En call option med en strikekurs der ligger højere end markedskursen på det underliggende aktiv, eller en put option med en strikekurs der ligger lavere end markedskursen på det underliggende aktiv. En out-of-the-money option har ingen indre værdi men indeholder kun ydre værdi og tidsværdi. Som resultat vil værdien af en out-of-the-money option formindske hurtigt med tiden, som optionen kommer tættere på sin udløbsdato.
Antag for eksempel, at en aktie handles til 10 kr. For en sådan aktie vil call optionen med en strikekurs på over 10 kr. være en out-of-the-money option, mens put optionen med en strikekurs på under 10 kr. ville være out-of-the-money. Out-of-the-money optioner er meget billigere end in-the-money optioner.
I tilfælde af at en aktie handles til 30 kr., vil en en-måneds call option med en 29 kr. strikekurs måske handles til 1,5 kr., mens en en-måneds call option med en 31 kr. strikekurs måske ville være prissat til 40 øre. Hvis aktien stiger til 32 kr., når optionen udløber, ville 29 call optionen handles til omkring 3 kr., mens 32 call optionen ville være prissat til omkring 1 kr. I dette tilfælde ville bruttoafkastet på 150% for 31 call optionen være et godt stykke over 100% afkastet for 29 call optionen.
Et risikonøgletal der sammenligner ændringen i prisen på det underliggende aktiv med den tilsvarende ændring i prisen på et derivativ.
Hvad angår call optioner, betyder en delta på 0,7, at for hver 1 kr. det underliggende aktiv stiger, vil call optionen stige med 0,7 kr.
Delta hos put optioner vil på den anden side være negativ, fordi som det underliggende værdipapir stiger, vil værdien af optionen falde. Så en put option med delta på -0,7 vil falde med 0,7 kr. for hver 1 kr. stigning i det underliggende værdipapir.
Når en in-the-money call option nærmer sig udløbsdatoen, vil den komme tæt på en delta på 1. Når vi snakker put optioner, kommer den tæt på -1.
En model der betegner prisvariation over tid hos finansielle instrumenter såsom aktier, der (blandt andet) kan bruges til at bestemme prisen på en europæisk call option. Modellen antager, at prisen på meget handlede aktiver følger en geometrisk Browniansk bevægelse med konstant flyden og volatilitet. Når man pålægger det en aktieoption, inkorporerer modellen den konstante prisvariation i aktien, tidsværdien af penge, optionens strikekurs og tid til optionens udløb.
Også kaldet ’Black-Scholes-Merton modellen’.
Black Scholes modellen er en af de mest vigtige koncepter i moderne finansiel teori. Modellen blev skabt i 1973 af Fisher Black, Robert Merton og Myron Scholes og er stadig meget brugt den dag i dag. Den bliver set som en af de bedste måder at bestemme en fair pris på en option.
Der er flere forskellige varianter af Black-Scholes modellen.
Dimensioner af risiko involveret i at indtage en position i en option (eller andre derivativer). Hver risikovariabel er et resultat af ufuldstændig antagelse eller forhold mellem optionen og andre underliggende variable. Adskillige sofistikerede risikoafdækningsstrategier bruges til at neutralisere og formindske effekterne af hver risikovariabel.
At neutralisere effekten af hver variabel kræver betydelige køb og salg, hvilket skaber højere transaktionsomkostninger, så mange tradere laver kun periodiske forsøg på at rebalancere deres optionsportefølje.
Med vega som undtagelse (hvilket ikke er et græsk bogstav) er hver risikomåling repræsenteret med et bogstav fra det græske alfabet:
Δ (Delta) repræsenterer raten af ændring mellem optionens pris og det underliggende aktivs pris – med andre ord; prissensitivitet.
Θ (Theta) repræsenterer raten af ændring mellem en optionsportefølje og tid, altså tidssensitivitet.
Γ (Gamma) repræsenterer raten af ændring mellem en optionsporteføljes delta og det underliggende aktivs pris.
ϒ (Vega) repræsenterer raten af ændring mellem en optionsporteføljes værdi og det underliggende aktivs volatilitet – med andre ord; sensitivitet over for volatilitet.
ρ (Rho) repræsenterer raten af ændring mellem en optionsporteføljes værdi og renten – med andre ord; sensitivitet over for renten.
En option der adskiller sig fra almindelige amerikanske og europæiske optioner, hvad angår det underliggende aktiv, beregningen eller hvornår investoren modtager en bestemt fortjeneste. Disse optioner er mere komplekse end optioner, der handles på en børs, og de handles generelt over-the-counter.
For eksempel er en velkendt eksotisk option, den der hedder chooser optionen. Dette instrument tillader, at investoren kan vælge, hvad end optionen er en put eller call på et bestemt tidspunkt igennem optionens levetid. Fordi denne type option kan ændres over holdeperioden, kan den ikke findes på en regulær børs, hvilket er grunden til, at den klassificeres som en eksotisk option.
Børshandlede optioner med løbetider som er længere end et år. Strukturelt set er LEAPS ikke anderledes end kortsigtede optioner, men den senere udløbsdato giver en bedre mulighed for langsigtede investorer. Optionspræmierne for LEAPS er højere end hos almindelige optioner i samme aktie, fordi den forøgede løbetid giver det underliggende aktiv mere tid til at lave væsentlige bevægelser og for investoren at skabe en god profit.
LEAPS er en rigtig god måde for langsigtede investorer at skabe eksponering i en længere trend i et givet værdipapir på uden at skulle knytte kortsigtede optioner sammen. Muligheden for at købe en call/put option der udløber et eller to år senere i fremtiden er meget attraktiv, fordi det giver holderen eksponering over for langsigtede prisbevægelser uden at skulle investere den store mængde kapital, der normal ville kræves for at købe selve det underliggende aktiv. Disse langsigtede optioner kan købes ikke bare for individuelle aktier men også indekser såsom S&P 500.
En option der kun kan udnyttes ved sin udløbsdato. Europæiske optioner har det ofte med at være billigere end amerikanske optioner. Det er fordi, amerikanske optioner tillader investorerne flere muligheder for at udnytte kontrakten.
Europæiske optioner handles normalt over-the-counter, mens amerikanske optioner som regel handles på standardiserede børser. En køber af europæiske optioner, der ikke vil vente på udløbsdatoen, kan sælge optionen for at lukke sin position.
En option handlet på en reguleret børs, hvor vilkårene for hver option er standardiseret af den pågældende børs. Kontrakten er standardiseret, så det underliggende aktiv, mængden, udløbsdatoen og strikekursen er kendt på forhånd. Over-the-counter optioner bliver ikke handlet på børser og gør, at der kan ændres i vilkårene i optionen.
Børshandlede optioner kendes også som ”listede optioner”.
Fordelene ved børshandlede optioner er, at der er stor likviditet, det er standardiserede kontrakter, der er hurtig adgang til prisdata og brugen af clearingcentraler af børserne. Brugen af clearingcentraler garanterer, at optionskontrakten vil opfyldes, mens over-the-counter optioners evne til at udnytte kontrakten afhænger af den anden parts evne til at opfylde forpligtelserne.
En option som kan udnyttes på ethvert tidspunkt i dens levetid. Amerikanske optioner tillader optionsindehaveren at udnytte den før og på udløbsdatoen, hvilket øger værdien for optionsholderen i forhold til holderen af europæiske optioner, der kun kan udnyttes på selve udløbsdatoen. Størstedelen af børshandlede optioner er amerikanske.
Siden investorer har friheden til at udnytte deres amerikanske optioner på ethvert givet tidspunkt gennem kontraktens levetid, er de mere værdifulde end europæiske optioner. Overvej følgende eksempel: Hvis du købte en Ford marts call option i marts 2012, som udløb i marts 2013, ville du have retten til at udnytte call optionen på ethvert givet tidspunkt indtil udløbsdatoen. Havde Ford optionen været en europæisk option, ville du kun kunne udnytte optionen på udløbsdatoen i marts 2013. Igennem det år kunne aktien have været mest optimal at udnytte i december 2012, men du ville blive nødt til at vente med at udnytte din option til marts 2006, hvor den måske ville være out-of-the-money og derfor værdiløs.
Bemærk at navnet på optionen ikke har noget at gøre med den geografiske placering.
(I) Er generelt det punkt, hvor gevinst udligner tab.
(II) Er i optioner den markedskurs, som en aktie skal nå til, før optionskøberen undgår tab, hvis han/hun udnytter optionen. For en call option er det strikekursen plus den betalte præmie. For en put option er det strikekursen minus den betalte præmie.
Også kendt som ”udligning”.
For forretninger er det at nå et nulresultat det første store skridt mod rentabilitet.