Kategori: Andre begreber


Volatilitet

Den overordnede definitionDefinition af Volatilitet

(I) En statistisk måling af spredningen i afkastet i et bestemt værdipapir eller markedsindeks. Volatilitet kan enten måles ved at bruge standardafvigelse eller varians mellem afkastene fra det samme værdipapir eller markedsindeks. Ofte lyder det: Jo højere volatilitet, jo mere risikabelt er værdipapiret.

(II) En variabel i optionsprisformularer, der viser den udstrækning, hvor afkastet af det underliggende aktiv vil svinge mellem nu og optionens udløb. Volatilitet stiger fra daglig aktivitet. Hvordan volatilitet er beregnet vil påvirke værdien af den koefficient, som er brugt.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer volatilitet

(I) Med andre ord henviser volatilitet til mængden af usikkerhed og risiko omkring størrelsen af forandringerne i værdien af et værdipapir. En højere volatilitet betyder, at et værdipapirs værdi potentielt kan svinge mere. Det betyder, at prisen på værdipapiret kan ændres på dramatisk vis over en kort periode både op og ned. En lavere volatilitet betyder, at værdipapirets værdi ikke svinger på dramatisk vis, men ændringerne i værdien er derimod mere stabile.

En måling af den relative volatilitet i en bestemt aktie er dens beta. En beta tilnærmer sig den overordnet volatilitet af et værdipapirs afkast i forhold til afkastet i et relevant overordnet marked (som regel C20 eller S&P 500). For eksempel har en aktie en betaværdi på 1.1 hvis den er steget 110% for hver 100%-stigning i C20-indekset. Omvendt har en aktie med en beta på 0,9% bevæget sig 90% for hver 100% bevægelse i det underliggende index.

Venturekapitalist

Globus 60x60Definition af Venturekapitalist

En investor der enten bidrager med kapital til nystartende virksomheder eller støtter små virksomheder, der gerne vil udvide men ikke har adgang til offentlig børsnotering. Venturekapitalister er villige til at investere i sådanne virksomheder, fordi de tjener et massivt afkast på deres investeringer, hvis disse virksomheder bliver en succes.

Venturekapitalister står også over for alvorlige tab, hvis deres valg af virksomhed slår fejl, men disse investorer er typisk velhavende nok, så de har råd til at påtage risikoen ved at finansiere unge, udokumenterede virksomheder, der ser ud som om de har en fantastisk idé med en fantastisk ledelse.

IE 60x60InvestEd forklarer Venturekapitalist

Velkendte venturekapitalister inkluderer Jim Breyer (Facebook), Peter Theil (PayPal og Facebook), Peter Fenton (Twitter) og Jeremy Levine (Pinterest).

Venturekapitalister leder efter stærke ledelsesteams, et stort potentielt marked og et unikt produkt eller serviceydelse med en stærk konkurrencemæssig fordel. De leder også efter muligheder i industrier, som de kender til, og chancen for at eje en stor procentdel af virksomheden, så de kan influere direktionen.

Venturekapital

Globus 60x60Definition af Venturekapital

Penge der bliver bidraget af investorer til nye virksomheder og små selskaber med langsigtet vækstpotentiale. Denne kilde til kapital er meget vigtig for nye virksomheder, der ikke har adgang til kapitalmarkederne. En sådan investering har ofte høj risiko for investoren, men den har også potentiale for et afkast, der ligger over gennemsnittet.

IE 60x60InvestEd forklarer Venturekapital

Venturekapital kan også inkludere ledelsesmæssig og teknisk ekspertise. Det meste venturekapital kommer fra en gruppe velhavende investorer, investeringsbanker og andre finansielle institutioner. Det er meget populært blandt nye virksomheder med begrænset driftshistorik at skaffe kapital på denne måde, når de har svært ved at stifte gæld. Ulempen ved denne metode er, at venturekapitalisterne, der skyder kapital i virksomheden som regel får noget at sige i beslutninger samt en del af egenkapitalen.

Virksomhed

Globus 60x60Definition af Virksomhed

En kommerciel forretning der er drevet for at tjene penge til ejeren/ejerne. Virksomheder har de fleste rettigheder og ansvar som en almindelig person har, såsom at indgå kontrakter, låne eller udlåne penge, sagsøge eller blive sagsøgt, hyre medarbejdere, eje aktiver og betale skatter.

IE 60x60InvestEd forklarer Virksomhed

En virksomhed i form af f.eks. aktieselskab er stiftet og ejet af en gruppe aktionærer, der holder ejerskab i virksomheden, hvilket bliver repræsenteret i deres beholdning af aktier. Aktionærer udvælger bestyrelsen, der vælger og overvåger ledelsen. Selvom en virksomhed ikke nødvendigvis behøver at skabe profit, er langt de fleste virksomheder bygget for at skabe værdi for aktionærerne/ejerne.

Invested.dk