er en pengestrømsopgørelse?

Som en komplement til balancen og resultatopgørelsen er pengestrømsopgørelsen en obligatorisk del af årsrapporten hos virksomheder, der ligger under regnskabsklasse C og D, og som rapporterer den mængde penge, der er kommet ind og ud af virksomheden. Pengestrømsopgørelsen gør det muligt for investorer at forstå, hvordan virksomheden drives, hvor pengene kommer fra, og hvordan de bruges. Du vil her lære lidt om, hvordan pengestrømsopgørelsen er struktureret, og hvordan man bruger den som en del af en virksomhedsanalyse.

Guide: En introduktion til fundamental analyse

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Pengestrømsopgørelsens struktur

Pengestrømsopgørelsen adskiller sig fra resultatopgørelsen og balancen, fordi den ikke inkluderer de fremtidige indgående og udgående penge, som er på kredit. Penge er derfor ikke det samme som årets resultat, hvilket på resultatopgørelsen og balancen inkluderer omsætning lavet på kredit.

Pengestrøm (cash flow) bestemmes ved at kigge på de tre komponenter, som pengene kan komme fra: Drift, investering og finansiering.

 

Drift

Når man måler den indgående og udgående pengestrøm fra virksomhedens drift, reflekterer denne komponent, hvor mange penge der er blevet genereret fra virksomhedens produkter og/eller serviceydelser. Her kan ændringerne for eksempel komme i form af varelager, tilgodehavender, afskrivning, kreditorbogholderi mm.

Pengestrøm beregnes ved at lave bestemte ændringer i nettoresultatet ved at tilføje eller trække forskelle i omsætningen, omkostningerne og kredittransaktionerne fra. Disse justeringer laves, fordi ikke-kontante poster indregnes i nettoresultatet (resultatopgørelsen) og de totale aktiver og passer (balancen). Så fordi det ikke er alle transaktioner, der involverer faktiske kontanter, er der nogle poster, som skal genevalueres, når man beregner pengestrømmen fra driftsaktivitet.

For eksempel er afskrivning ikke rigtigt en kontant omkostning. Det er en mængde, der trækkes fra den totale værdi af et aktiv, som tidligere er taget højde for. Derfor regnes den tilbage i nettoomsætningen, når man beregner pengestrøm. Den eneste gang indtægten fra et aktiv medregnes i pengestrømsopgørelsens beregninger er, når aktivet bliver solgt.

Ændringer i virksomhedens tilgodehavender på balancen fra en regnskabsperiode til en anden skal også reflekteres på pengestrømmen. Hvis tilgodehavenderne falder, medfører dette, at der er kommet flere penge ind fra virksomhedens kunder, der har afbetalt deres kredit. Hvis tilgodehavenderne stiger fra en regnskabsperiode til den næste, så skal denne øgede mængde trækkes fra nettoresultatet, fordi de er ikke kontanter, selv om de er repræsenteret som omsætning.

En forøgelse i varelageret signalerer på den anden side, at en virksomhed har brugt flere penge på at købe råmaterialer. Hvis dette varelager er betalt med kontanter, så vil denne forøgelse trækkes fra nettoresultatet. Et fald i varelageret ville lægges til nettoresultatet. Hvis varelaget er blevet købt på kredit, så vil en forøgelse i kreditorbogholderiet vise sig på balancen, og den forøgede mængde fra det ene år til det andet vil blive lagt til nettoresultatet.

 

Investering

Denne sektion indebærer ændringer i udstyr, aktiver eller investeringer. Som regel forekommer disse ændringer i form af udgående pengestrøm, fordi der bruges penge på at købe nye maskiner, bygninger eller immaterielle anlægsaktiver. Når virksomheden dog sælger at aktiv, så er det en indgående pengestrøm.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Finansiering

Denne sektion indeholder ændringer i gæld, udbytte eller køb af egne aktier. Når virksomheden skaffer kapital, er det en indgående pengestrøm, og når virksomheden betaler udbytte, er det en udgående pengestrøm. Hvis virksomheden for eksempel udsteder virksomhedsobligationer, så vil virksomheden modtage penge fra finansiering. Når virksomheden dog betaler renter til obligationsholderne, så reducerer virksomheden sine kontanter.

 

Forbindelse mellem pengestrømsopgørelsen, balancen og resultatopgørelsen

Som vi tidligere har snakket om, udledes pengestrømsopgørelsen af resultatopgørelsen og balancen. Nettoresultatet fra resultatopgørelsen er det tal, der bruges på pengestrømsopgørelsen. I forbindelse med balancen skal nettopengestrømmen fra det ene år til det andet være lig forøgelsen eller faldet af kontanter mellem de to fortløbende balancer, der forbindes med den periode, pengestrømsopgørelsen dækker. (Hvis du for eksempel beregner pengestrømmen for år 2015, bør balancen for årene 2014 og 2015 bruges.)

 

Konklusion

En virksomhed kan bruge en pengestrømsopgørelse til at forudsige fremtidig pengestrøm, hvilket hjælper med virksomhedens budgettering. For investorerne reflekterer pengestrømmen virksomhedens finansielle sundhed: Jo flere penge virksomheden i bund og grund har til rådighed, des bedre. Dette er dog ikke en fast regel. Nogle gange kan en negativ pengestrøm komme fra en virksomheds vækststrategi i form af at udvide sin drift, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

 

Her kan du stille et finansielt spørgsmål


Fundamental analyse: Introduktion

Fundamental analyse er grundstenen i investeringsverdenen. Faktisk vil nogen mene, at du ikke rigtigt investerer, hvis du ikke foretager fundamental analyse. Fordi dette emne dog er så bredt, kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Der findes et uendeligt antal forskellige investeringsstrategier, og næsten alle sammen indeholder fundamental analyse.

Målet med denne guide er at lægge et fundament for din forståelse af fundamental analyse. Guiden peger primært hen mod nye investorer, der ikke ved, hvad forskellen på en balance og en resultatopgørelse er. Selvom du måske ikke er blevet en ”aktieguru”, efter du har læst denne guide, er jeg sikker på, at du vil have en meget mere solid forståelse for det sprog og de principper, der ligger bag analyse af værdipapirer, så du yderligere kan udvide din viden til flere områder uden at føle, at du farer vild.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Den største del af fundamental analyse er at kigge i finansielle opgørelser, hvilket også kendes som kvantitativ analyse. Her kigger man på virksomheders omsætning, omkostninger, aktiver, passiver og alle andre finansielle aspekter i virksomhederne. Man kigger på denne information for at skabe indsigt i virksomhedens præstation. En stor del af denne guide vil handle om at lære om balancen, resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen, og hvordan de passer sammen.

Men når man analyserer en virksomheder, handler det om mere end bare talknusning. Det er her kvalitativ analyse træder ind i billedet – her fokuserer man på de immaterielle aspekter ved en virksomhed.

(Selvom det ikke er nødvendigt, vil jeg anbefale dig at læse vores introduktionsguide om aktier, før du læser videre.)

Er du klar til at gå videre til næste kapitel? Hvad er fundamental analyse?

[toc]

 

Fundamental analyse: Hvad er det?

I denne sektion vil vi kigge på det basale om fundamental analyse, undersøge hvordan det kan opdeles i kvantitative og kvalitative faktorer, introducere emnet om indre værdi og konkludere med nogle af ulemperne ved denne analyseteknik.

 

Det basale

Når man taler om aktier, er fundamental analyse en teknik, der forsøger at bestemme et værdipapirs værdi ved at fokusere på underliggende faktorer, der påvirker en virksomheds faktiske forretning og fremtidsudsigter. På bredere sigt kan du også udføre fundamental analyse på industrier og den overordnede økonomi. Begrebet i sig selv refererer blot til analyse af den økonomiske sundhed i en finansiel entitet.

Fundamental analyse forsøger at svare på spørgsmål såsom:

  • Vokser virksomhedens omsætning?
  • Skaber den faktisk et profit?
  • Er virksomheden i en stærk nok position til at kunne overgå sine konkurrenter i fremtiden?
  • Kan den tilbagebetale sin gæld?
  • Forsøger ledelsen at ”pynte på papirerne”?

Selvfølgelig er disse meget involverede spørgsmål, og der er bogstaveligt talt hundredevis af andre, du kan stille om virksomheden. Det hele kan dog koges ned til et afgørende spørgsmål: Er virksomhedens aktie en god investering? Tænk på fundamental analyse som et værktøj, du kan bruge til at hjælpe med at svare på dette spørgsmål.

Bemærk: Begrebet fundamental analyse bruges oftest, når man taler aktier, men du kan også bruge det på alle andre værdipapirer, såsom obligationer og derivater. Så længe du tager et kig på de fundamentale faktorer, foretager du fundamental analyse. Hvad angår denne guide, referer vi til fundamental analyse med hensyn til aktier.

 

Fundamentale faktorer: Kvalitative og kvantitative faktorer

Man kan definere fundamental analyse som at ”undersøge de fundamentale faktorer”, men det siger ikke ret meget, medmindre man ved, hvad de fundamentale faktorer er. Som vi har nævnt i denne introduktion i denne guide, er det store problem ved at definere de fundamentale faktorer, at de kan inkludere alt, der har med den økonomiske sundhed i virksomheden at gøre. Det kan selvfølgelig være indlysende ting som omsætning og profit, men de fundamentale faktorer kan også være alt fra virksomhedens markedsandel til ledelseskvaliteten.

De forskellige fundamentale faktorer kan deles op i to grupper: Kvantitative og kvalitative. De kvantitative faktorer er ting, som kan måles og udtrykkes med tal. De kvalitative faktorer er ting, der som udgangspunkt ikke analyseres via statistiske modeller. Her bliver der i stedet fokuseret de kvalitative aspekter i stedet for størrelse eller kvantitet.

I vores kontekst er de kvantitative faktorer de numeriske og målbare karakteristika ved en forretning. Det er nemt at se, at den største kilde med kvantitative data ligger i de finansielle opgørelser. Du kan meget præcist måle omsætning, profit, aktiver og mere.

Kvalitative faktorer er mindre håndgribelige faktorer i virksomheden – det kunne være ting som kvaliteten af virksomhedens bestyrelse og ledelse, dens brand, patenter eller lignende.

 

Når kvantitet møder kvalitet

Hverken kvantitativ eller kvalitativ analyse er bedre end den anden. I stedet er der mange analytikere, der forsøger at finde en forbindelse mellem de to. Tag for eksempel Coca-Cola. Når en analytiker undersøger deres aktie, vil han/hun måske kigge på aktiens årlige udbytte, indtjeningen pr. aktie, P/E-værdien og mange andre kvantitative faktorer. Dog vil ingen analyse af Coca-Cola være komplet uden at lægge vægt på deres brandværdi. Alle kan starte en virksomhed, der sælger sukker og vand, men meget få virksomheder på jorden kan genkendes af milliarder af mennesker. Det er svært lige nøjagtigt at sætte en finger på, hvor meget Coca-Cola er værd, men du kan være sikker på, at brandværdien er en essentiel ingrediens, der bidrager med konstant succes til virksomheden.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Konceptet med indre værdi

Før vi går videre, skal vi lige snakke lidt om emnet, der hedder indre værdi. En af de primære antagelser i fundamental analyse er, at aktiemarkedet ikke fuldt ud reflekterer aktiens ”reelle” værdi. Hvorfor skulle du også bruge tid og evighed på at analysere aktiekurser, hvis markedet altid har ret? Med finansielt sprog kendes denne reelle værdi som den indre værdi.

Lad os for eksempel sige, at en virksomheds aktie ligger i kurs 20 kr. Efter at have undersøgt aktien i flere timer, bliver du enig med dig selv om, at den faktisk er 25 kr. værd. Med andre ord bestemmer du, at den indre værdi for virksomheden er 25 kr. Dette er tydeligvis relevant, fordi man som investor gerne vil købe aktier, der handles til en kurs, som ligger betydeligt under den fastlagte indre værdi.

Dette fører os videre til en af de andre store antagelser i fundamental analyse: I det lange løb vil aktiemarkedet afspejle de fundamentale faktorer. Der er ikke noget formål med at købe en aktie baseret på den indre værdi, hvis aktiekursen aldrig vil reflektere denne værdi. Ingen ved dog, hvor langt ”det lange løb” virkelig er. Det kan være dage eller år.

Det er det, fundamental analyse virkelig handler om. Ved at fokusere på en bestemt forretning, kan man som investor bestemme den indre værdi af en virksomhed og så finde muligheder, hvor man kan købe til et prisnedslag. Hvis alt går godt, så vil investeringen betale sig igennem tiden, når markedet følger med de fundamentale faktorer.

De store ubekendte er:

  • Du ved ikke, om dit estimat for indre værdi er korrekt.
  • Du ved ikke, hvor lang tid det vil tage, før den indre værdi vil blive reflekteret på markedet.

 

Kritik af fundamental analyse

De største kritiske argumenter imod fundamental analyse kommer primært fra to grupper: Tilhængere af teknisk analyse og de der tror på den ”efficiente markedshypotese”.

Teknisk analyse er den anden store form for værdipapiranalyse. Vi vil ikke gå i for mange detaljer om emnet, da det er mindst lige et så stort et emne som dette. (Du kan dog læse vores introduktion til teknisk analyse.)

Men i bund og grund baserer tekniske analytikere deres investeringer (eller mere præcis deres handler) udelukkende på kurs- og volumenbevægelserne i værdipapirer. Ved at bruge grafer og et antal værktøjer, handler de med momentum uden at tage hensyn til de fundamentale faktorer. Mens det er muligt at kombinere de to teknikker, er en af de basale principper ved teknisk analyse, at markedet ser bort fra alt. Derfor er alle nyheder om en virksomhed allerede indregnet i kursen, og derfor giver kursens bevægelser mere indsigt end de underliggende faktorer i forretningen selv.

Fortalere for den efficiente markedshypotese er dog som regel uenig med både fundamental og teknisk analyse. Den efficiente markedshypotese hævder, at det i bund og grund er umuligt at overgå markedet i det lange løb, hverken via fundamental eller teknisk analyse. Rationalet bag denne påstand er, at fordi markedet effektivt set løbende prissætter alle aktier, så bliver alle muligheder for ekstra afkast næsten med det samme elimineret af markedets mange deltagere, hvilket gør det umuligt for alle at overgå markedet på længere sigt.

 

Fundamental analyse: Kvalitative faktorer – Virksomheden

Før vi dykker ned i virksomhedens finansielle opgørelser, vil vi lige tage et kig på de kvalitative aspekter ved en virksomhed.

Fundamental analyse forsøger at bestemme den indre værdi af en virksomheds aktie. Men fordi kvalitative faktorer pr. definition repræsenterer aspekter ved en virksomheds forretning, som er svære eller umulige at kvantificere, så kan det være ret svært at inddrage denne form for information i en værdiansættelse. Men kan dog ikke ignorere disse mindre håndgribelige karakteristika ved en virksomhed.

I dette kapitel vil vi belyse nogle af de virksomhedsspecifikke kvalitative faktorer, som du bør tage hensyn til.

 

Forretningsmodel

Selv før man som investor tager et kig på de finansielle opgørelser eller laver nogen form for research, er et de vigtigste spørgsmål, man bør stille sig selv: Hvad laver virksomheden præcist? Dette beskrives som virksomhedens forretningsmodel – det er sådan, virksomheden tjener penge. Du kan få et godt overblik over en virksomheds forretningsmodel ved at tage et kig på deres hjemmeside eller læse den første del af deres årsrapport. (Bemærk: Vi vil komme i flere detaljer om virksomhedens årsrapport i et senere kapitel.)

Sommetider er forretningsmodeller nemme at forstå. Tag for eksempel McDonald’s, der sælger burgere, fritter, sodavand, salater og hvad end de nu reklamerer med for tiden. Det er en simpel model, som er nem for alle at forstå.

På andre tidspunkter vil du dog blive overrasket over, hvor kompliceret den kan være. En amerikansk virksomhed ved navn Boston Chicken Inc. er et godt eksempel på dette. Tilbage i starten af 90’erne var denne aktie Wall Street’s yndling. På det tidspunkt pralede direktøren med, at de var ”den første fast-food restaurant, der nåede 1 mia. dollars i omsætning siden 1969”. Problemet var dog, at de ikke tjente penge på at sælge kylling. De tjente i stedet deres penge på royaltygebyrer og højrentelån til franchisetagere. Boston Chicken var i virkeligheden intet andet end en stor franchisegiver. Så snart det kom frem, at franchisetagerne tabte penge, væltede korthuset kort tid efter, og virksomheden gik konkurs.

Som det mindste skal du kunne forstå forretningsmodellen i den virksomhed, du ønsker at investere i. ”Oraklet fra Omaha”, Warren Buffett, investerer meget sjældent i teknologiaktier, fordi han i de fleste tilfælde ikke forstår dem. Det er ikke at sige, at teknologisektoren er dårlig, men det er blot ikke Buffett’s ekspertiseområde. Han føler sig ikke sikker på dette område.

 

Konkurrencefordele

En anden forretningsmæssig overvejelse er konkurrencefordele. En virksomheds langsigtet succes drives af dens evne til at bibeholde bestemte konkurrencefordele – og holde fast i dem. Stærke konkurrencefordele, såsom Coca-Colas brand og Apples dominans, skaber en såkaldt ”voldgrav” omkring forretningen, der holder konkurrenterne ude. Når en virksomhed kan opnå bestemte konkurrencefordele, kan investorerne skabe god gevinst i flere årtier.

 

Ledelse

Ligesom at en hær har brug for en general til at styre hen imod sejr, afhænger en virksomhed af sin ledelse for at styre hen mod finansiel succes. Nogen mener, at ledelsen er det allermest vigtigste aspekt, når man investerer i en virksomhed. Det giver mening, da selv de bedste forretningsplaner kan gå tabt, hvis virksomhedens ledere ikke kan udføre planen ordenligt.

Så hvordan kan man som helt almindelig investor gå ind og evaluere ledelsen i en virksomhed?

Dette er et af de områder, hvor man som privat investor står meget dårligere stillet i forhold til professionelle investorer. Du kan ikke arrangere et møde med ledelsen, hvis du blot vil investere nogle få tusinde kroner. Hvis du på den anden side er leder for et investeringsselskab, der investerer flere millioner af kroner, er der en god chance for, at du kan aftale et møde ansigt-til-ansigt med den øvre del af virksomheden.

Alle børsnoterede virksomheder har en afdeling på deres hjemmeside, der omhandler virksomhedsinformation. Som regel vil der være en hurtig biografi af hver leder, inklusiv deres erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund og andre bedrifter. Forvent ikke at finde noget brugbart her. Lad os være ærlige: Vi leder efter snavs, og det kunne ingen virksomhed finde på at offentliggøre på sin hjemmeside.

I stedet findes der nogle få måder, hvorpå du kan få en følelse af ledelsens kompetencer:

  1. Telefonkonferencer

Børsnoterede virksomheder afholder normalt telefonkonferencer hvert kvartal. Den første del af denne telefonkonference handler ofte om, at ledelsen læser nogle finansielle tal og opgørelser op. Hvad der dog virkelig er interessant er den sektion, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål. Svarene her kan være afslørende for en virksomhed. Husk at lytte efter, om de taler udenom.

  1. Ledelsesberetningen

Virksomhedens finansielle rapporter starter altid ud med en ledelsesberetning for regnskabet og forventningerne. I teorien skal dette afsnit blot være en kort kommentar af ledelsens udsigt. Nogle gange er det brugbart, andre gange er det en gang standardformuleringer. Et godt tip er at kigge på, hvad ledelsen har sagt i fortiden, og hvad de siger nu. Bliver det samme materiale brugt igen? Er strategierne blevet implementeret? Hvis det er muligt, så sæt dig ned og læs de sidste fem års ledelsesberetninger i virksomhedens årsrapporter. Det kan være tankevækkende.

  1. Ejerskab og insidersalg

Næsten alle store virksomheder vil kompensere direktørerne med en kombination af kontanter, aktier og optioner. Mens der er nogle kompleksiteter med aktieoptioner, er det et positivt tegn, at ledelsen også er aktionærer. Den idéelle situation er, når stifteren af selskabet stadig står i spidsen. Eksempler på dette er Michael Dell og Warren Buffett. Når du ved, at størstedelen af ledelsens velstand står i aktier, så kan du have større tro på, at de vil gøre det rette. Ligeså er det det værd at kigge efter, om ledelsen har solgt aktier. Denne information er offentligt tilgængelig.

  1. Tidligere præstation

En anden gode måde at få en føling med ledelsen på er ved at kigge efter, hvordan lederne har gjort det hos andre virksomheder i fortiden. Du kan normalt finde biografier af toplederne på virksomhedernes hjemmesider. Find ud af hvilke virksomheder, de har arbejdet hos før, og tjek så op på, hvordan disse virksomheder har præsteret.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Selskabsledelse

Det er altså den politik, der finder sted i en organisation, der har at gøre med forhold og ansvar mellem ledelsen, bestyrelsen og interessenterne.

Selskabsledelse beskriver den fleksible standard, der løbende ændres og afspejler den bedste praksis indenfor ledelsesarbejdet i børsnoterede selskaber. Af hensyn til aktionærer og andre interessenters mulighed for at bedømme forholdene i børsnoterede selskaber er gennemsigtighed på disse ledelsesområder vigtig.

Selskabsledelse kan således defineres som: “Det system, der anvendes til at lede og styre en virksomhed”.

Det handler om, hvilke overordnede målsætninger selskaber bør forfølge, og hvorledes selskabets ledelsesstrukturer og opgaver mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og føres ud i livet.

 

Finansiel og informationel gennemsigtighed

Dette aspekt i selskabsledelse har at gøre med kvaliteten og rettidigheden i virksomhedens offentliggørelser og driftsmæssige handlinger. Passende gennemsigtighed sørger for, at en virksomheds finansielle offentliggørelser er skrevet på en sådan måde, at alle interessenter kan følge med i, hvad ledelsen laver og derfor få en klar forståelse af, hvilken finansiel situation virksomheden står i.

 

Interessentrettigheder

Dette aspekt i selskabsledelse undersøger virksomhedens politik med hensyn til interessenternes interesse, altså aktionærerne. Som ejer af virksomheden bør aktionærerne have en vis grad af tilgang til bestyrelsen, hvis de har bekymringer eller klager.

 

Bestyrelsesstrukturen

Bestyrelsen består af repræsentanter inde fra virksomheden og ude fra virksomheden. Kombinationen af indefra- og udefrakommende bestyrelsesmedlemmer gør det muligt at skabe en uafhængig bedømmelse af ledelsens præstation og sikre sig, at aktionærernes interesse bliver taget i betragtning.

Nøgleordet når man kigger på bestyrelsen er uafhængighed. Bestyrelsen er til for at beskytte aktionærernes interesse og sikre, at virksomhedens ledelse gør det samme. Bestyrelsen besidder retten til at hyre og fyre medlemmer fra bestyrelsen på aktionærernes vegne.

Vi har nu snakket om forretningsmodellen, ledelsen og selskabsledelse. Disse er områder, der alle er vigtige at tænke over, når man analyserer en virksomhed. Vi vil nu bevæge os videre til at kigge på de kvalitative faktorer, der findes i det miljø, hvor virksomheden opererer.

 

Fundamental analyse: Kvalitative faktorer – Industrien

Hver industri har sine forskelligheder med hensyn til kundebase, markedsandelene mellem virksomhederne, industrivækst, konkurrence, reguleringer og konjunkturcyklusser. Det at lære hvordan en industri fungerer vil kunne give dig som investor en dybere forståelse for en virksomheds finansielle sundhed.

 

Kunder

Nogle virksomheder ekspederer kun en håndfuld kunder, mens andre ekspederer millioner. Det er generelt et advarselstegn (negativt), hvis en forretning afhænger af et lille antal kunder for en stor del af omsætningen, fordi tabet af hver kunde på dramatisk vis ville kunne påvirke omsætningen. Tænk for eksempel på en militærleverandør, hvis omsætning består 100% af aftaler med den danske regering. En lille ændring i regeringspolitikken kunne potentielt set udslette hele omsætningen i virksomheden. Af denne grund vil virksomheder altid afsløre i deres årsrapport, hvis bestemte kunder står for størstedelen af omsætningen.

 

Markedsandel

En virksomheds markedsandel i sin industri kan fortælle en hel del. Det faktum at en virksomhed eksempelvis står for en markedsandel på 85%, fortæller dig, at virksomheden er langt den største spiller på markedet. Ydermere kan det også antyde, at virksomheden besidder en form for ”økonomisk voldgrav”, altså en konkurrencemæssig barriere, der beskytter dens indtjening og markedsandel. Markedsandelen er vigtig på grund af stordriftsfordele. Når virksomheden er større end dens rivaler, så står den i en bedre position til at kunne absorbere de faste omkostninger. Princippet bag stordriftsfordele er, at jo flere enheder der produceres, des flere enheder kan de faste omkostninger bredes ud på, og den gennemsnitlige omkostning pr. enhed er derfor faldende, jo flere der produceres.

 

Industrivækst

En måde at undersøge en virksomheds vækstpotentiale på er at undersøge, om antallet af kunder på det overordnede marked vil vokse. Dette er altafgørende, fordi med nye kunder skal virksomheden stjæle markedsandel for at kunne vokse.

På nogle markeder er der nul eller negativ vækst, hvilket er en faktor, der kræver stor overvejelse. For eksempel har en virksomhed, der udelukkende laver kassettebånd, måske været meget succesfuld i 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Denne virksomhed ville dog have det utroligt svært nu, hvor nyere teknologier har skabt nye markeder.

 

Konkurrence

Bare det at tage et simpelt kig på antallet af konkurrenter kan give dig en god forståelse for det konkurrencemæssige landskab for virksomheden. Industrier der har få indtrængningsbarrierer og et stort antal konkurrerende virksomheder skaber et svært miljø.

En af de største risici inden for en meget konkurrerende industri er pricing power. Dette handler om en udbyders evne til at øge priserne og føre omkostningen videre til kunderne. Virksomheder der opererer i industrier med få alternativer har muligheden for at føre omkostninger videre deres kunder. Et godt eksempel på det er Wal-Mart. De er så dominante i butikshandel, at de i bund og grund sætter prisen for alle leverandører, der ønsker at gøre forretningen med dem. Hvis du gerne vil sælge til Wal-Mart, har du lille, hvis overhoved noget, pricing power.

 

Regulering

Bestemte industrier er højt regulerede afhængigt af industriens produkter og/eller serviceydelser. Ligeså vigtige som disse reguleringer er for offentligheden, kan de drastisk påvirke tiltrækningen for en virksomhed investeringsmæssigt.

I industrier hvor der findes en eller to virksomheder, der står for hele industrien i en region (såsom forsyningsselskaber), specificerer regeringen som regel, hvor meget profit hver virksomhed må tjene.

I andre industrier kan disse reguleringer spille en mindre direkte rolle med hensyn til prissætning. For eksempel er medicinalindustrien en af de mest regulerede industrier – og af god grund. Ingen vil have noget ineffektivt, farligt medicin ud på markedet. Sundhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen sørger i Danmark for, at ny medicin går igennem en række tests, før det kan sælges og distribueres til offentligheden. Problemet med dette er dog, at det koster en masse tid og penge for virksomheden at få godkendt sin medicin. Husk på, at disse omkostninger også skal lægges oven i de mange millioner af kroner, virksomheden har brugt på forskning og udvikling.

Alt i alt bør man som investor altid være på udkig efter reguleringer, der potentielt kunne have en materiel påvirkning på en virksomheds bundlinje.

 

Fundamental analyse: Introduktion til finansielle opgørelser

Det massive antal af tal i en virksomheds finansielle opgørelser kan være forvirrende og skræmmende for mange investorer. Hvis du på den anden side gerne vil lære, hvordan man analyserer dem, kan de finansielle opgørelser være en guldmine af information.

Finansielle opgørelser er det medie, hvorigennem virksomheder offentliggør information, der har at gøre med deres finansielle præstation. Følgere af fundamental analyse bruger kvantitativ information fra disse opgørelser til at skabe investeringsbeslutninger. Før vi hopper ind i detaljerne af de tre vigtigste finansielle opgørelser – resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen – så vil vi lige hurtigt introducere hver opgørelses specifikke funktion, og hvor de kan findes.

 

De store opgørelser

Balancen

Balancen viser en opgørelse af en virksomheds aktiver, passiver og egenkapital på et bestemt tidspunkt. Balancen har fået dette navn, fordi aktiverne og passiverne + egenkapital altid opvejer hinanden.

Aktiver = Passiver + Egenkapital

Aktiverne er de ressourcer, en virksomhed ejer eller kontrollerer på et givet tidspunkt. Dette inkluderer poster såsom kontanter, lagerbeholdning, maskiner og bygninger. Den anden side af regnestykket repræsenterer den totale finansiering, virksomheden har brugt til at købe disse aktiver. Finansiering kommer i form af passiver og egenkapital. Passiver repræsenterer gæld (hvilket selvfølgelig skal betales tilbage), hvor egenkapital repræsenterer den totale pengeværdi, som ejerne har bidraget med til virksomheden – inklusiv overført resultat, hvilket er den profit, som virksomheden har skabt i tidligere år.

 

Resultatopgørelsen

Hvor balancen i bund og grund tager et stilbillede af virksomheden, måler resultatopgørelsen virksomhedens præstation for en specifik tidsperiode. Teknisk kunne du have balancen for en måned eller selv en dag, men du ser kun børsnoterede virksomheder offentliggøre den kvartalsvist eller på årsbasis.

Resultatopgørelsen indeholder information omkring omsætning, omkostninger og profit, som er blevet genereret af virksomheden for den specifikke tidsperiode.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser en opgørelse over en virksomheds kapitalindstrømning og kapitaludstrømning for en bestemt tidsperiode. En pengestrømsopgørelse fokuserer typisk på følgende aktiviteter:

  • Pengestrømme fra driftsaktivitet: Kapital som er skabt af den daglige drift.
  • Pengestrømme fra investeringsaktivitet: Kapital brugt til at investere i aktiver såvel som provenu fra salget af andre forretninger, udstyr eller langsigtede aktiver.
  • Pengestrømme fra finansieringsaktivitet: Modtaget eller betalt kapital fra udstedelse eller lån af penge.

Pengestrømsopgørelsen er vigtig, fordi det er svært for en virksomhed at manipulere med sin pengemæssige situation. Der findes en masse aggressive revisorer, som kan manipulere med indtjeningen, men det er svært at forfalske penge i banken. Af denne grund bruger mange investorer pengestrømsopgørelsen som en mere konservativ måling af en virksomheds præstation.

 

Årsrapport og kvartalsrapport

Nu hvor du har en forståelse for, hvad de tre finansielle opgørelser repræsenterer, så lad os diskutere, hvor man som investor kan finde dem. Erhvervsstyrelsen påkræver, at alle børsnoterede virksomheder skal indgive periodiske indberetninger, der detaljerer deres finansielle aktiviteter inklusiv de ovenfor nævnte opgørelser.

Ting som ledelsesberetning, revisionsberetning og en regnskabspåtegning er også påkravet i årsrapporten.

Al denne information kan findes i virksomhedens årsrapporter og kvartalsrapporter, som udgives af virksomhedens ledelse og enten kan findes på nettet eller i fysisk udgave.

Årsrapporten er en årlig indberetning, der viser en forretnings præstation over et regnskabsår. Oven i dette har man som investor også mulighed for at se forretningens historiske tal sammen med information, der beskriver forretningens drift. Dette inkluderer en masse information såsom antallet af medarbejdere, ledelsesbiografier, fremtidsplaner osv.

Der er forskel på årsrapporter fra virksomhed til virksomhed. Nogle virksomheder vælger at pynte deres årsrapport til noget flot markedsføringsmateriale, hvor andre blot vælger at udgive det ”de skal”, altså alt det formelle, hvilket for mange gør rapporten til en masse kedelige papirer med tal og juridiske formuleringer.

Du kan se på kvartalsrapporten som en mindre version af årsrapporten. Den rapporterer virksomhedens præstation efter hvert kvartal. Hvert år bliver to kvartalsrapporter og en halvårsrapport offentliggjort, hvor regnskabet for fjerde kvartal er helårsrapporten.

 

Fundamental analyse: Andre vigtige sektioner i de finansielle opgørelser

De finansielle opgørelser er ikke den eneste del af en virksomheds årlige og kvartalsvise rapporter. Her er nogle andre bemærkelsesværdige sektioner:

 

Ledelsesberetning

Som en redegørelse for de finansielle opgørelser vil en virksomheds ledelse typisk bruge nogle få sider på at tale om det forgangne år (eller kvartal) og komme med lidt baggrundsinformation om virksomheden. Dette kendes som ledelsesberetningen. Oven i at give investorerne et mere klart billede af, hvad virksomheden laver, kommer ledelsesberetningen også med nogle kerneområder, som virksomheden har gjort det godt i.

Forvent ikke, at ledelsen kommer helt ned i de saftige detaljer, der påvirker virksomhedens præstation. Ledelsens analyse er efter eget skøn, så forstå, at de sandsynligvis ikke vil nævne det negative.

Her er nogle ting at kigge efter:

  • Hvor oprigtige og nøjagtige er ledelsens kommentarer?
  • Nævner ledelsen betydelige finansielle trends over de seneste år? (som vi allerede har nævnt, er det en god idé at sammenligne ledelsesberetningen med tidligere år.)
  • Hvor klare er ledelsens kommentarer? Hvis direktørerne forsøger at forvirre dig med store ord og jargon, så har de måske noget at skjule.
  • Nævner de potentielle risici eller usikkerheder fremadrettet?

Hvis virksomheden kommer med en passende mængde information i ledelsesberetningen, er det sandsynligt, at de er direkte og ærlige. Det bør tages som et advarselstegn, hvis ledelsesberetningen dog ignorerer seriøse problemer.

 

Revisionsberetning

Revisorens job er at udtrykke en mening om, om de finansielle opgørelse er fornuftigt nøjagtige og kommer med fyldestgørende oplysninger.

Ved lov skal alle børsnoterede virksomheder have sin årsrapport revideret af en revisor. Revisionsberetningen er til for at gennemgå virksomheden og identificere alt, der måske kan underminere integriteten af de finansielle opgørelser. Den typiske revisionsberetning er næsten altid opdelt i tre afsnit og skrives i følgende rækkefølge.

 

Afsnit 1

Beretter om revisorens ansvar og direktionen generelt og opremser de områder i årsrapporten, som er blevet revideret.

Afsnit 2

Opremser hvordan rapporten er blevet revideret mht. internationale standarder og yderligere krav fra dansk revisorlovgivning.

Afsnit 3

Kommer med revisorens mening om de finansielle opgørelser af den reviderede virksomhed.

Mens revisionsberetningen ikke vil afsløre finansielle fælder, vil den skabe troværdighed bag de tal, ledelsen er kommet med. Kvartalsrapporter er som regel ikke revideret.

 

Noterne til regnskabet

Ligesom at ledelsesberetningen kommer med en introduktion til de finansielle opgørelser, sørger noterne (også kaldet fodnoterne) under regnskabet for, at alle løse ender bliver løst. Hvis resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen er hjertet i regnskabet, så er fodnoterne de årer, der forbinder det hele. Hvis du derfor ikke læser fodnoterne, vil du gå glip af en masse information.

Noterne kommer med vigtig information, som ikke bliver inkluderet i det faktiske regnskab. For eksempel kan man finde information som udestående leasingaftaler, udløbsdatoerne for udestående gæld og detaljer for kompensationsplaner såsom aktieoptioner osv.

Størstedelen af alle investorer og analytikere læser balancen, resultatopgørelsen og pengestrømsopgørelsen, men af en eller anden grund bliver noterne ofte ignoreret. Det der får informerede investorer til at skille sig ud er at grave dybere og kigge efter information, som andre normalt ikke ville. Lige meget hvor kedeligt det end er, bør du læse det med småt – det vil gøre dig til en bedre investor.

 

Fundamental analyse: Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen er i bund og grund den første finansielle opgørelse, du vil komme forbi i en årsrapport eller kvartalsrapport.

Den indeholder også de tal, der ofte bliver talt om, når virksomheden offentliggør sine resultater, såsom omsætning, indtjening og indtjening pr. aktie. I bund og grund viser resultatopgørelsen hvor mange penge, virksomheden har genereret (omsætning), hvor meget den har brugt (omkostninger) og forskellen mellem de to (profit) for en bestemt tidsperiode.

Resultatopgørelsen lader investorerne vide, hvor godt virksomheden præsterer – eller om virksomheden sådan set tjener penge eller ikke tjener penge. Generelt set skal virksomheder indbringe flere penge, end de bruger, ellers vil de ikke fungere særlig længe. De virksomheder, der har lave omkostninger i forhold til omsætning (eller høj profit i forhold til omsætning), signalerer stærke fundamentale faktorer for investorerne.

Der skelnes mellem en funktionsopdelt og en artsopdelt resultatopgørelse. I en funktionsopdelt resultatopgørelse opstilles posterne efter den organisatoriske funktion (produktion, salg, distribution, administration), mens man i en artsopdelt resultatopgørelse, opstiller poster efter deres art (eksempelvis materialer, personale osv.).

 

Omsætning som investorsignal

Omsætning, også kendt som salg, er generelt den mest ligetil del af resultatopgørelsen. Ofte er der kun ét tal, der repræsenterer alle de penge, virksomheden har indbragt igennem tidsperioden, selvom nogle store virksomheder opdeler omsætningen i forretningssegmenter eller geografi.

Den bedste måde for en virksomhed at forbedre rentabiliteten på er ved at øge omsætningen. For eksempel har Pandora en aggressiv langsigtet omsætningsvækst med et enormt distributionssystem verden over. Konstant omsætningsvækst har været et stærkt drivværk for Pandoras succes.

Den bedste omsætning er den, der fortsætter hvert eneste år. Midlertidige stigninger (eksempelvis fra en kortsigtet reklamekampagne) er mindre værdifulde.

 

Hvad er omkostningerne?

Der findes mange former for omkostninger, men de store er vareforbrug/produktionsomkostninger og administrationsomkostninger (funktionsopdelt). Produktionsomkostningerne er de omkostninger, der er direkte forbundet med at skabe omsætning. Denne post repræsenterer de omkostninger, der har været i forbindelse med produceringen og indkøbet af de varer eller serviceydelser, som er blevet solgt af virksomheden. Hvis Wal-Mart for eksempel betaler en leverandør 20 kr. for æske med sæbe og sælger den til kunden for 25 kr., så vil vareforbruget være 20 kr. for æsken med sæbe.

De omkostninger der har at gøre med den daglige drift er administrationsomkostningerne. Denne kategori inkluderer markedsføring, lønninger, forbrugsregninger, teknologiomkostninger og andre omkostninger, der har at gøre med driften af forretningen. Husk, at nogle omkostninger såsom forskning & udvikling er altafgørende for eksempelvis biotekvirksomheder og teknologivirksomheder er essentielle og bør ikke skæres ned på, selv hvis det kunne skabe en flottere resultatopgørelse. Til sidst er der finansielle omkostninger (skatter og rentebetalinger), der skal overvejes.

 

Profit = Omsætning – Omkostninger

Profitten er i bund og grund omsætningen minus de totale omkostninger. Der findes dog flere forskellige profit-underkategorier, som mange investorer bruger til at se, hvordan virksomheden præsterer. Bruttooverskud beregnes som omsætning minus produktionsomkostninger/vareforbrug. Hvis vi går tilbage til eksemplet med Wal-Mart, så ville bruttooverskuddet have været 5 kr. (25 kr. omsætning minus 20 kr. vareforbrug = 5 kr. profit).

Virksomheder med høje bruttooverskud vil have flere penge til overs, som de kan bruge på andre afdelinger såsom forskning & udvikling og markedsføring. Så hold øje med, om bruttooverskuddet er i en nedadgående trend. Det er et tegn om, at der måske vil komme fremtidige problemer for virksomhedens bundlinje. Når produktionsomkostningerne stiger drastisk, så vil det sandsynligvis sænke bruttooverskuddet – medmindre virksomheden selvfølgelig fører disse omkostninger videre til kunderne i form af højere priser.

Driftsoverskuddet er lig omsætningen minus produktions- og administrationsomkostningerne. Dette tal repræsenterer den profit, virksomheden har skabt fra sin faktiske drift. Høje driftsmargins (den procentvise del af driftsoverskuddet i forhold til omsætningen) kan betyde, at virksomheden kontrollerer sine omkostninger på en effektiv måde, eller at omsætningen stiger hurtigere end driftsomkostningerne. Driftsoverskuddet giver også investorerne en mulighed for at sammenligne to konkurrerende virksomheders profitmargins. Driftsoverskuddet måler, hvor mange penge virksomheden kaster af, og mange investorer sætter mest deres lid til dette tal, da det er sværere at manipulere med det i forhold til nettoresultatet.

Årets resultat/nettoresultatet repræsenterer virksomhedens profit efter alle omkostninger, inklusiv de finansielle omkostninger, der er blevet betalt. Dette tal kaldes ofte for ”bundlinjen”, og det er typisk det tal, folk taler om, når de bruger ordet ”profit” eller ”indtjening”.

Når en virksomhed har høje profitmargins, betyder det som regel, at den har en eller flere fordele i forhold til dens konkurrenter. Virksomheder med høje nettoprofitmargins har en større sikkerhed for at beskytte sig selv igennem hårde tider. Virksomheder med lave profitmargins kan nemmere synke under en nedtur.

 

Konklusion

Du kan få værdifuld indsigt i en virksomhed ved at undersøge resultatopgørelsen. Stigende omsætning kan give det første tegn af en stærk finansiel position. Stigende nøgletal som profitmargin og bruttomargin kan indikere effektivitet og rentabilitet. Det er også en god idé at bestemme, hvad end virksomheden præsterer på linje med dens konkurrenter.

 

Fundamental analyse: Balancen

Investorer overser ofte balancen. Aktiver og passiver er ikke nær så spændende som omsætningen og indtjeningen. Mens indtjeningen dog er vigtig, fortæller den ikke hele historien.

Balancen belyser den finansielle tilstand i virksomheden og er en del af de finansielle opgørelser.

 

Den finansielle sundhed

Balancen giver et stilbillede af virksomhedens sundhed. Den fortæller dig, hvor meget en virksomhed ejer (aktiver), og hvor meget den skylder (passiver). Forskellen mellem de to er egenkapitalen.

Balancen fortæller investorerne en hel del om virksomhedens fundamentale faktorer: Hvor meget gæld virksomheden har, hvor meget den skal indbringe fra kunderne (og hvor hurtigt den gør det), hvor mange likvide midler (kontanter og lignende) den har, og hvilke former for penge virksomheden har genereret igennem tiden.

 

Balancens hovedposter

Aktiver, passiver og egenkapital er de tre hovedkomponenter i balancen. Hvis de nøje bliver undersøgt, kan de fortælle en hel del om virksomheden.

 

Aktiver

Der findes to former for aktiver: Omsætningsaktiver og anlægsaktiver. Omsætningsaktier bliver som regel brugt eller konverteret til kontanter inden for 12 måneder. Tre vigtige poster under omsætningsaktiverne er likvide midler, varebeholdninger og tilgodehavender.

Investorer bliver som regel tiltrukket af virksomheder med store likvide midler på deres balance. Kontanter giver trods alt en form for beskyttelse mod hårde tider, og så giver det virksomheder muligheder for fremtidig vækst. En voksende kontantreserve signalerer ofte en stærk virksomhedspræstation. Det viser, at pengene vokser så hurtigt, at ledelsen ikke har tid til at finde ud af, hvad de skal bruges til. En svindende kontantpost kan på den anden side være et tegn på problemer. Med det sagt, hvis et læs af kontanter mere eller mindre er en permanent post på virksomhedens balance, bør man som investor spørge sig selv, hvorfor pengene ikke bliver brugt. Pengene kunne godt være der, fordi ledelsen er løbet tør for investeringsmuligheder eller er for kortsigtet til at vide, hvad de skal bruges til.

Varebeholdninger er færdiglavede produkter, der endnu ikke er blevet solgt. Som investor vil du gerne vide, om virksomheden har for mange penge bundet i disse varebeholdninger. Virksomheder har et begrænset antal penge til at investere i varebeholdninger. For at tjene penge til at betale regninger og skabe et profit, skal de sælge de goder, som de har købt fra deres leverandører. Varebeholdningers omsætningshastighed (vareforbrug divideret med den gennemsnitlige varebeholdning) måler, hvor hurtigt virksomheden flytter goderne fra lageret til kunden. Hvis lageret vokser hurtigere end omsætningen, er det næsten altid et dårligt tegn.

Tilgodehavender er udestående regninger. Hvis man analyserer den hastighed, som virksomheden indbringer disse forpligtelser med, kan det fortælle en hel del om deres finansielle effektivitet. Hvis denne indbringningsperiode vokser længere, kunne det skabe problemer. Virksomheden lader måske kunderne trække deres kredit ud for at skabe en bedre omsætning senere hen, men det kan skabe problemer længere frem, specielt hvis kunderne kommer i økonomiske problemer. At modtage betalingerne med det samme er bedre end at vente, da noget af det måske aldrig bliver betalt. Jo hurtigere virksomheden får sine kunder til at betale, des hurtigere har den penge til at betale lønninger, udstyr, lån og bedst af alt udbytte og vækstmuligheder.

Anlægsaktiver defineres ved alt, der ikke er et omsætningsaktiv. Dette inkluderer poster, som er faste aktiver såsom ejendomme, fabrikker og maskiner. Medmindre virksomheden er under pres og likviderer aktiver, behøver man som investor ikke at holde særligt meget øje med anlægsaktiverne. Anlægsaktiver bliver afskrevet over det antal år, man forventer, at aktiver ”holder”. Der bliver altså både afskrevet på resultatopgørelsen og balancen, indtil dette aktiv har en værdi af nul.

 

Passiver

Der er kortfristede og langfristede gældsforpligtelser. Kortfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, virksomheden skal betale inden for et år, såsom gæld til leverandører. Langfristede gældsforpligtelser repræsenterer, hvad virksomheden skylder over et år eller mere. Denne gæld er typisk i form af banklån og gæld til holdere af virksomhedsobligationer.

Du vil som regel gerne se en kontrollerbar mængde gæld. Når gældsniveauerne falder, er det et godt tegn. Hvis en virksomhed generelt set har flere aktiver end passiver, så er den i en anstændig tilstand. Virksomheder med mange passiver i forhold til aktiver bør undersøges nærmere. Hvis virksomheden har mere gæld i forhold til den pengestrøm, som er påkrævet til at kunne betale af på denne gæld, så kan den gå konkurs.

Kig på nøgletallet, quick ratio. Træk varebeholdningerne fra omsætningsaktiverne og divider så med de kortfristede gældsforpligtelser. Hvis nøgletallet er 1 eller højere, så betyder det, at virksomheden har nok likvide midler til at dække de kortsigtede gældsforpligtelser.

formel for nøgletallet quick ratio

 

Egenkapital

Egenkapitalen repræsenterer det, aktionærerne ejer, derfor kaldes den nogle gange aktionærernes egenkapital. Som beskrevet ovenfor er egenkapitalen lig de totale aktiver minus de totale passiver.

Egenkapital = Totale aktiver – Totale passiver

De to vigtigste egenkapitalposter er overført resultat og aktiekapital. Aktiekapitalen er den mængde, aktionærer betalte for deres aktier under børsnoteringen. Denne post repræsenterer i bund og grund hvor mange penge, virksomheden modtog, da den solgte sine aktier. Det overførte resultat er den mængde penge, som virksomheden har valgt at geninvestere i forretningen i stedet for at udbetale til aktionærerne. Man bør som investor nøje holde øje med, hvordan virksomheden bruger sit overførte resultat.

 

Fundamental analyse: Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen viser, hvor mange penge der kommer ind og kommer ud af virksomheden over et kvartal eller et år. Ved første øjekast lyder det meget ligesom resultatopgørelsen, men der er en stor forskel på de to.

Det der adskiller de to er periodiseret regnskabspraksis, hvilket resultatopgørelsen er baseret på. Periodiseret regnskabspraksis kræver, at virksomheder posterer omsætning og omkostninger, når transaktionerne foregår, og ikke når pengene skifter hænder. Derfor inkluderer resultatopgørelsen ofte ikke-kontant omsætning eller omkostninger, hvilket pengestrømsopgørelsen ikke gør.

Bare fordi resultatopgørelsen viser et nettooverskud på 10 kr., så betyder det ikke, at pengene på pengestrømsopgørelsen stiger med 10 kr. Hvis bunden af pengestrømsopgørelsen viser 10 kr. indgående pengestrøm, så er det præcis, hvad det betyder. Virksomheden har 10 kr. flere penge ved slutningen af regnskabsåret. Du kan se på pengestrømmen fra driftsaktivitet som virksomhedens ”rigtige” profit.

Fordi den viser, hvor mange reelle penge, virksomheden har skabt, er pengestrømsopgørelsen kritisk for at forstå en virksomheds fundamentale faktorer. Den viser, hvor vidt virksomheden kan betale for sin drift og fremtidig vækst.

En af de vigtigste funktioner du bør kigge efter er virksomhedens evne til at producere penge. Bare fordi virksomheden viser et profit på resultatopgørelsen, betyder det ikke, at den ikke kan komme i problemer senere på grund af en utilstrækkelig pengestrøm.

 

Tre sektioner i pengestrømsopgørelsen

Virksomheder producerer og forbruger penge på forskellige måder, så pengestrømsopgørelsen er opdelt i tre sektioner: Pengestrøm fra driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet. Sektionerne med driftsaktivitet og finansieringsaktivitet viser i bund og grund, hvordan virksomheden får sine penge, hvor investeringsaktiviteten viser, hvordan virksomheden bruger sine penge.

 

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Denne sektion viser, hvor mange penge der kommer fra salget af virksomhedens goder minus den mængde penge, der skal til for at sælge disse goder. Investorer har det med at foretrække virksomheder, der producerer en positiv pengestrøm fra driftsaktivitet. Vækstvirksomheder såsom teknologivirksomheder har det med at vise en negativ pengestrøm fra driftsaktivitet de første år. Det er normalt et godt tegn, når den stiger. Pas på store mellemrum mellem virksomhedens rapporterede overskud og pengestrøm fra driftsaktivitet. Hvis nettooverskuddet er meget højere end pengestrømmen, så manipulerer virksomhedens måske med overskuddet eller omkostningerne.

 

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Denne sektion reflekterer i stor grad den mængde penge, som virksomheden har brugt på anlægsinvesteringer såsom nyt maskineri eller alt andet, der har at gøre med at holde forretningen kørende. Det inkluderer også opkøb af andre forretninger eller monetære investeringer såsom i et investeringsselskab.

Du vil gerne se en virksomhed, der geninvesterer sin kapital i forretningen med som det mindste samme hastighed som afskrivningsomkostningerne hvert år. Hvis den ikke geninvesterer, viser den måske kunstigt høje pengestrømme for det pågældende år, hvilket ikke er holdbart.

 

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Denne sektion beskriver de penge, der har at gøre med ydre finansieringsaktiviteter. Typiske kilder til at skabe indgående pengestrøm kunne være at skaffe kapital ved at sælge aktier eller obligationer eller ved at låne penge. Ligeså ville det at betale et lån tilbage vise sig som et brug af pengestrøm, og det samme ville udbetalingen udbytte og tilbagekøb af aktier.

 

Overvejelser om pengestrømsopgørelsen

Kløgtige investorer bliver tiltrukket af virksomheder, der producerer masser af frit cash flow (FCF). Frit cash flow er et signal om en virksomheds evne til at betale gæld, betale udbytte, tilbagekøbe aktier og fremme forretningens vækst. Frit cash flow, hvilket i bund og grund er overskydende penge, virksomheden har genereret, kan returneres til aktionærerne eller investeres i nye vækstmuligheder uden at skade den eksisterende drift.

Ideelt set vil investorer gerne have, at virksomheden kan betale for investeringer uden at skulle afhænge af udefrakommende finansiering. En virksomheds evne til at betale for sin egen drift og vækst signalerer over for investorer, at den har stærke fundamentale faktorer.

 

Fundamental analyse: En kort introduktion til værdiansættelse

Mens konceptet bag tilbagediskonteret cash flow analyse er simpelt, kan det i praksis være en smule kompliceret. Antagelsen bag metoden om tilbagediskonteret cash flow er, at den nuværende værdi af en virksomhed simpelthen er den nuværende værdi af dens fremtidige pengestrøm, som kunne tilskrives aktionærerne. Beregningen er som føler:

formel for tilbagediskonteret cash flow

Hvis vi for enkelthedens skyld ved, at en virksomhed vil generere 1 kr. pr. aktie i pengestrøm for aktionærerne hvert år i fremtiden, så kan vi beregne, hvad denne type pengestrøm er værd i dag. Denne værdi bliver så sammenlignet med den nuværende værdi af virksomheden for at bestemme, om virksomheden er en god investering baseret på, om den er undervurderet eller overvurderet.

Der findes forskellige teknikker inden for tilbagediskonteret cash flow, som hovedsageligt varierer på, hvilken type pengestrøm, der bruges i analysen. Udbyttediskonteringsmodellen fokuserer på det udbytte, virksomheden betaler til aktionærerne, hvor pengestrømsmodellen kigger på de penge, der kan betales til aktionærerne efter omkostninger, geninvesteringer og gældsbetalinger er taget i betragtning. Konceptmæssigt er de det samme, da det er den nuværende værdi af disse strømme, der tages i betragtning.

Som vi før har nævnt ligger det svære i at implementere modellen, da modellen i stor grad bygger på estimater og antagelser. Som du kan forestille dig, er det ret svært at forudsige omsætningen og omkostningerne for en virksomhed de næste fem eller 10 år. Til trods for det er modellen et værdifuldt værktøj, der bruges af både analytikere og private investorer til at bestemme en virksomheds værdi.

 

Værdiansættelse ved hjælp af nøgletal

Finansielle nøgletal er matematiske beregninger, der primært bruger tal fra de finansielle opgørelser, og de bruges til at få en idé af en virksomheds værdiansættelse og finansielle præstation. Nogle af de mest velkendte nøgletal er price-to-earnings værdien og kurs/indre værdi. Hvert nøgletal bruger forskellige faktorer i sine beregninger. For eksempel sammenligner kurs/indre værdi aktiekursen med virksomhedens bogført værdi.

Disse nøgletal bruges til at skabe en forståelse af virksomhedens værdi. De sammenlignes på et absolut basis, hvor der er er nogle tærskler. Hvis kurs/indre værdien for eksempel er mindre end én, bliver virksomhedens generelt set som undervurderet. Disse nøgletal bliver også sammenlignet med de historiske værdier for virksomheden sammen med konkurrenterne og det overordnede marked.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Fundamental analyse: Konklusion

Hver gang du overvejer at investere i en virksomhed, er det vigtigt, at du ved, hvad den laver, hvad dens marked er og hvilken industri, den opererer i. Du bør aldrig blindt investere i en virksomhed.

En af de vigtigste områder for enhver investor, når man undersøger en virksomhed er at kigge i de finansielle opgørelser. Det er essentielt at forstå formålet med hver del af disse opgørelser, og hvordan man fortolker dem.

Lad os opsummere, hvad vi har lært:

  • Finansielle rapporter er lovgivningsmæssigt påkrævede.
  • Ledelsesberetningen giver investoren en bedre forståelse for, hvad virksomheden laver, og den udpeger som regel de områder, hvor virksomheden har gjort det godt.
  • Reviderede rapporter er meget mere pålidelige end ikke-reviderede.
  • Balancen giver en oversigt over aktiverne, passiverne og egenkapitalen.
  • Aktiverne er altid lig passiverne + egenkapitalen. De to sider skal altid opveje hinanden.
  • Resultatopgørelsen inkluderer tal som omsætning, omkostninger og indtjening.
  • Omsætningen er den øverste linje, og resultatet (indtjeningen) er bundlinjen.
  • Resultatopgørelsen inddrager også ikke-kontante poster som afskrivning.
  • Pengestrømsopgørelsen fjerner alle ikke-kontante poster og fortæller dig, hvor mange penge virksomheden faktisk har tjent.
  • Pengestrømsopgørelsen deles op i tre dele: Pengestrøm fra driftsaktivitet, finansiering og investering.
  • Læs altid fodnoterne i de finansielle opgørelser. De giver mere dybdegående information.