Den del af finansindustrien der omfatter investeringsinstitutioner såsom investeringsforeninger, pensionsfonde og forsikringsselskaber, der tenderer til at investere i store portioner værdipapirer til forvaltningsformål. Buy siden er det modsatte af sell siden, der kommer med anbefalinger for opgraderinger, nedgraderinger, kursmål og meninger til det offentlige marked. Sammen udgør de to sider finansverdenen (Wall Street) som helhed.
For eksempel arbejder en buy side analytiker typisk hos ikke-mæglerselskaber (eksempelvis investeringsforeninger eller pensionsfonde) og bidrager med research og anbefalinger eksklusivt til virksomhedens egne formueforvalteres fordel (i modsætning til private investorer). I modsætning til sell side anbefalinger – som gives til offentligheden – er buy side anbefalinger ikke tilgængelige for enhver uden for virksomheden. Hvis en buy side analytiker faktisk falder over en formel, vision eller strategi, der virker, holdes den hemmelig.
Processen af at konvertere én valuta til en anden og så konvertere den til en tredje valuta for til sidst at konvertere den tilbage til den originale valuta inden for en kort tidsramme. Denne mulighed for risikofri profit opstår, når den sammenhængende valutakurser ikke præcist matcher. Muligheden for triangulær arbitrage kommer ikke særlig ofte, og når den gør, varer den blot nogle få sekunder. De tradere der som regel griber disse muligheder har avancerede computerudstyr og/eller programmer, der kan automatisere processen.
Antag for eksempel, at du har 1 million dollars, og du sidder med følgende valutakurser: EUR/USD = 0,8631, EUR/GBP = 1,4600 og USD/GBP = 1,6939.
Med disse valutakurser forefinder en mulighed for arbitrage:
Sælg dollars for euro: 1 mio. dollars * 0,8631 = 863.100 euro
Sælg euro for pund: 863.100 / 1,4600 = 591.164,40 pund
Sælg pund for dollars: 591.164,40 * 1,6939 = 1.001.373 dollars
1.001.373 – 1.000.000 = 1.373 dollars.
Fra disse transaktioner ville du modtage et profit på 1.373 dollars fra din arbitrage.
En stigning i huspriserne skabt af efterspørgsel, spekulation og troen på, at den nylige historie er en sikker forudsigelse af fremtiden. Boligbobler starter som regel med en stigning i efterspørgslen (et skift til højre i efterspørgselskurven) i tider med et begrænset udbud, hvilket tager relativt lang tid at følge efter. Spekulanter indtager markedet med troen om at skabe et kortsigtet profit. Dette driver efterspørgslen længere op. Før eller senere nås et punkt, hvor efterspørgslen falder (et skift til venstre i efterspørgselskurven) eller stagnerer, på samme tid som udbuddet stiger, hvilket resulterer i et skarpt fald i priserne – og boblen brister.
Traditionelt set er boligmarkedet ikke så tilbøjeligt til at skabe bobler som andre finansmarkeder på grund af de høje transaktions- og vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med at eje et hus. Dog kan en kombination af lave renter og nem kredittilgang bringe låntagere ind på markedet for at skrue op for efterspørgslen. En stigning i renten og en stramning af kredittilgangen kan formindske efterspørgslen og få en boble til at briste.
En situation hvor et stort antal kunder i en bank eller andet pengeinstitut trækker deres penge ud på én gang på grund af bekymringer om bankens solvens. Når flere og flere kunder trækker deres penge ud, så stiger sandsynligheden for et bankkrak, hvilket får endnu flere kunder til at hæve deres penge. I ekstreme tilfælde er bankens reserver ikke tilstrækkelige til at dække hævningerne. Et bankstormløb er rettere et resultat af panik i stedet for en sand insolvens hos banken.
Fordi banker kun typisk holder en lille procentdel af sine indlån som likvide kontanter, skal de øge disse kontanter for at imødekomme indskydernes hævninger. Ofte bliver banken nødt til at sælge nogle af sine aktiver, hvilket sommetider er til en lavere pris, end hvis banken ikke skulle sælge aktivet hurtigt. Disse tab på aktiverne kan gøre banken insolvent.
Garantifonden for Indskydere og Investorer (Indskydergarantifonden) dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter i tilfælde af, at disse går konkurs med op til et beløb svarende til 750.000 kr. Enkelte former for indlån, såsom pensions- og børneopsparinger, dækkes fuldt ud.
En økonomisk recession der begyndte den 29. oktober 1929 som følge af krakket på det amerikanske aktiemarked. Den Store Depression skabte sine rødder i USA men spredte sig hurtigt til Europa og resten af verden. Den varede næsten et årti og skabte massiv fattigdom, hungersnød, arbejdsløshed og politisk uro.
NYSE krakkede den 24. oktober 1929 på en dag, som kendes som den Sorte Torsdag. Tusindvis af mennesker tabte næsten hele værdien af deres investeringer. Trenden fortsatte, og den efterfølgende tirsdag, sorte tirsdag, faldt Dow Jones Industrial Average med 12%, hvilket markerede starten af Den Store Depression. Den internationale handel faldt drastisk sammen med indkomsten, skatteindtægterne og priserne.
Mange økonomer mente, at Den Store Depression var bevis på, at ukontrolleret kapitalisme var en farlig ideologi. Dette gjorde, at nogle nationer ændrede deres politiske strukturer, såsom Tyskland der indførte fascismen.
En bremsning af inflationsraten. Disinflation bruges til at beskrive en situation, hvor inflationsraten er blevet reduceret marginalt på kort sigt. Selvom begrebet bruges til at beskrive en bremsende inflation, bør det ikke forveksles med deflation.
Tilfælde med disinflation er ikke sjældne, og de ses som normale under sunde økonomiske tider. I modsætning til deflation ses disinflation ikke som noget problematisk, fordi priserne sådan set ikke falder.
En ekstremt hurtig inflation. Der er ikke nogen præcis, numerisk definition af en hyperinflation. Hyperinflation er en situation, hvor prisstigningerne er så meget ude af kontrol, at inflationskonceptet er meningsløst.
Når det er forbundet med depressioner, forekommer hyperinflationer ofte, når der er en stor stigning i pengeudbuddet, og dette ikke er understøttet af væksten i bruttonationalproduktet (BNP), hvilket resulterer i en ubalance mellem udbuddet og efterspørgslen efter penge.
Når det er forbundet med krig, forekommer hyperinflationer ofte, når der er et tillidstab i en valutas evne til at bibeholde dens værdi efter krigen. På grund af dette efterspørger sælgerne en risikopræmie for at acceptere valutaen, og de gør dette ved at hæve priserne.
En af de mest kendte eksempler på en hyperinflation foregik i Tyskland mellem januar 1922 og november 1923. Ifølge nogle estimater steg prisniveauet med en faktor på 20 milliarder og fordobledes hver 28. time.
Forskellen mellem værdien af penge og omkostningen ved at producere dem. Med andre ord, den økonomiske omkostning ved at producere en given valuta i en given økonomi eller land. Hvis seignioragen er positiv, så skaber regeringen økonomisk profit. En negativ seigniorage betyder derimod at regeringen skaber et økonomisk tab.
Seigniorage kan anses som omsætning for en regering, når pengene der er produceret er mere værd end omkostningerne ved at producere dem. Lige netop denne omsætning er ofte brugt, af regeringer, til at finansiere en del af deres udgifter uden at skulle indsamle skatter. Hvis det for eksempel koster den danske regering 10 kr. at producere en 100 kr. seddel, så er seignioragen 90 kr, eller forskellen mellem de to beløb.
En økonomisk teori der har at gøre med det totale forbrug i en økonomi og dets effekt på produktionen og inflationen. Keynesianisme blev opfundet af den britiske økonom John Maynard Keynes i 1930’erne som et forsøg på at forstå Den Store Depression. Keynes talte for at øge det offentlige forbrug og sænke skatterne for at stimulere efterspørgslen og trække den globale økonomi ud af depressionen. Derved skabtes begrebet ”keynesianisme” som et koncept af, at optimal økonomisk præstation kan opnås – og økonomiske kriser undgås – ved at påvirke den samlede efterspørgsel via stabilisering og økonomisk indblanding fra staten. Keynesianismen ses som at fokusere på ”efterspørgselssiden”, der fokuserer på ændringer i økonomien på kort sigt.
Før den keynesianske teori var tankegangen i den klassiske økonomiske tankegang, at cykliske svingninger i beskæftigelsen og produktionen ville være beskedne og selvjusterende. Hvis den samlede efterspørgsel ifølge denne teori faldt, så ville den resulterende svaghed i produktionen og arbejde fremme et fald i priserne og lønningerne. Et lavere inflationsniveau samt lønningsniveau ville øge arbejdsgivernes incitament til at lave kapitalinvesteringer og ansætte flere mennesker, hvilket ville stimulere beskæftigelsen og genoprette den økonomiske vækst.
Alvoren og omfanget af Den Store Depression testede dog denne hypotese i stor grad. Keynes skrev i sin bog ”General Theory of Employment, Interest and Money” samt andre værker, at strukturelle rigiditeter og bestemte karakteristika ved markedsøkonomier ville forværre den økonomiske svaghed og få den samlede efterspørgsel til yderligere at falde.
(I) Finansielle aktiver eller den finansielle værdi af aktiver, såsom penge.
(II) De fabrikker, maskiner og udstyr der indgår i produktionen i en virksomhed.
”Kapital” kan betyde mange ting. Ordets specifikke betydning afhænger af den kontekst, det bruges i. Generelt har det at gøre med tilgængelige finansielle ressourcer. Virksomheder og samfund med mere kapital er bedre stillet end de med mindre kapital.
Kapital er forskellig fra penge. Penge bruges i bund og grund til at betale for varer og serviceydelser til forbrug. Kapital er mere varig og bruges til at generere velstand via investering. Eksempler på kapital inkluderer biler, patener, software og mærkenavne. Alle disse ting er inputs, som kan bruges til at skabe velstand. Udover at blive brugt i produktionen kan kapital lejes ud til et månedligt eller årligt gebyr for at skabe velstand.
Kapital i sig selv eksisterer ikke, før den produceres. Så for at skabe velstand skal kapital kombineres med arbejdskraft. Når folk investerer i kapital ved at give afkald på forbruget lige nu og her, kan de nyde en bedre fremtidig velstand.
Kapital har værdi på grund af ejendomsretten. Privatpersoner og virksomheder kan gøre krav på ejerskabet af deres kapital og bruge den, som de ønsker. De kan også overføre dette ejerskab til andre privatpersoner eller virksomheder og beholde salgsprofitten. Reguleringer fra staten begrænser, hvordan kapital kan bruges og sænker dens værdi. Hvis du for eksempel sælger en aktie, som er steget i værdi, skal du betale skat af dette afkast. Denne skat bruges til at betale for offentlige ydelser.