Skal balancen altid være i balance?

Ja, en balance skal altid være i balance. Navnet ”balance” er et resultat af det faktum, at aktiverne altid er lig passiverne.

Aktiverne på balancen består af de værdier, en virksomhed ejer eller vil modtage i fremtiden og som er målbare. Passiverne er det, virksomheden skylder, såsom skatter, debitorbogholderi, lønninger og gæld. Egenkapitalen viser virksomhedens overførte resultat og den kapital, som er blevet indskudt af aktionærerne.

Balancen mellem aktiverne, passiverne og egenkapital giver pludselig mere mening, hvis man benytter et simpelt eksempel. Antag, at virksomheden køber en bil for 100.000 kr. I dette tilfælde vil virksomheden måske bruge et lån på 50.000 kr. (gæld) og egne kontanter på 50.000 kr. (egenkapital) til at købe den. Aktiverne er i alt 100.000 kr. værd, hvor gælden er 50.000 kr. og egenkapitalen er 50.000 kr. I dette simple eksempel er aktiverne lig gælden plus egenkapitalen.

Den store grund til at balancen altid er i balance er det dobbelte bogholderis princip. Dette system posterer alle transaktioner i mindst to forskellige konti og fungerer derfor som et sikkerhedstjek for, at alle posteringer er konstante. Antag på baggrund af tidligere eksempel, at virksomheden sælger bilen for 100.000 kr. I dette tilfælde vil aktivkontoen falde med 100.000 kr., hvor de kontante beholdninger (eller tilgodehavender) vil stige med 100.000 kr., så alt stadig er i balance. (Dette er et simpelt eksempel. Hvis du ønsker at lære mere, så læs: Nærlæsning af balancen.)

Hvis balancen, du kigger på, ikke er i balance, bør dette være en advarsel om, at der er et problem med en eller flere posteringer.