Kategori: Trading


Relativ styrke indeks – RSI

Globus 60x60Definition af Relativ styrke indeks – RSI

En teknisk momentumindikator der sammenligner styrken af de seneste stigninger med de seneste fald i forsøg på at bestemme overkøbte og oversolgte tilstande i et aktiv. Det udregnes på følgende måde:

RSI = 100 – 100 / (1 + RS)

RSI = Gennemsnittet af x antal positive dage / gennemsnittet af x antal negative dage.

eksempel på brug af RSI

Som du kan se på grafen ovenfor, spænder RSI mellem 0 og 100. Et aktiv antages at være overkøbt, når RSI når 70-niveauet, hvilket betyder, at aktivet måske er blevet overvurderet og kan stå over for et tilbagefald. Ligeså, hvis RSI når 30, så er det en indikation af, at aktivet måske bliver oversolgt, og derfor sandsynligvis er blevet undervurderet.

IE 60x60InvestEd forklarer Relativ styrke indeks – RSI

En trader der bruger RSI bør være opmærksom på, at store stigninger og fald i kursen på et aktiv vil påvirke RSI ved at skabe falske købs- eller salgssignaler. RSI bruges bedst som en komponent til andre indikatorer.

Aroon indikator

Globus 60x60Definition af Aroon indikator

En teknisk indikator der bruges til at identificere trends i et underliggende værdipapir og sandsynligheden for, at trenden vil skifte. Den bliver skabt af to linjer: Den ene linje kaldes ”Aroon up”, hvilket måler styrken af optrenden, og den anden linje kaldes ”Aroon down”, hvilket måler nedtrenden. Indikatoren fortæller noget om, hvor lang tid det tager for kursen at fra et startpunkt nå det højeste og laveste punkt over en givet tidsperiode, der hver rapporteres som en procentdel af den totale tid.

Eksempel på en Aroon indikator

IE 60x60InvestEd forklarer Aroon indikator

Aroon indikatoren blev skabt af Tushar Chande i 1995. Både Aroon up og Aroon down svinger mellem 0 og 100, hvor værdier tæt på 100 indikerer en stærk trend, og nul indikerer en svag trend. Jo lavere Aroon up er, jo svagere er optrenden, og jo stærkere er nedtrenden, og omvendt.

Fibonacci retracement

Globus 60x60Definition af Fibonacci retracement

Et begreb brugt i teknisk analyse, der referer til støtteområder eller modstandsområder. Fibonacci retracement er den potentielle mængde som et finansielt aktivs originale kursbevægelse kan falde tilbage med. Fibonacci bruger horisontale linjer til at indikere støtte- eller modstandsområder ved hoved Fibonacci-niveauerne. Disse niveauer skabes ved at tegne trendlinjer mellem to ekstreme punkter og så dividere den vertikale distance med Fibonacci-nøgletallene 23,6%, 38,2%, 50%, 61,8% og 100%.

eksempel på brug af fibonacci retracement

IE 60x60InvestEd forklarer Fibonacci retracement

Fibonacci retracement er et meget populært værktøj, som bruges af mange tekniske tradere til at identificere strategiske handler.

Teknisk indikator

Globus 60x60Definition af Teknisk indikator

Målinger som bliver udledt af generisk kursaktivitet i en aktie eller et aktiv. Tekniske indikatorer forsøger at forudse de fremtidige kursniveauer/retninger af et værdipapir ved at kigge på tidligere mønstre. Eksempler på hyppigt brugte tekniske indikatorer kunne være relativ styrke indeks (RSI), money flow index, MACD og Bollinger bånd.

IE 60x60InvestEd forklarer Teknisk indikator

Tekniske indikatorer analyserer ikke virksomhedernes fundamentale faktorer såsom indtjening, omsætning og profitmargin. Tekniske indikatorer bruges mest af aktive tradere, da de er designet til primært at analysere de kortsigtede kursbevægelser. De fleste tekniske indikatorer er ikke til nytte for de langsigtede investorer, da de ikke giver et indtryk af virksomhedens fundamentale faktorer.

Whipsaw

Globus 60x60Definition af Whipsaw

En tilstand hvor værdipapirets kurs går i én retning men derefter hurtigt bliver efterfulgt af en bevægelse i den modsatte retning.

IE 60x60InvestEd forklarer Whipsaw

Der er to former for whipsaw mønstre. Den første involverer en opadgående bevægelse i aktiekursen, som hurtigt bliver efterfulgt af et drastisk fald, hvilket får aktiens kurs til at falde relativt til den originale position. Den anden form involverer, at aktiekursen falder i et lille stykke tid og så pludselig stiger hurtigt over aktiens originale position.

Eksponentielt glidende gennemsnit

Globus 60x60Definition af Eksponentielt glidende gennemsnit

En form for glidende gennemsnit som ligner det simple glidende gennemsnit, bortset fra at vægten ligger på den seneste data.

IE 60x60InvestEd forklarer Eksponentielt glidende gennemsnit

Denne form for glidende gennemsnit reagerer hurtigere på nylige kursændringer end det simple glidende gennemsnit. De 12-dages og 26-dages EMA’er er de mest populære kortsigtede gennemsnit, og de bruges til at skabe andre indikatorer såsom moving average convergence divergence (MACD) og procentkurs oscillatoren (PPO). Generelt bruges de 50-dages og 200-dages EMA’er til at signalere langsigtede trends.

Moving average convergence divergence – MACD

Globus 60x60Definition af Moving average convergence divergence – MACD

En trendfølgende momentumindikator der viser forholdet mellem to glidende gennemsnit. MACD beregnes ved at trække det 26-dags eksponentielt glidende gennemsnit (EMA) fra det 12-dags EMA. En ni-dags EMA af MACD (kaldet trigger-linjen) bliver plottet ovenpå MACD, som fungerer som købs- og salgssignaler, når de to krydser hinanden.

Eksempel på brug af MACD

IE 60x60InvestEd forklarer Moving average convergence divergence – MACD

Der er tre udbredte metoder at bruge MACD på:

(I) Overkrydsninger – Som vist på ovenstående graf, er det et negativt signal, når MACD falder under trigger-linjen, hvilket indikerer, at det måske er på tide at sælge/shorte. Omvendt, når MACD stiger over trigger-linjen, er det et positivt tegn, hvilket antyder, at kursen sandsynligvis vil stå over for et opadgående momentum. Mange tradere venter på bekræftende krydsninger over trigger-linjen, før de indtager en position.

(II) Afvigelse – Når værdipapirets kurs afviger fra MACD, signalerer det slutningen på den nuværende trend.

(III) Dramatisk stigning – Når MACD stiger dramatisk  (altså når det kortsigtede glidende gennemsnit bevæger sig væk fra det langsigtede glidende gennemsnit) er det et signal om, at værdipapiret er overkøbt og snart vil komme tilbage til de normale niveauer.

Tradere kigger også efter bevægelser over eller under nullinjen, fordi dette signalerer positionen af det kortsigtede gennemsnit i forhold til det langsigtede. Når MACD ligger over 0, er det kortsigtede gennemsnit over det langsigtede, hvilket signalerer et opadgående momentum. Omvendt er det, når MACD ligger under 0. Som du kan se på grafen ovenfor, er nullinjen ofte et støtte- og modstandsområde for indikatoren.

Er du interesseret i at vide mere om MACD? Så tjek vores begynderguide til MACD ud for mere information!

Momentum

Globus 60x60Definition af Momentum

Accelerationshastigheden af et værdipapirs kurs eller volumen. Idéen med momentum er i værdipapirer, at deres kurs har større sandsynlighed for at fortsætte i nuværende retning i stedet for at skifte retning. I teknisk analyse bliver momentum set som en oscillator og bruges til at identificere trendlinjer.

IE 60x60InvestEd forklarer Momentum

Så snart en momentumtrader ser en acceleration i aktiens kurs, indtjening eller omsætning, vil traderen ofte indtage en lang eller kort position i aktien med håbet om, at momentum vil fortsætte enten opad eller nedad. Denne strategi er afhængig af kortsigtede bevægelser i en akties kurs i stedet for den fundamentale værdi, og den er ikke anbefalet til nybegyndere.

Trendlinje

Globus 60x60Definition af Trendlinje

En linje der tegnes over pivot højdepunkter eller under pivot lavpunkter for at vise den aktuelle retning af en kurs. Trendlinjer er en visuel repræsentation af støtte og modstand i enhver tidsramme.

IE 60x60InvestEd forklarer Trendlinje

Trendlinjer bruges til at vise retningen og hastigheden af kursen. Trendlinjer bruges både i opadgående og nedadgående trends.

Modstand – Modstandsniveau

Globus 60x60Definition af Modstand – Modstandsniveau

Et grafpunkt eller område der agerer som et loft i et værdipapir eller indeks over en tidsperiode. Et område med modstandsniveau indikerer, at værdipapiret har svært ved at bryde igennem det og vil måske falde på kort sigt. Jo flere gange værdipapiret har forsøgt men fejlet i af bryde igennem modstandsniveauet, jo stærkere bliver dette område.

IE 60x60InvestEd forklarer Modstand – Modstandsniveau

Modstands- og støtteniveauer bruges meget af erfarne tradere til at skabe handelsstrategier. Hvis en aktie for eksempel er på vej mod et meget stærkt modstandsniveau, vil traderen måske foretrække at lukke sin position i stedet for at tage risikoen om et væsentligt fald, hvis optrenden vender.

Modstand kan interessant nok blive til støtte, så snart modstanden er brudt. I en stærk optrend vil investorer og tradere være endnu mere aggressive i deres køb, så snart en aktie bryder igennem modstanden, hvilket skaber en kraftig stigning. Men der er også tradere og investorer, der missede denne bevægelse, og de bliver måske nødt til at vente på en bedre kurs på sidelinjen. Denne efterspørgsel kan blive til støtte, hvis aktien nærmer sig det tidligere modstandsniveau.

Invested.dk