Kategori: Økonomiteori


Recession

Globus 60x60Definition af Recession

En betydelig nedtur i aktiviteten over hele økonomien, der varer længere end et par måneder. Det kan ses i den industrielle produktion, arbejdsløsheden, realindkomsten og handlen. Den tekniske indikator for en recession består af væksten i et lands bruttonationalprodukt (BNP).

IE 60x60InvestEd forklarer Recession

Recession er en normal (om end ubehagelig) del af konjunkturcyklussen. Engangsbegivenheder kan ofte skabe en recession. Den globale recession i 2008-2009 skabe stor opmærksomhed på de risikable investeringsstrategier, som mange store finansielle institution brugte samt den sande natur af det finansielle system.

En recession varer generelt fra seks til 18 måneder, og renterne falder som regel i disse måneder for at stimulere økonomien.

Forbrugsafgift

Globus 60x60Definition af Forbrugsafgift

Skatter der belaster forbruget af varer eller tjenesteydelser, idet der ved produktion, omsætning eller import af disse skal betales en afgift.

IE 60x60InvestEd forklarer Forbrugsafgift

Forbrugsafgifter kan inddeles på forskellig måde. Den væsentligste skildring sker mellem generelle afgifter og punktafgifter. En generel afgift pålægges alle eller næsten alle goder og/eller tjenesteydelser; et eksempel er momsen. En punktafgift pålægges derimod kun en enkelt vare eller tjenesteydelse eller grupper heraf.

En generel afgift kan kun udformes som en værdiafgift, dvs. som en procentdel af godernes eller tjenesteydelsernes pris. En punktafgift kan derimod pålægges som en værdiafgift eller som en specifik afgift, altså som et beløb pr. enhed af varens mængde, f.eks. vægt, rumfang, indhold af aktivt stof eller lignende.

Kanal

Globus 60x60Definition af Kanal

(I) Det mellemledssystem der er mellem producenter, leverandører, forbrugere mm. for bevægelsen af en vare eller serviceydelse.

(II) Det tekniske interval mellem støtte- og modstandsniveauer, som en aktie har handlet i, i en bestemt tidsperiode.

Eksempel på en kanal hos en aktie

IE 60x60InvestEd forklarer Kanal

(I) Der er forskellige typer kanaler. Eksempler kunne være salgskanaler, distributionskanaler, Internetkanaler osv.

(II) Et udbrud fra en teknisk kanal bliver set som ”bullish” (hvis det er et udbrud opad) eller ”bearish” (hvis det er et udbrud nedad).

Sidelæns trend

Globus 60x60Definition af Sidelæns trend

Beskriver den horisontale kursbevægelse der forekommer, når kræfterne bag udbud og efterspørgsel er næsten lige. En sidelæns trend bliver ofte set som en konsolideringsperiode, før kursen fortsætter i den tidligere bevægelses retning.

En sidelæns trend er også kendt som en ”horisontal trend”.

IE 60x60InvestEd forklarer Sidelæns trend

En sidelæns trend er generelt et resultat af, at kursen bevæger sig mellem stærke støtte- og modstandsniveauer. Det er ikke ualmindeligt at se en horisontal trend dominere kursen i et specifikt aktiv i en forlænget periode, før den begynder at stige højere eller falde lavere. Kortvarig konsolidering er ofte nødvendig under hastige kursstigninger, da det næsten er umuligt for sådanne hastige stigninger at opretholde sig selv på længere sigt.

Udbud

Globus 60x60Definition af Udbud

(I) Et fundamentalt økonomisk koncept der beskriver den totale mængde af en specifik vare eller serviceydelse, som er tilgængelig for forbrugerne. Dette relateres tæt op af efterspørgslen efter en vare eller serviceydelse til en bestemt pris. Udbuddet der tilbydes af producenter vil stige, hvis prisen stiger, fordi alle virksomheder forsøger at maksimere deres profit.

(II) Den kurs en sælger er villig til at acceptere for et værdipapir, også kendt som ”ask”. Sammen med prisen vil udbudskursen generelt også fastlægge den mængde værdipapirer, der er villige til at blive solgt til den pågældende kurs.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbud

(I) Udbud- og efterspørgselstrends lægger fundamentet i en moderne økonomi. Hver specifik vare eller serviceydelse vil have sit eget udbud-/efterspørgselsmønster baseret på pris, nytte og personlig præference. Hvis folk efterspørger en vare og er villige til at betale mere for den, vil producenterne forøge deres udbud. Som udbuddet stiger, vil prisen falde, hvis vi antager at efterspørgslen er uændret. Ideelt set vil markederne nå en ligevægt, hvor udbud er lig med efterspørgsel (intet overskud eller mangel på udbud). Ved denne ligevægtspris er forbrugernytten og producenternes profit maksimeret.

(II) Dette er det omvendte af bud, hvilket er den pris, en køber er villig til at betale for et værdipapir, og udbuddet vil altid være højere end buddet. Begreberne ”bud” og ”udbud” (bid and ask) bruges i næsten hvert eneste finansielt marked i verden, der omfatter aktier, obligationer, valuta og derivativer.

Nedtrend

Globus 60x60Definition af Nedtrend

Beskriver en kursbevægelse i et finansielt aktiv, når den overordnede retning er nedad. En formel nedtrend forekommer, når hvert højdepunkt og lavpunkt er lavere end de forrige i trenden.

Definition og eksempel på nedtrend

Bemærk, hvordan hvert højdepunkt og lavpunkt er lavere end det forrige. For eksempel er lavpunktet ved punkt 3 lavere end lavpunktet ved punkt 1. Nedtrenden vil være knækket, når kursen lukker over højdepunktet ved punkt 4.

En nedtrend er det modsatte af en optrend.

IE 60x60InvestEd forklarer Nedtrend

Mange tradere forsøger at undgå nedtrends, fordi de drastisk kan påvirke værdien af enhver investering. En nedtrend kan vare i minutter, dage, uger, måneder eller selv år, så det at identificere en nedtrend tidligt er meget vigtigt. Så snart en nedtrend er blevet etableret (en række lavere lavpunkter), bør en trader være meget forsigtig i at indtage en ny lang position.

Industri

Globus 60x60Definition af Industri

En klassifikation der refererer til en gruppe virksomheder, som er relateret med hensyn til deres primære forretningsaktiviteter. I moderne økonomier er der mange forskellige industrier, som typisk er grupperet ind i større kategorier, der kaldes sektorer.

Individuelle virksomheder bliver som regel kategoriseret i industrier baseret på deres største omsætningskilde. For eksempel har en bilproducent måske en lille finansieringsafdeling, der bidrager med 10% til den overordnede omsætning, men virksomheden vil stadig blive klassificeret som bilproducent.

IE 60x60InvestEd forklarer Industri

Industrier bliver ofte studeret af investorer og økonomer for bedre at forstå de faktorer og begrænsninger, virksomhedens vækst står over for. Virksomheder der drives i samme industri kan også blive sammenlignet med hinanden for at evaluere den relative tiltrækningskraft, der er ved en virksomhed inden for denne industri. Aktier inden for samme industri stiger og falder ofte som en gruppe, fordi de samme overlæggende faktorer gælder for alle medlemmer af industrien.

Sektor

Globus 60x60Definition af Sektor

(I) Et område i økonomien hvor forretninger deler det samme eller et relateret produkt eller serviceydelse. Økonomier er omfattet af fire sektorer. Den primære sektor involverer landbruget (høst og råvareudvinding). Den sekundære sektor består af industri, forarbejdning og fremstilling. Den tertiære sektor består af serviceydelser såsom ekspedering, underholdning og finansielle serviceydelser. Den kvartære sektor består af intellektuelle beskæftigelser såsom uddannelse.

(II) En industri eller et marked der deler samme karakteristika. Investorer bruger sektorer til at dele aktier og andre investeringer ind i kategorier såsom teknologi, sundhed, energi, forsyning og telekommunikation. Hver sektor har unikke karakteristika og forskellige risikoprofiler.

IE 60x60InvestEd forklarer Sektor

(I) Når man deler en økonomi op i forskellige bider, kan det give en mere dybdegående analyse af den overordnede økonomi. En økonomi kan deles op i sektorer såsom økonomien i en bestemt by eller den globale økonomi. Olie- og gassektoren er et eksempel på en økonomisk sektor.

(II) Det er almindeligt for analytikere at specialisere sig i bestemte sektorer. Investeringsfonde kan også specialisere sig i bestemte sektorer.

Spotmarked

Globus 60x60Definition af Spotmarked

(I) Et marked for værdipapirer hvor goder sælges for kontanter eller levering. Kontrakter som bliver købt og solgt på disse markeder er i øjeblikkelig effekt.

(II) En futuretransaktion hvor råvarer kan forventes at blive leveret inden for en måned eller mindre. Selvom disse goder kan købes og sælges til spotpriser, handles de givne goder på et forward fysisk marked.

IE 60x60InvestEd forklarer Spotmarked

Olie er et eksempel på en future, som sælges til spotpriser, men hvor den fysiske levering foregår inden for en måned eller mindre.

Dot-com boble – IT-boble

Globus 60x60Definition af Dot-com boble – IT-boble

En hurtig stigning i markederne som blev forsynet af investeringer i internetbaserede virksomheder. Igennem dot-com boblen i de sene 1990’ere steg værdien af aktiemarkedet eksponentielt, hvor det teknologidominerede indeks Nasdaq steg fra under 1.000 til 5.000 mellem 1995 og 2000.

IE 60x60InvestEd forklarer Dot-com boble – IT-boble

Dot-com boblen voksede via en kombination af spekulativ investering, overflod af venturekapital til nystartede virksomheder og mange af dot-com virksomhedernes manglende evne til at tjene penge. Investorer kastede penge ind i nystartede internetvirksomheder gennem 1990’erne med håbet om, at disse selskaber en dag ville blive profitable, og mange investorer og venturekapitalister stod med frygten for at gå glip af de mange penge, som kunne tjenes på den voksende brug af internettet.

Invested.dk