Kategori: Personlig finans


Hæftelse

Globus 60x60Definition af Hæftelse

En økonomisk forpligtelse der enten bliver hæftet personligt eller begrænset.

IE 60x60InvestEd forklarer Hæftelse

En ejer af en enkeltmandsvirksomhed hæfter personligt over for sine kreditorer. Det betyder altså, at hvis denne ejer ikke kan betalte de lånte penge tilbage til sine kreditorer, skal han/hun betale med sine private aktiver.

Anparts- og aktieselskaber hæfter ikke personligt. Forpligtelsen pålægges kun selve selskabets aktiver. Her er der tale om begrænset hæftelse, hvor indehaveren kun kan lide tab af den indskudte kapital.

RKI register

Globus 60x60Definition af RKI register

Et register der indeholder dårlige betalere, som bruges af både virksomheder og det offentlige. RKI registret ejes af firmaet Experian.

IE 60x60InvestEd forklarer RKI register

Næsten alle selskaber der låner penge ud eller giver kredit er medlem af RKI registret. Du kan oftest ikke få lån eller kredit af virksomheder, hvis du er registreret i RKI. Virksomheder bruger nemlig dette register til at se, hvilke danskere der ikke overholder deres forpligtelser.

Der var i 2013 ca. registreret 221.000 danskere i RKI.

Disponibel indkomst

Globus 60x60Definition af Disponibel indkomst

Den mænge penge som en husholdning har til rådighed til at spendere og opspare efter at have betalt skat. Disponibel indkomst bliver ofte set som en af de mange nøgleindikatorer for en økonomi for at tyde den overordnede tilstand i økonomien.

Beregnet som:

= Personlig indkomst – Personlige skattebetalinger

IE 60x60InvestEd forklarer Disponibel indkomst

Lad os for eksempel antage, at din personlige indkomst er 300.000 fra lønninger, og at du betaler skat af 37%. Din disponible indkomst ville så være 189.000. Økonomer bruger forbrugernes disponible indkomst til at måle husholdningers opsparings- og forbrugsniveau.

Aktivist investor

Globus 60x60Definition af Aktivist investor

En privatperson eller gruppe der køber store antal af et børsnoteret selskabs aktier og/eller prøver at skaffe en plads i virksomhedens bestyrelse med målet om at implementere en stor forandring i virksomheden. En virksomhed kan blive et mål for aktivist investorer, hvis virksomheden ikke drives ordenligt, har for mange omkostninger, kunne drives mere rentabelt som et privat selskab eller har andre problemer, som aktivist investoren mener, han/hun kan ordne for at gøre virksomheden mere værdifuld.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktivist investor

Private selskaber, hedge fonde og rige privatpersoner er typer af entiteter, der måske vælger at agere som en aktivist investor. En meget velkendt aktivist investor er Carl Icahn. Han har prøvet at lave store ændringer i Yahoo!, Time Warner, Blockbuster og RJR Nabisco samt andre selskaber. Andre store aktivist investorer inkluderer Nelson Peltz, Bill Ackman, Eddie Lampert og Kirk Kerkorian.

Danske aktieselskaber har pligt til at føre en fortegnelse over de personer, der ejer mere end 5 procent af aktiekapitalen eller stemmerne. Dette kan bruges som en indikation af, om en virksomhed er blevet et mål for en aktivist investor.

Pengestrøm – Cash flow

Globus 60x60Definition af Pengestrøm – Cash flow

(I) En indtægts- eller udgiftsstrøm der ændrer en pengekonto over en given periode. Indgående pengestrøm stiger som regel fra en af følgende tre aktiviteter – finansiering, drift eller investering. Udgående pengestrøm kommer fra udgifter eller investeringer. Dette passer i både forretningsmæssig sammenhæng og i privatlivet.

(II) En post på den såkaldte ’pengestrømsopgørelse’, der viser mængden af penge som er skabt og brugt af en virksomhed i en given periode. Pengestrømmen beregnes ved at lægge ikke-kontante ydelser (såsom afskrivning) til nettoindtægten efter skat. Pengestrøm kan pålægges et specifikt projekt eller en virksomhed i sig selv. Pengestrøm kan bruges som en indikation af virksomhedens finansielle tilstand og sundhed.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrøm – Cash flow

(I) Pengestrøm er en essentiel del af en virksomheds betalingsevne. Den er altafgørende for entitetens overlevelse. Ved at have masser af penge på hånden kan man sikre sig, at kreditorer, medarbejdere og andre kan betales til tiden. Hvis en forretning eller person ikke har nok penge til at understøtte dens drift, siges det, at forretningen eller han/hun er insolvent og med stor sandsynlighed vil gå konkurs, hvis insolvensen vil fortsætte.

(II) Opgørelsen over en virksomheds pengestrøm bruges ofte af analytikere til at vurdere finansiel præstation. Virksomheder med masser af kontante beholdninger har mulighed for at geninvestere pengene i virksomheden for at skabe flere penge og skabe profit.

Direkte afkast

Globus 60x60Definition af Direkte afkast

Indkomstafkastet af en investering. Dette refererer til de rente eller det udbytte der modtages fra et værdipapir og er som regel udtrykt som en procent baseret på investeringens omkostning, dens nuværende markedsværdi eller den nominelle værdi.

IE 60x60InvestEd forklarer Direkte afkast

Dette ret simple begreb kan være ret forvirrende for investorer.

Hvis du køber en aktie for 30 kr., og dens nuværende kurs og årlige udbytte er henholdsvist 33 kr. og 1 kr., så vil det nuværende direkte afkast være 3% (1/33).

Investeringsafkast – Return on investment – ROI

Globus 60x60Definition af Investeringsafkast – Return on investment – ROI

En præstationsmåling der bruges til at evaluere effektiviteten af en investering eller sammenligne med effektiviteten af nogle andre investeringer. For at måle investeringsafkast dividerer man gevinsten (afkastet) af en investering med omkostningen af investering. Resultatet er et udtryk i procent.

Udregning af investeringsafkast

Investeringsafkast er en meget populær måling på grund af dens alsidighed og enkelthed. Hvis en investering derfor ikke har et positivt ROI, eller hvis der er andre muligheder med et højere ROI, så bør investeringen ikke foretages.

IE 60x60InvestEd forklarer investeringsafkast – Return on investment – ROI

Husk på, at beregningen af investeringsafkast kan ændres til at passe til situationen – det hele afhænger af, hvad du inkluderer som afkast og omkostninger. Definitionen på begrebet er i sin bredeste forstand blot et forsøg på at måle rentabiliteten af en investering, og der er derfor ikke nogen ”korrekt” tilgang.

For eksempel vil en sælger måske sammenligne to forskellige produkter ved at dividere den bruttoprofit, som hvert produkt har genereret, med deres henholdsvise markedsføringsomkostninger. En finansiel analytiker vil dog måske sammenligne de samme to produkter ved at bruge en helt anden ROI udregning, der måske dividerer nettoindtægten af en investering med den totale værdi af alle ressourcer, som er blevet brugt til at lave og sælge produktet.

72 reglen

Globus 60x60Definition af 72 reglen

En regel der siger, at man skal dividere det givet årlige afkast/rente op i 72 for at få det antal år, som det tager for, at éns kapital vil blive fordoblet.

IE 60x60InvestEd forklarer 72 reglen

Hvis du for eksempel vil vide, hvor lang tid det ville tage for dine 10.000 kr. at blive til 20.000 kr., når du har et årligt afkast på 12%, skal du dividere 12 op i 72, og så får du seks år.

Lang (eller lang position)

Den overordnede definitionDefinition af Lang (eller lang position)

(I) Købet af et værdipapir såsom en aktie, råvare eller valuta med håbet om at aktivet vil stige i værdi.

(II) I kontekst af optioner er det købet af en option.

Det omvendte af et short (eller kort position).

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Lang (eller lang position)

(I) En ejer af McDonald’s aktier kan for eksempel siges at have en “lang position i McDonald’s”.

(II) For eksempel giver købet af en call (eller put) option dig retten, men ikke kravet, om at købe (eller sælge) et specifikt aktiv inden for en bestemt dato.

Forhandling

Den overordnede definitionDefinition af Forhandling

En strategisk diskussion der løser et problem på en måde, som begge parter finder acceptabel. I en forhandling forsøger hver part at overtale den anden til at være enig i sit synspunkt.

Før en forhandling lærer deltagerne så meget som muligt omkring den anden parts position, og hvad styrkerne/svaghederne af denne position er. De er klar til at forsvare deres positioner og modsvare de argumenter, den anden part vil komme med.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Forhandling

Mange af de tilbud som folk ser som at være faste og endelige kan faktisk være fleksible. En forhandling kan for eksempel bruges til at reducere gæld, sænke salgsprisen af et hus, få en bedre handel på en bil eller til at forbedre vilkårene i en kontrakt. At kunne forhandle er en vigtig færdighed, når man får et job. Ofte er arbejdsgiverens første løntilbud ikke altid det bedste, og som nyansat kan man forhandle om en højere løn, mere ferie osv.

Invested.dk