4 P’er – Marketingmix

Definition af 4 P’er - Marketingmix

Et parametermix der består af 4 variable, som tilsammen udgør slutresultatet for kunden. Disse variable er de aspekter ved virksomhedens produkt, som virksomheden kan kontrollere. Målet er at sammensætte et parametermix, der kan adskille virksomheden fra dens konkurrenter og give kunden en god oplevelse. De fire p’er er: Product, Price, Place, Promotion.

InvestEd forklarer 4 P’er – Marketingmix

Product handler om selve virksomhedens produkt. Der er adskillige beslutninger, som skal tages om dette produkt med hensyn til eksempelvis design, indpakning, garanti, kvalitet, support osv. Price omhandler den prisstruktur, som virksomheden skal give produktet. Her skal de blandt andet tage stilling til prisen i forhold til sine konkurrenter, rabatter, tilbud, finansiering, betalingsbetingelser osv. Place handler om at gøre produktet tilgængeligt for de rette kunder på de rigtige steder og til den rigtige tid. Her skal der tages stilling til distributionskanaler, lokaliteter, logistik, markedsdækning (intensiv, eksklusiv eller selektiv) osv. Promotion handler til sidst om den måde, virksomheden vil markedsføre sit produkt samt have kommunikation med kunden på. Beslutninger omkring denne promotion omhandler blandt andet reklamestrategi, medier, markedsføringsbudget, budskaber osv. Efterfølgende er der blevet skabt et udvidet marketingmix, der hedder de 7 p’er, som har tilføjet parametrene; people, physical evidence og process. Dette marketingmix bruges dog oftest kun i forbindelse med servicevirksomheder.

Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog

Invested.dk