Guides

Overordnet om skat af afkast fra investering

overordnet plan behandles skat af privatpersoners frie midler, som hidrører fra afkast af investering i forskellige former for værdipapirer og finansielle kontrakter enten som aktieindkomst eller som kapitalindkomst. I særlige tilfælde kan afkast ligeledes blive beskattet som personlig indkomst.

Aktieindkomst behandles særskilt i relation til ens skatteberegning, mens kapitalindkomst og personlig indkomst medregnes til den almindelige skattepligtige indkomst. Siden 1. januar 2019 har det ligeledes været muligt, at indskyde midler på en aktiesparekonto, som beskattes i et særskilt skattemiljø. Pensionsmidler beskattes ligeledes i et særskilt skattemiljø, mens skat af investering via et selskab beskattes som selskabsindkomst.

Frie midler som beskattes som aktieindkomst
Afkast fra såvel unoterede som børsnoterede aktier, udloddende investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger og udbytte fra disse beskattes som udgangspunkt som aktieindkomst efter realisationsprincippet med enten 27% eller 42%. Reglerne fremgår af aktieavancebeskatningsloven. Fra og med 2020 formodes det, at en lang række udenlandske fonde, herunder især Exchange Traded Funds (ETF - på dansk blot børsnoterede fonde), vil skulle beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet, hvilket medfører, at både realiseret og urealiseret afkast beskattes. En forudsætning for dette er bl.a., at den enkelte ETF af udstederen er blevet indberettet til SKATs kommende positivliste, og at mindst 50% af ETF´en investeres i aktier.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem af invested

Satserne for beskatning af aktieindkomst inklusive udbytte afhænger af størrelsen, og udgør for indkomståret 2019:

• op til 54.000 kr. 27%
• over dette 42%.
I 2018 udgjorde grænsen 52.900 kr.

Grænsen stiger til det dobbelte for ægtefæller, som er samlevende ved årets udgang. Ubenyttede grænsebeløb overføres automatisk, idet man sambeskattes.

Frie midler som beskattes som kapitalindkomst
Forskellige former for finansielle kontrakter, herunder certifikater, CFD´er, valutakryds, futures og optioner ol. behandles efter reglerne i kursgevinstloven og beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Det medfører, at såvel realiseret som urealiseret gevinst skal beskattes årligt. Investering i for eksempel udenlandske fonde såsom ETF´er og akkumulerende danske investeringsforeninger beskattes ligeledes som kapitalindkomst efter lagerprincippet, men vil typisk ikke være en finansiel kontrakt i skattemæssig forstand, hvilket har stor betydning i forhold til tabsfradrag, der ikke er begrænset for denne type værdipapirer. Fra og med 2020 må det som følge af en lovændring forventes, at en del af de udenlandske fonde, herunder især ETF´erne i stedet vil blive beskattet som aktieindkomst, men fortsat efter lagerprincippet. For at kunne blive beskattet som aktieindkomst kræves det imidlertid, at udstederen af de enkelte fonde anmoder Skattestyrelsen om dette senest den 1. november 2019, og at fonden overvejende er aktiebaseret (mindst 50% af aktiverne i fonden skal i gennemsnit være placeret i aktier).

Obligationer og udbyttebetalende obligationsbaserede investeringsforeninger beskattes ligeledes som kapitalindkomst, men ikke efter lagerprincippet.

Nettokapitalindkomst medregnes til den almindelige skattepligtige indkomst i modsætning til aktieindkomst, der opgøres særskilt. Skattesatserne af nettokapitalindkomst varierer efter øvrig indkomst fra 0% (hvis man f.eks. slet ikke har anden indkomst, og dermed ikke har udnyttet sit personfradrag) til normalt mellem ca. 37,5% og 42,7% for en borger i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat i 2019.

Grænsen for den høje skattesats indtræder, når man i 2019 har en indkomst over grænsen for topskat på 513.400 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag plus bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst på 44.800 kr. Der gælder dobbelt op for ægtepar i forhold til bundfradraget.

Beskatningen af kapitalindkomsten er afhængig af, om man samlet set har en positiv eller negativ nettokapitalindkomst. Er nettokapitalindkomsten positiv, indgår den ved beregning af såvel sundhedsbidrag og kommuneskat samt bundskat og topskat.

Såfremt nettokapitalindkomsten er negativ, er fradragsværdien i 2019 som udgangspunkt ca. 33,6 % (inkl. kirkeskat), da den kun fragår ved beregning af sundhedsbidrag, kommune- og evt. kirkeskat (fradragsværdien har været fastfrosset siden 2011). Er den negative kapitalindkomst over 50.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller) begrænses fradragsværdien til ca. 25,6%. Fradragsværdien for den negative nettokapitalindkomst over 50.000 kr. blev som led i Forårspakke 2.0 gradvist reduceret frem til 2019, hvor den nu er endt på 25,6% og ikke falder yderligere i de kommende år.

Har man i forvejen negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr., vil man kunne undgå den lavere fradragsværdi, hvis man er i stand til at opnå gevinster ved investering i afkast, der beskattes som kapitalindkomst.

GRATIS aktiehandel? Det kan nu lade sig gøre hos eToro >> Læs mere

Man skal være opmærksom på den asymmetriske forskel i beskatningen af hhv. nettogevinster på kapitalindkomst på op til ca. 42,7%, og begrænsningen på fradragsværdien på ned til ca. 25,6%, som over tid på uhensigtsmæssig vis kan påvirke ens nettoresultat efter skat. Eftersom man beskattes årligt efter lagerprincippet i modsætning til realisationsprincippet, vil der være et tidsmæssigt aspekt i forhold til skattebetalingen ligesom man skal betale skat af gevinster, som man ikke har realiseret. Man kan derfor være nødt til at finde penge til betaling af skatten andetsteds eller sælge ud af sin værdipapirbeholdning.

Herudover skal man være opmærksom på, at der gælder en vis tabsbegrænsning for nettotab på finansielle kontrakter. Dog er der her gode muligheder for at trække tab fra i fremtiden. Se mere under afsnittet om finansielle kontrakter.

Aktiesparekonto
Fra og med 1. januar 2019 er det blevet muligt at oprette en skattebegunstiget aktiesparekonto, som man i 2019 maksimalt kan indskyde 50.000 kr. på. Det er hensigten, at det over tid bliver muligt at sætte mere ind, men det kræver, at der er politisk enighed om dette. Indestående på en aktiekonto kan bl.a. investeres i aktier og udbyttebetalende investeringsforeninger, men ikke f.eks. i obligationer eller andet, som ikke beskattes som aktieindkomst. Man kan frit hæve og sætte ind på sin konto. Alle privatpersoner, inkl. børn, som er fuldt skattepligtige i Danmark. kan oprette en konto. Skattemæssigt er midler på en aktiesparekonto langt nemmere at håndtere end frie midler, idet Skat automatisk efter lagerprincippet beskatter årets afkast med 17% skat. Tab kan modregnes i efterfølgende år. Læs mere om aktiesparekontoen her.

Pensionsmidler
I relation til bundne pensionsmidler, er det hele meget nemmere, da Skat automatisk efter lagerprincippet beskatter årets afkast med 15,3% skat. Tab kan modregnes i efterfølgende år. Beskatningen af afkast er ens for de forskellige pensionstyper såsom livrente, ratepension og kapital-/aldersopsparing. I forhold til pensionsmidler vil man derfor ikke behøve at tænke så meget over, hvad skatten eventuelt måtte betyde for de enkelte investeringer, hvilket, hvis man ønsker at investere i produkter som følger givne aktieindeks, kan gøre det fordelagtigt f.eks. at investere i ETF´er med lave omkostninger frem for danske investeringsforeninger, hvor der typisk er højere omkostninger. Dog bør man være opmærksom på, at man ikke kan have en valutakonto i et pensionsdepot, hvilket typisk vil udløse ekstra vekslingsomkostninger. Hvis man vælger en ETF, som ikke udbetaler udbytte, slipper man dels for at reinvestere men også for de ekstra vekselomkostninger.

Selskabsmidler
For selskaber beskattes gevinster og udbytter som selskabsindkomst efter lagerprincippet med 22%. Tab kan som hovedregel fratrækkes direkte i anden selskabsindkomst. Læs mere her om fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab.


Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for investorer":

>>> Overordnet om skat af afkast fra investering
>>> Indberetning til Skattestyrelsen og udfyldelse af selvangivelse
>>> Skatteregler for aktier
>>> Skatteregler for investeringsforeninger
>>> Skatteregler for udenlandske fonde, herunder ETF
>>> Skatteregler for obligationer
>>> Skatteregler for finansielle kontrakter, herunder certifikater
>>> Optimering af skat af afkast fra investering
>>> FAQ om skat for investorer
>>> Aktiesparekonto
>>> Fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab
>>> Skattegrænser 2018-2019


Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordforklaring vedrørende skatteregler.

Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og senest ajourført april 2019.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.

Del denne artikel

Invested.dk