Årsopgørelse for investorer 2022

Det er først muligt at indberette og godkende sine skatteoplysninger for skatteåret 2022, når Skat officielt 13. marts 2023 åbner op for adgangen i TastSelv (Under ”Log på” på www.skat.dk). En del af de indberettede oplysninger vil man dog  forinden kunne finde under menupunktet ”Skatteoplysninger” i TastSelv systemet, idet disse typisk kan ses i løbet af vintermånederne efter skatteårets udløb.

Fristen for privatpersoners indberetning og godkendelse af skatteoplysninger for 2022 er som udgangspunkt 1. maj 2023. Skal man udfylde oplysningsskema (tidligere benævnt udvidet selvangivelse), er fristen 1. juli 2023.

Har man haft gode investeringsafkast i 2022 fra ens frie midler, vil det højst sandsynlig medføre en vis restskat medmindre ens forskudsopgørelse allerede har taget højde for det. Skat opkræver allerede renter fra 1. januar året efter, så hvis man gerne vil undgå disse ekstra renteomkostninger, så bør man allerede omkring årsskiftet overveje at få beregnet og indbetalt en eventuel restskat. Hvis man nogenlunde har styr på sit afkast, og ved hvordan man bliver beskattet, kan man bruge Skats beregner til at få et overblik. I den forbindelse skal man huske, at det i visse tilfælde er nødvendigt også at tage højde for anden indkomst, herunder også ens eventuelle ægtefælles indkomst.

Har man i stedet – som de fleste nok har – haft dårlige investeringsafkast i 2022, vil man typisk kunne fratrække en del af dette i sin slutskat. I visse tilfælde er det dog en betingelse for at få fradrag, at man har solgt positioner med urealiserede tab, hvilket skal gøres inden det pågældende skatteårs udløb. Læs mere om dette her.

Er man i tvivl om hvordan man bliver beskattet af de forskellige former for afkast, kan man læse denne artikel grundigt igennem (og evt. de øvrige skatteartikler, jf. nederst i artiklen). Det er alene afkast fra frie midler man skal indberette til Skat. Afkast fra pensionsordninger og aktiesparekontoen beregnes og opkræves særskilt via de enkelte ordninger. I den henseende skal man alene sørge for at der er dækning for betaling af skatten på de respektive ordninger i løbet af januar/februar efter skatteårets udløb.

Læs mere her hos Skat om hvordan processen med årsopgørelsen finder sted, herunder det tidsmæssige perspektiv.

Indeværende artikel omhandler alene de skattemæssige forhold man skal være opmærksom på, hvis man handler med forskellige former for værdipapirer for frie midler. Anden indkomst f.eks. lønindkomst, renteudgifter og eventuel ægtefælles indkomst kan også have indflydelse på den endelige skatteberegning.

Handel via dansk finansiel institution

Handler man sine værdipapirer og finansielle kontrakter via en dansk finansiel institution f.eks. en bank eller en værdipapirhandler såsom Saxo Bank eller en tilsvarende udenlandsk finansiel institution, som har indgået indberetningsaftale med Skattestyrelsen såsom Nordnet (er hjemmehørende i Sverige), vil der ske automatisk indberetning af foretagne handler til Skat. Alt efter hvilken type af værdipapirer man har foretaget handler i, sker der enten indberetning af de enkelte handler fx handler med aktier, ETF´er mv. eller disse summeres fx visse finansielle kontrakter. Man vil typisk skulle godkende sine skatteoplysninger senest 1. maj året efter det enkelte skatteår medmindre man f.eks. er selvstændig erhvervsdrivende eller andet.

Klik på billedet for at forstørre det.

Handel med aktier og investeringsbeviser
Skat har som en del af TastSelv udviklet et beregningsmodul til privatpersoner kaldet Værdipapirsystemet (”Aktier og Investeringsbeviser”), der i de fleste tilfælde automatisk kan opgøre ens nettoresultat for investering i aktier, investeringsforeninger og investeringsselskaber såsom udenlandske fonde eksempelvis ETF´er, som er handlet på en reguleret markedsplads.

Udbytter behandles særskilt. I systemet findes de handler som ens værdipapirhandler har indberettet på ens vegne. Man kan både finde oversigter over de investeringer, som skal beskattes og de investeringer, som man besidder ved udgangen af året. Man kan selv tilføje handler, som eventuelt ikke er blevet indberettet eller korrigere for eventuelle fejl. På baggrund af de indberettede handler og manuelle ændringer kan systemet således både beregne samlede nettoresultater for værdipapirer, der skal beskattes som hhv. aktieindkomst (f.eks. rubrik 66 og 345) og kapitalindkomst (f.eks. rubrik 38 og 30). Nettoresultatet for de enkelte rubrikker bliver – efter man har godkendt oplysningerne og resultatet – overført til årsopgørelsen. Ofte vil resultatet automatisk blive overført til årsopgørelsen, hvis man forholder sig passivt, men man er fortsat selv ansvarlig for at oplysningerne er korrekte.

Rubrik 66 indeholder realiseret aktieindkomst fra børsnoterede aktier og aktiebaserede, udbyttebetalende investeringsforeninger (de såkaldte IMB´er dvs. investeringsinstitutter med minimumsbeskatning).

Rubrik 345 omfatter årets nettoresultat opgjort efter lagerprincippet fra aktiebaserede investeringsselskaber, herunder f.eks. de ETF´er, som er opført på Skat positivliste for året. Sidstnævnte beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man beskattes af såvel periodens realiserede som periodens urealiserede resultat.

Rubrik 38 indeholder såvel realiseret som urealiseret kapitalindkomst fra de investeringsselskaber, som IKKE er opført på Skats positivliste. Det er f.eks. fortsat gældende for en del ETF´er, så hvis beskatningsformen er afgørende, skal man kontrollere dette og være opmærksom på, at positivlisten kan ændre sig fra år til år.

Systemet kan også udregne gevinster fra f.eks. obligationsbaserede investeringsforeninger, som skal påføres i rubrik 30.

Det er frivilligt, om man vil benytte Skats Værdipapirsystem. Adgang til systemet foregår via ens digitale skattemappe hos Skat (TastSelv). Se hvordan man får adgang til systemet her. Hvis man vælger ikke at benytte systemet, skal man selv beregne nettoresultater for de respektive rubrikker og man bør sikre sig at man også kan forklare og dokumentere sine beregninger.

Man skal altid være opmærksom på, at man selv er ansvarlig for at alt er korrekt i sidste ende, hvorfor man selv bør kontrollere, om bankernes indberetninger er korrekte. Skat har desuden konstateret visse fejl i systemet (bl.a. ved aktiesplits), og er heller ikke altid i besiddelse af alle nødvendige oplysninger til at kunne beregne ens nettoresultat korrekt.

Såfremt Skat mangler oplysninger, vil de pågældende investeringer være påført en rød cirkel med et udråbstegn. Disse investeringer bør man kigge nærmere på og udfylde med de manglende oplysninger. Skat har udarbejdet en vejledning til, hvordan man anvender Værdipapirsystemet, som kan tilgås her.

Har man aktier, som er købt før 2010, vil købsoplysningerne fx kurs og dato ikke være registreret i systemet. Disse må man i stedet manuelt finde frem og indtaste. Eventuelt kan man få hjælp af sin bank med at finde de gamle handelsnotaer frem. Alternativt skal man kontakte Skat og forelægge dem situationen.

Modtager man aktier igennem et dødsbo eller via gave, skal man ligeledes selv indberette oplysninger om disse enten i Værdipapirsystemet eller ved i TastSelv at skrive direkte til Skat via kontaktformularen. Aktier, som man har overtaget igennem et dødsbo eller via gave, skal registreres senest 1. juli året efter skatteåret, hvis man gerne vil bibeholde muligheden for at kunne fratrække et eventuelt senere opstået tab.

Handel med unoterede aktier som handles på en ureguleret markedsplads
En vigtig undtagelse til Skats værdipapirsystem er, at det ikke kan håndtere unoterede aktier, herunder eksempelvis aktier handlet på First North, Spotlight eller lignende uregulerede markedspladser. Har man handlet med denne type aktier, skal man således selv beregne et nettoafkast efter realisationsprincippet og indtaste dette i rubrik 67.

Banker mv. er dog stadig forpligtede til at indberette oplysninger om investeringer foretaget på uregulerede markedspladser. Man kan finde de indberettede oplysninger, når man er logget på TastSelv systemet hos Skat under fanen Skatteoplysninger.

Unoterede aktier er som nævnt i visse tilfælde optaget til handel på ureguleret markedsplads, men ikke nødvendigvis. Unoterede aktier skal ses i modsætning til børsnoterede aktier, dvs. aktier som handles på en reguleret markedsplads, som er Skats officielle betegnelse. Både unoterede og børsnoterede aktier beskattes som aktieindkomst, men man har bedre fradragsmuligheder for unoterede aktier, jf. nærmere i artiklen om Skatteregler for aktier.

Handel med finansielle kontrakter
Handel med f.eks. certifikater og CFD´er bliver ligeledes indberettet til Skat, men er ikke en del af ovennævnte beregningssystem. Indberetningerne kan i stedet findes under ens samlede skatteoplysninger under menupunktet Finansielle kontrakter i den elektroniske skattemappe. Typisk fremstår disse lidt hulter til bulter, hvorfor man ofte er nødt til også at bruge rapporter fra sin bank for at sikre korrekt beregning.

Finansielle kontrakter beskattes særskilt som kapitalindkomst efter lagerprincippet og man er selv ansvarlig for at beregne et korrekt samlet nettoresultat, og sikre at det påføres de korrekte steder på årsopgørelsen. Et positivt nettoresultat fra finansielle kontrakter skal påføres på årsopgørelsen rubrik 346. Har man konstateret en nettotab skal man være opmærksom på, at der eksisterer visse begrænsninger i forhold til at kunne fratrække tabet. Nettotab skal som udgangspunkt påføres i rubrik 85-87 medmindre man har gevinster på finansielle kontrakter fra tidligere år, som man kan bruge til at fratrække tabet i. I så fald skal tabet påføres rubrik 346 med minus foran, jf. nærmere vores artikel om finansielle kontrakter.

Handel via udenlandsk finansiel institution

Ved handel igennem udenlandske finansielle institutioner, som ikke har indgået aftale med Skattestyrelsen om indberetning, har man pligt til selv at indberette sin handel/handler til Skat. Heldigvis kan man ofte nøjes med at indberette samlede nettoresultater for de respektive typer af værdipapirer, man har handlet med. Det foregår ved at man i tilknytning til årsopgørelsen skal udfylde et såkaldt oplysningsskema (blev tidligere af Skat benævnt udvidet selvangivelse). Dette medfører ligeledes, at ens frist for udfyldelse af årsopgørelsen/oplysningsskemaet som udgangspunkt bliver 1. juli i stedet for 1. maj.

Man behøver fra og med 2018 ikke længere indsende erklæringer om udenlandske konti og depoter, idet Skat nu typisk helt automatisk får besked om eksistensen af disse fra de udenlandske skattemyndigheder. Det er en følge af gennemførelsen af OECDs globale standard for indberetning og udveksling af konto- og depotoplysninger, som har virkning tilbage til 2016. Typisk vil Skat modtage oplysninger om kontoindestående, modtagne udbytter mv. Ofte modtages disse senere end fristen for udfyldelse af oplysningsskemaet, men det varierer. De modtagne oplysninger vil fremgå af punktet “Udenlandsk indkomst, oplysninger modtaget fra udlandet” under ens personlige skatteoplysninger i TastSelv.

Er det første gang man skal indberette udenlandsk indkomst og formue skal man, når man er logget på TastSelv systemet, vælge” Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet”. I bunden under Udenlandsk indkomst skal man svare ”Ja” til, at man har udenlandsk indkomst, og trykke ”Fortsæt” hvorefter man får adgang til oplyse om sin udenlandske indkomst i det Skat kalder oplysningsskemaet. Kan man ikke få direkte adgang, skal man kontakte Skat og bede dem åbne op for adgangen, jf. nedenstående link.

Man kan læse mere om oplysning af udlandsforhold hos Skattestyrelsen her. Desuden kan man i selve oplysningsskemaet, hvor eksempler er indsat nedenfor, klikke på spørgsmålstegnet foran de enkelte rubrikker for at få yderligere information.

I forbindelse med indberetning af udenlandsk indkomst skal man vælge fra hvilket land indkomsten af værdipapirer hidrører fra.

Man skal som udgangspunkt indberette for det land, hvor ens værdipapirer er hjemmehørende. Det skyldes primært, at de enkelte lande har forskellige regler for tilbageholdelse af skat af udbetalte udbytter og forskellige aftaler med Danmark i forhold til at forhindre dobbeltbeskatning af udbytter. Der er således forskel på hvor meget de enkelte lande tilbageholder i udbytteskat. En lang række lande har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med Danmark, hvorved man kan få godskrevet en vis andel af det tilbageholdte udbytte typisk 15%. Man kan maksimalt få godskrevet, hvad der fremgår af det enkelte lands DBO.

Er man ligeglad med dobbeltbeskatning af eventuelle udbytter, vil Skat formentlig acceptere, at man indberetter alt samlet fx under det land, hvor ens broker er hjemmehørende så længe man ikke forsøger at få godskrevet mere tilbageholdt udbytteskat end man er berettiget til.

Valget af land, som man indberetter for, er også afhængig af hvilke værdipapirtyper man har handlet. Dog hvis man handler fx finansielle kontrakter såsom CFD´er, skal man ikke benytte udlandsmodulet Renter og formue fra udlandet, jf. billedet nedenfor, selvom det under rubrik 434 fremgår at denne type indkomst skal indberettes her. Skat skriver nemlig andetsteds i ”Bilag vedrørende de rubrikker, som du skal bruge, når du handler på en udenlandsk handelsplatform eller udenlandsk depot”, at nettoresultatet af netop finansielle kontrakter skal oplyses på den danske del af årsopgørelsen. Det giver også bedst mening at indberette på den danske del af årsopgørelsen bl.a. fordi det faktisk ikke er muligt at oplyse om tab, som skal overføres til kommende år i det nævnte udlandsmodul. Læs mere om hvordan indberetning foretages nedenfor.

Har man handlet aktier eller investeringsforeninger, herunder også fx ETF´er, vil Skat som udgangspunkt have at man indberetter for de pågældende lande, hvor udstederne er hjemmehørende. Det vil dog, som nævnt ovenfor, primært have betydning i forhold til korrekt beregning af udbytteskat.

En mulig løsning bør derfor være, at man akkumulerer denne type af værdipapirer og indberetter eksempelvis for det land, hvor man har sit depot dvs. brokerens hjemsted. Man skal dog sørge for at opdele sit investeringsafkast korrekt i bl.a. aktieindkomst (hhv. lagerbeskatning og realisationsbeskatning) og kapitalindkomst (alene lagerbeskatning), hvis man har handlet produkter som beskattes forskelligt. I forhold til udbytter skal man ligeledes holde øje med, at man ikke får anført mere udenlandsk opkrævet udbytteskat end man har ret til. Se nærmere nedenfor vedrørende fordeling på de korrekte rubrikker.

Har man flere konti hos brokere i samme land, skal disse indberettes samlet for det pågældende land, og hvis man har konti hos brokere i forskellige lande, skal disse eventuelt indberettes for hvert enkelt land.

Man skal til indberetningen med enkelte undtagelser for bl.a. finansielle kontrakter anvende de rubrikker, som fremgår af de enkelte moduler i oplysningsskemaet i stedet for de sædvanlige rubrikker, som bruges til indberetning foretaget igennem danskbaserede værdipapirhandlere, se mere nedenfor.

Man skal endvidere huske at gemme dokumentation for al sin handel samt sit beregningsgrundlag. De fleste handelsplatforme er i stand til at levere rapporter, der viser samlede nettoresultater for de forskellige investeringskategorier, som man kan tage udgangspunkt i både i forhold til beregninger og i forhold til dokumentationen. Særligt hvis man lukker en konto hos en broker, bør man sikre sig dokumentation.

Indberetning af kontoindestående i modulet “Renter og formue fra udlandet”

Billedet viser udlandsmodulet Renter og formue fra et givent land.

Har man et kontoindestående ultimo året hos en udenlandsk broker skal man indberette dette til Skat i udlandsmodulet Renter og formue fra udlandet”. Man skal vælge den pågældende brokers hjemland og indberette ens kontoindestående i rubrik 492. Anvender man flere udenlandske brokere skal man indberette et samlet kontoindestående.

Konti i udenlandsk valuta skal først omregnes til DKK. Man kan evt. anvende Skats valutaomregner, som fremgår af billedet til højre, og fremkommer i forbindelse med at man indtaster sine oplysninger i de enkelte udenlandsmoduler. Ved at trykke på den lille lommeregner kan man for de enkelte valutaer få omregnet sit udenlandske kontoindestående til DKK baseret på en årlig gennemsnitlig valutakurs. Herefter kan man i rubrikken angive den samlede sum i DKK.

Indberetning af handel med finansielle kontrakter fx CFD´er skal på den danske del af årsopgørelsen

Selvom det fremgår af udlandsmodulet Renter og formue fra udlandet rubrik 434, jf. billedet ovenfor, at indkomst fra handel med finansielle kontrakter skal indberettes her, så skriver Skat i ovennævnte bilag, at man skal oplyse resultatet af handlen på den danske del af årsopgørelsen selvom man har handlet via en udenlandsk broker. Det giver god mening at anvende den danske del af årsopgørelsen, idet man alligevel er nødt til at bruge rubrikker herfra til at håndtere eventuelle tab som skal fremføres til modregning i kommende års gevinster.

Man skal beregne et samlet nettoresultat af sin handel med finansielle kontrakter i DKK. Man kan evt. anvende Skats valutaomregner, jf. ovenfor, hvis man har handlet i udenlandsk valuta. Nettoresultatet skal opgøres inkl. evt. direkte henførbare omkostninger fx overnight renter, dividender og kurtage. Resultatet skal opgøres efter lagerprincippet, hvilket vil sige, at man tager højde for både realiseret og urealiseret gevinst og tab. Det er således årets værditilvækst man skal opgøre og indberette.

Anvender man flere brokere skal man lægge de enkelte nettoresultater fra disse sammen og indberette under et. Har man samlet set et positivt nettoresultat skal dette på den danske del af årsopgørelsen påføres under rubrik 346. Har man samlet set et negativt nettoresultat kan man alene påføre dette i rubrik 346 med minus foran, hvis man i tidligere år har haft et positivt resultat fra finansielle kontrakter, som man er blevet beskattet af. Årets negative nettoresultat skal således kunne rummes i tidligere års gevinster.

Tab herudover som ikke kan modregnes i tidligere års gevinster, skal man opdele i hhv. tab hidrørende fra aktiebaserede finansielle kontrakter (enkeltaktier og aktieindeks), som skal anføres i rubrik 86 og alle andre CFD´er (fx råvarer, valutakryds, kryptoaktiver mv.), som skal anføres i rubrik 85. Begge rubrikker findes kun på den danske del af årsopgørelsen.

Har man i løbet af skatteåret realiseret netto aktiekursgevinster eller haft netto kursgevinster fra aktiebaserede investeringsselskaber fx ETF´er, som er opført på Skats positivliste, kan man vælge at bruge et eventuelt tab anført i rubrik 86 til at modregne i disse gevinster. Hvis man ønsker dette, skal det ske via angivelse i rubrik 87. Ens ægtefælle kan i visse tilfælde også modregne uudnyttet tab. Læs mere om hvordan tab på finansielle kontrakter behandles her.

Aktier og investeringsbeviser i udlandet (skal som udgangspunkt opgøres for det land, hvor indkomsten kommer fra, dvs. værdipapirudstederens hjemland):

Modulet for udenlandske aktier mv. Klik på billedet for at forstørre det.

Som udgangspunkt skal man indberette udenlandske aktier, som er i udenlandsk depot, under det land, hvor aktierne er hjemmehørende. Det skyldes, at det er forhold i de enkelte lande, som afgør størrelsen af udbytteskatten. Eftersom forskellene primært er i forhold til udenlandsk udbytte, kan man overveje at samle indberetningen for flere lande og fx indberette for det land, hvor ens broker er hjemmehørende.

Udbytte fra børsnoterede danske aktier eller investeringsbeviser i udenlandsk depot, skal oplyses under Aktier eller Kapitalindkomst på den danske del af oplysningsskemaet (årsopgørelsen). Eksempelvis skal udbytte fra børsnoterede danske aktier, hvor der er tilbageholdt udbytteskat, anføres i rubrik 62.

Har man udenlandske aktier eller investeringsbeviser i udenlandsk depot, skal man oplyse udbytte i de relevante rubrikker i Udenlandske aktier og investeringsbeviser, jf. de forskellige rubrikker ovenfor for det land, hvor brokeren er hjemmehørende.

Gevinst og tab på børsnoterede udenlandske aktier mv., skal oplyses i rubrik 454, jf. ovenfor. Tilsvarende gevinster og tab fra danske børsnoterede aktier vil skulle oplyses på den danske del af årsopgørelsen typisk rubrik 66.

Har man gevinst eller tab på investeringsselskaber fx visse aktiebaserede ETF´er, som beskattes aktieindkomst (dvs. er optaget på Skats positivliste) skal dette anføres i rubrik 375. Er investeringsselskabet i stedet obligationsbaseret fx ETF´er, som ikke er på optaget på Skats positiv liste, skal dette anføres i rubrik 422. Læs eventuelt mere om beskatning af investeringsselskaber i afsnittet om disse.

Den samlede kursværdi for aktier mv. ultimo året for det land, hvor værdipapirerne er udstedt, skal oplyses i rubrik 490 (Kursværdi af aktier i udenlandsk depot og visse investeringsforeningsbeviser i udlandet).

Som nævnt ovenfor kan man overveje at akkumulere de respektive investeringsafkast fra flere lande og indberette disse for det land, hvor ens broker er hjemmehørende. Dog skal man være opmærksom på problematikken omkring dobbeltbeskatning af udbytter.

Handel i udenlandsk valuta
Man har på årsopgørelsen pligt til at angive sit nettoresultat i danske kroner. Det betyder, at man selv skal sørge for at handel i udenlandsk valuta omregnes til et resultat i danske kroner. Når man er logget på TastSelv for at udfylde opfyldningsskemaet, kan man klikke på lommeregneren (se øverst på de to ovenstående billeder), hvorved man ved hjælp af Skats valutaomregner kan omregne et resultat i udenlandsk valuta til danske kroner. Skat anvender i dette tilfælde en af Nationalbanken gennemsnitlig fastsat kurs for skatteåret. Disse historiske, gennemsnitlige valutakurser beregnet på årsbasis kan ses direkte på dette link.

Tidligere har Skats udgangspunkt typisk været, at man skulle omregne de enkelte transaktioner til danske kroner, hvilket fortsat også er muligt, men har man gennemført mange handler, vil det klart være lettere at anvende en gennemsnitlig valutakurs, hvis man har mulighed for dette. Man kan via Skats hjemmeside finde links til Nationalbankens officielle valutakurser på daglig basis mv. her.

Pas på tidsfristerne i forhold til tab (og evt. senere fremkomne tab) fra udenlandske brokere

Såfremt man anvender en udenlandsk baseret broker, som ikke indberetter på ens vegne, skal man passe på tidsfristerne i forhold til at få sin værdipapirhandel indberettet til Skat i tide, hvis man gerne vil kunne udnytte evt. tab til modregning i gevinster.

For at få ret til fradrag for evt. tab på aktier, investeringsforeninger og investeringsselskaber, som er handlet på et reguleret marked og købt via et depot i udlandet, er det en betingelse, at Skat har modtaget information om de enkelte køb. Skat skal have oplysningerne senest 1. juli i året efter, at man har købt aktierne/beviserne.

De oplysninger man skal afgive om de enkelte køb til Skat er:

• identiteten af aktien/fonden fx navn og fondskode,
• antal aktier/beviser man har købt,
• købstidspunkt,
• samlet købesum inkl. handelsomkostninger samt
• kurs

Det er således ikke tilstrækkeligt blot at oplyse det faktiske tab på aktierne i årsopgørelsen. Såfremt køb af aktier/beviser i investeringsselskaber ikke oplyses til Skat inden den 1. juli året efter købet, kan tab ikke fradrages, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14 stk. 1. Skat giver ingen mulighed for dispensation, hvis man ikke når at gøre dette inden for den angivne tidsfrist.

Man kan eventuelt anvende Skats eget indberetningssystem, som omtalt ovenfor, men lettere vil det nok være at uploade en samlet dokumentation fx via et udtræk fra ens broker for købene inkl. de påkrævede oplysninger.

Oplysningerne kan sendes til Skat via kontaktformularen i TastSelv systemet hos skat.dk:

• Vælg kontakt => Skriv til os => Indkomst og fradrag => Årsopgørelse 20xx => Spørgsmål og ændringer til årsopgørelse 20xx => Aktier og værdipapirer
• Herefter kan man skrive en besked til Skat i boksen, hvor man også kan vedhæfte en transaktionsliste fx fra sin broker indeholdende de nødvendige oplysninger.
• Afslut herefter ved at trykke på ”send”.

I forhold til indberetning af handel med finansielle kontrakter fx CFD-handel er fristen ligeledes den 1. juli i det følgende kalenderår. Man skal ikke indberette de enkelte køb, men derimod et samlet nettoresultat.

For at tab ikke skal gå tabt, er man nødt til at overholde den nævnte tidsfrist. I forhold til tab er man endvidere nødt til at sondre mellem finansielle kontrakter baseret på aktier eller aktieindeks samt øvrige produkter, idet man har større tabsfradragsmuligheder for kontrakter baseret på aktier eller aktieindeks. Læs mere om hvordan i vores artikel om finansielle kontrakter.

Glem ikke at indberette gevinster fra udenlandske brokere
Har man haft en samlet gevinst fra værdipapirhandel, som man ikke oplyser til Skat, risikerer man at ifalde strafansvar typisk i form af idømmelse af bøde og i grovere tilfælde endvidere fængsel. Skat har som nævnt ovenfor indgået samarbejde med mange udenlandske skattemyndigheder, hvorved Skat automatisk får oplysninger fra bl.a. udenlandske brokere fx om kontoindestående og andre oplysninger om værdipapirhandel. Oplysningerne vil fremgå under menupunktet Skatteoplysninger i Tast Selv vedr. udenlandske forhold.