Kategori: Økonomiteori


Fuldkommen konkurrence

Globus 60x60Definition af Fuldkommen konkurrence

En markedsstruktur med følgende kriterier:

1) Alle virksomheder sælger et identisk produkt (homogenitet).
2) Alle virksomheder er pristagere – de kan ikke kontrollere markedsprisen.
3) Alle virksomheder har en relativt lille markedsandel.
4) Købere har komplet information over det solgte produkt.
5) Markedet er frit og åbent for alle (ingen barrierer for ind- og udtræden).

IE 60x60InvestEd forklarer Fuldkommen konkurrence

Fuldkommen konkurrence er det modsatte af monopol, hvor kun én virksomhed udbyder en bestemt vare eller serviceydelse, og denne virksomhed kan sætte prisen til, hvad den ønsker, fordi forbrugerne ikke har andre alternativer, og det er svært for konkurrenter at indtage markedet. Under fuldkommen konkurrence er der mange købere og sælgere, og priserne reflekterer udbud og efterspørgsel. Virksomhederne tjener kun lige profit nok til at holde forretningen kørende og ikke mere, fordi andre virksomheder ville indtage markedet og skubbe profitten ned til minimum, hvis virksomheden skulle tjene en ekstra profit.

Virkelighedens konkurrence adskiller sig fra den teoretiske fuldkomne konkurrence. Rigtige virksomheder forsøger at adskille sit produkt fra sine konkurrenters. De markedsfører for at opnå en bestemt markedsandel. De skærer i priserne for at stjæle kunder fra andre virksomheder. De hæver priserne med håbet om forøget profit. Og nogle virksomheder er store nok til at påvirke markedsprisen.

Depression

Globus 60x60Definition af Depression

En slem og langvarig nedtur i økonomisk aktivitet. Inden for økonomisk teori bliver en depression ofte defineret som en ekstrem recession, der varer to eller flere år. En depression bliver karakteriseret via økonomiske faktorer såsom en betydelig stigning i arbejdsløsheden, et fald i den tilgængelige kredit, et faldende output, konkurser, misligholdelser på statsobligationer, reduceret handel og vedvarende volatilitet i valutaværdien. Under en depression falder forbrugertilliden og investeringerne, hvilket får økonomien til at fryse.

IE 60x60InvestEd forklarer Depression

En depression er en vedvarende og slem recession. Hvor en recession er en normal del af en konjunkturcyklus og varer nogle måneder, er en depression et ekstremt fald i den økonomiske aktivitet, der varer i flere år. Økonomer er meget uenige i, hvor længe en depression varer. Nogle mener, at en depression kun omfatter perioden, der plages af faldende økonomisk aktivitet. Andre økonomer mener dog, at depressionen varer indtil det punkt, hvor den økonomiske aktivitet er blevet normal igen.

Den Store Depression begyndte kort efter den Sorte Tirsdag den 24. oktober i 1929. Aktiemarkedsboblen var bristet, hvilket skabte et enorm salgspres med en rekord handelsvolumen på 12,9 millioner aktier. USA var allerede i en recession, og den efterfølgende tirsdag den 29. oktober, 1929, faldt Dow Jones (DJIA) med 12%, hvilket markerede starten på Den Store Depression.

Mange investorers porteføljer blev komplet værdiløse. Selvom Den Store Depression startede i USA, spredte den økonomiske indflydelse sig til hele verden i over et årti. Den amerikanske arbejdsløshed steg til næsten 25% i 1933.

Kort tid efter Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident i 1932, blev the Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC) skabt for at beskytte indskyderes konti. Samtidig blev the Securities and Exchange Commission (SEC) skabt for at regulere det amerikanske aktiemarked.

Markedsfejl

Globus 60x60Definition af Markedsfejl

Et økonomisk begreb der beskriver en situation, hvor den efterspurgte kvantitet af et produkt (på et givet marked) ikke er lig med den udbudte mængde fra leverandørerne.

IE 60x60InvestEd forklarer Markedsfejl

Markedsfejl har negative effekter på økonomien, fordi den optimale fordeling af ressourcer ikke er opnået.

Transformationskurve – Produktionsmulighedsområde

Globus 60x60Definition af Transformationskurve – Produktionsmulighedsområde

En kurve der viser alle maksimale outputmuligheder for to eller flere goder givet et sæt inputs (ressourcer, arbejdskraft osv.). Transformationskurven antager, at alle inputs bruges effektivt.

Eksempel på en transformationskurve med inputs

Som indikeret på grafen ovenfor repræsenterer punkt A, B og C de steder, hvor produktionen af gode A og gode B er mest effektiv. Punkt X demonstrerer det sted, hvor ressourcerne ikke bruges effektivt i produktionen af begge goder. Punkt Y demonstrerer et output som ikke er opnåeligt med de givne inputs.

IE 60x60InvestEd forklarer Transformationskurve – Produktionsmulighedsområde

Blandt andre faktorer vil arbejdskraft, kapital og teknologi påvirke, hvor produktionens transformationskurve ligger.

Indifferenskurve

Globus 60x60Definition af Indifferenskurve

Et diagram der viser tilsvarende nytteniveauer (tilfredshed) hos en forbruger, der står over for forskellige kombinationer af goder.

 Eksempel på en indifferenskurve

IE 60x60InvestEd forklarer Indifferenskurve

Kig for eksempel på diagrammet ovenfor. Denne forbruger ville være mest tilfreds med enhver kombination af produkter langs kurven U3. Forbrugeren ville være indifferent mellem kombinationerne Qa1, Qb1 og Qa2, Qb2.

Lov om faldende marginal nytte

Globus 60x60Definition af Lov om faldende marginal nytte

En økonomisk teoretisk lov der fremfører, at i takt med at en person øger sit forbrug af et produkt (hvor forbruget af andre produkter er konstant), er der er et fald i den marginale nytte, som personen får fra sit forbrug af hver ekstra enhed af produktet.

IE 60x60InvestEd forklarer Lov om faldende marginal nytte

Det er under dette præmis, at en buffet-restaurant drives. De frister dig med ”alt du kan spise” velvidende om, at hver ekstra tallerken mad giver dig mindre nytte end den forrige. Og til trods for deres fristelser vil folk kun spise, indtil den nytte de får fra ekstra er en anelse mindre end den første.

Lad os for eksempel sige, at du kommer til en buffet, og den første tallerken du spiser er rigtig god. På en skala fra 1-10 vil du give den 10. Nu er din sult på en måde blevet tæmmet, men du går over og tager en ny tallerken mad. Da du ikke er lige så sulten, ligger din nydelse højst til 7 på skalaen. De fleste mennesker ville stoppe, før deres nytte falder endnu mere, men lad os nu sige, at du går tilbage for at spise en tredje tallerken, og din nytte falder endnu mere til 3 på skalaen. Hvis du fortsætter med at spise, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor det at spise vil få dig til at have det dårligt, hvilket giver dig utilfredshed, eller ”unytte”.

Total nytte

Globus 60x60Definition af Total nytte

Det totale niveau af tilfredshed som en kunde modtager igennem forbruget af en bestemt vare eller serviceydelse. Hver enkelte enhed af en vare eller serviceydelse har sin egen marginale nytte, og den totale nytte er i bund og grund summen af alle de marginale nytter af de enkelte enheder. Klassisk økonomisk teori antager, at alle kunder vil have det højeste totale nytteniveau af de penge, de bruger.

IE 60x60InvestEd forklarer Total nytte

For at bedre forstå total nytte skal man forstå loven om faldende marginal nytte, som fremsætter, at i takt med at der bruges mere af en enkelt vare eller serviceydelse, vil den ekstra (marginale) tilfredsstillelse falde. Den første enhed giver den højeste marginale nytte, den anden har en lavere marginal nytte osv. Derfor vokser den totale nytte langsommere og langsommere med hver ekstra enhed af den samme vare eller serviceydelse.

For at maksimere den totale nytte (som er et naturligt mål for alle forbrugere), så vil forbrugerne søge efter at kombinere forskellige kombinationer af varer og serviceydelser. Givet deres begrænsede ressourcer (penge) vil forbrugerne tage beslutninger med forsøg på at forøge deres totale nytte med hver ekstra enhed.

Marginal nytte

Globus 60x60Definition af Marginal nytte

Den ekstra tilfredshed en forbruger får fra at forbruge en ekstra enhed af en vare eller serviceydelse. Den marginale nytte er et vigtigt økonomisk koncept, fordi økonomer bruger den til at bestemme, hvor meget en et produkt en forbruger er villig til at købe. Positiv marginal nytte er, når forbruget af en ekstra enhed forøger den totale nytte. Negativ marginal nytte er, når forbruget af en ekstra enhed sænker den totale nytte.

IE 60x60InvestEd forklarer Marginal nytte

Hvis du for eksempel er rigtig tørstig, vil du få en bestemt mængde tilfredshed fra et glas vand. Denne tilfredshed vil sandsynligvis falde med det andet glas og så falde endnu mere ved det tredje. Denne ekstra mængde tilfredshed, der kommer med hvert ekstra glas vand, er den marginale nytte.

Nytte

Globus 60x60Definition af Nytte

Et økonomisk begreb der refererer til den totale tilfredshed ved at forbruge en vare eller serviceydelse.

IE 60x60InvestEd forklarer Nytte

En forbrugers nytte er svær at måle. Vi kan dog indirekte bestemme den via forbrugeradfærdsmodeller, der antager, at forbrugere vil stræbe efter at maksimere deres nytte. Nytte er et koncept, som blev introduceret af Daniel Bernoulli. Han troede på, at den almene persons nytte steg i takt med velstand men med en faldende rate.

Offeromkostning

Globus 60x60Definition af Offeromkostning

(I) Den omkostning ved et alternativ som skal droppes for at gå efter en anden handling. Med andre ord er det de fordele, du kunne have fået ved at vælge en anden mulighed.

(II) Forskellen mellem afkastet i en valgt investering og en, der nødvendigvis måtte gives afkald på. Lad os sige, at du investerer i en aktie, og den skaber et sølle afkast på 2% over et år. Ved at lægge dine penge i denne aktie, vil du opgive muligheden hos en anden investering – lad os sige en risikofri statsobligation, der giver dig 6%. I denne situation vil din offeromkostning være 4% (6%-2%).

IE 60x60InvestEd forklarer Offeromkostning

(I) Offeromkostningerne ved at læse på universitetet er de penge, du kunne have tjent på at arbejde i stedet. På den ene side mister du 3-5 års løn, mens du får din uddannelse. På den anden side håber du på at tjene mere på din karriere takket være din uddannelse.

Her er et andet eksempel: Hvis en gartner vælger at gro gulerødder, er hans/hendes offeromkostning den alternative madvare, der kunne gros i stedet (kartofler, tomater osv.).

I begge tilfælde skal der tages en beslutning mellem to muligheder. Det ville være en nemmere beslutning, hvis du vidste, hvad slutresultatet ville blive.

Invested.dk