Definition af Ansoffs vækstmatrixEn model der beskriver en virksomheds mulige vækststrategier, som er delt op i 3 forskellige kategorier. Disse hedder intensivering, integration og diversifikation. Vækstmatricen omfatter kun intensivering.
Denne intensivering er yderligere delt op i 4 strategier, som er markedspenetrering, produktudvikling, markedsudvikling og diversifikation.
Den kaldes også ”Ansoffs vækstmatrice”.

InvestEd forklarer Ansoffs vækstmatrixHvis man gør brug af markedspenetrering, søger man at øge sin markedsandel.
Hvis man gør brug af markedsudvikling, forsøger man typisk geografisk at udbygge sit handelsområde ved for eksempel at åbne en butik eller begynde at sælge over nettet.
Hvis man gør brug af produktudvikling, kan man for eksempel tilføje funktioner til sit nuværende produkt, udbygge sit sortiment eller sælge helt nye produkter.
Hvis man gør brug af diversifikation, ønsker man at sælge et helt nyt produkt på et helt nyt marked.
Definition af PLC kurveEn teori der bruges til at analysere en virksomheds produkters levetid. Teorien bygger på, at de fleste produkter går igennem en livscyklus, som består af følgende fire faser: Introduktion, vækst, modning og nedgang.
PLC står for ”Product Life Cycle”.

InvestEd forklarer PLC kurveNår man kigger på en virksomheds produkt via PLC kurven, betragter man produktets salg over tid og ser på, hvordan forløbet udvikler sig.
Definition af BostonmodelEn model der bruges til at analysere en virksomheds produktportefølje, som også bruges, når man skal beskrive eller belyse virksomhedens interne situation.
Modellen er bygget op via et koordinatsystem. X-aksen er den relative markedsandel, og y-aksen er markedsvæksten på det bestemte marked. Opdelingen i koordinatsystemet varierer fra virksomhed til virksomhed.

InvestEd forklarer BostonmodelModellen bruges til at undersøge virksomhedens interne situation, som ofte vil udvikle sig til en SWOT-analyse. Man kigger på de enkelte produktgrupper, som virksomheden udbyder.
I modellen er der fire områder, som virksomhedens enkelte produktgruppe kan placeres i:
I spørgsmålstegnet har man en meget lille markedsandel i forhold til den største konkurrent.
I stjernen har man en relativt stor markedsandel i forhold til konkurrenter, og der er generelt meget høj markedsvækst.
I malkekoen har man en relativ markedsandel i forhold til den største konkurrent enten på samme størrelse eller op til 10 gange større, og man har kun en markedsvækst på under 10%.
I hunden har man hverken en høj relativ markedsandel eller høj markedsvækst på det givne marked.
Definition af SkydeskivemodelEn model der belyser konkurrencesituationen for en virksomheds produkt. Modellen er bygget op af fire forskellige ringe, der hver indeholder forskellige stadier af konkurrencemæssige ligheder mellem virksomheden og dens konkurrenter.

InvestEd forklarer SkydeskivemodelAlle produkter er hvad navnet antyder. I denne yderste ring er der tale om en meget bred konkurrencesituation. Her slås virksomheden med stort set alle produkter om kundens rådighedsbeløb.
Produkter til samme behov er de produkter, der ikke nødvendigvis er de samme som den givne virksomheds, men de dækker forbrugerens behov på forskellige måder. Et eksempel på dette kan være tog og flyrejser.
Samme kategori af produkter er de produkter, der ligger inden for samme kategori, men som alligevel adskiller sig fra hinanden. Et eksempel kan igen være flyrejser. To flyrejser kan have samme funktion med til vidt forskellige priser og med forskellig kvalitet.
Samme produkter til samme målgruppe er den mest snævre konkurrencesituation. Her sælger to eller flere udbydere stort set det samme produkt til den samme pris. Det kunne eksempelvis være to flyselskaber, der udbyder det samme prisniveau til omtrent samme pris og til de samme destinationer. Det kunne for eksempel være Ryan Air og Norwegian.
Definition af 7 p’erEt parametermix/marketingmix der er en udvidelse af de 4 p’er, som oftest bruges til at analysere servicevirksomheder.
De 7 p’er består af parametrene; product, price, place, promotion, people, physical evidence og process.
InvestEd forklarer 7 p’erFordi aspekter som personlig interaktion, følelser og fornemmelser tit og ofte spiller en stor rolle i forbindelse med købet af en serviceydelse, og fordi disse serviceydelser er mindre håndgribelige end fysiske produkter, så er det vigtigt også at analysere disse uhåndgribelige aspekter.
People omhandler de mennesker, som er led i leveringen af en serviceydelse. Det er essentielt, at virksomheden vælger de rette mennesker, der stemmer overens med virksomhedens interesser.
Physical evidence handler om de fysiske rammer, som kunden står overfor, når han/hun kommer under interaktion med virksomheden. Disse kunne være butikkens indretning, medarbejdernes påklædning, virksomhedens hjemmeside osv.
Process omhandler de tiltag, som virksomheden selv har skabt for at gøre serviceprocessen bedre for kunden. Dette kan for eksempel være muligheden for selvbetjening på nettet, SMS-service osv.
Et parametermix der består af 4 variable, som tilsammen udgør slutresultatet for kunden. Disse variable er de aspekter ved virksomhedens produkt, som virksomheden kan kontrollere. Målet er at sammensætte et parametermix, der kan adskille virksomheden fra dens konkurrenter og give kunden en god oplevelse.
De fire p’er er: Product, Price, Place, Promotion.
Product handler om selve virksomhedens produkt. Der er adskillige beslutninger, som skal tages om dette produkt med hensyn til eksempelvis design, indpakning, garanti, kvalitet, support osv.
Price omhandler den prisstruktur, som virksomheden skal give produktet. Her skal de blandt andet tage stilling til prisen i forhold til sine konkurrenter, rabatter, tilbud, finansiering, betalingsbetingelser osv.
Place handler om at gøre produktet tilgængeligt for de rette kunder på de rigtige steder og til den rigtige tid. Her skal der tages stilling til distributionskanaler, lokaliteter, logistik, markedsdækning (intensiv, eksklusiv eller selektiv) osv.
Promotion handler til sidst om den måde, virksomheden vil markedsføre sit produkt samt have kommunikation med kunden på. Beslutninger omkring denne promotion omhandler blandt andet reklamestrategi, medier, markedsføringsbudget, budskaber osv.
Efterfølgende er der blevet skabt et udvidet marketingmix, der hedder de 7 p’er, som har tilføjet parametrene; people, physical evidence og process. Dette marketingmix bruges dog oftest kun i forbindelse med servicevirksomheder.
Definition af OmverdensmodelEn model der bruges til at analysere de forhold i en virksomheds omverden, der påvirker virksomhedens udvikling. Disse faktorer er opdelt i den afhængige omverden, som er de faktorer, virksomheden selv kan påvirke, og den uafhængige omverden, som er de faktorer, virksomheden ikke selv har indflydelse på.
Også kaldet ”omverdensanalyse”.

InvestEd forklarer OmverdensmodelEn virksomhed skal hele tiden tilpasse sig ændringer i omverdenen og udnytte de muligheder, der opstår.
Definition af Porters five forcesEn model udviklet af Michael Porter, som beskriver de fem aspekter, der har indflydelse på en bestemt branche. Disse aspekter er leverandørernes forhandlingsstyrke, aftagernes forhandlingsstyrke, truslen fra nye indtrængere, truslen fra substituerende produkter og konkurrencesituationen i branchen.

InvestEd forklarer Porters five forcesModellen bruges specielt til at danne et overblik over en konkurrencemæssig situation. Dog kritiseres den tit for at være for statisk, idet den ikke på tilstrækkeligt vis tager højde for, at markeder og konkurrencer hele tiden kan ændre sig og udvikle sig. Modellen er dog stadig en af de bedste modeller til at få indsigt i, hvordan en branche fungerer og de faktorer, som gør sig gældende i udformningen af konkurrencen.
Definition af SWOT-analyseEn strategisk analyse af private og offentlige virksomheder, der kigger på virksomhedens styrker & svagheder samt muligheder & trusler.
Eksempel på en SWOT-analyse af en virksomhed:

InvestEd forklarer SWOT-analyseVirksomhedens styrker og svagheder foregår internt i virksomheden, og derfor defineres de som påvirkelige, hvor mulighederne og truslerne er eksterne (udefrakommende), og derfor kan virksomheden ikke påvirke dem.

Det marked der omfatter de virksomheder, som indkøber en anden virksomheds produkter og videresælger dem til konsumenterne på konsumentmarkedet.
InvestEd forklarer MellemhandlermarkedEksempler på virksomheder på mellemhandlermarkedet er importører, grossister, mæglere og detailhandlere.