Den kvalitative og kvantitative information der bidrager til det økonomiske helbred og den efterfølgende finansielle værdiansættelse af en virksomhed eller et værdipapir. Analytikere og investorer analyserer disse fundamentale faktorer for at vurdere, om det underliggende aktiv er en god investering.
Hos virksomheder bliver ting som omsætning, indtjening, aktiver, passiver og vækst set som fundamentale faktorer.
Ved at kigge på økonomien i en virksomhed (balancen, resultatopgørelsen, ledelsen og pengestrømmen) kigger investorerne på virksomhedens fundamentale faktorer, hvilket hjælper med at bestemme et selskabs helbred såvel som vækstpotentiale. En virksomhed med lille gæld og mange likvider bliver set som at have stærke fundamentale faktorer.
Værdipapirer og valuta har også fundamentale faktorer. For eksempel er renter, BNP vækst, betalingsbalance og inflationsniveauer nogle makroøkonomiske faktorer, som bliver set som fundamentale faktorer af en valutas værdi.
Det antal af en virksomheds aktier der holdes af aktionærerne inklusiv aktieblokke, der holdes af institutionelle investorer samt begrænsede aktier, som er ejet af virksomhedens ledere og insidere. Udestående aktier vises på en virksomheds balance. Antallet af udestående aktier bruges i beregninger af eksempelvis et selskabs markedsværdi såvel som indtjening pr. aktie (EPS) og pengestrøm pr. aktie (CFPS).
En virksomheds antal af udestående aktier er ikke fast men kan derimod variere igennem tiden.
Et selskabs antal af udestående aktier vil stige, hvis selskabet udsteder flere aktier. Virksomheder udsteder som regel aktier, når de vil skaffe kapital igennem en egenkapitals finansiering eller ved at udnytte medarbejderoptioner. Udestående aktier falder, hvis selskabet køber aktier tilbage fra offentligheden via et tilbagekøbsprogram.
Antallet af udestående aktier vil fordobles, hvis virksomheden laver et 1 til 2 aktiesplit. Det kan også halveres, hvis selskabet laver et omvendt 2 til 1 aktiesplit. Aktiesplits laves ofte for at justere aktiekursen, så den er inden for købsintervallet for den private investor. En fordobling af antallet af udestående aktier får også likviditeten til at stige. Omvendt, vil en virksomhed ofte lave et omvendt aktiesplit for at få aktiekursen op til minimumskravet for en børsnotering. Imens det lave antal af udestående aktier måske dæmper likviditeten, kunne det også afskrække shortsælgere, da det bliver sværere at låne aktier til shorting.
Når en virksomhed har lavet flere aktiesplits igennem årtierne, er det mest på grund af, at de har haft konstant vækst. Dette er ofte tilfældet hos blue chip aktier. Det skal dog understreges at et stigende antal aktier ikke er en garanti for succes. Virksomheden skal stadig levere indtjeningsvækst.
Selvom udestående aktier er en determinant for en akties likviditet, afhænger det stadig af aktiens ”float”. En virksomhed der har 100 millioner udestående aktier, men 95 millioner af disse aktier er ejet af insidere og institutioner, så er ”floaten” kun 5 millioner, hvilket måske begrænser aktiens likviditet.
Penge der bliver bidraget af investorer til nye virksomheder og små selskaber med langsigtet vækstpotentiale. Denne kilde til kapital er meget vigtig for nye virksomheder, der ikke har adgang til kapitalmarkederne. En sådan investering har ofte høj risiko for investoren, men den har også potentiale for et afkast, der ligger over gennemsnittet.
Venturekapital kan også inkludere ledelsesmæssig og teknisk ekspertise. Det meste venturekapital kommer fra en gruppe velhavende investorer, investeringsbanker og andre finansielle institutioner. Det er meget populært blandt nye virksomheder med begrænset driftshistorik at skaffe kapital på denne måde, når de har svært ved at stifte gæld. Ulempen ved denne metode er, at venturekapitalisterne, der skyder kapital i virksomheden som regel får noget at sige i beslutninger samt en del af egenkapitalen.
En lovmæssig proces der involverer en person eller forretning, der ikke kan betale sin udestående gæld. Konkursprocessen begynder med at låntager indleverer en begæring (oftest) på vegne af kreditor. Alle låntagerens aktiver bliver målt og evalueret, hvorefter disse aktiver bliver brugt til at betale noget af gælden af med.
Konkursbegæringer tilbyder en person eller virksomhed en chance for at begynde forfra ved at eftergive gæld, der ikke kan betales.
Lovgivningen for konkurs varierer meget imellem lande, hvilket leder til et højere eller lavere antal konkursbegæringer afhængig af, hvor nemt det er at gennemføre processen.
Konkursbegæringer i Danmark bliver henholdt konkursloven.
En mængde penge som er lånt af en part fra en anden part. Mange selskaber/privatpersoner benytter gæld som en metode til at lave store køb, som de ikke ville have råd til under normale forhold. Ved gæld får låneren lov til at låne penge under den betingelse, at det skal betales tilbage på en senere dato, som regel med renter.
Obligationer, lån og gældsbeviser er eksempler på gæld. En virksomhed vil for eksempel gerne låne 1 million kr., så den kan købe noget udstyr. I dette tilfælde skal denne million betales tilbage (med renter) til kreditoren på en senere dato.
Den totale kroneværdi af et selskabs udestående aktier. Markedsværdi/markedskapitalisering beregnes ved at gange en virksomheds udestående aktier med den nuværende aktiekurs. Finansverdenen bruger dette tal til at bestemme et selskabs størrelse i forhold til omsætning eller totale aktiver.
Hvis et selskab har 35 millioner udestående aktier, der hver har en aktiekurs på 100 kr., så er markedsværdien i selskabet 3,5 milliarder (35.000.000 x 100 kr./aktie).
Aktierne hos store, mellem og små virksomheder er kendt som henholdsvis large-cap, mid-cap og small-cap. De varierer i deres korrekte definition.
En regel der betegner rækkefølgen for betaling under en likvidation. Reglen for absolut prioritet bliver brugt i konkurser til at bestemme, hvilke betalingsportioner der vil modtages af hvilke aktører. Gæld til kreditorerne vil blive betalt først og aktionærerne (partielle ejere) vil få resterne af, hvad der er tilbage.
Også kendt som ”likvidationspræference.”
Seniorkreditorer får altid den første bid af likvidationen, og aktionærerne er de sidste, der bliver betalt. Denne regel giver noget beskyttelse til kreditorerne i tilfælde af insolvens eller konkurs.
Hvis vi snakker ejendomme, og ressourcerne i ejendommen ikke er nok til at tilbagebetale gælden, bliver aktiver nødt til at blive likvideret for at klare forpligtelserne.
En omfattende rapport af en virksomheds præstation, som skal arkiveres og offentliggøres hvert kvartal af alle børsnoterede virksomheder til Erhvervsstyrelsen. Selskaberne er påkrævede til at nedskrive relevant information omhandlende deres finansielle situation. Rapporten skal leveres til tiden, og informationen skal være til rådighed til alle, der er interesseret.
Er i USA kaldet ”10Q”
Halvårsrapporten skal indsendes, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende regnskabsperiode.
Kvartalsrapporter skal tillige udarbejdes i overensstemmelse med delårsrapportbekendtgørelsen.
En omfattende rapport af et selskabs præstation, som skal arkiveres hos Erhvervsstyrelsen og bliver reguleret af Årsregnskabsloven. Årsrapporten indeholder virksomhedens regnskab, hvori al information er tilgængelig. Rapporten viser også virksomhedens udvikling og oplysninger om de begivenheder, der har påvirket virksomhedens regnskab.
Betegnes i USA som ”10K”.
Børsnotererede virksomheder er derudover påkrævet fra børsens side om at offentliggøre løbende redegørelser, dels i form af kvartalsregnskaber, dels i form af jævnlige børsmeddelelser om forhold, der har væsentlig betydning for virksomhedens drift.
Refererer til aktier med en relativt lille markedsværdi. Definitionen af hvor lille/stor markedsværdien skal være for en børsnoteret virksomhed for at blive kaldt en small cap aktie varierer meget. I Danmark har vi dog et indeks ved navn OMXC Small Cap, der indeholder de mest handlede small cap aktier i Danmark.
En af de største fordele ved at investere i small-cap aktier er muligheden for at overgå institutionelle investorer. Fordi investeringsforeninger har begrænsninger, der gør at de ikke kan købe for store portioner af en virksomheds udestående aktier, vil investeringsforeninger ikke have mulighed for at give small cap aktier en meningsfuld position i fonden.