Kategori: Andre begreber


Giftpille

Globus 60x60Definition af Giftpille

En strategi virksomheder bruger for at afskrække fjendtlige overtagelser. Med en giftpille kan den udsatte virksomhed prøve at gøre aktien mindre attraktiv for opkøberen. Der er to former for giftpiller:

(I) Et ”flip-in” tillader eksisterende aktionærer (bortset fra opkøberen) at købe flere aktier til et kursnedsalg.

(II) Et ”flip-over” tillader aktionærerne at købe opkøberens aktier til et kursnedslag efter fusioneringen.

IE 60x60InvestEd forklarer Giftpille

(I) Ved at købe flere aktier billigt (flip-in) kan man som investor skabe en omgående profit, og samtidig vil det udvande de aktier, opkøberen har købt. Dette gør forsøget på at overtage virksomheden sværere og dyrere.

Macaroni defense

Globus 60x60Definition af Macaroni defense

En tilgang som virksomheder, der er udsatte for fjendtlig overtagelse, bruger. Virksomheden udsteder et stort antal obligationer med det vilkår, at de skal indfries til en høj kurs, hvis virksomheden bliver overtaget.

IE 60x60InvestEd forklarer Macaroni defense

Grunden til at det kaldes macaroni defense er fordi, hvis virksomheden er i fare, udvides indfrielseskursen på obligationerne ligesom macaroni på en tallerken.

Pac-Man defense

Globus 60x60Definition af Pac-Man defense

En defensiv takttik der bruges af en udsat virksomhed, der måske er under fjendtlig overtagelse. I et Pac-Man defense prøver den udsatte virksomhed at vende situationen rundt og i stedet prøve at overtage den virksomhed, der har igangsat den fjendtlige overtagelse. Dette begreb blev oprindeligt brugt af Bruce Wasserstein, som var direktør for Wasserstein & Co.

IE 60x60InvestEd forklarer Pac-Man defense

Begrebet kommer fra videospillet Pac-Man, hvor Pac-Man kan vende situationen og spise de fjendtlige spøgelser, hvis han får fat i en powerpille.

Når en virksomhed afgiver et uopfordret og aggressivt bud på en anden børsnoteret virksomhed, er det måske ikke noget, den udsatte virksomhed bryder sig om. Derfor går Pac-Man-taktikken ud på at skræmme opkøberen væk ved selv at begynde at opkøbe aktier i denne virksomhed.

Regression

Globus 60x60Definition af Regression

En statistisk måling der forsøger at bestemme styrken af forholdet mellem en afhængig variabel (ofte kaldet Y) og en række andre skiftende variabler (kendt som uafhængige variabler).

IE 60x60InvestEd forklarer Regression

De to basale typer af regression er lineær regression og multipel regression. Lineær regression bruger en uafhængig variabel til at forklare og/eller forudse resultatet af Y, hvor multipel regression bruger to eller flere uafhængige variabler til at forudse resultatet. Den generelle formel for begge former fra regressioner er som følger:

Lineær regression: Y = a + bX + u
Multipel regression: Y = a + b1X1 + b2X2 + B3X3 + … + BtXt + u

Hvor:

Y = den variabel vi forsøger at forudse
X = den variabel vi bruger til at forudse Y
a = skæringen
b = hældningen
u = den resterende regression

I multipel regression bliver de separate variabler adskilt ved brug af indekstal.

Regression tager en gruppe tilfældige variabler, som skulle kunne forudse resultatet af Y og forsøger derved at finde et matematisk forhold imellem dem. Dette forhold er typisk i form af en ret linje (lineær regression), der bedst tilnærmer sig alle de individuelle datapunkter. Regressionsanalyse bruges ofte til at bestemme, hvor mange specifikke faktorer, såsom prisen på en råvare, bestemte industrier og sektorer, der påvirker kursbevægelsen af et aktiv.

Organization for Economic Co-operation and Development – OECD

Globus 60x60Definition af Organization for Economic Co-operation and Development – OECD

En gruppe med 30 medlemslande der diskuterer og udvikler økonomisk og social politik. OECD lande er demokratiske lande, der støtter frie markedsøkonomier.

IE 60x60InvestEd forklarer Organization for Economic Co-operation and Development – OECD

OECD er blevet kaldt en tænketank, et overvågningsbureau, en rigmandsklub og et ikke-akademisk universitet. Uanset hvad du vil kalde det, har OECD meget magt. Igennem årene har de arbejdet med en række problemer som at hæve levestandarden i medlemslandene sammen med at have bidraget med ekspansion i verdenshandlen og fremmet økonomisk stabilitet.

Verdensbanken

Globus 60x60Definition af Verdensbanken

En international organisation som er dedikeret til at bidrage med finansiering, råd og forskning til udviklingslande for at fremme deres økonomiske udvikling.

IE 60x60InvestEd forklarer Verdensbanken

Verdensbanken blev skabt i slutningen af Anden Verdenskrig som et resultat af, at mange europæiske og asiatiske lande havde behov for finansiering til genopbyggelse. Skabt ud fra Bretton Woods aftalen i 1944 havde banken succes med at finansiere disse lande i problemer. I dag fungerer banken som en international organisation, der forsøger at bekæmpe fattigdom ved at komme med udviklingsmæssig assistance til middel- og lavindkomstlande. Ved at give lån og komme med råd og vejledning i både den private og offentlige sektor sigter Verdensbanken efter at eliminere fattigdom ved at hjælpe folk med at hjælpe dem selv.

Effektivitet

Globus 60x60Definition af Effektivitet

Et præstationsniveau der beskriver en proces, som bruger den laveste mængde inputs for at skabe den højeste mængde output. Effektivitet har at gøre med brugen af inputs for at skabe et output.

IE 60x60InvestEd forklarer Effektivitet

Effektivitet er en vigtig egenskab, fordi alle inputs er knappe. Tid, penge og råmaterialer er begrænsede, så det giver god mening at forsøge at spare på dem samtidig med at skabe et passende output eller produktionsniveau.

Effektivitet har at gøre med at formindske den spildte mængde inputs.

Alskyldserklæring

Globus 60x60Definition af Alskyldserklæring

En erklæring der ved en kaution, pantsætning eller anden sikkerhedsstillelse anfører, at debitorens sikkerhedsstillelse ikke blot består af bestemte låneforhold men består i al den gæld, han/hun har og vil låne af kreditoren.

IE 60x60InvestEd forklarer Alskyldserklæring

Dette begreb bruges ofte i pengeinstitutter. En sådan formulering i kautions- og pantsætningsdokumenterne kan føre til vidtrækkende konsekvenser.

Fordring

Globus 60x60Definition af Fordring

Et tilgodehavende som typisk er i form af penge. En fordring støttes ofte op af et gældsbrev.

IE 60x60InvestEd forklarer Fordring

Det er et krav, som en person eller et selskab (kreditor) har mod en anden part (debitor). Den kan også bestå af andet end penge. Den kan for eksempel også bestå i, at debitor skylder en arbejdsydelse, eller i at der skal leveres noget.

Kassekredit

Globus 60x60Definition af Kassekredit

En form for lån i et pengeinstitut hvor man kan trække et variabelt beløb op til et aftalt maksimumbeløb. Omkostningerne ved en kassekredit består af en renteudgift af det trukne beløb, og der kan i nogle tilfælde opkræves en provision af det aftalte maksimumbeløb.

IE 60x60InvestEd forklarer Kassekredit

Hos mange virksomheder er en kassekredit meget betydningsfuld, hvad angår kortfristet finansiering. Selvom kassekreditten som regel finansierer kortfristede investeringer, er det sådan set en langsigtet finansiering, da virksomheder sjældent betaler kassekreditten helt ud.

Renten på en kassekredit er som regel højere end på andre former for lån.

Invested.dk