Kategori: Økonomiteori


Mikroøkonomi

Globus 60x60Definition af Mikroøkonomi

En gren inden for økonomi der analyserer adfærden hos individuelle kunder og virksomheder i forsøg på at forstå beslutningsprocessen hos enkelte virksomheder og husholdninger. Her bliver der kigget på interaktionen mellem individuelle købere og sælgere samt de faktorer, der påvirker beslutninger. Mikroøkonomi fokuserer især på udbud og efterspørgsel og fastsættelsen af priser og output i individuelle markeder (for eksempel kaffeindustrien).

IE 60x60InvestEd forklarer Mikroøkonomi

Det økonomiske felt kan opdeles i to områder: Mikroøkonomi og makroøkonomi.

Mikroøkonomi kigger på det mindre billede og fokuserer mere på de basale teorier af udbud og efterspørgsel, og hvordan individuelle virksomheder beslutter, hvor meget de skal producere, og hvor meget det skal koste. Folk der har et ønske om at starte deres egen forretning eller gerne vil lære om rationalet bag prisansættelsen af bestemte produkter og serviceydelser vil være mest interesseret i dette felt.

Makroøkonomi kigger på den anden side på det store billede. Her bliver der fokuseret på den nationale økonomi som helhed. De der studerer dette felt vil eksempelvis kigge på et lands BNP eller arbejdsløshedsprocent.

Momentum investering

Globus 60x60Definition af Momentum investering

En investeringsstrategi der forsøger at tjene penge på fortsættelsen af nuværende trends på markedet. Momentuminvestoren tror på, at store stigninger i kursen på et værdipapir vil blive efterfulgt af ekstra stigning, og omvendt for faldende kurser.

IE 60x60InvestEd forklarer Momentum investering

Denne strategi handler om at ”ride på bølgen” af aktier. For at deltage i momentuminvestering vil en trader indtage en lang position på et aktiv, der har vist en optrend eller shorte et aktiv, der er i nedtrend. Idéen er i bund og grund, at så snart en trend er blevet skabt, er det mere sandsynligt at trenden fortsætter, end at den vender.

Moderne porteføljeteori – MPT

Globus 60x60Definition af Moderne porteføljeteori – MPT

En teori der handler om, hvordan risikoaverse investorer kan skabe porteføljer for at optimere og maksimere det forventede afkast baseret på et givet niveau af markedsrisiko ved at understrege, at risiko er en naturlig del af den højere gevinst.

IE 60x60InvestEd forklarer Moderne porteføljeteori – MPT

Ifølge teorien er det muligt at skabe porteføljer, der kan tilbyde det maksimalt mulige forventede afkast ved et givet risikoniveau. Denne teori blev skabt af Harry Markowitz i sin avis ”Portfolio Selection”, som blev udgivet i 1952.

Der er fire basale trin i skabelsen af en portefølje:

–       Værdiansættelse af værdipapirer

–       Asset allocation

–       Porteføljeoptimering

–       Præstationsmåling

Moms

Globus 60x60Definition af Moms

En indirekte skat som udregnes efter varens salgspris og opkræves af sælgeren. Siden 1992 har den danske momssats ligget på 25%.

Moms er forkortelsen for meromsætningsafgift.

IE 60x60InvestEd forklarer Moms

Når sælgeren af varen afregner med skattevæsenet, modregner han/hun den moms, som er betalt under indkøb. I detailforretninger er det i sidste ende slutforbrugeren, der betaler momsen ved køb.

Makromarketing

Globus 60x60Definition af Makromarketing

Effekten som markedsføringspolitikker og strategier har på økonomien og samfundet som helhed. Makromarketing refererer specifikt til hvordan produkt, pris, placering og promotion (de 4 p’er) skaber efterspørgsel efter varer og serviceydelser og derved skaber indflydelse på, hvad der bliver produceret og solgt i en økonomi.

IE 60x60InvestEd forklarer Makromarketing

Igennem århundrederne er virksomhederne blevet dygtigere til at nå potentielle forbrugere igennem et udvidende sæt af medier. Marketing er derfor blevet en del af det daglige liv hos en forbruger, siden forbrugere er udsat for reklamer for produkter og serviceydelser hvor end, de går hen. Fordi marketing påvirker hvad forbrugere gør, påvirker det også i en vis grad, hvordan privatpersoner og virksomheder interagerer med omgivelserne som helhed.

Invested.dk