Guides

FAQ om skat for investorer

Nedenfor følger en række ofte stillede spørgsmål, som relaterer sig til skat af forskellige former for investeringer:

1. Hvad er lagerprincippet?
2. Hvad er en finansiel kontrakt?
3. Hvilke investeringsprodukter beskattes som kapitalindkomst?
4. Hvilken skattesats beskattes finansielle kontrakter såsom certifikater med?
5. Kan gevinst på certifikater eller andre finansielle kontrakter modregnes i anden negativ kapitalindkomst f.eks. renteudgifter?
6. Kan jeg modregne en gevinst på certifikater og andre finansielle kontrakter i tidligere års tab på samme?
7. Kan tab på certifikater og lignende fratrækkes i anden kapitalindkomst, for eksempel renteindtægter eller indtægter fra ETF’ere?
8. Sker indberetning af for eksempel certifikathandel automatisk til Skattestyrelsen?
9. Hvilken rubrik på selvangivelsen skal anvendes ved indberetning af certifikathandel eller andre typer finansielle kontrakter?

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

1. Hvad er lagerprincippet?
At blive beskattet efter lagerprincippet vil sige, at man løbende bliver beskattet af ens gevinster, selvom man ikke har solgt sine kontrakter i slutningen af et indkomstår. Det betyder, at man skal opgøre gevinst og tab som forskellen mellem kontraktens værdi ved slutningen af indkomstårets og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten købt og solgt i samme indkomstår, skal man opgøre gevinst eller tab som forskellen mellem salgssummen og købssummen inkl. direkte handelsomkostninger. Handler man på en konto i udenlandsk valuta, skal man ligeledes sørge for at omregne resultatet til DKK med en aktuel valutakurs.

2. Hvad er en finansiel kontrakt?
En finansiel kontrakt er ifølge skattelovgivningen defineret som en kontrakt, hvis værdi afhænger af værdien på et eller flere underliggende aktiver. Disse underliggende aktiver er f.eks. aktier, indeks, valuta eller råvarer.

Finansielle kontrakter kan enten afvikles ved at levere det underliggende aktiv eller ved at afregne differencen. Ved afregning af differencen leveres det underliggende aktiv ikke, men kontrakterne afvikles alene ved betaling mellem kontraktens parter.

Herunder er oversigt over de produkter, der blandt andet opfattes som finansielle kontrakter:
• CFD – Contracts for difference
• Spread betting-kontrakter
• Certifikater/Exchange Traded Notes (ETN)
• Valutaterminsforretninger
• Futures
• Optioner
• Binære optioner
• Swaps mv.
• Visse strukturerede obligationer

Skat har udarbejdet en god oversigt over hvordan finansielle kontrakter skal behandles, som kan findes her.

3. Hvilke investeringsprodukter beskattes som kapitalindkomst?
Alle finansielle kontrakter såsom certifikater, CFD´er, spread betting-kontrakter, valutaterminsforretninger, futures og optioner beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Det vil sige, at man løbende skal beskattes af såvel realiserede som urealiserede gevinster. ETF’ere og visse akkumulerende investeringsforeninger samt obligationer og obligationsinvesteringsforeninger beskattes ligeledes som kapitalindkomst efter lagerprincippet, men skal ikke opgøres sammen med de finansielle kontrakter. Fra og med 2020 vil visse ETF´er mv. blive beskattet som aktieindkomst, hvis de er aktiebaserede og fremgår af Skats positivliste.

4. Hvilken skattesats beskattes finansielle kontrakter såsom certifikater med?
Eftersom certifikater betragtes som finansielle kontrakter beskattes disse som kapitalindkomst. Det medfører, at man typisk skal betale enten ca. 37,5% eller ca. 42,7% inkl. kirkeskat som borger i en gennemsnitskommune alt efter størrelsen af sin gevinst og sin øvrige lønindkomst mv. Man rammer den høje skattesats, når ens indkomst ligger over grænsen for topskat (efter arbejdsmarkedsbidrag) plus kapitalindkomstbundfradraget. Se de specifikke grænser for året her.

5. Kan gevinst på certifikathandel eller finansielle kontrakter modregnes i anden negativ kapitalindkomst, for eksempel renteudgifter?
Ja. Skat fratrækker automatisk en nettogevinst i anden negativ kapitalindkomst eksempelvis renteudgifter. Har man renteudgifter udover 50.000 kr., der betyder, at man får minimeret sit rentefradrag, vil man med en tilpas stor nettogevinst på certifikathandel kunne forhindre dette, og i stedet opnå det almindelige fradrag.

6. Kan jeg modregne gevinst på certifikater og andre finansielle kontrakter i tidligere års tab på samme?
Ja. I så fald skal man tidligere have opgjort og i rette tid have indberettet et tab på finansielle kontrakter i årsopgørelsens rubrik 85 eller 86 afhængig af det underliggende aktiv. Har man for eksempel haft gevinst på certifikathandel i 2024 på 30.000 kr. og haft tab på certifikathandel eller andre finansielle kontrakter i 2023 på -20.000 kr. – som ikke er benyttet til modregning andre steder – skal man kun beskattes af 10.000 kr. i 2024. Skattestyrelsen skal dog have modtaget besked om tabet i rette tid.

7. Kan tab på certifikathandel og lignende fratrækkes i anden kapitalindkomst, for eksempel renteindtægter eller indtægter fra ETF’ere?
Man kan kun fradrage tab i det omfang, at tabet ikke overstiger skattepligtige selvangivne nettogevinster på certifikathandel eller andre finansielle kontrakter for indkomståret 2002 og senere indkomstår (den såkaldte carry back regel). Et tab til fradrag baseret på carry back gevinster fra tidligere år, skal oplyses i rubrik 346 på selvangivelsen og angives med et minus. Vær i den forbindelse opmærksom på den skattemæssige fradragsværdi, som en større samlet negativ kapitalindkomst har, herunder størrelsen på eventuelle renter på realkreditlån mv.

Yderligere tab kan overføres til modregning i fremtidige gevinster på finansielle kontrakter ved på selvangivelsen, at angive dette i rubrik 85-86.
I relation til tab på aktie- og aktieindeksbaserede kontrakter kan disse ligeledes fratrækkes i eventuel positiv aktieindkomst, der hidrører fra børsnoterede aktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsbeviser.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

8. Sker indberetning af for eksempel certifikathandel automatisk til Skattestyrelsen?
Danskbaserede finansielle institutioner har pligt til at indberette din handel med finansielle kontrakter og herunder certifikater til Skat, mens man selv har pligt til at kontrollere, om indberetningen er foregået korrekt. Man er ydermere selv ansvarlig for at beregne et korrekt samlet nettoresultat og godkende det på sin årsopgørelse/selvangivelse. Er ens samlede nettoresultat positivt, skal man angive dette i rubrik 346 på årsopgørelsen. Er resultatet negativt skal man anvende rubrik 85-87 medmindre man i tidligere år (tilbage til 2002) har haft positive gevinster fra handel med finansielle kontrakter, som kan rumme tabet.

Udenlandske finansielle institutioner indberetter ikke til Skat (medmindre de har indgået en særaftale med Skat om dette, som f.eks. Nordnet har), hvorfor man selv er ansvarlig for dette. Glemmer man at indberette et tab senest den 1. juli året efter kontrakterne er handlet, vil man fortabe retten til at kunne fratrække fremtidige gevinster. Man skal udfylde et særligt opfyldningsskema (tidligere udvidet selvangivelse), når man har udenlandsk indkomst.

9. Hvilken rubrik på årsopgørelsen skal anvendes ved indberetning af certifikathandel eller andre finansielle kontrakter?
Man skal ved handel igennem danske finansielle institutioner anvende rubrik 346 ved nettogevinster (rubrik 434 ved udenlandske institutioner), og rubrik 85-87 hvis man har tab (og hvis man ikke i tidligere år har haft gevinster på finansielle kontrakter). Tab på aktiebaserede kontrakter tastes ind i rubrik 86, og tab på andre kontrakter fx valuta og råvarer i rubrik 85. Ud over det skal man i rubrik 87 tage stilling til, hvordan og om man vil benytte tabet. Såfremt man har haft et samlet tab på dine finansielle kontrakter (og handlet igennem en udenlandsk institution), skal man oplyse dette til Skattestyrelsen senest den 1. juli året efter kontrakterne er handlet, medmindre den finansielle institution har indberettet på ens vegne. Ellers mister man retten til at kunne bruge tabet til modregning, hvis man får overskud de kommende år. Hvis man har tabt for eksempel 10.000 kroner, så vil de første 10.000 kroner af eventuelle kommende gevinster være skattefrie. Glemmer man at oplyse tabet, får man altså ud over tabet også lov til at betale skat af sine kommende gevinster. Har man haft en samlet gevinst, som man ikke oplyser til Skattestyrelsen, risikerer man typisk en straf i form af en bøde.


Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for investorer":

>>> Overordnet om skat af afkast fra investering
>>> Årsopgørelse for investorer 2023
>>> Skatteregler for aktier
>>> Skatteregler for investeringsforeninger
>>> Skatteregler for investeringsselskaber, herunder udenlandske fonde såsom ETF´er
>>> Skatteregler for obligationer
>>> Skatteregler for finansielle kontrakter, herunder fx certifikater
>>> Optimering af skat af investeringsafkast
>>> FAQ om skat for investorer
>>> Aktiesparekonto
>>> Fordele og ulemper ved at investere igennem et selskab
>>> Skattegrænser 2023-2024


Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordforklaring vedrørende skatteregler.

Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og senest ajourført primo 2024.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.

Del denne artikel

Invested.dk