En finansiel opgørelse der opsummerer et selskabs aktiver, passiver og egenkapital ved et specifikt tidspunkt. Disse tre balancesegmenter giver investorerne en idé om, hvad virksomheden ejer og skylder såvel som den mængde, der er investeret af aktionærerne.
Balancen skal følge følgende formel:
Aktiver = Passiver + Egenkapital
Det hedder en balance, fordi de to sider ligger i balance. En virksomhed skal betale for alle de ting den har (aktiver) ved enten at låne penge (passiver) eller få dem fra aktionærer (aktionærernes egenkapital).
Hvert af de tre segmenter fra balancen vil have mange poster, der dokumenterer værdien i hver. Poster såsom varebeholdninger, likvide beholdninger og ejendomme er på aktivsiden af balance, mens der på passivsiden er poster som langfristet gæld og prioritetsgæld. De præcise poster på balancen varierer fra virksomhed til virksomhed og fra industri til industri, og der er ikke én skabelon, der redegør for forskellighederne mellem forskellige typer forretning.
Et forretningsdrivende selskab der fungerer som en juridisk enhed. Ejerne af aktieselskabet er aktionærer, som har begrænset hæftelse i selskabet. Når aktieselskabet bliver etableret, udstedes der aktier. Der skal som minimum være en selskabskapital på 500.000 kr. ved etablering af et aktieselskab.
Hvis et aktieselskab skulle gå konkurs hæftes aktionærerne ikke personligt for den udestående gæld. Aktionærerne kan kun tabe det indskud, de har lagt i aktierne, medmindre de har købt med gearing.
Den mængde penge som en virksomhed faktisk modtager igennem en specifik tidsperiode inklusiv prisnedslag for returnerede varer. Det er den ’øverste linje’ på resultatopgørelsen, hvorefter omkostninger trækkes fra for at finde nettoindtægten.
Omsætning beregnes ved at gange prisen på varerne og serviceydelserne, der sælges med den solgte mængde.
Kaldes nogle gange ’salg’.
Omsætning er den mængde penge som drages ind i selskabet via dets forretningsaktiviteter. I tilfælde af en stat er omsætning de penge, der modtages fra skatter, afgifter osv.
En metode til at evaluere et værdipapir, der involverer at prøve at måle dets indre værdi ved at undersøge de økonomiske, finansielle og andre kvalitative og kvantitative faktorer. Fundamental analyse prøver at studere alt, der kan påvirke værdipapirets værdi, hvilket indebærer makroøkonomiske faktorer (som den overordnede økonomi og industritilstande) og selskabsspecifikke faktorer (som den finansielle tilstand og ledelse).
Målet med at foretage fundamental analyse er at sætte en værdi, som en investor kan sammenligne med værdipapirets nuværende aktiekurs med målet om at finde ud af, hvilket position man skal tage i værdipapiret (billig = køb, dyr = sælg eller short).
Denne metode bliver set som det modsatte af teknisk analyse.
Fundamental analyse handler om at bruge reelle data til at vurdere et værdipapirs værdi. Selvom de fleste analytikere bruger fundamental analyse til at værdisætte aktier, kan denne metode bruges til at værdisætte næsten enhver anden form for værdipapir.
En investor kan for eksempel udføre fundamental analyse af en obligations værdi ved at kigge på økonomiske faktorer såsom rentesatser og den overordnede tilstand i økonomien samt information om potentielle ændringer i kreditvurderingen. Til at vurdere aktier bruger denne metode omsætning, indtjening, fremtidig vækst, egenkapitalafkast, profitmargin og andre former for data til at bestemme et selskabs underliggende værdi og potentiale for fremtidig vækst. Hvad angår aktier, fokuserer fundamental analyse på virksomhedens regnskaber.
En af de mest berømte og succesfulde fundamentale analytikere er The Oracle of Omaha, Warren Buffett, som er velkendt for at benytte sig af fundamental analyse til at vælge værdipapirer. Hans evner har gjort ham til milliardær.
En post på en virksomheds balance. Denne post omfatter enhver gæld, som er stiftet af virksomheden, der udløber inden for et år. Gælden i denne konto indeholder som regel kortsigtede banklån, som virksomheden har lånt.
Værdien af denne post er meget vigtig, når man bestemmer en virksomheds finansielle sundhed. Hvis posten er større end virksomhedens kontante beholdninger og tilsvarende, betyder det, at virksomheden måske har en dårlig finansiel sundhed og ikke har nok kontanter til at kunne betale sine kortfristede gældsforpligtelser af. Selvom kortfristede gældsforpligtelser udløber inden for et år, er der måske en portion af de langfristede gældsforpligtelser inkluderet i denne post. Denne portion hører til de betalinger, der skal laves på enhver langsigtet gæld igennem året.
En finansiel fordel som er realiseret, når mængden af omsætning fra en forretningsaktivitet overskrider udgifterne, omkostninger og beskatningen, som er nødvendig for at bevare aktiviteten. Al profit som er generet går til ejerne af forretningen, som kan vælge at spendere eller ikke spendere det på forretningen.
Beregnes som:
Profit er de penge en forretning tjener efter at tage højde for alle udgifterne. Uanset om forretningen er et par børn, der driver en saftevandsstand eller et børsnoteret internationalt selskab, så er profit enhver forretnings mål.
Vejen til profit kan være lang. For eksempel blev online giganten Amazon stiftet i 1994, men fik først deres første profit i 2003. Mange nystartede og nye forretninger fejler, når ejerene løber tør for kapital for at bevare forretningen.
Et aktiv som ikke er fysisk. Intellektuel ejendomsret (såsom patenter, varemærker og ophavsret) og goodwill er almindelige og udbredte immaterielle aktiver i dag.
Selvom immaterielle aktiver ikke har en tydelig fysisk værdi i form af en fabrik eller maskine, er de meget værdifulde for en virksomhed og kan være en kritisk faktor for succes eller fiasko. Et selskab som Coca-Cola ville for eksempel ikke være nær så succesfuldt, hvis det ikke var for den høje værdi, der ligger i deres mærkegenkendelse. Selvom mærkegenkendelse ikke er et fysisk aktiv, som du kan se eller røre, kan dets positive effekt på bundlinjen være meget værdifuldt for selskaber som Coca-Cola.
Lån og finansielle bindinger der varer over et år. Langfristede gældsforpligtelser for en virksomhed vil inkludere enhver finansiel binding, som forfalder om en større tidsperiode end 12 måneder. Sådanne bindinger kunne inkludere virksomhedsobligationer eller langsigtede leasingkontraker, som er blevet kapitaliseret på virksomhedens balance.
Kaldes i USA for ”long-term debt” og i England for ”long-term loans”.
Banklån, sammen med obligationer, der har en løbetid på over et år, vil anses som langsigtede gældsforpligtelser. Andre værdipapirer såsom genkøbsaftaler og kortfristede gældsbeviser er ikke langfristede gældsforpligtelser, fordi deres løbetid typisk er kortere end et år.
Mængden af nettoresultat som er genereret udtrykt i procentdel af aktionærernes egenkapital. Egenkapitalafkast måler en virksomheds rentabilitet ved at vise, hvor meget profit selskabet har genereret ud fra de penge, investorerne har lagt.
Egenkapitalafkast udtrykkes i procent og beregnes således:
Nettoresultatet er for hele året (før udbetaling af udbytte til ordinære aktier men efter udbetaling til præferenceaktier). Aktionærernes egenkapital inkluderer ikke præferenceaktier.
Egenkapitalafkast er et brugbart nøgletal til at sammenligne rentabiliteten i en virksomhed med andre selskaber inden for samme industri.
Man kan variere udregningen på følgende to måder.
(I) Investorer der gerne vil se ”return on common equity” kan ændre formlen ovenfor ved at trække præferenceudbytte fra nettoresultatet og trække præferenceegenkapitalen fra aktionærernes egenkapital, hvilket giver følgende formel:
(II) Investorer vil måske også beregne ændringen af egenkapitalafkastet for en periode ved først at bruge aktionærernes egenkapital fra begyndelsen af perioden som en nævner til at bestemme det begyndende egenkapitalafkast. Så kan aktionærernes egenkapital i slutningen af perioden bruges som tæller til at bestemme det endelige egenkapitalafkast. Ved at beregne det begyndende og det endelige egenkapitalafkast for en periode kan man finde ændringen i rentabiliteten over denne periode.
Ting at huske
Hvis nye aktier bliver udstedt, så brug det vægtede gennemsnit af antallet af aktier igennem året.
Du bør forvente et højere egenkapitalafkast hos virksomheder med høj vækst.
Ved at finde det gennemsnitlige egenkapital afkast over de sidste 5 til 10 år, kan du få en bedre idé af den historiske vækst.
(I) Den værdi som et aktiv har på en balance. Beregnes ved at tage aktivets kostpris minus den samlede afskrivning.
(II) Likvidationsværdien af en virksomhed som beregnes ved totale aktiver minus immaterielle aktiver (patenter, goodwill) og passiver.
(III) Det foreløbige udlæg for en investering. Dette tal kan enten være brutto eller netto af omkostninger såsom børsmæglergebyr, kommission og omsætningsskat (den skat der skal betales ved salg af investeringen).
(II) Ved at sammenligne med virksomhedens markedsværdi, kan den bogførte værdi indikere, om en aktie er over- eller undervurderet.
(III) Den bogførte værdi er i privatøkonomi prisen, som bliver betalt for et værdipapir eller gældsbevis.