Kategori: Personlig finans


Serielån

Globus 60x60Definition af Serielån

Et lån hvor hovedstolen bliver afdraget med lige store beløb i hver termin. Rentebetalingen er faldende over løbetiden. Det betyder, at den samlede ydelser også er faldende.

IE 60x60InvestEd forklarer Serielån

Et serielån har i begyndelsen af afdragsperioden forholdsvis store ydelser.

Modsætningen til serielån er annuitetslån.

Variabel rente

Globus 60x60Definition af Variabel rente

En rente der bevæger sig i takt med den generelle markedsrentes udvikling. Et lån med variabel rente kaldes også et tilpasningslån.

IE 60x60InvestEd forklarer Variabel rente

Fordelene ved at tage et lån med variabel rente er, at man som regel vil have en lavere rente på lånet end ved det fastforrentede lån. Dette gør ydelsen lavere. Risikoen ved at tage et sådant lån er, at der ikke er nogen øvre eller nedre grænse. Hvis man gerne vil minimere sin risiko for, at den variable rente ikke stiger for meget, kan man for eksempel aftale et renteloft.

Medunderskrive

Globus 60x60Definition af Medunderskrive

Handlingen om at underskrive en anden persons gæld, hvilket involverer en juridisk binding til at betale den anden persons gæld, hvis denne person ikke kan betale lånet.

IE 60x60InvestEd forklarer Medunderskrive

En medunderskrivers ansvar om at betale gæld træder kun i kraft, hvis låntageren ikke kan betale lånet. At medunderskrive er ikke uden risiko.

Åben position

Globus 60x60Definition af Åben position

Er i investering en handel, som er blevet indtaget (eller indtastet), og som endnu ikke er blevet lukket. En åben position kan eksistere ved at købe (lang position) eller ved at shorte (kort position). I begge tilfælde kan den åbne position lukkes ved at foretage en modsat handel (sælge eller dække).

IE 60x60InvestEd forklarer Åben position

For eksempel har en investor, der ejer 500 aktier af et bestemt selskab, en åben position i denne aktie. Når investoren sælger disse aktier, vil positionen blive lukket.

Køb-og-behold investorer har generelt flere åbne positioner på samme tid. Kortsigtede tradere, som daytradere eller scalpere, har måske åbne positioner i meget kort tid (fra 1-2 dage og helt ned til et par sekunder), hvor de prøver at fange de meget små, men hurtige prisbevægelser igennem dagen.

Gældsætningsgrad

Globus 60x60Definition af Gældsætningsgrad

(I) Brugen af forskellige finansielle instrumenter eller lånt kapital, såsom margin, til at forøge den potentielle gevinst ved en investering.

(II) Mængden af gæld brugt til at finansiere en virksomheds aktiver. En virksomhed med betydeligt mere gæld end egenkapital bliver set som meget gældsat.

Gældsætning bruges oftest i forbindelse med boligtransaktioner, hvor der optages lån for at købe et hus.

IE 60x60InvestEd forklarer Gældsætningsgrad

(I) Gældsætning kan skabes via optioner, futures, margin eller andre finansielle instrumenter. Lad os for eksempel sige, at du har 5.000 kr. at investere for. Denne mængde penge kunne investeres i 10 Microsoft aktier, men for at øge gældsætningsgraden kunne du investere de 5.000 kr. i fem optionskontrakter. Du ville nu kontrollere 500 aktier i stedet for kun 10.

(II) De fleste virksomheder bruger gæld til at finansiere drift. Ved at gøre dette øger virksomheden sin gældsætningsgrad, fordi den kan investere i forretningsdrift uden at øge dens egenkapital. Hvis en virksomhed for eksempel bliver skabt med en investering på 5 mio. kr. fra investorer, så ville virksomhedens egenkapital være 5 mio. kr. – disse penge bruger virksomheden til dens drift. Hvis virksomheden bruger gældsfinansiering ved at låne 20 mio. kr., så ville virksomheden nu have 25 mio. kr. at investere i forretningsdrift for og flere muligheder for at forøge værdien for aktionærerne.

Gældsætning hjælper både investoren og virksomheden til at investere eller drive forretning. Dog kommer det med en øget risiko. Hvis en investor bruger gæld til at lave en investering, og investering går den forkerte vej, vil hans/hendes tab være meget større, end hvis investeringen ikke var blevet gældsat. – gældsætning forstærker både gevinst og tab. I forretningsverdenen kan en virksomhed bruge gældsætning til at forsøge at generere velstand til aktionærerne, men hvis den fejler i at gøre dette, vil renteudgifterne og kreditrisikoen ødelægge investorernes værdi.

Portefølje

Globus 60x60Definition af Portefølje

En gruppe finansielle aktiver såsom aktier og obligationer såvel som investeringsforeninger, ETF’er og andre former for værdipapirer. Porteføljer holdes direkte af investorer og/eller styres af finansielle professionelle.

IE 60x60InvestEd forklarer Portefølje

Fornuft siger, at investorer bør skabe en investeringsportefølje, der stemmer overens med investorens risikotolerance og investeringsmål. Tænk på en portefølje som en kage, der er skåret i flere stykker i forskellige størrelser, der hver repræsenterer forskellige aktivklasser og/eller typer investeringer, der tilsammen skaber en passende risiko/gevinst fordeling.

For eksempel vil en konservativ investor måske foretrække en portefølje med large cap value aktier, brede markedsindeks og investment grade obligationer. Som kontrast vil en risikoelskende investor måske tilføje nogle small cap vækstaktier til en aggressiv large cap vækstaktieposition, pålægge nogle risikofulde virksomhedsobligationer med høje renter og finde nogle internationale/alternative investeringer til sin portefølje.

Risikoparitet

Globus 60x60Definition af Risikoparitet

En porteføljeallokeringsstrategi baseret på at fordele risikoen over de forskellige komponenter i en investeringsportefølje. Risikoparitetstilgangen under asset allocation tillader investorer at målrette specifikke niveauer af risiko og fordele denne risiko ligeligt over hele porteføljen for at kunne opnå den optimale diversifikation.

IE 60x60InvestEd forklarer Risikoparitet

Risikoparitetstilgangen under asset allocation i en portefølje fokuserer på mængden af risiko i hver komponent i stedet på den specifikke kronemængde, som er investeret i hver komponent. Med andre ord fokuserer risikoparitet ikke på fordelingen af penge (som i traditionelle allocation modeller) men på fordelingen af risiko.

En traditionel 60/40 portefølje kan pålægge 80% til 90% af dens risikodeling på aktier. Som resultat vil porteføljens afkast være afhængig af afkastene på aktiemarkedet.

Spekulant

Globus 60x60Definition af Spekulant

En person der handler derivater, råvarer, obligationer, aktier eller valuta med en risiko, der ligger over gennemsnittet til fordel for potentialet for profit, der ligger over gennemsnittet. Spekulanter påtager sig selv store risici med hensyn til at forudse fremtidige kursbevægelser med håbet om at tjene hurtige og store afkast.

IE 60x60InvestEd forklarer Spekulant

Spekulanter er typisk sofistikerede og risikopåtagende investorer med ekspertise i markederne, de handler i, og de vil som regel bruge meget gearede investeringer såsom futures og optioner.

Nettoresultat – Nettoindtægt – Nettoindtjening

Globus 60x60Definition af Nettoresultat – Nettoindtægt – Nettoindtjening

(I) En virksomheds totale indtjening (eller profit). Nettoindtægt beregnes ved at tage omsætningen og tilpasse den efter omkostninger, afskrivning, renter, skatter og andre udgifter. Dette tal kan findes på selskabets resultatopgørelse og er en vigtig måling for, hvor profitabel virksomheden er over en tidsperiode. Dette tal bruges også til udregningen af indtjening pr. aktie (EPS).

Det bliver også kaldt ”bundlinjen”, fordi nettoresultatet er i bunden af resultatopgørelsen.

(II) En privatpersons indtægt efter der er taget højde for fradrag, kredit og skat ud fra bruttoindtægten. Fradrag og kredit trækkes fra bruttoindtægten for at finde den beskattende indtægt, hvilket bruges til at udregne indkomstskatten.

IE 60x60InvestEd forklarer Nettoresultat – Nettoindtægt – Nettoindtjening

(I) Nettoresultat beregnes ved at starte med virksomhedens totale omsætning. Herfra trækkes alle eventuelle omkostninger og udgifter fra inden for samme periode som omsætningen for at nå frem til resultatet før skat. Skatten trækkes fra dette tal for at nå frem til nettoresultatet.

(II) Lad os for eksempel antage, at din bruttoindtægt har været 250.000 kr., og at du har 100.000 kr. i fradrag og kredit. Dette giver dig en beskattende indtægt på 150.000 kr. Hvis vi siger, at du betaler 40% i skat, vil de resterende 90.000 kr. være din nettoindtægt.

Præmie

Globus 60x60Definition af Præmie

(I) Den totale omkostning (pris) for en option.

(II) Den specificerede, påkrævede og periodiske betaling hos et forsikringsselskab, der støtter dækningen under en givet forsikringsplan for en defineret tidsperiode. Præmien betales af den forsikrede part til forsikreren og kompenserer primært forsikreren for at bære risikoen om at betale, hvis forsikringsaftalens dækning bliver påkrævet.

IE 60x60InvestEd forklarer Præmie

(I) Præmien ved en option er i bund og grund optionens indre værdi og tidsværdi. Det er vigtigt at bemærke, at volatilitet også påvirker præmien.

(II) Et typisk eksempel på en forsikringspræmie er under en bilforsikring. En bilejer kan forsikre værdien af sin bil mod skader, tyveri og potentielle problemer. Ejeren betaler som regel en fast præmie for at få forsikringsselskabets garanti om at dække ethvert økonomisk tab henholdt forsikringsaftalen.

Invested.dk