Kategori: Aktier


Defensiv aktie

Globus 60x60Definition af Defensiv aktie

En aktie der bidrager med konstant udbytte og stabil indtjening uanset tilstanden af det overordnede marked.

IE 60x60InvestEd forklarer Defensiv aktie

Defensive aktier forbliver stabile igennem adskillige faser i konjunkturcyklussen. Igennem kriser har de det med at klare sig bedre end markedet; men igennem udviklingsfaser præsterer de normalt dårligere end markedet. Defensive aktier har en beta på mindre end 1.

For at illustrere dette fænomen, overvej da en aktie med en beta på 0,5. Hvis markedet forventes at falde 15%, og den teoretiske risikofrie rente er 3%, så vil en defensiv aktie kun falde 9% (0,5*(-15%-3%)). På den anden side, hvis markedet forventes at stige 15% med en risikofri rente på 3%, så vil en defensiv aktie kun stige 6% (0,5*(15%-3%)).

Forsyningsindustrien er et eksempel på defensive aktier, fordi folk har brug for el og varme selv igennem krisetider. Mange aktive investorer vil investere i defensive aktier, når det forventes, at markedet vil falde. Hvis det dog forventes, at markedet vil rejse sig igen, vil aktive investorer ofte vælge aktier med højere beta for at maksimere deres afkast.

Aktieselskab

Globus 60x60Definition af Aktieselskab

Et forretningsdrivende selskab der fungerer som en juridisk enhed. Ejerne af aktieselskabet er aktionærer, som har begrænset hæftelse i selskabet. Når aktieselskabet bliver etableret, udstedes der aktier. Der skal som minimum være en selskabskapital på 500.000 kr. ved etablering af et aktieselskab.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktieselskab

Hvis et aktieselskab skulle gå konkurs hæftes aktionærerne ikke personligt for den udestående gæld. Aktionærerne kan kun tabe det indskud, de har lagt i aktierne, medmindre de har købt med gearing.

Penny aktie

Globus 60x60Definition af Penny aktie

En aktie der handles til en relativt lav kurs og markedsværdi som regel uden for store børser. Disse typer aktier bliver generelt set som meget spekulative på grund af deres mangel på likviditet, store bud/udbud spredninger, lav kapitalisering og begrænsede offentliggørelser. De vil ofte handles ’over the counter’ igennem de amerikanske OTCBB og Pink Sheets.

IE 60x60InvestEd forklarer Penny aktie

Begrebet er i sig selv misvisende, fordi der generelt ikke er en specifik definition af en penny aktie. Nogen betragter det som at være en aktie, der handles for pennies (under en dollar) eller de, der handles for under 5 dollars, mens andre betragter enhver aktie, der handles uden for de store børser som værende en penny aktie. Der kan dog forekomme forvirring, idet meget store virksomheder (baseret på markedsværdi) kan handles under 5 dollars, mens der er mange meget små virksomheder, der handles for 5 dollars eller mere.

En typisk penny aktie er en meget lille virksomhed med meget illikvide og spekulative aktier.

Omvendt aktiesplit

Globus 60x60Definition af Omvendt aktiesplit

En virksomhedshandling hvor et selskab reducerer antallet af udestående aktier. Ved et omvendt aktiesplit opdeler virksomheden sine nuværende aktier med et tal såsom 5 eller 10, hvilket ville hedde henholdsvis et 5 til 1 eller 10 til 1 split. Et omvendt aktiesplit er det modsatte end et almindeligt aktiesplit, som øger antallet af udestående aktier. Ligesom et almindeligt aktiesplit tilføjer det omvendte aktiesplit ikke nogen reel værdi til virksomheden.

IE 60x60InvestEd forklarer Omvendt aktiesplit

Hvis et selskab har 200 mio. udestående aktier og aktien ligger til en aktiekurs på 2 kr., så ville et 10 til 1 aktiesplit reducere antallet af aktierne til 20 mio., mens aktierne ville handles til 20 kr. stk. Bemærk, at virksomhedens markedsværdi er uændret.

I den virkelige verden står aktier, der har været under omvendt aktiesplit, ofte overfor et fornyet salgspres. Omvendt stiger aktier, der har været under et almindeligt aktiesplit ofte, fordi det opfattes som en succes, og den lavere kurs tiltrækker måske flere investorer.

I størstedelen af tilfældene foretages et omvendt aktiesplit for at opfylde kravene til på notering på de større børser. En børs har som regel en minimumskurs, som en aktie skal ligge på for at blive noteret. Hvis aktien falder under denne budpris, risikerer den at blive taget af denne børs. Nogle gange lemper børserne denne minimumkurs: For eksempel suspenderede NYSE og Nasdaq minimumprisen på 1$ under krisetiderne i 2008-2009.

En anden fordel ved omvendt aktiesplit er, at når det udestående antal af aktier falder, er det sværere for shortsælgere at finde aktier at låne, så der vil være færre investorer, der shorter aktien.

Aktiesplit

Globus 60x60Definition af Aktiesplit

En virksomhedshandling hvor et selskab opdeler deres nuværende aktier til flere aktier. Selvom antallet af udstående aktier stiger, vil den totale markedsværdi af alle aktierne forblive den samme, fordi aktiesplittet ikke tilføjer noget reel værdi. De mest normale splits er 1 til 2 eller 1 til 3, hvilket betyder, at aktionæren vil have to eller tre aktier for hver aktie, de tidligere havde.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktiesplit

Lad os nu for eksempel antage, at ABC A/S har 20 mio. udestående aktier og aktierne handles til 100 kr./stk., hvilket ville give en markedsværdi på 2 mia. kr. Selskabets bestyrelse beslutter at splitte aktien 1 til 2 (1:2). Lige efter splittet er foretaget, vil antallet af de udestående aktier fordoble til 40 mio., mens aktiekursen vil være 50 kr., hvilket betyder, at markedsværdien vil være uændret på 2 mia. kr.

Købstilbud

Globus 60x60Definition af Købstilbud

Et tilbud om at købe nogle eller alle af aktionærernes aktier i et selskab. Prisen der bliver tilbudt er som regel med et pristillæg til markedsprisen.

IE 60x60InvestEd forklarer Købstilbud

Købstilbud kan enten være venlige eller uvenlige fra virksomhedens side.

Stemmeret

Den overordnede definitionDefinition af Stemmeret

En aktionærs ret til at stemme på vegne af virksomhedens politik, og hvem der vil sidde i bestyrelsen. Når man skal stemme, involverer det ofte beslutninger som at udstede aktier og foretage ændringer i virksomhedens drift.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Stemmeret

Aktionærer behøver ikke nødvendigvis at være fysisk til stede under virksomhedens generalforsamling for at udnytte deres stemmeret. Det er normalt for aktionærer at ytre deres mening igennem mails. Antallet af stemmer, som en aktionær har, afhænger af antallet af aktier, som han/hun ejer. Hvis en aktionær for eksempel ejer 100 aktier, vil han have 100 gange flere stemmer end en aktionær, der kun har 1 aktie.

Indre værdi

Den overordnede definitionDefinition af Indre værdi

(I) Den faktiske værdi af et selskab eller et aktiv baseret på den underliggende opfattelse af dets reelle værdi, der inkluderer alle aspekter af forretningen (både håndgribelige og uhåndgribelige faktorer). Denne værdi er måske/måske ikke den samme som den nuværende markedsværdi. Value investorer bruger adskillige analytiske teknikker for at kunne vurdere den indre værdi af værdipapir med håbet om at kunne finde investeringer, hvor den reelle værdi af investeringen ligger over den nuværende markedsværdi.

(II) Når vi snakker call optioner, er det forskellen mellem den underliggende akties kurs og strikekursen. Ved put optioner er det forskellen mellem strikekursen og den underliggende akties kurs. Hvis forskellen er negativ i tilfælde af både put – og call optioner, er den indre værdi givet som nul.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Indre værdi

(I) Value investorer bruger for eksempel et fundamentalt analytisk syn på kvalitative faktorer (forretningsmodel, sammensætning osv.) og kvantitative faktorer (nøgletal, rapporter og regnskaber osv.) i en virksomhed for at se, om selskabet pt. er undervurderet af markedet og faktisk er mere værd end dets nuværende værdiansættelse.

(II) Indre værdi er i optioner den mængde, som er ”in-the-money”. Hvis en call option for eksempel har en strikekurs på 15 kr. og den underliggende akties kurs ligger på 25 kr., er den indre værdi 10 kr. En option er som regel aldrig mindre værd, end hvad optionsholderen kan modtage, hvis optionen bliver udnyttet.

Tilbagekøb

Den overordnede definitionDefinition af Tilbagekøb

Tilbagekøbet af udestående aktier i en virksomhed for at reducere antallet af aktierne på markedet. Selskaber vil købe aktier enten for at øge værdien af de aktier, der stadig er tilgængelige (reducere udbud) eller for at eliminere enhver trussel fra aktionærerne, der er ude efter en så stor portion, at de kan få kontrol.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Tilbagekøb

Et tilbagekøb tillader selskaber at investere i dem selv. Ved at reducere antallet af udestående aktier på markedet øger tilbagekøb det omfang aktier, virksomheden ejer. Tilbagekøb kan foregå på to måder:

(I) Aktionærerne modtager et købstilbud, hvor de har muligheden for at indgive en portion eller alle deres aktier inden for en bestemt tidsramme og med et pristillæg oven i den nuværende aktiekurs. Dette pristillæg kompenserer for, at investorerne indgiver deres aktier i stedet for at beholde dem.

(II) Virksomheder køber aktier på det åbne markedet over en udvidet tidsperiode.

Bull – Hausse

Den overordnede definitionDefinition af Bull – Hausse

En investor der tror på, at markedet, et specifikt værdipapir eller en industri vil stige. Investorer der har en bullish tilgang vil købe værdipapirer under antagelse af, at de kan sælges senere til en højere pris.

En ”bear” er det omvendte af bull.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Bull – Hausse

Bulls er optimistiske investorer, der forudser gode tider for markedet og prøver at tjene penge på optrenden.

Hvis du f.eks. er bullish omkring C20-indekset, vil du forsøge at profitere fra stigningerne ved at ”gå langt” i indekset. Som kontrast er bears pessimistiske og tror på, at de specifikke værdipapir, råvarer eller entiteter vil lide af faldende priser.

Bulls findes ikke kun på aktiemarkedet; du kan for eksempel også være bullish omkring alt inklusiv ejendomsmarkedet eller råvaremarkedet.

Invested.dk