Et økonomisystem baseret på det private ejerskab af kapital- og produktionsinputs og på produktionen af varer og serviceydelser for profit. Produktionen af varer og serviceydelser er baseret på udbuddet og efterspørgslen på det generelle marked (markedsøkonomien) i stedet for centraliseret planlægning (planøkonomi). Kapitalisme bliver generelt karakteriseret via konkurrence mellem producenter. Andre facetter, såsom statens indblanding mht. reguleringer, varierer mellem de forskellige kapitalismemodeller.
Kapitalismen steg i popularitet efter slutningen af de feudale økonomier og er blevet det dominante økonomiske system i udviklede lande.
Kapitalisme bliver ofte tæt forbundet med økonomisk vækst, da produktionen og priserne bestemmes af markedet i stedet for regeringerne. Private ejendomsrettigheder giver privatpersoner friheden til at producere varer og serviceydelser, som de kan sælge på markedet.
Kapitalismen er blevet kritiseret for dens underliggende fokus på profit, og hvordan dette fokus kan skabe sociale og økonomiske uligheder i samfundet.
Et navn der betegner det område, som består af de lande, der er en del af den europæiske valutaunion og dermed bruger euroen som valuta.
Det er ikke alle lande inden for EU, som er en del af eurozonen, da flere lande har valgt at beholde sin originale valuta. Dog fører Danmark fastkurspolitik, så den danske valutakurs er låst fast med euroens. I alt er der 19 lande i eurozonen.
Eurozonens pengepolitik bliver ført af Den Europæiske Centralbank.
En forfatter og økonom der er velkendt for sit syn på, at regeringer bør forsøge at udglatte effekterne af ekspansioner og kontraktioner i konjunkturcyklussen ved brug af finans- og pengepolitik. Keynes bliver set som en af opfinderne af den moderne makroøkonomiske teori, hvilket har udviklet sig til en økonomisk teori ved navn keynesianisme.
Keynes var en af de mest dominante økonomer i sin tid. Han skabte mange nye idéer, som senere blev accepteret efter Anden Verdenskrig. Mange nationer begyndte at følge de makroøkonomiske statistiker nærmere på grund af Keynes akademiske indsats.
En opgørelse over et lands gæld, passiver, tilgodehavender og aktiver over for udlandet. Opgørelsen svarer til et bestemt tidspunkt, for eksempel udgangen af et år.
Kapitalbalancen kan ses som et lands statusopgørelse, da den giver et stilbillede af landets kapitalsituation i forhold til udlandet, hvor betalingsbalancen mere er landets driftsregnskab. Da alle poster på kapitalbalancen bliver omregnet til kroner, påvirker forskellige valutakurser den.
En opgørelse over de kapitalbevægelser der udligner under- eller overskud på de løbende poster i et lands betalingsbalance.
Lad os for eksempel sige, at et land importerer for 150 mia. kr. og eksporterer for 100 mia. kr. Det vil sige, at underskuddet på de løbende poster er 50 mia. kr. Dette underskud bliver dækket ved lån i udlandet svarende til 50 mia. kr., som postes som indtægt på kapitalposterne. Kapitalposterne får dermed et overskud på 50 kr., som kan modregnes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.
En konto i et lands betalingsbalance der består af (netto)løn- og formueindkomst plus løbende (netto)overførsler fra udlandet.
Betalingsbalancens løbende poster er det, der i daglig tale omtales som ”overskuddet eller underskuddet på betalingsbalancen”.
Betalingsbalancen er en stor faktor, når et land planlægger økonomisk politik, da en stor del af de politiske beslutninger vil påvirke betalingsbalancen.
En opgørelse der viser de samlede transaktioner mellem et land og udlandet over et år. Alle oplysninger inkluderende transaktioner for goder, serviceydelser, finansielle fordringer og forpligtelser til udlandet samt overførsler i form af eksempelvis gaver bliver medregnet. Opgørelsen følger det dobbelte bogholderis princip og er som udgangspunkt opdelt i to konti: De løbende poster og kapitalposterne. De finansielle poster viser, hvorledes udsving på de løbende poster og kapitalposterne er finansieret.
En nemmere måde at tænke på betalingsbalancen på er med transaktioner frem for betalinger, da mange internationale transaktioner i betalingsbalancen ikke involverer en egentlig betaling med penge.
Betalingsbalancen er en essentiel del af at skabe en national og international politik. Økonomisk politik sigter ofte efter specifikke mål, som påvirker betalingsbalancen. For eksempel kan et land tage politiske beslutninger, der specifikt er designet efter at tiltrække udenlandske investeringer i en bestemt sektor. Et andet land forsøger måske at holde sin valutakurs kunstigt nede for at stimulere eksporten og opbygge sine valutareserver. Påvirkningen fra disse politiske beslutninger kan ses i betalingsbalancen.
Et begreb der udtrykker forskellighed og ulighed.
Det omvendte af ”homogenitet” som udtrykker ensartethed.
Et marked for et bestemt produkt kan være heterogent, hvor varerne har forskellige synlige karakteristika, hvilket betyder, at køberne kan adskille dem fra hinanden og have forskellige præferencer. På det heterogene marked forsøger producenterne at differentiere deres produkter ved enten at lave en unik emballage, markedsføring, udseende af produktet eller andet.
En opgørelse der viser den samlede anvendelse og tilgang af varer og serviceydelser over et år.
BNP og importen udgør den samlede tilgang af varer og serviceydelser, hvor forbruget, investeringer og eksporten udgør den samlede anvendelse.
Et økonomisk begreb der udtrykker konsekvenserne i en variabel (endogen) ved at ændre på en anden variabel (eksogen). Den eksogene variabel vil ofte være en økonomisk-politisk ændring som i finanspolitik, hvor den endogene variabel kan være et nøgletal som BNP.
Antag for eksempel, at det offentlige forbrug stiger med én milliard kroner (den eksogene variabel). Dette vil umiddelbart forøge BNP (den endogene variabel) med én milliard kroner, da det her giver en direkte effekt i forsyningsbalancen. Derudover vil det have nogle mindre effekter som højere samlet indkomst hos de private husholdninger, som derefter vil skabe et højere privatforbrug, og som til sidst yderligere vil BNP til at stige, ifølge en simpel keynesiansk model. Det større privatforbrug vil igen medføre en indkomststigning hos de handlende, som nu yderligere vil øge deres privatforbrug.