Kategori: Økonomiteori


Produktivitet

Globus 60x60Definition af begrebet ”produktivitet”

Produktivitet er en økonomisk måling af output pr. enhed input. Input inkluderer arbejdskraft og kapital, hvor output typisk måles ved samlet produktion. Produktivitet kan måles kollektivt (over hele økonomien) eller fra industri til industri for at undersøge udviklingen i væksten i arbejdskraft, lønniveauet og den teknologiske udvikling.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”produktivitet”

Produktivitetsvækst er vigtig for en økonomi, fordi det gør, at man kan skabe mere for mindre. Kapital og arbejdskraft er både knappe ressourcer, så det er altid et fokus for virksomheder at optimere og maksimere ressourcerne. Produktivitetsvækst kommer typisk fra den teknologiske udvikling (computere og internet), forsyningskæden, logistikforbedringer og øget kompetence hos arbejdskraften.

Produktiviteten analyseres af mange økonomer for at få et fingerpeg af den fremtidige udvikling i BNP.

Benchmark

Globus 60x60Definition af begrebet ”benchmark”

Et benchmark er den standard, afkastet af en aktie, en investeringsforening eller en kapitalforvalter sammenlignes med. Det er ofte brede aktieindeks, som bruges som benchmark.

IE 60x60InvesEd forklarer begrebet ”benchmark”

Når man evaluerer en investerings afkast, er det vigtigt at sammenligne den med et passende benchmark. I finansverdenen findes der mange indeks, som man som analytiker kan bruge til at granske præstationen af en givet investering. Disse kan for eksempel være C20-indekset, S&P 500, de berømte MSCI indeks eller konkurrerende fonde.

Når man sætter et benchmark, kan det hjælpe investoren med at kommunikere til sin kapitalforvalter, hvad han/hun forventer at opnå med sin investering, så forvalteren vil tage beslutninger, der passer til disse mål.

Benchmarket skal passe med investorens risikoprofil, den investerede mængde og de omkostninger, investoren vil betale. Benchmark skal også passe til den type investeringer, der ligger i investorens portefølje. Som sagt bruges der forskellige benchmarks til forskellige formål, fordi der er store variationer af, hvordan en aktieportefølje kan konstrueres.

Nogle kapitalforvaltere forsøger at matche benchmark (såsom passive fonde), mens de fleste forsøger at overgå dem.

Producentprisindeks

Globus 60x60Definition af begrebet ”producentprisindeks”

Producentprisindekset (PPI) er et indeks, der måler den gennemsnitlige ændring i de priser, som er modtaget af indenlandske producenter af varer og serviceydelser over en bestemt tidsperiode. Producentprisindekset måler prisændringer fra sælger perspektiv.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”producentprisindeks”

Priserne opgøres eksklusiv moms og punktafgifter, hvilket sker hver måned hos Danmarks Statistik.

Økonom

Globus 60x60Definition af begrebet ”økonom”

En økonom er en ekspert der studerer forholdet mellem et samfunds ressourcer og dets produktion og udbud. De samfund, der bliver studeret af økonomen, kan række fra små lokaløkonomier til store nationer såvel som den globale økonomi.

Økonomens meninger og udtalelser bruges til at skabe en samfundsdebat og til at udforme politik mht. renten, skattelovgivning, arbejdsmarkedspolitik, international handel og virksomhedsstrategi.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”økonom”

En karriere som økonom besidder som regel to krav: Først skal man have en længerevarende uddannelse inden for økonomi og gerne en Ph.D. For det andet skal man typisk vælge et område, man gerne vil specialisere sig inden for, når man laver sin research.

Primærerhverv – Primære erhverv

Globus 60x60Definition af Primærerhverv – Primære erhverv

Et begreb som bruges til at dække over al erhverv inden for landbrug, jagt/fiskeri, skovbrug.

IE 60x60InvestEd forklarer Primærerhverv – Primære erhverv

De primære erhverv har i mange århundrede været dominerende på arbejdsmarkedet, men i takt med industriens, teknologiens og globaliseringens udvikling, udgør primærerhvervet nu den mindste del af det samlede erhverv i økonomien i de udviklede lande.

Margin of safety

Globus 60x60Definition af Margin of safety

Margin of safety er et princip inden for investering, hvor en investor kun køber værdipapirer, når markedsprisen ligger betydeligt under papirets indre værdi. Når markedsprisen ligger under estimeringen af den indre værdi, så er forskellen margin of safety. Forskellen giver investeringen en minimal risiko.

Begrebet blev gjort populært af Benjamin Graham (kendt som ”the father of value investing”) og hans efterfølgere, især Warren Buffett. Margin of safety garanterer ikke en succesfuld investering, men den giver lidt plads til fejlbedømmelse i analytikerens estimering. Det er meget subjektivt at bestemme en virksomheds ”reelle værdi”. Hver investor har en forskellig måde at beregne indre værdi på, som måske eller måske ikke er korrekt. Det er også umådeligt svært at forudsige en virksomhedens indtjening.

IE 60x60InvestEd forklarer Margin of safety

Margin of safety er et koncept, der bliver brugt i mange livsaspekter og ikke bare inden for finans. Hvis der skal bygges en bro, som skal holde til 100 tons trafik, så bygger man den ikke til at bære 100 tons men måske 130 tons for at sikre sig, at broen ikke kollapser. Det samme kan siges om værdipapirer. Hvis du mener, at en aktie er 100 kr. værdi, så vil du have en margin of safety ved at købe den til 75 kr.

Teknologisektor

Globus 60x60Definition af Teknologisektor

Teknologisektoren er den kategori af aktier, der har med forskning, udvikling og/eller distribution af teknologibaserede varer og serviceydelser at gøre.

IE 60x60InvestEd forklarer Teknologisektor

Teknologisektoren udbyder en lang række produkter og serviceydelser for forbrugeren og andre virksomheder. Forbrugsgoder som computere, stereo og fjernsyn udvikles og opgraderes konstant, så den nyeste teknologi hele tiden udbydes til brugerne. Virksomheder modtager information og serviceydelser fra service- og databasesystemer, som gør, at virksomheden kan tage de rigtige strategiske beslutninger.

Deregulering

Globus 60x60Definition af Deregulering

Deregulering er en reduktion af eliminering af statsmagten i en bestemt branche eller industri, som regel med intentionen om at skabe mere konkurrence i den bestemte industri.

IE 60x60InvestEd forklarer Deregulering

Områder som igennem tiden er blevet omfattende dereguleret er telefon- og flyindustrien.

Regulering

Globus 60x60Definition af Regulering

Kontrol af en situation ved hjælp af regler og love. Når politikere ser et potentielt problem i eksempelvis en bestemt branche eller industri, så håndterer de som regel dette problem ved at regulere området.

IE 60x60InvestEd forklarer Regulering

Den omfattende deregulering der foregik fra 90’erne frem til 2006 var med til at overophede folks privatøkonomi og aktiebeholdninger i henholdsvis 2007 og 2000 under IT-boblen. De store konsekvenser som finanskrisen i 2007 bragte med sig skabte et stort incitament fra politikerne om at regulere og stramme reglerne for bank- og realkreditindustrien.

Interessent

Globus 60x60Definition af Interessent

En entitet (person, virksomhed, institution eller lignende) der har en betydning for en virksomheds drift. En interessent vil typisk være virksomhedens kunder, leverandører eller medarbejdere. Dog inkluderer moderne teorier også ekstra interessenter såsom samfundet generelt, staten og brancheforeninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Interessent

Der opstår nemt et problem, når der er mange interessenter i en virksomhed, der hver har sine egne interesser og formål med virksomheden. I de fleste tilfælde vil disse interesser være i konflikt med hinanden.

Hovedmålet for virksomheden vil fra aktonærernes side være at maksimere profitten og forøge aktionærværdien. Da lønninger er en kritisk inputomkostning for de fleste virksomheder, vil virksomheden måske ønske at holde disse omkostninger nede. Det kan indebære en negativ konsekvens for en anden af virksomhedens vigtige interessentgrupper, nemlig medarbejderne. De mest effektive virksomheder har succes med at inddrage alle interessenters interesser i beslutningerne.

Invested.dk