En stigning i værdien af et kapitalaktiv (investering eller ejendom), der giver det en højere værdi end købsprisen. Gevinsten er ikke realiseret, før aktivet er solgt. En kapitalgevinst kan være kortsigtet (et år eller mindre) eller langsigtet (mere end et år) og skal beskattes. Omvendt er der et tab, når aktivets værdi er blevet mindre end købsprisen.
Langsigtet kapitalgevinst bliver som regel lavere beskattet end almindelig indkomst. Dette er gjort for at opfordre til entreprenørskab og investering i økonomien.
En investor der bidrager med økonomisk støtte til små, nye virksomheder eller entreprenører. Angel investorer findes som regel blandt entreprenørens familie eller venner. Den kapital de bidrager med kan være et engangsindskud eller en løbende støtte, som kan bære selskabet igennem svære tider.
Angel investorer giver flere favorable betingelser end andre lånegivere, da de som regel er interesserede i personen i stedet for virksomhedens overlevelsesevne. De er fokuserede på at hjælpe virksomheden med at få succes i stedet for at skabe et enorm profit fra deres investering.
En ikke-bankperson eller organisation der handler værdipapirer i store mængder, så da kan få en favoriserende behandling samt betale mindre kommission. Institutionelle investorer står over for færre beskyttende reguleringer, fordi det er antaget, at de er mere kyndige og har bedre mulighed for at beskytte sig selv.
Det kan somme tider være en god indikator at kigge på hvad ”de store drenge” køber, da de (antagelsesvist) ved, hvad de laver. Nogle eksempler på institutionelle investorer er pensionsfonde og forsikringsselskaber.
Individuelle investorer der køber og sælger værdipapirer via deres personlige konto og ikke for en anden virksomhed eller organisation.
Også kendt som ”individuel investor”.
Private investorer køber i meget mindre mængder end større institutionelle investorer.
En investor der enten bidrager med kapital til nystartende virksomheder eller støtter små virksomheder, der gerne vil udvide men ikke har adgang til offentlig børsnotering. Venturekapitalister er villige til at investere i sådanne virksomheder, fordi de tjener et massivt afkast på deres investeringer, hvis disse virksomheder bliver en succes.
Venturekapitalister står også over for alvorlige tab, hvis deres valg af virksomhed slår fejl, men disse investorer er typisk velhavende nok, så de har råd til at påtage risikoen ved at finansiere unge, udokumenterede virksomheder, der ser ud som om de har en fantastisk idé med en fantastisk ledelse.
Velkendte venturekapitalister inkluderer Jim Breyer (Facebook), Peter Theil (PayPal og Facebook), Peter Fenton (Twitter) og Jeremy Levine (Pinterest).
Venturekapitalister leder efter stærke ledelsesteams, et stort potentielt marked og et unikt produkt eller serviceydelse med en stærk konkurrencemæssig fordel. De leder også efter muligheder i industrier, som de kender til, og chancen for at eje en stor procentdel af virksomheden, så de kan influere direktionen.
Et aktiv eller en genstand som købes med håbet om, at den/det vil generere indkomst eller stige i værdi i fremtiden. I økonomisk forstand er en investering købet af varer, der ikke forbruges i dag men bliver brugt i fremtiden for at skabe velstand. I finans er en investering et monetært aktiv, som købes med idéen om at dette aktiv vil skabe indkomst i fremtiden eller stige i værdi og sælges til en højere pris.
Bygningen af en fabrik som skal bruges til at producere varer og det at begynde at studere for at få et godt job i fremtiden er begge eksempler på investeringer i økonomisk forstand.
I den finansielle forstand inkluderer investering købet af obligationer, aktier eller ejendomme.
Du må ikke blande ”spekulation” og ”investering” sammen. Investering handler som regel om at skabe velstand, hvor spekulation ofte er en nulsumsspil. Selvom spekulanter ofte skaber orienterede beslutninger, kan spekulation ikke kategoriseres sammen med traditionel investering.
En mængde penge som er lånt af en part fra en anden part. Mange selskaber/privatpersoner benytter gæld som en metode til at lave store køb, som de ikke ville have råd til under normale forhold. Ved gæld får låneren lov til at låne penge under den betingelse, at det skal betales tilbage på en senere dato, som regel med renter.
Obligationer, lån og gældsbeviser er eksempler på gæld. En virksomhed vil for eksempel gerne låne 1 million kr., så den kan købe noget udstyr. I dette tilfælde skal denne million betales tilbage (med renter) til kreditoren på en senere dato.
En person der indskyder kapital med forventning om finansielt afkast. Investorer benytter investeringer for at få deres penge til af vokse. Der findes en bred mængde investeringsmuligheder, der inkluderer (men ikke er begrænset til) aktier, obligationer, råvarer, investeringsforeninger, ETF’er, optioner, futures, pensionsordninger og ejendomme. Investorer udfører typisk teknisk og/eller fundamental analyse for at finde favorable investeringsmuligheder.
Investorer varierer meget i tolerance for risiko, kapital, stilarter, præferencer og tidsrammer. For eksempel foretrækker nogle investorer meget lavrisikable investeringer, der vil skabe konservative gevinster såsom indlån og nogle obligationstyper.
Andre investorer kan derimod være tilbøjelige til at påtage sig ekstra risiko i et forsøg på at skabe større profit. Disse investorer investerer måske i valuta, udviklingsmarkeder og aktier. Der kan skelnes mellem begreberne ”investor” og ”trader”, hvor investorer typisk holder deres investeringer i år og årtier (også kaldet køb-og-behold investor), imens tradere generelt holder investeringer i kortere perioder. Daytradere køber og sælger f.eks. aktier dagen lang og beholder som regel aldrig en position over natten.
En person, virksomhed eller anden institution der ejer mindst én aktie af en virksomhed. Aktionærer er en virksomheds ejere. De har muligheden for at tjene penge, når det går godt i virksomheden, men det kommer også med potentialet til at tabe, hvis det går dårligt.
Modsat interessenter i I/S selskaber eller enkeltmandsvirksomheder er aktionærer ikke personligt hæftet til virksomhedens gæld eller andre hæftelser. I koncerner spiller aktionærer ikke en stor rolle i virksomheden. Bestyrelsen og ledelsen udfører denne funktion. Aktionærer har dog mulighed for at stemme på virksomhedens vegne om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, og hvad end en evt. fusion bør fuldføres (præferenceaktionærer har som regel ikke stemmeret). Aktionærer drager også fordel af, når virksomheden præsterer godt, og aktiekursen stiger.
Aktionærer har rettigheder, som er defineret i virksomhedens vedtægter. De kan inspicere virksomhedens rapporter, sagsøge selskabet for misgerninger begået af direktører og hvis virksomheden skal likvideres, har de retten til en del af forløbet. Dog har kreditorer, obligationsejere og præferenceaktionærer førsteret over ordinære aktionærer i en likvidation. Aktionærer har retten til at modtage en portion af ethvert udbytte, som virksomheden vil udbetale.
Aktionærer kan deltage i selskabets årlige generalforsamling for at lære om virksomhedens præstation, stemme på hvem der skal sidde i bestyrelsen og andre ting. De kan også høre mødet via telefonkonferencer og stemme via mail eller online.
Gevinsten eller tabet af et værdipapir i en bestemt periode. Afkastet består af indkomsten eller kapitalforøgelsen i forhold til investeringen. Afkastet vises oftest i procent.
Reglen er generelt, at jo mere risiko, du påtager dig, jo større er potentialet for gevinst – og tab.
Hvis du for eksempel investerer 100 kr. i virksomheden ABC (vi ser bort fra gebyrer), og aktien for ABC stiger til 150 kr. over tre måneder, har du fået et afkast på, hvad der svarer til 50%/50 kr. over de tre måneder.