En udgift på en virksomheds resultatopgørelse, der viser virksomhedens renteomkostninger.
Disse renteomkostninger består af virksomhedens rentebetalinger til sin gæld.
De finansielle udgifter er en af de to finansielle poster på virksomhedens resultatopgørelse. Den anden er de finansielle indtægter.
En indtægt bestående af renteindtægter samt afkast og udbytte på værdipapirer mv.
En finansiel indtægt kan eksempelvis også komme fra udlejning eller leasing af ejendom til en lejer.
Det er en post, der kan ses på virksomhedens resultatopgørelse.
De omkostninger der, som navnet antyder, medgår eller er nødvendige for at udføre det administrative arbejde i en virksomhed.
Det er de omkostninger, der ikke er direkte forbundet med fremstillingen af et produkt, hvilket kaldes for vareforbruget.
Det drejer sig om udgifter til den daglige drift. Omkostninger som dette kunne eksempelvis være kontorleje, porto, lønninger osv.
En virksomheds omsætning minus dens vareforbrug.
Også kaldet ”bruttoavance”.
Når man analyserer en virksomhed, er bruttofortjenesten meget vigtig, fordi den indikerer, hvor effektivt ledelsen bruger omkostningerne i produktionsprocessen. Den kan også bruges til at beregne virksomhedens bruttomargin. Husk på, at bruttofortjenesten varierer meget fra industri til industri.
Antag, at virksomhed A og virksomhed B har 1 mio. i omsætning. Virksomhed A’s vareforbrug er 900.000 og virksomhed B’s er 800.000. Virksomhed A’s bruttofortjeneste vil være 100.000 og virksomhed B’s vil være 200.000. Virksomhed B bruger færre penge på at tjene den samme mængde omsætning og er derfor mere effektiv.
Vareforbrug er værdien af den mængde varer, som en virksomhed har forbrugt i den givne periode, som vareforbruget opgøres i. Dette forbrug inkluderer omkostninger ved de materialer, der er blevet brugt til at fremstille varen. Virksomhedens vareforbrug kan ses på resultatopgørelsen og kan trækkes fra omsætningen for at finde virksomhedens bruttofortjeneste.
Vareforbruget er de omkostninger, der indgår direkte i fremstillingen af de produkter, en virksomhed sælger.
Man kan bruge flere metoder til at udregne vareforbrug. Du kan eksempelvis bruge én af de to følgende måder. Dog er det vigtigt at vælge én og følge den konsekvent.
LIFO: LIFO betyder Last in, first out (sidst in, først ud). Den sidst indkøbte enhed af en vare er den første, der sælges.
FIFO: FIFO betyder First in, first out (først ind, først ud). Den først indkøbte enhed af en vare er den første, der sælges.
Den del af virksomhedens balance, som den skylder væk. Passiverne består af egenkapital, hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser.
Passiverne er på balancen placeret på højre side eller neden under virksomhedens aktiver. De er en essentiel del af virksomhedens drift, fordi de står for finansieringen af driften og betaler for udvidelser. De kan også gøre transaktioner mellem forretninger mere effektive f.eks. i form af kredit.
Kortfristede forpligtelser er gæld, der udløber inden for et år, hvor langfristede forpligtelser er gæld der skal betales over en længere periode.
Den overskydende mængde, som mindstekravet ligger på for en bank, hvad angår likviditet.
Hvis en bank for eksempel har en likviditet på 7 mia. kr., vil den have en likviditetsoverdækning på 40%. Dette er den overskydende mængde, som mindstekravet ligger på, hvilket er 5 mia.
Ifølge Finanstilsynets tilsynsdiamant bør en banks likviditetsoverdækning ligge på 50% eller over.
Det beløb som man skylder væk. Restgælden beregnes som regel efter hvert termin, hvor afdraget bliver trukket fra hovedstolen.
Antag for eksempel, at en person låner 1.000.000 kr. med en fast ydelse pr. termin på 3.000 kr. Efter 1. termin vil denne persons restgæld være 997.000.000 kr. (1.000.000 – 3.000).
Et nøgletal der bruges til at bestemme, hvor nemt en virksomhed kan betale rente på udestående gæld. Nøgletallet beregnes ved at dividere en virksomheds indtjening før renter og skat (EBIT) for en periode med virksomhedens renteomkostninger for samme periode.
Rentedækning = EBIT / Renteomkostninger
Jo lavere nøgletallet er, jo sværere har virksomheden det med at betale gæld. Når en virksomheds rentedækning er 1,5 eller lavere, er dens evne til at opfylde renteomkostninger måske tvivlsom. En rentedækning på under 1 indikerer, at virksomheden ikke omsætter nok til at opfylde renteomkostningerne.
En virksomhed der lige knap dækker sine renteomkostninger kan nemt gå konkurs, hvis indtjeningen lider selv en enkelt måned.
Et finansielt nøgletal der måler en virksomheds gældsætningsgrad. Gældsraten er defineret via forholdet mellem de totale gældsforpligtelser med de totale aktiver. Tallet indikerer, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, som er finansieret via gæld.
Gældsrate = Total gæld / Totale aktiver
Jo højere nøgletallet er, jo mere gældssat er virksomheden, og jo højere er den finansielle risiko. Gældsrater varierer kraftigt fra industri til industri, hvor kapitalkrævende forretninger (såsom forsyningsvirksomheder) har meget højere gældsrater end andre industrier, såsom teknologi.
En virksomhed med totale aktiver på 100 mio. kr. og total gæld på 30 mio. kr. har en gældsrate på 30%. Er denne virksomhed i en finansielt bedre position end en virksomhed med en gældsrate på 40%? Det afhænger af den industri, som virksomheden opererer i. En gældsrate på 30% er måske for høj for en virksomhed, der opererer i en sektor, hvor pengestrøm er meget svingende og dens konkurrenter har lille gæld, siden denne gæld måske sænker virksomhedens finansielle fleksibilitet og konkurrencedygtighed. Omvendt kan en gældsrate på 40% måske nemt styres af en virksomhed i en sektor såsom forsyningssektoren, hvor pengestrøm er stabil, og højere gældsrater er normen.
En gældsrate på mere end 1 indikerer, at virksomheden har mere gæld end aktiver.