Margin of safety er et princip inden for investering, hvor en investor kun køber værdipapirer, når markedsprisen ligger betydeligt under papirets indre værdi. Når markedsprisen ligger under estimeringen af den indre værdi, så er forskellen margin of safety. Forskellen giver investeringen en minimal risiko.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Begrebet blev gjort populært af Benjamin Graham (kendt som ”the father of value investing”) og hans efterfølgere, især Warren Buffett. Margin of safety garanterer ikke en succesfuld investering, men den giver lidt plads til fejlbedømmelse i analytikerens estimering. Det er meget subjektivt at bestemme en virksomheds ”reelle værdi”. Hver investor har en forskellig måde at beregne indre værdi på, som måske eller måske ikke er korrekt. Det er også umådeligt svært at forudsige en virksomhedens indtjening.
Margin of safety er et koncept, der bliver brugt i mange livsaspekter og ikke bare inden for finans. Hvis der skal bygges en bro, som skal holde til 100 tons trafik, så bygger man den ikke til at bære 100 tons men måske 130 tons for at sikre sig, at broen ikke kollapser. Det samme kan siges om værdipapirer. Hvis du mener, at en aktie er 100 kr. værdi, så vil du have en margin of safety ved at købe den til 75 kr.