Et parametermix/marketingmix der er en udvidelse af de 4 p’er, som oftest bruges til at analysere servicevirksomheder.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
De 7 p’er består af parametrene; product, price, place, promotion, people, physical evidence og process.
Fordi aspekter som personlig interaktion, følelser og fornemmelser tit og ofte spiller en stor rolle i forbindelse med købet af en serviceydelse, og fordi disse serviceydelser er mindre håndgribelige end fysiske produkter, så er det vigtigt også at analysere disse uhåndgribelige aspekter.
People omhandler de mennesker, som er led i leveringen af en serviceydelse. Det er essentielt, at virksomheden vælger de rette mennesker, der stemmer overens med virksomhedens interesser.
Physical evidence handler om de fysiske rammer, som kunden står overfor, når han/hun kommer under interaktion med virksomheden. Disse kunne være butikkens indretning, medarbejdernes påklædning, virksomhedens hjemmeside osv.
Process omhandler de tiltag, som virksomheden selv har skabt for at gøre serviceprocessen bedre for kunden. Dette kan for eksempel være muligheden for selvbetjening på nettet, SMS-service osv.