Kategori: Økonomiteori


Pre-market

Globus 60x60Definition af Pre-market

Den handelsaktivitet der foregår, før markedet åbner. Pre-market sessionen starter typisk en time eller to, før markedet åbner. Mange tradere og investorer holder øje med pre-market aktiviteten for at bedømme den relative styrke på markedet som indikator for, hvad man kan forvente af dagens marked.

IE 60x60InvestEd forklarer Pre-market

Pre-market består generelt af begrænset volumen og likviditet, og der er derfor ofte store bud-udbud spredninger.

Børs

Globus 60x60Definition af Børs

Det handelssted hvor værdipapirer, råvarer, derivater og andre finansielle instrumenter handles. Kendefunktionen af en børs er at sikre en ordentlig handel såvel som at skabe effektiv prisinformation på de handlede værdipapirer. Børser giver virksomheder, stater osv. en platform, hvor de kan sælge værdipapirer til offentligheden.

En børs kan være en fysisk lokalitet eller en elektronisk platform.

IE 60x60InvestEd forklarer Børs

Der ligger børser overalt i verden, og nogle af de mere kendte er New York Stock Exchange, Nasdaq, London Stock Exchange, Tokyo Stock Exchange og Københavns Fondsbørs. Der foregår mere og mere handel på de elektroniske markeder, da de bliver mere og mere avancerede.

Hver børs har bestemte noteringskrav, som en virksomhed eller anden entitet skal opfylde for at blive noteret på børsen.

Basispoint

Globus 60x60Definition af Basispoint

En fælles enhedsmåling for renter og andre procenter i finansverdenen. Et basispoint svarer til 1/100 (en hundrededel) af 1% (0,01%/0,0001). Forholdet mellem procentvise ændringer og basispoint kan forklares således: 1% ændring = 100 basispoint, og 0,01% ændring = 1 basispoint.

IE 60x60InvestEd forklarer Basispoint

Begrebet basispoint bruges oftest, når der er tale om renter, aktieindekser og renten på en obligation. Hvis centralbanken (eks. Nationalbanken) for eksempel hæver renten fra 0,5% til 1%, så er renten hævet med 50 basispoint.

Dette begreb er opstået for, at der ikke kan opstå tvetydighed, når to mennesker snakker om procentvise ændringer. Hvis et finansielt instrument eksempelvis har en rente på 10%, og denne rente siger med 10%, så kan det enten betyde, at renten nu er 10% * (1 + 0,1) = 11%, eller det kunne betyde, at renten nu er 10% + 10% = 20%.

Pengeinstitut

Globus 60x60Definition af Pengeinstitut

En fælles betegnelse for en række finansielle virksomheder. Disse drives via finansielle transaktioner som investeringer, lån og indlån.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengeinstitut

Pengeinstitutter inkluderer banker, sparekasser, andelskasser, forsikringsselskaber, investeringsbanker mm.

Da næsten alle mennesker afhænger af et pengeinstitut på en eller anden måde, er det betydende nødvendigt, at de er reguleret af staten. Hvis et pengeinstitut eksempelvis skulle gå hen og gå konkurs, så ville det uden tvivl skabe en udstrakt panik. Dette tab af tillid hos pengeinstituttets kunder kan skabe alvorligt negative eksternaliteter på økonomien.

Fastkurspolitik

Globus 60x60Definition af Fastkurspolitik

En politik, hvor en centralbank arbejder med at fastholde sin egen valuta med andre landes. I perioden 1870 til 1930’erne med guldstandarden og i 1944 til 1970’erne med Bretton Woods-systemet blev der ført fastkurspolitik. I dag har Danmark siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-marken og derefter euroen, hvor Nationalbanken aktivt forsøger at fastholde valutakursen ved at styre renten og skabe interventioner på valutamarkedet.

IE 60x60InvestEd forklarer Fastkurspolitik

En fastkurspolitik kan gavne samhandlen mellem Danmark og de andre eurolande, da denne fjerner valutarisikoen, når virksomhederne handler med hinanden. Ulempen er dog, at centralbanken opgiver sin evne til at benytte sig af pengepolitiske værktøjer. Samtidig er fastkurspolitikken sårbar over for valutaspekulation, ligesom man så det i Storbritannien og Sverige under deres fastkurspolitik.

Sorte torsdag

Globus 60x60Definition af Sorte torsdag

Torsdag d. 24. oktober, 1929, da Dow Jones Industrial Average faldt 11%, da markedet åbnede under stor volumen, som fremtvang krakket på Wall Street i 1929 og den efterfølgende Store Depression i 1930’erne.

IE 60x60InvestEd forklarer Sorte torsdag

Sorte torsdag og det efterfølgende krak på markedet i 1929 satte gang i en masse markedsregulering i USA. Disse begivenheder ledte til offentliggørelsen af Securities Act of 1933 og Securities Exchange Act of 1934.

Sorte tirsdag

Globus 60x60Definition af Sorte tirsdag

Oktober d. 29, 1929, da Dow Jones Industrial Average faldt 12% – et af de største fald på én handelsdag i aktiemarkedets historie. Mere end 16 millioner aktier blev handlet i et panisk frasalg.

IE 60x60InvestEd forklarer Sorte tirsdag

Sorte tirsdag bliver set som slutningen af de buldrende 20’ere og starten på Den Store Depression.

Finanskrise

Globus 60x60Definition af Finanskrise

En situation hvor værdien af finansielle institutioner eller aktiver falder drastisk. En finanskrise associeres ofte med et panik eller et bankstormløb, hvor investorerne sælger ud i deres aktiver eller hæver penge fra deres opsparingskonti i forventning om, at værdien af disse aktiver vil falde, hvis de bliver liggende hos den finansielle institution.

IE 60x60InvestEd forklarer Finanskrise

En finanskrise kan komme som et resultat af, at institutioner eller aktiver bliver overprissatte og kan blive forværret af irrationel investoradfærd. En hastig frasalgsspiral kan yderligere resultere i lavere aktivpriser og flere udtrækninger af investorernes opsparinger. Krisen kan få økonomien til at lande i en recession eller depression.

Ejendomsret

Globus 60x60Definition af Ejendomsret

En lov der bestemmer, hvordan individer kan kontrollere, drage fordel af og videreføre ejendom. Økonomisk teori hævder at stærke ejendomsrette er en determinant, der bestemmer den økonomiske succes på et pågældende område. Individer vil kun skabe nye former for ejendomme for at skabe velstand, hvis de har sikret sig, at deres ejendomsret vil beskytte dem mod uretfærdige og/eller uretmæssige handlinger fra andre parter.

IE 60x60InvestEd forklarer Ejendomsret

I Danmark er ejendomsretten sikret ved bestemmelser i Grundlovens § 73. Ejendom er her delvis beskyttet over for det offentlige ved bestemmelserne om ekspropriation. Ydermere er ejendomsretten beskyttet i den 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Danmarks Nationalbank

Globus 60x60Definition af Danmarks Nationalbank

Den danske centralbank der står for at opretholde det danske pengesystem samt regulere pengeomsætningen og kreditrådgivning. Banken blev etableret i 1818.

IE 60x60InvestEd forklarer Danmarks Nationalbank

Nationalbanken er en uafhængig institution i det politiske system, og den har eneansvaret for at bestemme de pengepolitiske renter.

I Danmark har vi fastkurspolitik over for euroen, og Nationalbanken skal derfor indrette pengepolitikken efter dette. De tre hovedformål er at sikre stabile priser (inflation), kontrollere sikre betalinger og skabe stabilitet i det finansielle system.

Invested.dk