Kategori: Andre begreber


Forretningsmodel

Globus 60x60Definition af Forretningsmodel

Den plan en virksomhed implementerer for at skabe en omsætning og tjene et overskud. Forretningsmodellen indeholder de funktioner og komponenter, som virksomheden bruger til at skabe en omsætning og holde styr på sine omkostninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Forretningsmodel

”Forretningsmodel” er et modeord, som blev rettere misbrugt under IT-boblen. I bund og grund bristede boblen på grund af manglende forståelse for forretningsmodeller.

Forretningsmodeller opstod helt tilbage til, da forretninger begyndte at opstå. Planen beskriver i bund og grund, hvordan en virksomhed tjener penge. Planen kan både være simpel eller kompleks. En restaurants forretningsmodel er tjene penge på at lave mad til sultne kunder. En hjemmesides forretningsmodel er måske ikke så tydelig, da der findes mange måder for denne type forretning at skabe en omsætning.

Fordring

Globus 60x60Definition af Fordring

Et tilgodehavende som typisk er i form af penge. En fordring støttes ofte op af et gældsbrev.

IE 60x60InvestEd forklarer Fordring

Det er et krav, som en person eller et selskab (kreditor) har mod en anden part (debitor). Den kan også bestå af andet end penge. Den kan for eksempel også bestå i, at debitor skylder en arbejdsydelse, eller i at der skal leveres noget.

Forward Rate Agreement – FRA

Globus 60x60Definition af Forward Rate Agreement – FRA

Et derivat der fungerer som en kontrakt mellem to eller flere parter og består af høj gearing. En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en given fremtidig periode på en aftalt hovedstol. I en FRA er hovedstolen en reference eller teknisk hovedstol, hvilket vil sige, at hovedstolen kun danner grundlag for den rentebetaling, som beregnes og skal afregnes.

Kaldes også “renteterminskontrakt”.

IE 60x60InvestEd forklarer Forward Rate Agreement – FRA

Når en FRA-kontakt indgås, bliver der aftalt en referencerente, hvilket typisk er CIBOR eller LIBOR-renten.

Antag for eksempel, at Virksomhed A indgår en FRA med virksomhed B, hvor virksomhed A vil modtage en fast årlig rente på 5% på en hovedstol på 1 mio. kr. i tre år. Til gengæld vil virksomhed B modtage LIBOR-renten de samme tre år på hovedstolens mængde.

Hvis LIBOR-renten ligger på 5,5% efter de tre år, vil aftalen kræve, at virksomhed A betaler virksomhed B. Dette er fordi, LIBOR-renten er højere end den faste rente.

Forward

Globus 60x60Definition af Forward

En skræddersyet kontrakt mellem to parter til at købe eller sælge et aktiv til en bestemt pris på en fremtidig dato. En forwardkontrakt kan bruges til risikoafdækning eller spekulation, selvom dens ikke-standardiseret natur gør det svært at bruge den til risikoafdækning. I modsætning til futures kan en forward tilpasses til enhver handelsvare, mængde og leveringsdato. Forwards handles ikke på centraliserede børser og bliver derfor set som over-the-counter (OTC) instrumenter. Mens deres OTC natur gør det nemmere at tilpasse dem, skaber den manglende regulering også et højere risikoniveau. Derfor er forwards ikke så let tilgængelige for private investorer som futures.

IE 60x60InvestEd forklarer Forward

Overvej følgende eksempel på en forwardkontrakt. Antag, at en landmand har 2 millioner skæpper korn at sælge seks måneder fra nu og er bekymret over det potentielle fald i prisen på korn. Han skriver derfor under på en forwardkontrakt med sin finansielle institution til at sælge 2 millioner skæpper korn til en pris på 20 kr. pr. skæppe i seks måneder med en overenskomst på kontantbasis.

I de næste seks måneder har spotprisen på korn tre muligheder:

1. Den er præcis 20 kr. pr. skæppe: I dette tilfælde skylder hverken landmanden eller den finansielle institution hinanden nogen penge, og kontrakten er lukket.

2. Den er højere end kontraktprisen, lad os sige 25 kr. pr. skæppe: Landmanden skylder institutionen 10 millioner kr., hvilket er forskellen mellem den nuværende spotpris og kontraktprisen på 20 kr.

3. Den er lavere end kontraktprisen, lad os sige 15 kr. pr. skæppe: Den finansielle institution vil betale landmanden 10 millioner kr., hvilket er forskellen.

Markedet for forwardkontrakter er enormt, da mange af verdens største virksomheder bruger dem til at risikodække valuta og renterisici. Men fordi detaljerne af forwardkontrakterne kun vides af køberen og sælgeren og ikke kendes af offentligheden, er det svært at estimere, hvor stort dette marked er.

Invested.dk